oluf brock (broch) : minnet i “christiania-posten” “mandag den 1ste december 1856”

– etter at Oluf Brock gikk bort bare 44 1/2 år gammel kort tid før – den 23. november ;  det var sannsynligvis dette minneordet etter Broch som ledet hans venn fra barndomsårene, Ole Tandberg, til å gi et, etter hans oppfatning, noe mer nyansert og sympatisk bilde av vennen i den artikkel som kom i “Morgenbladet” 11. januar det påfølgende år; men uansett det korrigerende bilde som der ble gitt, tegner også den herstående artikkelen et interessant bilde av en spesiell mann – som helt ved enden av sitt relativt korte liv gikk til det skritt å konvertere til Katolisismen;

Oluf Brock, Kand. theol., døde den 23de Novbr. og blev begravet iforgaars (den 28de) efter katholsk Ritus.

Den Afdøde, der ved sin Forfattervirksomhed har tildraget sig en vis Opmærksomhed, var født 1812 og kom i 1831 til Universitetet, demitteret fra Fredrikshalds lærde Skole.

Efterat han i længere Tid havde været Huslærer, tog han i 1837, efter et ganske kort Studium, den theologiske Embedsexamen med Karakteren Haud illaud. Siden begyndte han, vakt navnligen (etter sigende/red.) ved Læsningen af Sibberns Skrift “Om Erkjendelse og Granskning”, de filosofiske Studier, hvormed han bcskjæftigede sig lige til sin sidste Tid.

Under et længere Ophold i Kjøbenhavn sluttede han sig personlig til Professor Sibbern, af hvis filosofiske Retning han især paavirkedes; under en senere Rejse til Tyskland holdt han sig især til Schelling, tildels ogsaa til Nender.

I længere Tid arbejdede han paa et Værk over Psychologien, som aldrig udkom; i sine senere Aar beskjæftigede han sig ogsaa med den sammenlignende Sprogvidenskab og Bygningskunst.

Hans litterære Virksomhed var meget indskrænket : en Piece med Titelen “Tre Vandringer i Tankens Verden” vakte ingensomhelst Opmærksomhed, men hans Avisopsatser og Skriftet “Antisekosis” (anti-psykose ?/red.) saa meget større.

Det sidste paabrog ham Anklage og Straf for hans Forhaanelse af Storthinget som konstitutionel Statsmagt.

Et Blad, som han senere udgav (“Brød og Vin”) døde hen i al Stilhed.

De, som gjennem personlig Omgang have lært ham bedre at kjende end det var muligt gjennem hans Smaaskrifter, betegne ham som en begavet og kundskabsrig, men rastløs forskende og famlende Mand, der aldrig vandt frem til Klarhed og Ro.

Selv under den største Nød førte han et sjelden frisk Aandsliv.

En af de tidligere katholske Præster her i Byen benyttede hans Hjælp som Sproglærer og til Gjennemgaaelse af sine Prædikener i det norske Sprog; siden blev han Lærer ved den katholske Skole.

Den Forbindelse, hvori han saaledes kom til Katholikerne, antages at have virket paa hans religiøse Anskuelser, og han udtalte for sine Venner ofte og ligefrem sin Sympati for Katholicismens Læresætninger; han ansaaes ogsaa i Almindelighed for Katholik.

Efter de Oplysninger, som meddeltes af Pastor Lichtlé ved hans Jordfæstelse, var det imidlertid først i September d. A., at han gik over til Katholicismen og modtog Sakramentet af den katholske Præst.

Skriv inn søkeord..