– og som forårsaket så omfattende ødeleggelser i disse egne; slik som innberettet fra sogneprest til Grue i Solør Jørgen Olsen Mandal i avisen «Norske Intelligenz-Sedler» «No 34 Onsdagen den 26. Augusti 1789» – her er flommen i Glomma i Østerdalen det viktige, men helt til slutt i den korte beretningen fortelles at det i Guldbrandsdalen (Gudbrandsdalen) med Lågen, kan det være tale om enn større ødeleggelser. Jørgen Mandal var på dette tidspunkt sognepresten til Grue og til hovedkirken der, som omtrent 33 år senere – pinsedagen den 26. mai 1822 – ble rammet av den katastrofale «Ildebrand» som etterlot 116 sognebarn innebrent i den sammenstyrtede kirken og et svært stort antall mennesker skadet, mange for livet. Sogneprest Mandal kom til Grue og Solør fra Tolga, var født i 1725 og gikk bort i Grue i 1793, fire år etter flom-katastrofen. Han var gift med Else Marie Mathiasdatter Bagge og hadde ved tidspunktet for flommen 4 barn, den eldste 19-20 år gammel og den yngste, sønnen Ole Jørgensen Mandal ca. 6 år gammel; her er notisen : 
Aar 1789 er os, som boer nær ved Glommen Elv, mærkværdig af Nød og Ælendighed, formedelst Oversvømmelse 3 Gange efter hinanden : Den første strax efter Sæde-Tiden den 21 Maii, som gjorde stor Skade, og forraarsagede mig mange Omkostninger med at udføre Kiøbmændenes Tømmer af Ager og Eng og andre Stæder, at holde Lændse, at have Folk til Vagt Nat og Dag, derefter at sætte i Stand de Gierder, som vare bortførte og rense Præstegaardens Enge, at Græsset kunde komme til at voxe : Den anden Oversvømmelse, som indtraf den 4 Junii, giorde atter Skade paa endeel Agre; Men den sidste, som begyndte den 22 Julii, og kom paa det høyeste den 24de og faldt ben 28de, var den forfærdeligste, da vi saae for vore Øyne den alleroverflødigste Guds Velsignelse paa Marken, uagtet den første og anden Oversvømmelse, og havde det allerbæste Haab til at være skadesløse ved en riig Høst af Korn og Høe.
Vandet gik saa høyt, som ikke af nogen kan erindres, fordervede mine Agre og Enge, løb ind i Præstegaardens Bygninger, opfyldte Kjelderen i Hoved-Bygningen, og nedbrød Skaarsteenen, alle Gierder bleve i en Hast ødelagde, saavelsom store Støkker af den fædeste Jord udbrudte øg bortskyllede baade paa den nye og gamle Præstegaard, som bliver lidet igien af, at mit Tab med de foraarsagede Omkostninger, og dem, som endnu udfordres, kan beregnes til 800 Rdr.
Endeel i Meenigheden har taget større, Endeel mindre efter sin Tilstand, og Endeel ingen Skade.
Broer og Veie bleve ubrugelige, en Mængde Tømmer og Huuse flød i Elven hver Dag, Engene og andre Stæder opfyldtes med Tømmer, Træer, afrevne Gierder, Jord og Sand med meere, Klæder og Madvahre bleve fordervede, og man hørte den ynkeligste Skrig af Folk, som ikke vare sikkre paa Tagene af deres Huuse; men der spørges sørgeligere Hændelser fra Guldbrandsdalen.
Den barmhiertige Gud see i Naade til os, og saa mange Fattige, som har mistet alt, og nu intet har selv at leve af, eller at føde deres Creature med til Vinteren, og intet Sædekorn til Vaaren eller Penge at faae det for !
Jørgen Mandal.