Fra hans Barndom af var Lydighed, Gudsfrygt og Tegning hans kjæreste Syssel. Naar han en sjelden Gang forsøgte at lege med andre Børn paa Gaden, kom han stedse forskrækket ind og klagede over deres Ugudelighed.
Da han var syv Aar gammel, vandt hans Examensstykke i Tegning Beundring. Jeg tog ham derfor med til Landskabsmaler, Professor Dahl, som paa den Tid opholdt sig i Bergen, for at spørge ham om Drengen burde blive Maler. Dahl bad ham da om til Prøve at tegne hans Søster, og Udførelsen vandt Professorens Bifald.
I en siden oprettet Tegneskole vandt han første Vinter Skolens 2den Præmie, et stort mathematisk Bestik. Da det ikke gik an at faa Præmie i to paa hinanden følgende Aar, opnaaede han først den 3die Vinter den første Præmie, en stor Farvelade. Imidlertid tegnede han Fløifjeldet, som var hans første Landskabsstykke og hvorpaa han anvendte megen Flid. Han tegnede ogsaa Bergens By, hvilket Stykke han forærede mig.
I flere Aar var han Litograf i Kaptein Prahls Stentrykkeri, blev meget afgjort af Prahl, og blev snart hans fornemste Tegner, saavel paa Papiret som paa Stenen, hvorpaa Trykningen foregaar.
Fra sit 12te Aar af følte han et Guds Kald i sit Hjerte til at vorde Missionær. Han bad mig ofte om at skrive til et Selskab derom; men da jeg vilde give ham Tid til at prøve sig i sit Kald, opsatte jeg altid dermed, skjøndt jeg ofte havde bedet Gud om, at nogen af mine Børn maatte blide udsendte som Missionærer.
Jeg var ikke endnu hjertestærk nok til at sende ham til Basel, fordi man der sendte sine Missionærer til Guinea-Kysten, hvor de paa den Tid blot kunde leve en eller flere Dage, Uger eller Aar, men ikke længere end i 6 Aar. Han vedblev derfor i flere Aar at arbeide som Litograf. Hans første Portrættegning efter Naturen var hans elskede Moders Lig. Hun døde 1829, altsaa var han dengang 13 Aar.
Ak, hvor han græd og tegnede !
– Siden har han forsynet mig med Portræter af alle mine Børn og Børnebørn.
Professor Dahl var omtrent i Aaret 1834 forskreven til Bergen for at male et stort Prospekt af Byen og dens Omegn, hvilket skulde være
– 4 –
en Foræring til Kronprinds Oscar. som da havde besøgt Bergen. Prahl fik nu Tilladelse til at lade min Søn, Hans Christian, tage en Kopi in miniature af Maleriet til Brug for Stentryk, og ved denne Leilighed sagde Dahl til ham, at han havde forenet sig med de fornemste Familier i Byen for til Foraaret at kunne sende ham til et Academi i Udlandet, for at uddannes som Maler.
Jeg var dengang allerede flyttet til Farsund, og fik jeg nu der et Brev fra ham i den Anledning, med den alvorligste Bøn om at søge Plads for ham i en Missions-Anstalt.
«Thi» skrev han, «jeg kan dog aldrig tage Feil deri, at det er bedre at tjene Herren, end at blive en stor Mand i Verden».
Med Anbefaling fra vore bedste Venner, Pastor Gabriel K. Kjælland paa Findø og de øvrige Bestyrere for Stavanger Missions-Forening, sendte vi derfor en Ansøgning til det rhinske Missionsselskab om hans Optagelse der, og modtog snarlig det gunstige Svar, at man strax vilde modtage ham som Aspirant. Han kom til Barmen i 1834, blev snart optagen, og bestod sin Examen 1839.
Da Udsendelsen først var bestemt til Aaret 1840, saa fik han Lov til at besøge Norge og sine Slægtninger der, og være borte Vinteren over.
Min Søns Bestemmelse og jeg bleve meget dadlede i Bergen, fordi man havde troet, at han som Maler vilde blive en Prydelse for Fædrenelandet og til Hjælp i Fremtiden for mig og alle Mine, hvilket heller ikke var urimeligt; men Hedningernes Saliggjørelse var for os mere end alt Andet.
Dersom hans Moder havde levet da, saa havde hun ikke kunnet afsee ham til dette Brug, endskjønt vi Begge vare enige i at opdrage vore Børn til Gudsfrygt.
Til min og hans Sødskendes store Glæde kom han hjem til os i Christiania den 29de September 1839.
– 5 –
Min Søns øvrige Tilskikkelser findes nu optegnede i hans egne Dagbøger, som her følge i ordret Oversættelse.
Missionær Hans Chr. Knudsens otte Dagbøger. (Oversatte fra Tydsk af hans Fader).
(Den Første handler om hans Reise igjennem en Deel af Tydskland til Norge, de øvrige 7 om hans Reiser i Norge og om hans Virksomhed for Missionssagens Interesse i vort Land, som indtil den Tid var det eneste christne Land der ikke havde noget Missionsselskab. Disse Dagbøger bleve skrevne paa Tydsk og afsendte maanedlig til det rhinske Missionsselskab i Preussen, i hvis Tjeneste han stod).