– er tilrettelagt av herr Einar Jansen; boken er utgitt i Christiania 1924; Einar Jansen var selv indirekte beslektet med Hovel Helseth – se familie-forbindelsen forklart her;
FORORD
Hovel Helseth, født 1779, død 1865, eier af gaarden Ulverud paa Nedre Eker og grundlægger av Solberg spinderi sammesteds, har i sine ældre aar nedskrevet en selvbiografi, som herved udgives i trykken efter hans families foranstaltning og med velvillig tilladelse af hans datterdøtre, frøknerne Elstrand i Christiania, i hvis besiddelse originalmanuskriptet nu er.
Jeg har ogsaa havt adgang til at benytte et par andre originaldokumenter fra Helseths egen tid, ligesom jeg efter familiens ønske har tilføiet endel oplysninger om Helseths og hans hustrus afstamning og udarbeidet en stamtavle over hans samlede afkom.
De oplysninger denne indeholder, skyldes for en væsentlig del slegtsmedlemmerne selv; en vis ujevnhed har derfor ikke kunnet undgaaes. Til supplering har jeg naturligvis ogsaa benyttet andre kilder; hvor en trykt kilde har vist sig at indeholde urigtige opgaver, er dette udtrykkelig anmerket.
Selvbiografien og de andre originaldokumenter er aftrykt med sin egen retskrivning.
Jeg takker alle dem, inden- og udenfor slegten, som ved imødekommende svar paa mine talrige forespørgsler har hjulpet mig i mit arbeide.
Christiania den 25de oktober 1924.
Einar Jansen
HOVEL HELSETHS SELVBIOGRAFI
MIN FØDSELSTID
Efter den Optegnelse, som fandtes i min Faders Bibel, er jeg født til Verden den 27de Aug 1779.
MIT FØDSELSSTED
I Næs Præstegjelds nordre Fjerding, omtrent 1/4 Miil i Nordøst for Mjøsen, ligger en Gaard, af gammel Skyld 10 l…Tunge, fra de umindelige Tider Laugmands Gods, og skal efter Traditionen have været en Sæterbolig for den, noget nærmere Mjøsen beliggende Gaard Helgebye, og hvorefter mit Fødested skal i de ældre Tider været kaldet Helgesteter, men sammendraget til Navnet Helseth, og da denne Gaard paa 
de 2de Kanter har store Myre, og for øvrigt ligger i en isoleret Skovegn, hvortil kommer, at den i min Opvæxt endnu havde et Bryggerhuus, der viste Levninger af Fordums Røgstuer, opført af uhugget, temmelig grovt og malmrigt Fyretre, saa er det sandsynligt, at min Fædrebolig har været en Sæter, og da jeg ikke agter at laane nogensomhelst Glands, hverken at Fødestedet eller Fædre, saa anføres dette, blot, som et Material for Historien.
Gaardens Areal var betydeligt, men sikkerlig kun for Part opdyrket. Resten, som Myr og gruusagtig jordbund, tjente til Havn for 2 Hæste, 7 á 8 Fæe og 20 á 30 Faar, hvilke man vanskelig kunne vinterføde, især i tørre Aar.
Gaarden blev kjøbt efter min Foranstaltning, af Staten for 800 Spd., men efter min Moders Død solgt til Fremmede for 2000 Spd., hvorved Børnene erholdt en uforventet Arvedeel efter vor Moder.
MIT SLÆGTREGISTER.
Paa Fædresiden skal min Bedstemoder Berte have, som Enke beboet og brugt Gaarden, formodentlig i Begyndelsen af forrige Aarhundrede, da hendes Mand, efter hvem jeg skal været opkaldt, bortdøde tidlig og efterlod hende
– 8 –
med 5 Sønner og 2de Døttre, hvoraf den ældste Søn John blev min Fader og fik Gaarden i Brug formodentlig mellem 1720 á 1730, og medens hans Moder, der blev meget gammel, endnu førte hans Huusholdning, hans Brødre og Søstre bleve alle gifte og boede, de fleste i Bøigden, de naaede en høi Alder og havde alle mange Børn, men, som adspredtes i flere Sogne, og saavidt jeg mindes kunde jeg i min Barndom tælle, paa Fædresiden, Sødskendebørn i Mangfoldighed.
Min Fader der var født mellem 1710 og 1715 og døde 1782, i min Alders 3dje Aar, var først gift med Inger Larsdatter Hovelsrud, og avlede med hende 2de Sønner, Lars og Ingvald, men tidligen mistede han denne sin Hustru og indlod sig derpaa i Ægteskab med Pigen Lise Erichsdatter, der var i hans Tjeneste og først født 1748, altsaa omtrent 30 Aar yngre end min Fader, med hende avlede han en Datter, født 1776 Sønnen Hovel 1779 og John 1782, der først nogle Maaneder efter hans (farens/red.) Død saa Verdens Lys.
Pludselig, og efter kun faa Timers Sygdom, blev min gode Fader kaldt bort i en høi Alder, mellem 60 og 70, og vist ikke uberedt, thi efter min Moders ofte gjentagne og vemodige Fortælling var Afskeden rørende og med Hengivenhed i Guds Villie, forlod han Verden, af alle erkjendt for en gudfrygtig og saare retskaffen Mand, hvis Minde længe blev velsignet.
Han havde, som dengang var sjeldent, i sin Ungdom fulgt Stedets Præst paa en Reise til Kjøbenhavn, og derved fundet Anledning til at udvide sin Forstand; han elskede gudelige Bøger og efterlod mange, der blev mit yndlings Studium, og jeg tør sige, de lagde Grunden til min religiøse Stemning og de Grundsætninger jeg har hyldet, og fremdeles agter at hylde, ligesom jeg og efter denne min uforglemmelige Fader har arvet et Temperament, der ei har givet mine Handlinger noget overilet Præg.
Ligesom jeg og i Sjelen vil bevare min Faders Minde til min Død, saaledes bærer jeg Preget af hans Begravelsesdag ved et Ar i min Pande, hvilket jeg fik ved, paa denne sørgelige Dag at falde i Husets Kjelder (han var 2-3 år gml./red.), og var nær ved at blive ihjelslagen.
Min Moders 2de Enkeaar var efter hendes Udsagn de sørgeligste i hendes Liv, thi Tabet af en elsket Mand og en øm Fader for 5 Børn var, i Forening med et overordentlig ufrugtbart Aar i en maadelig Forfatning en Kilde til megen Kummer.
Hun giftede sig igjen med en Maler og Slædemager Niels Ole Hvam, der altsaa blev min og mine Søskendes Stedfader i en Række af 20 Aar; han var en stræbsom Mand, der betydeligen forbedrede
– 9 –
Gaardens Hus og Jord, men noget hengiven til Drik og som en Følge deraf undertiden vanskelig at omgaaes, ja stundom noget brutal i sin Færd især udenfor Huset, men dette havde, hos mig den Virkning, at jeg aldrig ville smage Brændevin og derved har jeg befundet mig vel, desuden bevirkede hans maaske vel overdrevne Strænghed, at jeg tidligen pønsede paa at komme ud i Verden, og dertil fik jeg ogsaa Anledning nok, men først i mit 18de Aar.
Imidlertid maatte jeg, som eldste Søn, thi mine 3de Halvbrødre maatte ud for at tjene Fremede tidligen, ja fra mit 12te Aar, stedse være min Stedfader behjelpelig ved Gaardens Arbeide, uden derfor at høre mange gode Ord, dog, disse Kaar lindredes meget ved en øm og kjerlig Moders Pleie, og Aarene svandt, medens jeg stræbte ved Anvendelsen af enhver Fritime at øve mig i Læsning, Skrivning og lidt Regning, ved hvilken Sidste jeg fik nogen Veiledning af en gammel Lensmand, et Sødskendebarn af min afdøde Fader, navnlig Anders Aske, og Hviletimen blev anvendt med Flid.
Tidligen vant jeg nogenlunde Færdighed i læsning og fik af min Skolemæster en god Anbefaling til Præsten, der snart udmærkede mig ved Opflytning og Roes, ja endog ved en Gave af l Rigsort, og saaledes stod jeg, i det mindste i mine egne Tanker høit over mine Medaldrende, ja jeg troede mig endog forgod til at slæbe som en Bondegut, og min Hu stod tidligen til Handelen, hvilke den Gang viste sig i sin fulde Glands og blændede mine Øine.
Jeg vovede aldrig at yttre min Lyst dertil for min Stedfader, thi barnlig Tillid og Kjerlighed var fremmed for ham, og jeg kjendte ingen anden Maade, at komme løs paa, end ligefrem at rømme bort, dog medgik flere Aar inden denne Plan blev moden, og end ikke for min Moder torde jeg yttre denne Hensigt, thi Skilsmissen var da bleven for tung, og havde sikkerligen fundet Hindringer.
Længe søgte jeg underhaanden at faae en Plads hos en Landkræmer, men dette lykkedes ikke; jeg besluttede omsider, noget Menneske uafvidende, at tage bort og bestemte mig til Christiania; dette udførtes i August Maaned 1798.
Foreløbig havde jeg samlet mine Skatte i en Skinskræppe, der indeholdt 1 Par Skjorter, 1 á 2 Par Hoser, min Psalmebog og Torer Malmsens Regnebog, samt nogle Smaasager, endelig Reisepenge omtrent 1 Rd. og 3 ort, som jeg fandt i min Moders Hjemme.
Jeg valgte en Søndag, da min Moder og Sødskende vare i Kirke og min Stedfader var falden i Middags Søvn. Glad, som Fuglen, der var sluppen af Snaren ilede jeg ned til Mjøsen,
– 10 –
blev oversat til Toten, og løb samme Dag hen til Gjæstgiverstedet Grønnen, hvorfra jeg nød den sidste Udsigt til Næs, og overnattede der; just ikke vel tilmode, og i liden Samklang med den lystige Hob, der ved Siden af mig dandsede, nød jeg Hvilen, og drog den følgende Morgen over Hurdahlsskoven, naaede Raaholdt i Eidsvold, forsynede der min Mave efter Leilighed, overnattede og vandrede derpaa videre den folgende Dag, dog maatte jeg sagtne, thi mine Fødder bleve ømme og Føret var blødt.
Jeg naaede Skydsmoe (Skedsmo/red.) den tredie Aften, og maatte, ligesom de foregaaende Nætter tækkes paa en Bænk i Skjænkestuen iblandt alskens Reisende. Betids den fjerde Dag fik jeg Byen i Sigte, og jeg var lutter Øie, ja jeg kan i Hukommelsen ikke tilbagekalde de Følelser, der bemæstrede sig mig ved at indtrædc i en folkerig Bye, og jeg veed ei, hvorlænge jeg vandrede, førend Hungeren nødte mig til, at træde ind i et Huus for at tilfredsstille min Trang.
Jeg kom saa i Selskab med nogle Soldater, med hvem jeg denne Nat kom til at dele Straaeleie; disse overtalcde mig til, den følgende Morgen at bivaane en Spidsroddans, hvorfra jeg vendte mine Øine med saaret Følelse, og bad hjertelig, at Gud vikle bevare mig fra deslige gyselige Rystelser.
Jeg var bleven sagt, at hvo der ønskede sig en Condition maatte efterhøre paa Bogtrykkeriet hvorhen jeg gik, og blev derfra henvist til en Kjøbmand der behøvede en Kramboddreng, dog denne Best var til min Sorg, allerede besat, men jeg blev af ham henvist til en Kjøbmand Bøgh, og der paa Prøve antagen; jeg ansaae mig for den lykkeligste Bondegut, hentede min Skræppe, indtraadte paa min Post, gjorde med Redebonhed, hvad mig blev befalet, og ilede med at underrette mine Forældre om Udfaldet af mit Tog, og at de, især min gode Moder, hvem jeg blev tvungen til at forvolde Sorg og maaske Fortræd, havde været i Bekymring over min Bortreise, derom, blev jeg overtydet ved mine Landsmænd, dog jeg har forsonet mig senere med mine Forældre, og jeg modtog ligesaalidet nogen Bebreidelse fra dem, som jeg nogensinde har fundet Grund til at angre min ellers underlige Fremgangsmaade, den Gud har velsignet i en langt høiere Maade, end jeg havde ventet ved min Første Udvandring.
I Bøghs Tjeneste mødte mig intet Overordentligt, dog, alt var Overordentligt for den enfoldige Bondedreng, nogle nye Klædningsstykker, god Spise, Thee og Caffe, alt var uskatteerligt.
At modtage og tælle Lægter, bære Ansiousdunke, maale Salt og Korn, samt veie noget i Boden, dette var kun Børneleeg imod det tunge Bondearbeide, og jeg troede
– 11 –
min Lykke var gjort, men denne varede kun 3 Maaneder, thi forinden min Ankomst havde min Principal forskrevet en Jydsk Dreng, og den ankom uventet, og jeg blev betydet, ei længere at kunne forblive, dog blev jeg anbefalet til en N. H., hvor jeg ogsaa blev antagen, men her maatte jeg staae i en Krambod uden Kakkelovn forblive næsten uvirksom under en mindre human Herres strænge Opsyn og under en strængere Diæt, men kun i faa Dager, thi Skifteretten bemægtigede sig hans Boe, og jeg blev henvist til en Landhandler N. i Eidsvold, hvor jeg, paa løse Vilkaar forblev indtil Febr. 1799, og da denne Tjeneste kun var interimistisk, saa maatte jeg, anden Gang, paa Lykke og Fromme drage til Christiania, hvor jeg rigtignok nød nogle Dages frit Ophold i min forrige Principals Huus, men maatte paa Nye forhøre mig.
I dette Øiemed gik jeg til lisbreden (et sted rett utenfor Hovedøen/red.) for at søge Hyre, men en Skibshund forjagede mig, og jeg glemte mit Erinde.
Til min videre Lykkes Befordring indfandt sig i mit Logis en Gartner T., og spurgte om jeg lystede at reise til Kongsberg og tage Tjeneste hos hans Svigerinde, en Kjøbmands Enke, Mad. Teisner, og da jeg intet Valg havde saa antog jeg ubetinget denne Post, og drog strax afsted.
Førend jeg forlod Eidsvold, maatte jeg hos en af mine forbifarende Landsmænd gjøre et Laan af 5 Rd., hvilke min Stedfader igjen tilbagebetalte ham, og dermed var jeg hjulpen.
I Markedsdagene indtraf jeg paa Kongsberg og tiltraadte min 4de Post i mindre end 1/2 Aar, dog alt imod baade min og mine Foresattes Villie, men jeg havde vel neppe fundet den Anledning jeg her traf paa nogen af de førnævnte Stæder, der blev mig saa saare gavnlig, thi foruden den gode legemlige Pleie, nød jeg her en Undervisning den jeg længere hen skal berøre, og en daglig Øvelse med Pennen hvorved flere Sjels Evner udvikledes, og desuden savnede jeg hverken Bøger, eller Tid til Læsning, hvorved jeg, inden faa Aar løb mine Medtjenere forbi med Hensyn til Aandsudviklingen.
At jeg under enhver Forretning havde et stadig Øie paa min Principalindes Fordeel, dette var min Pligt, den jeg troligen opfyldte, og dette blev ei ubemærket og end mindre ubelønnet, thi jeg nød meget mere end mig tilkom, thi en Lærer blev lønnet for at give mig Undervisning i Regning og Skrivning, jeg blev levnet Tid til at bivaane Tegneskolen og Forelæsningerne ved Berg Seminariet, og savnede ikke Anledning til at prakticere i Brevvexling og Regnskabsførelse, hvorved jeg inden føie Tid blev nyttig og efter 4 Aars Forløb blev overdraget Handelens Bestyrelse, endskjønt jeg
– 12 –
endnu havde 3de Læreaar tilbake ifølge oprettet Kontrakt. Under flere Reiser til Drammen udførte jeg ikke ubetydelige Affaires og jeg havde mine Foresattes yndest og Tiltroe.
Efter 6 Aars Tjeneste og i en Alder af 24 Aar, besluttede jeg at søge Borgerrettighed, som Handelsmand i Bergstaden, men Sølvværket fik samme Aar 1804 sit Banesaar, thi det skulde indstilles og Udsigten mørknedes for Handelsmanden; imidlertid havde jeg ved adskillige Leiligheder, i Fælledsskab med en Ven, kjøbt og solgt, saasom Bergbebygninger og Maskiner, der alt blev forauktioneret, og derved erhvervet Penge, men allerede i Begreb med at etablere mig, som Kjøbmand, hvortil Udsigten, af forudmeldt Aarsag, ei var stor, aabnedes for mig en anden Udsigt, nemlig i Skolefaget, hvortil jeg følede stor Lyst, og paa Grund af min stadige Øvelse i forskjellige Fag, ogsaa fornøden Styrke.
For at udkaare en Lærer ved en av Grosserer Collett (John Collett, født 1758, død 1810, indehaver af handelshuset Collett & Søn, eier af Ullevold og Fladeby/John Collett var sønn av James Collett til Fladeby (1728 – 1768/red.) oprettet nye Skole paa Allunværket, blev af Biskop Bech bekjendtgjort at de, der attraaede denne Post, maatte for at afgive Prøve paa fornøden Duelighed, indfinde sig i Opslo Bispegaard den 16 Marti 1806, og da jeg til samme Tid havde opsagt min Tjeneste, saa besluttede jeg, blandt de Ansøgende at indfinde mig, thi Lønnen maatte, efter den Værdie, vore Penge da havde, var ei at forkaste, efter anstillet Prøve i mange høie Embedsmænds Overvær, blev jeg udkaaret, og antog altsaa benævnte Lærepost, imod en aarlig Løn 150 Rd., fri Bolig og Brænde.
Jeg fandt mig smigret ved dette Valg, og da Skolehuset endnu ei var istand, saa blev mig tilbuden midlertidig Ophold hos Præsten Sigwardt i Opslo, og given Anledning til, ved det ankerske Vaisenhuus, under Skolelærer Feyrings Anførsel, at prakticere i Faget.
Jeg modtog disse Vilkaar, og forlod Kongsberg den 14 April 1806, efter noget over 7 Aars Ophold, der havde lært mig saare meget.
I dette Tidsrum havde jeg, nemlig 1804, besøgt mit Fødestæd, min elskede Moder og Sødskende, men min Stedfader var samme Aar bleven lagt i sin Grav, og han havde, til min sande Glæde, flere Gange yttret sin Tilfredshed med mit Forhold, ligesom jeg aldrig vil mindes ham med utaknemmelige Følelser, da han fra mine spæde Aar drog faderlig Omsorg for mig og mine Sødskende, der alle stræbte til et fælleds Maal.
– 13 –
Paa denne Lærepost, i en behagelig Bolig, og en saare vel indrettet Skole, forblev jeg indtil Foraaret 1811; imidlertid giftede jeg mig i 1807 med Inger Marie Lornzen, og i Løbet af disse 5 Aar gaves mig megen Leilighed baade til Arbeide og Fortjeneste, nemlig som Lærer ved Søndagsskolen, Soufleur ved Theatret, privat Undervisning hos Gen. Auditeur Bergh, Biskop Bech, Raadmand Ingstad og Præsten Sigwardt, foruden Skrivning, der alt bidrog til min og Kones tarvelige Udkomme. 2 Døttre bleve Frugten af disse 4 Aars Ægteskab.
Min Principal, den saare agtværdige John Collett, Skolens Stifter, bortdøde; hans Eftermand, følte og virkede mindre for denne skjønne Indretning; Pengenes Forringelse og som en følge deraf knappe Kaar bevirkede den Beslutning hos mig, atter at indtræde i Handelsfaget; jeg opsagde min Post, skjønt ikke uden mine Foresattes Misnøie, flyttede til Drammen, kjøbte en liden Gaard i Konggaden og drev i Sommeren 1811 en liden Høkerhandel, skjønt lidet indbringende.
Hos en mig bekjendt Kjøbm. Wølner overtog jeg 1 Aars Contoir Arbeide, medens min Kone syslede med Handelen Hjemme, imidlertid havde jeg tjent noget og erhvervet mig Folkets Tillid og Kredit, og med disse Goder vindes ofte mere end med Penge.
En Kjøb. Dreyers gamle Gaard, blev opraabt til Salg og mig tilslagen for 6000 Rd. d. C., og da Pengene den Tid vare overflødige, men af saare liden Værdie, saa overkommes denne Handel (han fikk tilslaget/red.) og om Høsten 1813 tilflyttedes Gaarden, der var yderst forfalden, men havde en skjøn og fordeelagtig Beliggenhed.
Ved hældig Handel overkom jeg efterhaanden at bebygge den fra nyt og var dermed færdig 1817. Ved Pengenes Reduktion blev Gaarden kun at ansee da, som kjøbt for nogle faa Hundrede Sp., og vel beløb Bygnings Omkostningerne sig til 15 á 1600 Spd., men da jeg ved Fraflyttelsen erholdt for den 2800 Spd., saa var denne Handel at ansee, som saare fordeelagtig.
Efter Aaret 1818 aftog Handelen, og adskillige Falentere modtog en stor Deel af hvad jeg havde erhvervet, saa besluttede jeg, saasnart Leilighed gaves, at fraflytte Byen, og dette blev iværksat 1822. I disse 11 Aar havde jeg, som Borger vundet Tillid og Agtelse, og blev som en Følge heraf bebyrdet med forskjellige Hverv, saasom Indløsningen af dansk Courant Sædlerne, Uddelingen af Fødevarerne i Hungers Aaret 1813, Kirkens Værgemaal, Fattigforstanderskabet i 3 Aar, Ligningen for Bankindskud og andre Skatter, endelig Repræsentant og 1821 første Reserve for Storthinget.
– 14 –
Adskillige Operationen foretoges med større og mindre Hæld, saasom Kjøbet af Tørkop Brug, der af nyt blev opbygget, Bomuldsspinderiets Istandbringelse, Forpagtningen af Store Landfald og Opførelsen af en Leiegaard ligeop ved Kirkegaarden.
Gaarden Ulverud blev opraabt til Bortforpagtning paa 6 Aar, og deri entrerede jeg, dog mod en betydelig Afgift. Denne Gaard tiltraadte jeg med Familie den 8 Mai 1822, bortleiede min Gaard i Drammen og blev hvad jeg var født til, nemlig Bonde.
Efterat være bleven bekjendt med Vanskelighederne i forskjellige Fag, fandt jeg Bondens Kaar at være de sikreste og mindst afhængige af Tidernes Vanskeligheder, jeg nærede da kun et Ønske, nemlig, at kunne blive Eier af Ulverud, og dette Ønske blev ogsaa efter et Par Aars Forløb opfyldt, thi Eierinden Fru Collett (Løitnant og magasinforvalter Christopher Colletts enke Anne Cathrine Elisabeth, f. Arbo) fandt det gavnlig for sig at sælge, og da jeg i Forpagtningstiden havde bestræbt mig for Accuratesse, saa foretrak hun mig som Kjøber mod en Kjøbesum af 5000 Spd. i 20 Terminer,
– 15 –
hvilke jeg under mange Bekymringer og Anstrængelser efterkom deels ved at realisere hvad jeg eiede, og deels ved Pengelaan, og især ved Besparelse og et forbedret Jordbrug, samt nogen Hugst i Gaard(ens/red.) Skov, der fandtes nogelunde fordeel.
Det til Gaarden hørende Møllebrug, som aarlig har indbragt imellem 4 á 600 Spd., blev af mig af nyt opført 1827 og udgjør Gaardens største Herlighed.
Saavel Huse, som Jord er af mig betydeligen forbedrede, og udvidede og afgiver en betydelig forøget Avling, og er det mit kjereste Ønske, at een af mine Børn maa vedblive Gaarden efter min Bortgang og høste hvad jeg her med megen Møie har saaet, samt vedblive at forbedre en Gaard hvis Beliggenhed og Fordele ere sjeldne.
Under mit 11-aarige Ophold i Drammen fødtes mig 3de Sønner og 1 Datter, hvilket sidste døde efter faa Ugers Tilværelse 1813, og min ældste Søn Johan Lauritz, der var hos Bogtrykker Grøndahl i Christiania ansat, som Læredreng, døde her (hjemme hos foreldrene på Ulverud/red.) 1834 i sin Alders 20de Aar.
[Senere tilføiet :] Min ældste Datter, Ingeborg Elise, blev 1832 (skal være 1833, se tillæg III) gift med Student Jeremiassen, der er ansat, som Lærer ved Hvideseid Seminarium. Min yngste Søn Julius Martin, der var udlært, som Maler hos Petersen og henflyttet til Christiania for at frequentere Tegneskolen, døde Jan. 1840 og min mellemste Søn, Hoval var i Snedkerlære hos Melhuus i Drammen og senere tildeels paa Moss. Min yngste Datter Johanne Laurentze, der var 1 Aar, som Huusjomfru hos Foged Hansen paa Hedemarken, blev 1839 (skal være 1840, se tillæg III) gift med Cand. theol. Elstrand, der er ansat, som Kirkesanger og Skolelærer i Faaberg.
Som allerede 60-aarig besluttede jeg, 1840 at overdrage mit Gaardsbrug til min Søn, først som Forpagter i 2 Aar og senere som Kjøber for, 5000 Spd., medens jeg arbeidede paa at bringe et herved Gaarden beliggende Bomuldsspinderie igang, til hvilket jeg ved Kjøb var bleven Eneeier, og som, af og til var drevet af mig med Sønner uden synderlig Fordeel, thi Maskinerne svarede ei til Tidens Krav. For at faae et Begreb om, hvad et Spinderie burde være, reiste jeg til Gothenborg (Göteborg/red.) (efter dagbogen 2 reiser, 1842 og 1843. Sidstnævnte aar hentede han derfra den side 29 nævnte spinderimester J. E. Rydgren) og besaae flere Anlæg, samt bemærkede det Fornødne i Anledning Maskinernes Anskaffelse, der da kun kunde finde Sted fra det Cockerillske Huus i Lüttik med hvem jeg indlod
– 16 –
mig i Brevvexling, og til hvem jeg, 1841 (?), over Holland, reiste for at betinge det Fornødne.
Mit gamle Spinderie med Vandrettighed, Huus og Maskiner, der kostede mig 1600 Spd., solgte jeg for de to Trediedele til A. Borgen og J. Fuglesang, med et Tab af 400 Spd., og kom derved istand til at udføre mine Planer, der lykkedes saaledes, at jeg med benævnte Mænd besluttede at opføre et nyt og større Spinderie, hvortil Maskinerne forskreves Manchester, hvorfra Udførelsen for ud (var ?/red.) forbuden. Alt har til Dato 1852 været drevet med megen Lykke, og tilbagebetalt mig baade Møie og Udgifter, og derfor : Lovet være Gud !
[Senere tilføielse :] I Aarene fra 1852 til 57 dreves begge Spinderier med særdeles Held og satte Eierne : Brødrene Borgen, Fuglesang og Midelfart med mig istand til at fuldføre det hele heldige Anlæg, hvorved jeg, for mit Vedkommende havde erhvervet en Formue af 7 á 8000 Spd., der i Forening med min 1/6 Part i Spinderiet satte mig istand til en Fordeling mellem 3 Børn af 7500 Spd. (efter dagbogen skede dette ved samfrændeskifte 13. jan. 1858), hvorefter min resterende Formue henstod i bemeldte Indrettning, som jeg 1857 besluttede at sælge formedelst Alderdom og opnaaede hvad den havde kostet circa 8000 Spd., der hos Kjøberne henstaaer mod 7 1/2 pC. aarligt Kapitalafdrag og Renter 4 pC.
Jeg sattes derved istand til at kjøbe Gaarden Rødskoven og gjøre 11 á 1200 Spd. Indskud i Ekers Sparebank til Bedste for mine 20 Børnebørn og har for øvrigt, for mig med Kone rigelig Udkomme; vistnok en større Lykke end vi nogensinde turde vente i vor høie Alder og endog med god Helbred, hvorfor vi ikke noksom kan takke vor gode Gud, der med en for os skjult Maade har styret vor Vei.
I Sommeren 15 Juni (efter dagbogen 17. juni) 1862 tilflyttede vi Rødskoven, hvor vi iblandt vor afdøde kjere Lisas Børn (eldste datter Ingeborg Elise, gift Jeremiassen, født på Alunverket 19. sept. 1809, døde på Rødskogen (Rødskoven) 21. sept. 1857/red.) ønsker at tilbringe vore øvrige Dage.
—- videre interessant og viktig henføres fra sidene 20 – 27 :
– 20 –
Efter saaledes at have givet et lidet supplement til Helseths egne oplysninger om de ældre generationer af hans slegt vil vi ordlydende aftrykke den kontrakt, som Helseth 6. sept. 1798 sluttede med madame Teisner om at antages som hendes «dreng» med udsigt til senere at forfremmes til «karl». Dokumentet er nu i hans datterdatters søn skibsfører Haavald Andersens besiddelse og lyder med senere paategninger saaledes :
No. 748.
No. I. C 7 Een Fjerdedeel Rigsdaler. 1798.
Underskrevne Else Marie Poppe Enke efter afdøde Kiøbmand Wilhelm Teisner, tilstaaer herved at have andtaget Haavel Jonsen Helsæt fra Næs Præstegield paa Hedemarken som nu er 19ten Aar gammel, til min Krambod Tjeneste med videre Handelen angaaende at beobagte (tysk : beobachten = overholde/red.), paa Condition at han skal forblive hos mig som Dreng udi 7 Aar, som regnes fra Mikelsdag dette Aar til
– 21 –
Mikelsdag 1805, og i saadan Tiid opføre sig troe, flittig og paapasselig, saameget som muelig af et ærekiært Menneske kan udfordres, og ikke i mindste Maade at maae mellere sig med noget Menneske hverken udi Handel eller andre Affaires, med mindre jeg selv ordinerer ham dertil. Hvorimod jeg er forbunden i bemeldte Syv Aar, at give ham alle fornødne Klæder med videre han kand behøve og forsaavidt han som Dreng kand tilkomme, hvori, nest Guds Bistand, indtet skal mangle, og maa Han ingen Ting erhværve eller benytte sig af i den Tiid, enten lidet, eller meget, uden min Villie, thi om saa skeer eller skulle befindes, ansees det for strafværdigt, ligesom, om han skulle befindes utroe, enten i at bruge sig selv, eller i af andre slette Mennesker at lade sig forføre til min Skade om ikke meere end en eeneste Rigsdalers Værdie eller mere, det da staaer til mig selv, hvad enten jeg vil beholde ham i min Tieneste, eller ikke, og hvormed han da skal være fornøjed og desuden, efter Omstændighederne være Straf undergiven i saa Maade. Men naar bemeldte Haavel Jonsen Helsæt med tilbørlig Troeskab, Flittighed og Paapassenhed, samt Hørighed og Lydighed i hvad han kand af mig ordineres til, har tilbagelagt sine Drenge Aar, da, naar han dette til mit Velbehag har fuldbyrdet, skal jeg endog til Erkiendtlighed giøre ham til Karl til Paaske 1805 i Stæden for til Mikelsdag samme Aar, og give Ham til Æres Klædninger en Colløret og en sort Klædning, saaledes som Anstændig kand være for en honet Karl, og desuden 12 Lærrets Nat-Skjorter, Sex Manskiæt Skjorter, Sex Halsklæder, Et Par hvide Silke Strømper, Et Par nye Skoe, Een nye Hatt, Sex Collørede Lommetørklæder, Toe Stykker hvide Ditto; Desuden giver jeg Ham tillige det Løfte, at naar hans Forhold har været og er godt og han vil forblive i min Tieneste efter at han er bleven Karl, og vi begge derom kand blive eenige, skal jeg give Ham som Karl 60 Rd. skriver Tresindstive Rigsdaler aarlig Løn.
Jeg Haavel Jonsen Helsæt tilstaaer hermed, at have paa foranførte Vilkaar andtaget Tjeneste som Kramboe-Dreng hos Velædle Madame Else Maria sal. Teisner. Og at denne Contract paa begge Sider ubrødelig skal holdes, efterleves og fuldbyrdes, bekræftes med Begges Hænders Underskrift, Ligesom (: da jeg Haavel Jonsen Helsæt ikke er i Myndig Stand :) Herr Iver Teisner af Christiania som den der har behaget at sørge for min Lykkes Befordring og rekommanderet mig til den Tjeneste jeg nu er kommen udi, har i mine Paarørendes Fraværelse underskrevet denne Contract med mig, paa de Vilkaar,
– 22 –
at jeg bør taale baade hans og min Pricipalindes Tiltale efter Lovene i Fald jeg, som Gud forbyde, skulle imod denne Contract begaae nogen Slags Forbrydelse. Iøvrigt underskrives dette af tillige Overværende 2de Vidnes til Vitterlighed.
Kongsberg, den 6te September 1798.
Else Maria Sl:Tejsner Hovel Joensen Helsæt
Iver Teisner Som Mad. Teisners Laugværge underskriver Höpker
Som Overværende underskriver til Vitterlighed.
H. Halling Præst paa Stedet D. Edvardsen I. Völner
At Monsieur Hovel Helseth, der ikke allene har tient mig den om Contraherede Tid som Dræng, men og senere i 1 1/2 Aar som Karl, og i den Heele Tid viist sig ordentlig, redelig og activ, samt ført et Moralsk og Godt Levnet, hvorfor jeg ønsker Ham al Hæld og Velsignelse i eget Fag og Faaretagende. Ovenstaaende Fortiente Skudsmaal Testeres af
Else Maria sal: Teisner Kongsberg d: 14de April 1806. Som Laugværge Höpker.
Efter den Bekiendtskab jeg har haft til Hr. Helseth, har jeg befundet hans moralske Forhold at svare til den gode Meening han hos sine Medmennesker har forhvervet sig og fortiener for sin Lyst til Kundskaber og Iver for at giøre dem brugbare, at roses. — Hvilket herved paa Forlangende bevidnes af
P. Haslef Stedets Sognepræst
Kongsberg 14de April 1806.
– 23 –
At Hr. Helsæt har freqventeret mine Forelæsninger naar Tiden har tilladt ham samme, samt at han paa Grund af sin Videlyst upaatvivlelig har profiteret deraf, kand ieg med Fornøyelse efter Forlangende attestere.
Kongsberg d: 14 April 1806. J. Esmark.
Vi vil dernæst efter en af Helseth ført dagbog, som endnu opbevares i familien, meddele endel supplerende oplysninger om hans liv.
Medens han var lærer ved Alunverkets skole, skrev han bl. a. :
«May 28 [1806] til Gjest hos Hr. Collett paa Ullevold. Middags Spise m. v. Denne Gaard skjønneste jeg hidtil har set. — Octbr. 28. Besøgt alle Værkets Beboere og fundet hos flest uorden og Fattigdom, tilmed urenlighed. — Novb. 15. Ved Colletts Nærværelse besluttet at klæde 24 af Værkets mindst formuende Børn; dette gjør min Forretning behageligere. — D. 19 Novb. ganske endt min Logiske og Gramaticalske Læsen hos Hr. Sigvardt (Daværende sogneprest til Oslo Matthias Sigwardt, født 1770, død 1840 som biskop i Christiansand), der hidindtil har bundet mig meget til Udenadslæren. NB. Jeg følte mig hjerte glad over at have fuldendt et Arbeide der har kostet idelig Tænken og Læsen i en og samme Matterie. — D. 15 Decb. paa Mad. Colletts Fødsels Dag blev Allunv. Skole indviet. De Indbudne var 36 af Byens Øverste Lærde og Befalingsmænd, Talerne var Collett, Bech, Sigvardt, Sang for og efter. — 1808 Febr. 3. Paa Indbydelse medreist til Fladebye i Eneback for at bivaane Skolens Indvielse og Colletts Sølvbryllup samt Ottos og Thinas (Otto Colletts vielse til Martine Collett. De var begge John Colletts pleiebørn, brudgommen hans fætter, bruden hans brordatter) Vielse, alt passeret paafølgende 5te ved Nærværelse af 40 Gjæster 80 Børn og Godsets Mænd og Koner. Hjem igjen d. 6te. Veiret saavel ved Hjem og Bortreisen høist ubehageligt, Snefog og misligt Føre, men Touren i sig selv behagelig og høitidelig, forenet med Vellevnet. — 1809. Decb. 7. Betalt Forpagtnings Afgift af Malmøen med 43 Rd. — 1810. Decb. 1 til Hetting betalt Afgiften af Mal(m)øen for indeværende Aar, og dermed entlediget fra Forpagtningen».
Ved skjøde dat. 12. juni tgl. (tinglæst/red.) 26. sept. 1811 kjøbte han for 1800 rdl. matr.-nr. 115 paa Bragernes, «en Gaard beliggende i Konggaden imellem Hans
– 24 –
Rasmussens og Jomfrue Diana Hofgaards Gaarde», men solgte den igjen ved skjøde dat. 30. jan. tgl. 9. dec. 1813 for 3500 rdl. D. C. Ved auktionsskjøde dat. 10. sept. tgl. 26. nov. 1812 kjøbte han saa matr.-nr. 177 og 178 for 6605 rdl. og solgte den ved skjøde dat. 11. dec. 1824 tgl. 14. april 1825 for 2800 spd.
Af dagbogen fremgaar, at han bare var 1/2 aar (fra 2 august 1811 til jan. 1812) hos den i selvbiografien nævnte Wølner paa Strømsø. Derimod heder det under 1812. Marti I : «Tiltraadt min antagne Post, nemlig hver Formiddag paa Rosings Contor, men nød imidlertid Frihed at reise, hvilke og i dette halve Aar skede ofte, især til Christiania, underkastet forskjellige heder (! ), men dette uagtet, tjentes dog flere Hundreder, hvilke var nødven-
– 25 –
dig, da min Handel Hjemme ikke var betydelig. — 1813 ophørt med Reiser og beopagtet (fra tysk : beobachtet = overså/påpasset/red.) min Botikke, hvis Handel til Dato har indbragt det Fornødne til min timelige Underholdning».
Solberg Spinderi, et af de ældste bomuldsspinderier i Norge, er grundlagt 1818 efter Helseths initiativ, idet han og de 3 drammensiske forretningsmænd farver H. Strand, kjøbmand Iver Olsen og den kjendte haugianer Tollef Bache 26. mars nævnte aar underskrev en interessentsskabskontrakt om oprettelsen af et spinderi i Drammen, hvori hver af stifterne blev eier af en fjerdepart. 5. juni 1820 besluttedes spinderiet flyttet til Solberg paa Eker, i Ulveruds umiddelbare nærhed. Grundlæggelsen af denne industrielle bedrift sættes i almindelighed — saaledes i et jubilæumsskrift af 1918 i anledning af dets 100-aarige bestaaen — i forbindelse med den haugianske bevægelse. Denne hypotese staar og falder med Helseths personlige standpunkt til Hauges retning; thi at han er spinderiets ophavsmand, er almindelig erkjendt. Nu heder det ganske vist i det netop nævnte jubilæumsskrift, at «Helseth var en typisk haugianer»; men denne sats støttes ialfald ikke af hans nærmestes udsagn og det indtryk, hans selvbiografi og dagbog giver.
Efterat Helseth 1833 for en kortere tid var blevet spinderiets eneeier, nedlagde han — som man af selvbiografien vil have seet — en betydelig del av sin arbeidskraft i denne bedrift. Om sin der nævnte reise til Holland og Belgien skriver han i dagbogen :
«Min Reise gik lykkeligen, dog blandet med Ubehageligheder paa Søen, om hvis Liv og Færd jeg fik et tydeligt Begreb».
Under 27. august 1848 heder det : «Min Dont ved Spinderiet vedvare, med Tak til Gud, der af min lille Plante paa Industriens Mark, lod et stort Træ opvoxe, der foruden de Frugter det yder dets Eiere, udbreder Fortjenester blandt trængende Medmennesker og især glæder mig, som Ophavsmand under Guds, min Skjæbnes Styrer — — — Gemytternes uordentlige Gjæring i vor Verdensdel, har i dette Aar bevirket megen Uro og Elendighed; men med Haab til den alvise Styrer, ventes alt jevnet. — 20 Feb. 1849. Med særdeles Held var min yndlings Indretning, Spinderiet drevet afvigte Aar og har betydeligen forøget min timelige Formue, og bør denne Indretning, efter min Død, ei sælges, men drives for mine Arvingers Regning med godt Tilsyn».
Forøvrigt viser dagbogen, at han i sit hjem modtog adskillige fremmede børn til undervisning. Hermed sluttede han 1840. Han indehavde paa Eker flere tillidshverv (rodemester, kvartermester, fra 1837 dels medlem af formand-
– 26 –
skabet, dels af repræsentantskabet og 1837—39 viceordfører, medlem af sparebankens direktion og af en forening mod brændevinsdrik samt formand i et af ham oprettet læseselskab).
Sit fødested besøgte han gjentagne gange, endog saa sent som sommeren 1861, i sit 82de aar, uagtet han allerede om sit besøg i december 1824 — mens moren endnu var ilive — anfører : «ventelig for sidste Gang», en formodning, som i hans senere aar gjentages ved hvert eneste besøg. Under et af disse ophold paa Hedemarken kjøbte han i mai 1826 gaarden Kongsrud for 2070 spd. og solgte den igjen i januar 1836. Efterat hans døtre var blevet gifte, meldes ogsaa jevnlig om besøg hos dem i Kviteseid og Faaberg. I juli 1844 gjorde han med sin svigersøn Jeremiassen «en Reise gjennem Morgedahl, Høimoe og Laurdahl, samt Bandahlsvandet og nedre Deel af Hvidesøe; storartede Fjelde, en rig Vegetation, frydede Øiet, og qvægede Sjelen, og Helbred og Sindsroe ledsagede mig, ligesom stedse, og hvorfor jeg ei noksom kan takke den Gud, der gjennem mit Liv, lige indtil en Alder af 65 Aar, saa faderligen har ledsaget mig».
1838 havde han 2 arbeider for offentlig regning : et toldvagthus og Vines bro, og arbeiderne blev udført «til Vedkommendes Tilfredshed». Efterat han havde overladt Ulverud til sønnen, var hans virkelyst endnu saa sterk, at han 1849 i en alder af 70 aar forpagtede Aaserudmoen for at opdyrke en aldeles raa mark. Sommeren 1850 blev marken rodhugget, brændt og pløiet; men 1851 overdrog han avlingen og den videre omsorg til sin søn, «da jeg intet Brug har for deslige Produkter».
Af dagbogen : «1857 den 3 Septb. høitideligholdt min 50 aars Bryllupsdag i Kredsen af vore Børn og 20 Børnebørn i Nærværelse af Stedets Sognepræst, Lensmand, Ordfører og mange af vore Naboer. En Børnesang af Elstrand afsjungen og Taler holdte, samt Spinderiets Arbeidere beværtede. Vor elskede Datter Elise, kunne ei, formedelst Sygdom være tilstæde (eldstedatteren Ingeborg Elise født 19. sept 1808 gikk bort bare 18 dager senere, 21. sept. 1857, 49 år gammel – hennes mann Knud Johan Jeremiassen, i mange år under sin ektestand seminarielærer i Hvideseid/Kviteseid levde som enkemann til han gikk bort i Kristiania 15. juni 1892, 85 år gammel/red.).
Af min Kones Slægtninge vare tilstæde Lauritz Elstrand (1822-1886, bror av Henrik Elstrand (1811-1888), særegen prest og gift med Haavel Helseths yngste datter Johanne Laurentse (1811- ?)/red.) med Kone og Søn, Olaves Olsen og Nore Jansen med Søn» (Nore Jansen er Henrik Elstrands yngre søster Eleonore Cathrine (1816- ?) gift med lensmann David Middelthin Jansen og sønnen er den spesielle prest Jens Jonas E. Jansen (1844-1912)/red.).
1860 : «Den efter Forslag og Paaskyndelse fra min Side opførte nedre Ekers Kirke blev i denne Høst færdig og indviet 21 Novb. under Høitidelighed. Af mig skjænket 2 Alterstager, kostende 170 Spd.».
Dagbogens sidste optegnelse lyder saaledes : «1864 er endt under vor algode Guds Varetægt og store Velsignelse, derfor være han lovet og priset. I Aarets Løb er min kjødelige Broder John 82 Aar gl. og min Halvbroder
– 27 –
Ole hensovede; Fred med deres Støv; desuden følgende af mine Landsmænd og Ungdoms Bekjendte : Gudmund Mælum, Lars Mangstul og Christen Kongsrud. Jeg staaer tilbage og venter i mit 86de Aar Dødens Budskab. Min Gud gjør dog for Kristi Blod min sidste Afskedstime god».
Hovel Helseth døde paa Rødskogen 8. november 1865 og blev begravet 17. s. m. paa Nedre Eker, ved den kirke i hvis reisning han som ovenfor nævnt havde havt saa fremtrædende del.
Han blev gift i Oslo 3. september 1807 (uden lysning, efter kgl. bevilling) med Inger Maria Lorentzen (Viebig), født i Christiania 26. okt. 1774 (døbt 7. nov.), død paa Ulverud 6. juli 1867 (begr. 12. s. m.), datter af borger og kammager Lorentz Viebig og Ingeborg Jacobsdatter (se tillæg II). Helseth havde lært hende at kjende hos mad. Teisner paa Kongsberg, i hvis tjeneste hun var 26. april 1802—20. mai 1807.
Deres 6 børn og øvrige talrige afkom findes optegnet i tillæg III.