– i utgaven av 23. desember 1841 – etter at første del-artikkel var kommet i forrige utgave av «Bergens Stiftstidende» No. 102 for «Søndagen den 19 December».
I denne annen og siste del av artikkelen i No. 103 for «Torsdagen den 23 December» er det den erfaring man i våre naboland Sverige og Danmark har hatt av flerårig jødisk tilstedeværelse og hvilke gode frukter som derav har vært høstet.
Indlæg i Jødesagen (Sluttet).
Dernæst meddeles en Udsigt over Jødernes Skjæbne og Færd i Danmark og i Sverige, af hvilket jeg blot her vil afskrive de sidste Linier :
«Uagtet de mange Hindringer fra de i Sverige florerende Laugskorporationers Side, gives der dog et forholdsviis ikke ringe Antal af jødiske Haandværkere; og flere Fabriker, hvorved kristne Arbeidere finde Udkomme, eies af Jøder.
Men en Kjendsgjerning, som taler endnu stærkere til Fordeel for deres Færd i Sverige, er en skrivtlig Erklæring af forrige Understatholder Wannquist, at i de 28 Aar, han havde fungeret som Politimester i Stockholm, har ingen Jøde været anklaget for Mord, Tyveri, Ægteskabsbrud eller Fylderi. I en By som Stockholm er denne negative Fortjeneste af Vægt; men kald det ingen Fortjeneste – det vidner dog om, og bekræfter den saa mange Steder gjorte Erfaring, at Usædelighed og Forbrydelser ere meget sjeldne imellem Jøderne.
Ogsaa vil jeg her anføre, hvad der er sagt om Jødernes Goddædighed, ikke fordi dette just meest tiltaler mig; men fordi det er det meest haandgribelige Beviis imod den Beskyldning, at Jøderne blot dyrke Guldkalven :
«I Kjøbenhavn maa et Blik paa Fattigvæsenet atter uvilkaarlig aftvinge os Agtelse for Samfundet (jødene/red.). Dette maa, som tidligere omtalt, bidrage fuldt op til Byens kostbare almindelige Fattigvæsen, men har dog ikke villet lade sit sammensmelte med dette, fordi, som Repræsentanterne udtrykke sig i Svaret paa den skeete Indbydelse (1814), «efter Grundsætningerne for dettes Understøttelser vilde mange i Menigheden, som nu nyde en saadan, komme til at savne den, og i Almindelighed vilde ingen komme til at nyde saa stor en Understøttelse som nu».
Og virkelig have Samfundets formuende Medlemmer sørget for de Fattige med en Kjærlighed, som man sjelden skal finde Mage til. De have oprettet fire Fattigboliger :
1) «Godgjørenhed», i Borgergade, for 21 Familier, hvis Fundats konfirmeredes 1813;
2) «Meyers Minde», i Krystalgade, opbygget 1825 (Fundatsen konf. 1822), til hvilken den Hædersmand, hvis Navn den bærer, skjænkede 24,000 Rbd, og hvori 33 Familier nyde Huusly;
3) «Det nye Fattighuus», i Kompagnistræde, for otte Familier, skjænket 1832 af Kommissionær Eibeschütz;
4) «Madame Frænkels Fattighuus», i Rosengaarden, ligeledes for otte (8/red,) Familier, tilfaldt Samfundet ved Stifterindens Død, 1833.
Desuden have de stiftet forskjellige private Foreninger til Nødens Afhjælpelse, til Uddeling af Brød, Brænde, Tørv, Kjød og Penge, til Besørgelsen af Lægehjælp, Betaling for Sygevogtere, til Brudeudstyr, til Bestridelsen af Udgifterne ved Begravelser o. s.v. – I alt have de – blot til sine egne Troesbrødres Bedste – stiftet en virkelig forbausende Mængde Legater, der for det sidste halve Hundredeaar og indtil nærværende Tid tilsammentagne udgjøre et Beløb af fulde 420,000 Rbd. (!), men af hvilke dog den største Deel tilhører de faste Fond for de forhen omtalte Stiftelser og Foreninger, og blandt disse da ogsaa Meyers 108,000 (til Drengeskolen, Karolineskolen, Meyers Minde og Huusleiehjælp).
– Var Menigheden enten stor eller rig, da vilde dette Resultat endnu ikke være saa overraskende; den er dog ingen af Delene; langt mere maa hver tolvte af den (omtr. 200) modtage Understøttelse; men der har i Sandhed i Menigheden hersket en Kappelyst, hvis Maal var at hjælpe, trøste og lindre Nøden, og selv dens hadefuldeste Modstandere – om der gives saadanne – skulle tilstaae, at den har reist sig et herligt og ædelt Mindesmærke, som for de sildigste Slægter skal vidne om den Mildhed og Godgjørenhed, der til alle Tider var et Hovedtræk i Jødens Karakteer.
– Og dog have vi endnu ikke omtalt de betydelige Gaver – omtrent 260,000 Rbd. (!) til kristelige Kirker, Skoler og Stiftelser, for hvilke vi i de sidste 30 Aar have Jøder at takke.
Ogsaa her vare den ædle Meyers Gaver de rigeste, og, for at andre kunne dele Forbauselsen, ville vi anføre samtlige hans Legater til kristelige Stiftelser og Indretninger, i det vi dog forud maa bemærke, at Legatsummen vel er skjænket af ham selv, og dens Anvendelse bestemt af ham, men at dens herlige Fordeling derimod tilhøre Exekutorerne (fullbyrderne/red.) i hans Testament, og da fortrinligvis Grosserer M. L. Nathanson;
1) til Kjøbenhavns Universitet 20000 Rbd; 2) til Metropolitanskolen 2500 Rbd.; 3) Borgerdydsskolen imKjøbenhavn 4000 Rbd.; 4) Borgerdydsskolen paa Kristianshavn 2000 Rbd.; 5) Efterslægtsselskabets Skole 3000 Rbd; 6) den tydske reform. Skole 2000 Rbd; 7) den franske reform. Skole 2000 Rbd.; 8) det værnske Opdragelses- og Underviisningsinstitut for fattige Pigebørn 7000 Rbd.; 9) de massmanske Søndagsskoler 4000 Rbd; 10) Trinitatis Kirkeskoler 4000 Rbd.; 11) Nikolai Kirkeskoler 2500 Rbd; 12) N. Brochs Stiftelse til uformuende Børns Opdragelse 3000 Rbd.; 13) Laxegadens Skole 4000 Rbd.; 14) Petri Menigheds Fattigstiftelser og Skoler 10000 Rbd.; 15) Frue Kirkeskoler 5000 Rbd.; 16) Døvstummeinstitutet 7500 Rbd; 17) Blindeinstitutet 7500 Rbd.; 18) det harboske Fruekloster 2500 Rbd.; 19) P. Fechtels Stiftelse 3500 Rbd.; 20) Trøstens Bolig 2500 Rbd.; 21) Bembebøssen 2500 Rbd.; 22) det kvindelige Velgjørenhedsselskab 5000 Rbd.; 23) Selskabet for Druknedes Redning 1500 Rbd.; 24) Fødselsstiftelsen 25,000 Rbd.; 25) Frederiks-Hospital 10000 Rbd; 26) Garnisons-Hospital 12500 Rbd.; 27) Akademiet for de skjønne Kunster 10000 Rbd.; 28) Fyens Stiftsbibliothek 2500 Rbd.; 29) Herlufsholms Skole 14000 Rbd.; 30) Skolelærerseminariet paa Bernstorfsminde 2500 Rbd.; 31) Gjentofte Sogns Skoler 2000 Rbd; 32) Sant-Hans Hospital 4000 Rbd; –– i alt 190000 Rbd. (!)
– Desudengav det mosaiske Troessamfund 1815 i Anledning af Kroningen et Legat paa 40000 til Frederiks-Hospital, – i Sandhed en smuk Anerkjendelse af Frederik den 6tes Velgjerninger imod Samfundet; 1827 gave Hofraad Gersons Arvinger 5000 Rbd. til samme Hospital; 1831 legerede Gerson Levy 15000 Rbd. til ti forskjellige offentlige kristelige Stiftelser, og 1821 gav Kjøbmand Wohl i Aarhuus (siden død i Armod) 500 Rbd. til Fruekirkes Gjenopbyggelse – Hvor meget derimod den i 1839 afdøde Grosserer Gersons Legater beløb sig til, er os ubekjendt – Og hertil have vi ikkun atføie : at i Præmieselskabet, som vi senere skulle omtale, men som ogsaa kommer Kristne til Gavn, have ogsaa Kristne deeltaget; at det forenede Velgjørenhedsselskab, som dog ogsaa tæller Jøder iblandt sine Medlemmer, understøtter Jøder og Kristne i Fleng; at Kalholiken Bianco for en Deel Aar siden, stiftede et Legat, hvis aarlige Renter, 6 Rbd, tilfalde en fattig Jøde i Frederits; og at Kammerherre Bentzon i sit Legat til Præsteenker ogsaa udtrykkelig har medtaget Enken efter den mosaiske Kateket i Odense iblandt dem, som kunne oppebære dette Legat; men disse ere, saavidt vi vide, de eneste Exempler paa, at Kristne i vort Fædreland, i Foreninger eller ved Legater, have betænkt sine mosaiske Brødre med nok saa lidet».
«Ja, hvad vil dette sige ?» spørger maaske En og Anden; «enkelt Rigmand tager af sin Overflod og vil reise sig selv derved et Hædersminde; deraf kan Intet udledes til Fordeel for Nationen».
Det kan være sandt; kun maa jeg til Gjengjeld bede paaviist Exempler paa forholdsviis saa stor Goddædighed i christne Menigheder, som ogsaa tit og ofte have Rigmænd i deres Midte, og man maa derhos betænke, at Jødemenigheden i Danmark kun tæller 2 à 3000 Individer; heller ikke maa man lade ud af Betragtning, at Goddædigheden er viist uden Hensyn til Forskjellighed i Troe.
Og Jøderne i Stockholm have vundet ligesaa hæderlige Vidnesbyrd for Goddædighed, trods det, at de ligesom Jøderne i Danmark ere pligtige at forsørge deres egne Fattige, og derhos at betale Fattigskat til de christne Menigheder, og man kan være temmelig sikker paa, at deres Rigmænd ikke skaanes.
Mere end af disse Beviser, hvor store de end ere, paa et Sind, der formaaer at hæve sig over den lave Selviskhed og jordisk Smaahed, tiltales jeg alligevel af den Kjendsgjerning, at Jøden endnu efter Aartusinde er Jøde, at han ikke har fornægtet Fædrenes Troe, men foretrukket at bevare den under alle jordiske Savn og Forsmædelser, fremfor at vinde borgerlige Goder ved at kaste sig i Christendommens Arme, om hvis Sandhed ingen mere end Jøden maatte tvivle, naar han dømte Træet efter dets Frugter, naar han saae hvorledes hans Folk behandledes af dem, der kaldte sig Christne, hvorledes disse aldeles imod Jøderne forglemte Lærdommen i den skjønne Parabel om den barmhjertige Samaritan, efter hvilken hvert Menneske skal være vor Broder.
Hos et Folk, der formaaer med saamegen Selvfornægtelse at sætte Himmelen over Jorden, selv naar deres Troe forresten er falsk, kunne vi umuligt tvivle paa, at der gives Anlæg og Spirer til de høieste Dyder.
Naar en christen Stat stiller i Spidsen for sine Love et Bud, der strider saa aldeles imod Christendommens Grundlov, «Du skal elske Din Næste som Dig selv» som hiint «Jøder ere fremdeles (om Rigtigheden af dette «fremdeles» har Wergeland ogsaa opkastet Tvivl ved at paavise Anordninger, der tillade Jøder at nedsætte sig i Bergen) udelukkede fra Landet», saa kunde man nok som samvittighedsfuld Christen have Grund til at spørge sig selv, om man med frelst Samvittighed tør være Medlem af et saadant Statssamfund al den Stund man bør lyde Gud mere end Menneskene.
Man har med Hensyn til Grundloven hidtil hyldet et Stabilitetssystem (intet i den vedtatte «Grundlov» må rokkes/red.), hvis Værd eller Uværd jeg ikke drister mig til at afgjøre; men det synes mig, at det vilde være et godt Tegn, om Nationen bevægedes til den første Afvigelse fra det antagne System ved at gjøre en Uret god igjen.
Og hermed være Wergelands «Indlæg i Jødesagen» anbefalet til at læses af ret Mange, og skulde disse Linier komme Forfatteren for Øie, da modtage han herigjennem min hjerteligste Tak for den Nydelse han ved sin Bog har skjænket mig.
Bergen den 14de December 1841. H. Holmboe (Hans H./red.).