– etter at Olavus var gått bort på Kongsberg 3 dager tidligere – mandag den 25. november; han var bare 39 år og knapt en måned gammel da han sovnet inn; her er hva som stod på trykk i «Kongsberg Adresse»s utgave av 28. november 1850, ført i pennen sannsynligvis av avisens faktor (trykker) i 1850 Nikolai Erlandsen, og inntatt i samme blads «Jubilæums-Numer» ved 50 års-markeringen 5. januar 1892 :
«Bladets Grundlægger, O. J. Dahl, var dets Udgiver til sin Død den 25de Novbr. 1850. I Bladet for 18de s. M. (dette må ha vært i utgaven for torsdag 28. november 1850/red.) faar han følgende Eftermæle :
«Olavus Dahl, Grunderen og Udgiveren af dette Blad, døde i Mandags. Han var noget over 39 Aar gammel og født her i Kongsberg.– Hans gode naturlige Evner erkjendtes af mange; men at denne Erkjendelse ikke var mere udbredt, laa utvivlsomt i Ubekjendtskab til, at Forældrenes økonomiske Forholde nægtede dem at bidrage det Nødvendige til Udviklingen af hine Evner hos Sønnen. Efter at han havde taget Forberedelsesexamen studerede han Jurisprudents en Tid, men maatte af pekuniære Hensyn standse med dette Studium. Han var nu en Tid Privatlærer i Drammen, men for omtrent 9 Aar siden flyttede han hertil, hvor han fik et Bogtrykkeri og denne Avis i Gang. At den skjønsommere Del af det kongsbergensiske Publikum er ham taknemligt derfor kunne vi forsikre, – ligesom vi ogsaa ere forvissede om at hans Fødeby bør være ham taknemlig derfor. At denne Avis har bidraget meget til at udvikle den politiske Sands hersteds, tvivle vi paa at nogen tør benægte. At den ikke har havt en vægtigere Stemme i Journalliteraturen erkjende vi noksom, men dette har ligget mere i vore indskrænkede Forholdes end i Udgiverens Skyld.
O. Dahls Navn maa forøvrigt heller ikke erklæres dødt og magtesløst at være i vor kummerligt spirende Literatur. Hvert Bidrag, om nok saa lidet, maa en i literær Henseende sig emanciperende Nation modtage med Taknemmelighed, thi .. Det som vore Dygtigste har kjæmpet for I hele deres skjønne, rige Liv,
«Det er vel værdt at søges af Alle. – O det er skjønt at slutte sig til dem Om ogsaa som den ringeste, den sidste !»
O. Dahl var en hjertensgod og velvillig Mand, dette har stedse været erkjendt af hans Venner – – og hans faa Fiender ville, om ikke før – saa dog ved hans Grav, – komme til den Erkjendelse, at det var ham kjærere at til give end at nære hævngjærrige Følelser. Blandt Arbeidsklassen hersteds var han i den senere Tid meget yndet, og blev derfor med stor Pluralitet udvalgt til at repræsentere den ved det i Sommer afholdte Centralmøde» (les her referat fra dette møte – der Olavus D. var en av to til stede som representanter fra Kongsberg).