– gjengitt på framsiden av bladet «Fjeld-Ljom» for 23. desember 1887, definert som «Frisindet Blad for Røros, nordre Østerdalen og Aalen»; det er den da 11 år gamle gutten Olaf Halvorsen Torskes sang på 6 vers, til melodi av den velkjente «Lover Herren han er nær», som får plass på bladets framside – på selveste lille julaften.
Hovedredaktøren i «Ljomen», som bladet oftest ble kalt, var den velkjente – og tidvis kontroversielle – Olaf Olsen (Berg),med tilhold på Røros; i tillegg stod to menn med ham i redaktør-arbeidet, den ene, Eilif Hofstad, hadde tilhold på Eidet, ikke langt fra der hvor Olaf Torske vokste opp i kårboligen hos sin mor og far under gården Stene; sannsynligvis kjente Hofstad familien Torske godt.
Olaf Torske, født på stedet 28. februar 1876, var lam, og som «Fjeld-Ljom» skriver i teksten over sangen, «aldeles hjælpeløs»; men han kunne gi uttrykk for sine tanker og sin sterke Guds-tro, tross sin svært unge alder; sangen var en del av sang-samlingen/heftet på 32 sider som ble utgitt i Throndhjem tidligere på året 1887, og ble annonsert solgt til inntekt for «den vanføre Olaf»; litt om sangheftet og om Olafs liv finner du her;
– bare ca. 100 dager etter sangen nedenfor kom på trykk i avisen, gikk Olaf bort hjemme hos mor og far, den 3. mars 1888; og den 28. februar hadde han nettopp fylt 12 år. Les her «Fjeld-Ljom»s minneord etter ham i utgaven 20. mars;
– og her følger den gripende sangen fra 11-åringen :
En Sang,
forfattet af den lille fattige Gut Olaf Torske i Aalen, der som bekjendt er lam og aldeles hjælpeløs.
Som : Lover Herren han er nær.
– 1 –
O, min Gud foruden dig
Kan jeg aldrig, aldrig være;
Thi her er saa fuldt af Svig
som mig kunde let besnære,
Hvis ei du, o Gud, saa gjerne
Være vil min Ledestjerne.
– 2-
Jeg hører dig, naar ja
Skal mit daglig’ Arbeid’ gjøre;
Thi jeg ved (vet/red.) det gavner ei,
Uden du min Haand vil føre.
Uden dig det Frugt ei bærer,
Hvordan jeg end mig besværer.
– 3 –
Jeg behøver dig ogsaa
Hvergang jeg dit Ord vil tage,
Forat jeg det kan forstaa
Og dets Salighed kan smage.
Lær mig deri Trøst at finde
Hvergang jeg er tung tilsinde.
– 4 –
Jeg behøver dig, naar jeg
Søger Leiet og vil sove;
Thi jeg ved, du slumrer ei,
Men vil over alle vaage.
Ingenting jeg ved (vet/red.) mig skader,
Naar jeg har saa god en Fader.
– 5 –
Ligedan naar jeg opstaar,
Jeg behøver dig, o Herre,
Ja, hvor jeg end staar og gaar,
Maa du stedse hos mig være.
Den, du Herre vil bevare,
Han er udenfor al Fare.
– 6 –
Og tilsidst i Dødens Nat
Jeg behøver dig, o Herre.
Vær da hos mig, du min Skat,
Hjælp at jeg kan trøstig være.
Naar min Aand saa bort vil vige,
Tag mig op til Himmerige.