– her følger deler av boken «Fredrik Tobias Knudsens og hans Søn Missionær Hans Christian Knudsens Levnetsbeskrivelse, tilligemed endel historiske Fremstillinger. Nedskrevne og udgivet af F.T. Knudsen i hans 81de Aar»;
– allerede av dette kan vi forstå at Fredrik Tobias – les mer om ham her – var en særegen karakter – en mann «av almuen» – en som hadde gjennomgått mye i livets skole og noe av det ypperste Norges land kunne tenkes å frembringe; dette utsagn er hva «borgerskolen» kan stå inne for og presentere.
Fredrik Tobias Knudsen, født i Vandsøe – eller Vanse – på Lista 26. november 1785, ble 18. mars 1816 far til en noe annen, men like viktig, karakter og personlighet, nemlig Hans Christian Knudsen, Norges aller første misjonær til det afrikanske kontinent. Hans livshistorie som del av norsk misjonshistorie og utgitt i bokform under tittelen «En ørkenvandrer» kan du lese på annet sted her. Denne er ført i pennen av misjonæren og misjonsskole-læreren Emil Birkeli. I denne boken finnes også et interessant del-avsnitt om Fredrik Tobias selv – les dette her.
Fredrik Tobias Knudsens egen bok utgitt i februar 1867 er det vi på disse sider presenterer; selve utgivelsen skjedde i F.T. Knudsens 82. år, mens bokens innhold var nedskrevet i hans 81. år, som han selv skriver. Av bokens 134 sider, gjengis her to del-avsnitt, utgjørende sidene 1 – 76, som er de aktuelle i sammenheng med Fredrik Tobias´eget liv og historie :
del 1 : Fredrik Tobias Knudsens Levnetsløb – s. 1 – 64;
del 2 : Formaningsskrivelse til mine kjære Børn og al min Efterslægt – s. 64 – 76;
I tillegg skrev han sin egen sønns, Hans Christians, biografi kalt : «Missionær Hans Chr. Knudsens korte og møisommelige Liv paa Jorden», over 99 sider, slik Fredrik Tobias skriver i bokens forord, gjengitt nedenfor; farens biografi over sønnen gir et interessant innblikk i et særegent livsløp – i tillegg til den misjonær-biografien som er vist til ovenfor.
Andre deler av F.T. Knudsens bok som kan være interessante for «borgerskolen»s lesere, finnes under aktuelle kristelige temaer og kan søkes fram ved søk på navnet Fredrik Tobias Knudsens;
– men les her aller først bokens forord av Knudsen selv :
FORORD.
Ved at udgive denne Bog vil jeg forsikre, at jeg aldrig har villet fornærme noget Menneske. Da Enhver har Samvittighedsfrihed til at fremsætte sin inderligste Overbevisning om de Gjenstande, som her ere behandlede, saa vilde jeg nu for sidste Gang tillade mig denne Frihed.
Hovedsagelig var det mit Ønske at udgive min Søns, H. C. Knudsens Biografi saa udførlig, som jeg havde den. At dette er skeet, ville mine ærede Læsere erfare; og derved er Bogen ogsaa blevet noget større, end jeg fra først af havde beregnet.
Vistnok havde jeg tænkt med det Samme at udgive mit eget bevægede Levnetsløb; men da jeg intet forud havde optegnet deraf, saa vidste jeg ei hvormeget jeg endnu kunde erindre om samme. Da desuden nogle af mine Venner opmuntrede mig dertil, gjorde jeg en liden Begyndelse dermed, medens jeg kunde se at skrive; men da mine Øine med den tiltagende Alder bleve daarligere, maatte jeg lade det øvrige af Bogens Indhold skrive efter min Dictat.
Jeg haaber, at mine kjære Læsere ville se igjennem Fingre med mine Mangler i Logik og med alt Andet, som maatte forekomme dem skurrende, idet de undskylde mig, den 81aarige Olding, der baade er blind og ulærd.
Min Samvittigheds Overbevisning anklager mig ikke. Har jeg taget Feil i Noget, saa udbeder jeg mig Tilrettevisning alene af Bibelens Vidnesbyrd. Min Skaber, min Gud, min Frelser, min Dommer forunde mig den Naade, at mit Arbeide maa blive til Nytte for mine Samtidige og min Efterslægt, hvor mørk end Fremtiden maa forekomme baade mig og de Mange, der maatte staa fast paa den Grundvold, «at Herren kjender Sine».
Den 6te Februar 1867. F. T. Knudsen.