– er hentet fra boken : “Skolelærer Peder Estensens Liv og Virksomhed samt hans Optegnelser vedrørende Stjørdalen fra Slutningen af Aaret 1700 og ud i sidstledne Aarhundrede”. Stjørdalshalsen. Nils Wærnes’ Forlag. 1904.
– tilbake til bokens introduksjon her;
– fra sidene 33 – 43 :
-33-
I 1820 blev hugget 150 Tylvter Tømmer i Værnesmoen som skulde bruges til en Kirke.
I 1820 den 28de Mai blev jeg gift med Pigen Sigrid Jensdatter Moumsrønningen. Bylluppet holdtes i mit Hjem paa Husbymoen. Hverken jeg eller Bruden eller nogen kjørte til Kirken men vi gik alle i saadan Orden : Først som Forriddere Arnt O. Reberg og Lars Bjørnsen Skjei, dernæst Spillemændene Peder Trælstad og Peder Skaaraan, Korpsblæser.
Derefter jeg til Kirken alene, men fra Kirken var Bruden ved min Side, derefter 2de Leiesvende, saa Brudgomsmænd og Brudekoner, Par efter Par, og saa 12 Brudepiger, hvoraf 6 af mine bedste Skoledisciple og Konfirmanter, sidst min og Brudens Fædre, omtrent 30 Mennesker.
Et godt Solskin forskjønnede Høitideligheden. For Brudevielsen betalte jeg 3 Spd. og Prestefruen 1 Spd. for Brudepynt og Kronelaan foruden Offeret.
I August 1820 begyndte Heyerdal Fastskole paa Moxnes for efter Loven at undervise Skolelærerne i Regning og Skrivning. I Regning var jeg den bedste.
I 1821 kjøbte Gørrisen Gaarden Værnes efter afdøde Gram.
I den Tid følte jeg ondt for Brystet og i Siden. Jeg frøs meget paa Fødderne i Skolestuerne, da der mangesteds ikke var Ovn i dem. Øinene begyndte ogsa at svækkes, da jeg ikke fik nogen Belysning i Stuen, men maatte sidde og stirre foran Ovnen for at læse i en Bog eller en Avis, og dette var heller ikke godt, sa Bønderne helst brugte at brænde raa Olderved.
Jeg kunde og forrettede ogsaa noget af hvert, men det vigtigste jeg var sysselsat ed var Skolegjerningen. Som før anført begyndte jeg med Skoleundervisningen da jeg var 8 Aar gl. for 3 á 4 Børn. Jeg sysselsætter mig endnu med det samme og er 80 Aar. Nu har jeg ca. 30 i 3 Klasser. Den Undervisningsmaade som var brugelig, da jeg begyndte som Lærer i 1811, var at
-34-
hvert Barn havde hver sin Lekse, enten indenad eller udenad, og alle læste høit. Ved hver Dags Afslutning katekiseredes lidt af Katekesen eller Forklaringen og tilsidst Sang og Bøn af Salmebogen. Undertiden kunde en af de bedste Skolebørn læse Aftenbønnen. Der kunde da af Husets Folk komme nogen ind og høre paa.
Læsningen blev paa denne Maade meget daarlig og lidet blev forstaaet af det læste. Da Heyerdal kom 1812 vilde han at Børnene skulde læse sagte og at de skulde lære og forstaa hvad de læste.
Jeg begyndte da at lade Børnene læse i samme Slags Bog et Stykke hver og hørte selv efter. Først lærte de at stave og siden læse. For hvert Ord de læste galt satte jeg en Streg paa en Tavle, opstillede dem saa i Rang og Orden, de som havde faaet de færreste gode Streger fremst og saa nedover, den daarligste nederst.
Da Børnene var kappelystne og gjerne vilde op, viste dette Middel sig nok saa godt. Jeg inddelte senere Børnene i flere Klasser efter deres Kundskaber, og naar der blev for mange havde jeg en af de bedste en Dag efter Tur at høre dem, en i hver Klasse; denne kaldtes Monitor.
Skoleprotokoller brugtes ikke endda, men i 1827 udkom en ny Skolelov, der bød at vi Lærere for hver Dag skulde give Præsten en Indberetning om hvormange Børn under og hvormange over 12 Aar der var i Skolen. Det var ogsaa ondt at Børnenes Bøger var af forskjellige Udgaver og ikke ens.
Provst Heyerdal havde oprettet et Selskap eller en Forening for Bygdens Vel og det dertil samlede Bidrag var i nogen Tid ikke benyttet til noget. Præsten foreslog da at disse Penge skulde benyttes til Skolelærer Vold for en Reise til Trondhjem og gjøre sig bekjendt med den saakaldte Vexelundervisning, hvilket blev bifaldt.
Vold var en Tid i Trondhjem og efter at han var kommen tilbage, fik jeg laane hos ham, hvad han havde opskrevet og lært om denne Under-
-35-
visningsmaade, som jeg ogsaa fandt god og anvendte i min Omgangsskole.
I 1829 fik vi Skoleprotokoller og ved hvert Aars Skoleeksamen opførte Præsten hvad han syntes om Skolen. Jeg skal her anføre hvad Heyerdal indførte :
Den 14de Juni 1829 har jeg holdt Eksamen i 5te Skoledistrikt paa Gaardene Vennen og Mørket. Ungdommen mødte ordentlig, de viste at Læreren gjør sig Flid. Han er samvittighedsfuld i sit Kald, har gjort sig bekjendt med Vexelundervisningen og andvender den med Skjønsomhed i Omgangsskolen.
Thybring, som da var hans Personelkapellan, holdt Eksamen 1831, 1832 og 1833 den 13de Juni 5te Distrikts 1ste Rode hos Daniel Øfsti og 3die og 4de Rode hos John Vold hvor anføres :
Ungdommen var i det hele upaaklagelige og enkelte af 3die Rode flinke.
Ved en ny Skoleinddeling blev mit Distrikt det 9de og i 1834 findes af Provsten skrevet : Den 26de August holdt Eksamen i det nuværende 9de Distrikt. Ungdommen var tilstede og befandtes at læse paa faa Undtagelser nær særdeles godt i Bog, ligeledes fandtes og at Børnenes Kundskab var god, deres Forstand øvet. Alt vidner om Peder Estensens Lærerdygtighed og Flid.
I de 2 sidste Aar heyerdal var her fik jeg lignende Vidnesbyrd og jeg fik ogsaa i den Tid 2 Spd. i Opmuntringspræmie med efter at Widerøe var kommen fik jeg et Aar 10 Spd. for Flid med Skolen.
Efter at jeg havde lært Vexelundervisningen, ophørte jeg med at give Rangstreger, men fortsatte med Op- og Nedflytning, hvilket ansporede Børnene til Flid og flittig at søge Skolen, saa de ikke skulde glemme og blive flyttet ned.
Forældrene vare ogsaa fornøiede, da de saa Børnene blive mere villige til at læse og gjerne vilde gaa paa Skole. Det kan være Præster og Lærere som har imod denne Maade og tror at Børnene oplæres til Hovmodighed, men en kristelig Lærer skal ogsaa lære dem Ydmyghed.
-36-
Naar det befindes at Børnene lærer snart og godt paa denne Maade, saa vil jeg anbefale den.
Skolen begyndte sædvanlig om Høsten i Midten af Oktober og sluttedes sidste Dag i April Aaret efter, samt 1 eller 2 Uger om Sommeren i hver Rode. Naar Skolen begyndte om Høsten maatte jeg prøve Børnene, saa jeg kunde bestemme hvad Klasse de hørte til efter de forskjellige Fag, saasom Inden- og Udenadlæsning, Katekes, Forklaring, Bibelhistorie, Skrivning, Retskrivning, Hovedregning (hoderegning/red.), Tavleregning og Sang.
Naar jeg saaledes fik omdelt Børnene i Stuen til sine 5 á 6 Klasser vilde Rummet blive optaget. Folket var ogsaa villige til at flytte ud eller til Kjøkkenet de Dage Skolen holdtes, da de indsaa det var til Skolens Tarv.
Forældrene og den voxne Ungdom syntes ogsaa godt om at paahøre Undervisningen, da Børnene snart læste bedre end dem.
Dagen blev ikke afsluttet før det blev mørkt og Husmoderen vilde have Bordet til Aftensmaden. Naar vi ikke saa at læse længere, kunde vi have Hovedregning eller stave udenad. Sidstnævnte var godt for Retskrivningen. Husets Ungdom og fa Nabogaardene kom gjerne om Kvelden og vilde kappes med Børnene, men Børnene blev almindelig de bedste. De vilde ogsaa paahøre Sangen og Afslutningen af Dagen.
I 1828 fik vi Stave- og Læsetabeller til Skolen. De kunde ikke godt bruges eller ophænges førend de blev limede paa Pap. Jeg sagede Bord i passende Størrelser og klæbede Tabellerne paa Træ. Det var paa Trøite i August 1828 disse Tabeller første Gang blev brugt i min Skole.
Naar vi skulde flytte fra en Gaard med Skolen til en anden, saa havde jeg ingen Skyds, men jeg fik da Børnene til at tage en Tabel eller to hver. Vi gik i Rad hver Klasse med sine Monitorer som Formænd. Det blev da en lang Rad under Sang, saa Folkene paa de Gaarder vi passerede kom og saa efter os.
Nogle ældre Koner saaes ogsaa at viske bort en
-37-
Taare fra Øiet. De havde maaske et Barn eller Barnebarn med i Flokken.
I Begyndelsen syntes Forældrene at det var unødigt at Pigerne havde Skrivning og Regning, men saa fandt de sig senere ogsaa deri.
Jeg skrev paa nogle smaa Kvartblade Papir smaa Fortællinger, som jeg lod Børnene læse, for at lære dem Skrift. Da jeg ikke kunde synge, lærte jeg mig at spille paa Violin, laante Lindemans Koralbog af Organist Alstad og lærte da Børnene at synge. Mange af Børnene havde god Sangstemme og blev meget flinke.
I Aftentimerne var megen Sang. Børnene lærte ogsaa hverandre at synge og lærte derved mange Salmer udenad. Naar Salmodikon senere kom og Zifernoder, brugte jeg ogsaa dem. Jeg gjorde ikke ved Opflytningen nogen Forskjel paa den Fattiges eller Riges Børn. I Fritiden var jeg med i deres Lege, meget for at paase at alt gik ordentlig og sømmelig til.
I Haaverene under Gaarden Haave boede en Fin (finne/red.), Anders og hans Kone Kararine, som i sin Ungdom var en flink Sangerske. Da deres ældste Datter Grethe skulde komme paa Skolen, frygtede jeg for at de andre Børnene vilde foragte hende og ikke vilde have hende med i sit Selskab. Skolen var paa Gaarden Bjerken, da Grethe første Dag kom til Skolen. Jeg talte da til en af de bedste og forstandigste af Pigerne, Dordi Kristoffersdatter Berig, om at tage sig af Grethe i Fritiden, saa ingen gjorde hende noget ondt, og faa hende med i deres lege.
Dordi gjorde dette og da de andre saa at hun likte Grethe, blev ogsaa de andre snille mod hende. Da de blev raabt ind, kom Dordi ledende med Grethe under Armen. Grethe lærte at læse, skibe og regne ligesaa godt som de andre.
Det var ogsaa nogle fattige Børn med, som skulde faa Mad der hvor Skolen holdtes mod Betaling af Fattigkassen.
Den sindssvage Anders Børstads yngste Søn Peder var ogsaa med,
– 38-
men ingen vilde have nogen Betaling derfor. Jeg havde ogsaa ofte en af mine Børn hvorfor de heller intet vilde have.
Foruden disse 2de var der ogsaa 2de til nogle Uger som vilde blive Skolelærere, nemlig Peder Johnsen Hammer og Peder Pedersen Mørset. Den Tid var ingen Lærerskole og de havde heller intet at betale for sig med. Jeg ved de var med paa Opem, Bang og Kvaal, og jeg tror ingen tog Betaling af dem for Middagsmad. De var ogsaa et Par Uger hjemme hos mig til videre Undervisning. De fik siden Skoleposter og blev duelige Lærere.
Peder Mørset blev benyttet meget som Kjøgemester og blev noget drikfældig; er for længe siden død.
Da jeg i 1826 var paa Tangmo i et Bryllup, nemlig til Nils Bjerkan og Berit Martha Tangmo, kom der Bud til mig fra Ligningsmændene, som var hos Jacob Vang paa Præstegaardsmælen, for at udligne Sølvskatten. De vilde have mig til at hjælpe dem med Skrivning. Disse vare fra Meaker Iver Fossen og Nils Volden, fra Værnes Peter Ertzgaard og John Gravvold, jeg husker ikke de andres Navne. Præsten Heyerdal var Formand.
Sølvskatten skulde blive til Aktier i Norges Bank.
Da Sognepræst Heyerdal flyttede fra Stjørdalen kom Provst Widerøe, som ogsaa var en duelig Præst, god Prædikant og holdt meget Tilsyn med Skolen.
Da han indsaa at der var for mange Børn i Fastskolen paa Moxnes, saa fik han mig til at holde Skole den halve Tid hjemme og did skulde da endel Børn i Værnesmoen og fra Halsen komme.
For Lokale, Kost og Brænde skulde jeg have 25 Spd. for 12 Ugers Skole. Kirkesanger P. Vold, som var Medlem af Formandskabet, syntes det var formeget, saa paatog jeg mig Skolen for 1 Spd. ugentlig, for at jeg da fikk bedre Anledning til at undervise mine egne Børn.
Da Kirkesanger P. Myhr døde var der 5 Ansøgere om Kirkesangerposten, nemlig jeg, Rømo, Peder Vang, Otte Myhr og Ole Larsen Rømo.
-39-
Den sidste, som havde været Huslærer hos Biskoppen, fik den. Det var ondt at jeg ikke var nogen Sanger, men jeg havde tænkt at leie Hjælp dertil. Jeg søgte ogsaa Forvalterposten paa Tangen og havde gode Attester, men Kjelstrup, som havde været Sergeant, fik den.
Jeg har glemt at opføre foran, at min Fader i 1802 modtog til Skolen af Wittrup (sogneprest/red.) følgende Bøger : Constans Læsebog for Bønderbørn, Om den dygtge Martha, Lommebogen, Sortebogen (denne var at modbevise Overtroen om den berygtede Sortebog), Moralsk Hustavle, Raad og Advarsel mod Sværmeri, Talbehandling, Bibelhistorie, Jordemoderbog, En ny Salmebog, Sturms Morgen- og Aftenbønner, 17 Forskrifter og 6 Penne, og i 1803 modtaget Nød- og Hjælpebog for Bondestanden samt 6 Naturlærer.
Jeg maa ogsaa fortælle en Hændelse fra jeg engang holdt Skole paa Mørset. Jeg sad ved Skolebordet og Børnene paa begge Sider, da den bekjendte Lars Kvaal, der senere reiste til Amerika kom ind. Han havde med sig en anden Dreng. De satte sig ved den nedre Ende af Bordet, hvor Lars tog op af Lommen en Kortstok, som han blandede og begyndte at spille Kort med sin Kamerat.
Dette vilde, syntes jeg, ikke harmonere med min Skolegjerning. Jeg steg da op og spurgte ham om hvem af os som skulde slutte med vor Gjerning. De turde da ikke fortsætte men gik ud. Jeg saa vel lit ærg ud og var dengang ung, saa de ikke turde gaa videre, enskjønt Lars var en stor Slagsbroder (sloss-bror/red.).
Ogsaa paa Kyllo kom en Dreng ind og forstyrrede Skolen. Denne og en Dreng til tærskede Korn paa Laden og havde der talt om at jeg ikke skulde være saa god at brydes med. Den ene havde da sagt, at han vilde vinde paa mig, og vilde forsøge strax.
Da han som anført kom i Skolen, bar jeg ham ud i en Fart, saa han skamfuld luskede paa Laaven igjen, hvor hans Kammerat ærgrede ham med at det var bare Skrydt med ham. Han undskyldte sig da for ham med, at det gik saa fort at han ikke fik Tid til at gjøre Modstand.
-40-
Da Provst Widerøe kom til Stjørdalen forfattet jeg følgende Sang :
Melodi : Guds igjenfødte og levende Sjæle.
##
Vær nu velkommen vor Broder og Lærer Guds tro Husholder, Arbeider og Præst.
Velkommen til os som Hyrde og Vægter For vore Sjæle en kjærkommen Gjest.
Aldrig de troende mere sig glæder End naar Guds Tjener iblandt dem fremtræder.
#
Saadanne Navne som Skriften omtaler Tydelig viser en Læreres Stand.
Hvor høit og hvor vigtigt et Embed du haver, Gud selv han giver Dig Nøglen i Haand.
Han og den Olie og Vin dig vil give, hvoraf de aandelig døde faar Live.
#
Gjerne vi vilde dig hylde og ære, Men vi det ikke formaar og forstaar.
Du vil ei heller det af os begjære, Men udaf Herren at roses attraar.
Du vil og heller at vi skal tilbede Gud, at han vil dig styrke og lede.
#
Op da I Kristne, lad Hjertet sig røre, Bed at Gud vil ham tilkjende sin Aand
Og i Guds fulde Harnisk ham iføre, At han for os kan faa staa som en Mand.
Mod Satan og Kjødet og Verden at stride Og ei mere Venskab med disse vide.
#
-41-
Vi vil og bede Gud salv Dine Øine, Saa Du den aandelig Død kan faa see,
Og al den aandelig Sygdom og Møie, Snarer og Farer for Folket sig tee,
Trolig oplede og føre tilbage De som forvildet fra Hjorden bortdrage.
#
En Husholder maa udaf Herren modtage Hvormed han føde skal Guds Lam og Faar,
Men ei skal Hunde det Hellige smage, Perlerne bør ikke Svinenen faa,
Sandheden tydelig for dem at vise, Saa Enhver gives den tjenligste Spise.
#
Naar du fremtræder og Ordet udtaler, Ligesom Moderen Barnet gir Die,
Herren opfylde dit Hjerte med Gaver, Saa der er aandelig Kraft derudi.
Af den usvigelig Melk at opføde Guds Børn som før vare aandelig døde.
#
Herren han give Dig Styrke at vinde Sjælefienden med Faareskind paa,
Den som hans Rige forstyrre og hindre, Han maa og vente hans Vrede at faa.
Satan bestandig en Djævel maa hede Mod denne maa ogsaa Guds Tjener sig rede.
#
Men skal Guds Ord faa i Hjertet indkomme, Da maa og Folket berede sig ret,
Ei udi Kirken saa søvnig at komme, Ei sludre Tiden unyttigen væk.
Men saa begjærlig din Lærdom anamme, Ligesom Jesus selv derom formane.
#
-42-
Kom da du Guds Aand og kald paa os Svage, Oplys og helliggjør Menneskets Sjel,
At de ei glemme dit Ord og din Gave, Naar de det høre, men gjemme det vel
Udi sit Hjerte at brænde og lyse, At de Guds Kjærlighed andre kan vise.
##
Forfattet af mig som Inskription paa en Gravstøtte over et Barn :
##
Af Guds Naade jeg nu er I min Frelsers Arme.
Jeg er nu Forældre kjær Fri for Verdens Larme.
Alle som paa denne Støtte Skuet har og vendet om
Tænk da paa at I ma flytte Og skal stilles for Guds Dom.
##
En Sang jeg forfattet i Anledning af den sygelige Pige Berit Halvorsdatter Bjørngaards Død :
##
Engang er Sorrig, en anden Gang Glæde, Saa gaar det paa Jorden i Vandringens Tid.
Folket paa Bjørngaard fik Øinene væde, Da de i Julen skuld’ leve i Fryd.
Da kom en Gjest paa blegen Hest Og plukket en Rose i Julefest.
#
Esekias Alder den blev ham forlænget, Men nu fra Berit fratoges en Tid,
Saa mange Dage fra sytten Aar regnet Af hendes Alder som ellev Gang fir
Attenhundrede tyve og et Tredie Juledag hensov hun i Fred.
#
-43-
Efter de Døde der holdes Ligtaler, Men faa der som Berit den Ære var værd,
Heyerdal Texten af Esekias tager Fir og tyvende Kapitel sextende Vers.
Den Øiens Lyst, Forældrenes Trøst : Han gav og han tog, hun fra Trængsel blev løst.
#
Mange paa Jorden vel Korset har prøvet, Dem at opregne formaar ingen Mand.
Den afdøde Pige blev Helsen berøvet, Da hun fra Loftet til Jorden nedfaldt.
Men Børn forsigtigt maa handles med, Saa ei de sig støder og falder ned.
#
Jesus paa Korset blev stunget i Siden Berit i Brystet af Lægen fik Hul,
Hvis ikke hun maaske for ellev Aar siden Været i Graven og Sjælen hos Gud.
Herren er naadig som tager vor Sjel Naar Legemet plages og ikke er vel.
#
Berit fra Alle nu Farvel vil sige Hun og et Mønster for Pigerne var,
I Dyd og i Gudsfrygt hun knapt havde lige, Skjønt hun paa Kroppen var bøiet og rar,
Fordi jeg ved derom Besked Var vistnok Berit for Herren bered.
##
– les videre i denne interessante boken fra s. 58 her (de mellomliggende sidene dekker detaljer omkring selve driften av skolene Peder Estensen var engasjert i og svært inngående detaljer fra hans arbeid knyttet til utskifting på gårder, utmark osv. og forbigåes derfor her på borgerskolen).