“skiens-oppløpet” i 1796 : presentert av jørgen wright flood

 

– i boken “Skiensfamilien Flood og dens legatberettigede Descendenter..”. Kristiania 1884, er noe berettet på siden 15 – 17 og tar utgangspunkt i borgerkaptein Peder Flood :

“Han var ogsaa fra 1790—1815 en af Skiens første Handelsmænd, og dertil en driftig Maud, hvilket noksom hans Søn Jørgen Floods Handelsreise til Island 1811 beviser, paa samme Tid som han benyttede sig af Konjungturene og tjente blodige Penge i flere af Trængselsaarene, saaledes omkring 1795 —1805. Der er mig fortalt af en paalidelig, nu afdød, Mand, at der var en mindre Opstand mod ham, hvorunder et af hans Kornmagaziner opbrødes og plyndredes, og maatte Peder Flood være meget taknemlig, for at han slap med saavidt billigt Kjøb. Han var en godædig Mand, der blandt andet skjænkede Norges Universitet 1000 Rd. dansk Courant, ligesom Sønnen Jørgen Flood. Han var en kjærlig og dog streng Fader, og var det ham i høi Grad magtpaaliggende at skaffe sine Børn den grundigste Undervisning og høieste Dannelse. Han var en Tid Stads- hauptmand i Skien, ligesom han forøvrigt var alt, hvad en By bruger sine bedste Mænd til…

.. Det her nævnte Oprør var en svag Etterdønning af Lofthus’s Affære og, jeg kunde gjerne sige, den franske Revolution. Den ytrede sig i Kristiania 1795 med et mindre Oprør mod B. Anker og omkring 1796 i Skien, hovedsagelig mod Borgerkaptein Peder Flood. Flood sad nemlig inde med store Kornforraad, holdt stive Priser, medens Folket bogstavelig sultet, og Følgen var, at Gjerpensokningen en Nat i store Flokke vandrede til Skien og brød ind hos Peder Flood, tog ham ud af Sengen og bar ham, uden at lade ham tage Klæder paa sig, ned paa Bryggen, hvor de tvang ham til at lukke op sin egen Søbod, som derpaa tømtes af Oprørerne.

I det Øieblik, Flood bringes ud af Huset, faar han imidlertid Leilighed til at sige til Gutten : “Tag “Brunen”, Anders, og rid til Staffelt i Laurvig”; og denne fik gjort dette, uden at Bønderne anede Uraad. Byen holdtes nu i Beleiringstilstand hele den paafølgende Dag, og var der flere andre, f. Ex. Albert Blom og Diderik Cappelen, som mere oller mindre forulempedes, ligesom Kristoffer Blom var lovet, at fik de Tag i ham, skulde han bankes flad som en Honningkage. Dog var Peder Flood den eneste, hvis Liv egentlig var i Fare.

Den paafølgende Nat frygtede Byen for fornyede Excesser, og det var derfor med ublandet Glæde, Flood ved Midnatstider hørte et Regiment Kavalleris drønnende Indriden nedad Klevbakken og gjøre “Holdt” udenfor sin Bopæl, paa samme Tid som Oprørerne forlod Huset og Byen i største Hast. Da nu Ro vel var tilveiebragt, lod man Trommen gaa, holdt Kalas for Officererne og delte ud Mad og Brændevin til Soldaterne, der snart atter forlod Skien, hvor Fred saaledes tilveiebragtes med Status quo ante bellum. Dette Oprør nævnes i L. Daaes “Det gamle Kristiania” Side 226.

 

 

Skriv inn søkeord..