– i Luthersk Kirketidende 1880 – Volum 8 (8de Halvaar), No. 9 – «Lørdag den 28de August 1880»; les mer om presten og forfatteren av artikkelen Thorvald Klaveness her;
– fra sidene 142 – 148 :
Lidt Kirkekrønike fra Numedal.
Udentvivl findes der i vore gamle Kaldsbøger mangt og meget af Interesse, ikke blot for Indehaverne af de Embeder, ved hvis Arkiver disse Bøger findes, men ogsaa for Andre navnlig Prester og Lærere og i det Hele for Folk med Interesse for vort Folks Fortid.
Ogsaa ved det herværende Arkiv findes en saadan Kaldsbog for det forhenværende store «Øvre Numedals» eller Rollags Prestegjeld. Her meddeles da Et og Andet af samme :
Hele den øvre Del af Numedal udgjorde indtil 1857 eet Prestegjeld, der foruden det nuværende Rollags Prestegjeld (med Annexet Væglid) omfattede Nore og Opdal Sogne. Til Opdal Sogn hørte da ogsaa Dagalid, en liden Fjelddal ved Laugens Udspring paa Hardangervidden. Denne Fjelddal har nu faaet sin egen lille Kirke og er at betragte som Annex til Nore.
Det gamle Rollags Sognekald har saaledes været et ganske betydeligt Kald, især hvad Udstrækning angaar. Dets Areal angives paa de gamle Amtskarter at have udgjort ikke mindre end 254 norske Kvadratmile. Det har sin Interesse at følge dets Grændser paa Kartet, og man vil da se, at det grændsede op til følgende Prestegjeld : Søndenfor i selve Numedal ligger Flesberg; gaar vi herfra vestover og nordover langs Grændsen, kommer vi til Tin i Telemarken (Bratsbergs Amt), derfra til Gravens (Granvin/Ulvik/red.) Prestegjeld i Hardanger (Søndre Bergenhus), videre til Hol, Aal og Næs Prestegjelde i Hallingdal.
Østgrændsen dannedes af Eggedal og Sigdal. En saa langstrakt Grændse fandtes vist neppe ved noget andet Prestegjeld i det Sydlige af Norge; Kaldsbogen for dette store Prestegjeld beskjæftiger sig naturligvis
– 143 –
mest med Kaldets geistlige Historie. Vi vil heraf meddele, hvad der synes os at have nogen almen Interesse.
Hvorledes blev dette store Kald betjent ?
«Saalænge her har kun været en Prest», hedder det i Kaldsbogen (der er paabegyndt i 1733, men indeholder mange Notitser fra ældre Tid), «da har gemenlig Kirke-Tjenesten saaledes alterneret, at der i de to øverste Kirker (Opdal og Nore) er bleven prædiket hver 3die eller hver 4de Uge, en Dag paa hvert Sted og det paa den Maade, at hvor der har været Søndags Prædiken engang, der bliver Hverdags (!) Prædiken en anden Reise, et vice versa. Undtagen naar der sker sidste Vinterreise og Høstreise, da bies (!) der noget længere førend der igjen bliver Prædiken, nemlig indtil Fjorden (dvs : Norevandene) aabnis, naar mand har værit deroppe før Paaske, og indtil Slæde og Isføre blir, naar mand har været der 3 Uger efter St. Michaelis fest, hvorfor der ogsaa paa fornævnte Tider bliver 2de Dage i rad Prædiken i hver Kirke (ligeledes ved Nytaar eller hellig 3 Kongers fest om Vinteren og i Pintsedagene med foregaaende Pintseaften om Sommeren)».
Saaledes har altsaa Presten i Rollag hver 3die eller 4de Uge forrettet i Nore og Opdal, om Søndagen i det ene Annex og om Hverdagen (Mandagen) i det andet. Det kan ikke forundre os, at man har seet sig nødt til at tage Mandagen til Kirkedag, naar man sætter sig ind i, hvor besværlig Fremkomsten har været i de Tider.
Afstanden fra Rollag Kirke til Nore er 2 1/2 Mil. En maadelig Ridevei har vel dengang ført op langs Laugen til Norevandet (det sydlige). Herfra maatte Presten reise i Baad, medens hans Hest maatte se til at komme frem langs de steile Sider af Vandet (1 Mil langt), som den bedst kunde.
Naar Presten nu havde forrettet ved Nore om Søndagen maatte han atter tilbaads op til Enden af det nordre Vand (3/4 Mil) og videre tilhest 5 Fjerdinger op gjennem det trange Dalføre langs Laugens Bielv Opdøl, forbi Fosser og Styrtninger. Her fører nu en smal Chausse op gjennem Dalen, der i Naturskjønhed søger sin Lige, saa den vel fortjente at sees af flere Reisende, end der nu færdes; – men dengang var Reisen ganske anderledes besværlig.
Skulde Presten i Sognebud til Dagalid, havde han endnu 2 1/2 Mil at reise, tildels over selve Høifjeldet. Endnu den Dag idag fører der kun Ridevei over Fjeldet til Dagalid, medens der nu er god Kjørevei gjennem Dalen lige opunder Fjeldet (Æren for at have faaet dette Veianlæg sat igjennem tilkommer den nu entledigede forhenværende Sogneprest til Nore, Carl Christian Olsen).
Under Datidens Forholde var det
– 144 –
ganske rimeligt, at der Vaar og Høst, medens Vandene vare belagte med Menis, maatte blive større Mellemrum mellem Gudstjenesterne; men til Gjengjæld blev der da holdt 2 «Messedage» i Rad i hver af Kirkerne. Saadan Dobbelt-Gudstjeneste holdtes ogsaa ved Helligtrekongers Tid og i Pintsen, idet ogsaa Pintseaften har været benyttet til Kirkedag, hvorved man har opnaaet at faa 4 Kirkedage, 2 for hvert af de øvre Annexer.
Paa samme Maade har Hovedsognet og Vaglid (Veggli/red.) Annex havt Dobbelt-Gudstjeneste i Juletiden og ved Allehelgensfesten. Ved disse høist praktiske Anordninger har man klarlig havt for Øie «at lade Guds Ord bo rigelig» iblandt Numedølerne.
Naar Kaldet betjentes af 2 Prester, fik Hovedsognet og det nærmeste Annex hyppigere Gudstjeneste med Bededags- og Fasteprædikener, af hvilke der dog ogsaa holdtes nogle, om end ikke saa hyppigt, naar der kun var en Prest. Det er glædeligt at se, at Presterne selv i et saa yderst besværligt Kald som dette, ikke har troet det overflødigt at holde disse Hverdagsgudstjenester og ikke har troet sig berettiget til at sløife Fasteprædikenerne, saaledes som nu desværre er skeet i mange Landsprestegjeld – vi ved ikke med hvilken Ret.
Det havde været interessant at have kunnet følge dette Kalds Historie lige ned til Reformationen. Kaldsbogens første Beskriver har klarligen bestræbt sig derfor, uden at det dog er lykkedes ham at faa nogen sammenhængende Prestehistorie istand.
En senere Prest har fundet nogle gamle Dokumenter, i hvilke der fra Reformationstiden nævnes en Hr. Simon, Kirkeherre i Opdal. Muligens var han dog ikke Sogneprest, men kun resid. Kapellan (efter senere Tids Udtryksmaade).
I et andet Dokument fandtes nævnt Hr. Jakob Jespersen, Sogneprest i Rollag omkring 1553. Muligens den Samme, som et andet Sted kaldes Jakob Caspari kilius, der fik Paalæg om at faa afskaffet Billedernes Dyrkelse (i Kaldsbogen finder man følgende Oplysning : Tempori Dom. Jacobi Caspari filii e veteribus Documentis fol. Imo citati Paganismus sev Idolorum Cultus nondum his Locis penitus extirpatus fait, patet id ex Monito Magistratus Opsloensis dicto Dom. Jacobo dato de non permittendi Idolorum Cultu contra Verbum Dei, unde liquet, qvam tenaces sint Rustici, præsertim, qvi Montana incolunt, Religionis semee plan tatæ).
Denne Jakob Jespersen (Caspersen ?) sees at have ligget i Strid med Almuen om sin Ostetiende («Kjørmisse-Ost»). 1571 nævnes Hr. Hans Einarssøn i Rollag. 1589 Hr. Henrich Larsen; 1618 i Opdal Hr. Hans Andersen.
Fra denne Tid findes et Sagn om en Bedrager, der havde givet
– 145 –
sig ud for Prest og var bleven kaldet af Almuen, men blev befunden at være en Skomager og – «efter 1 Aars Blivende jagit herfra».
Fra Tiden om 1630 haves en sammenhængende Presterække indtil Nutiden.
1) Peder Lauritsøn, død ca. 1630, var Prest her før 1623.
2) Nils Anderssøn Vendel, angives født i Vendsyssel i Jylland 1602. Om han, som man kan slutte sig til af en Tavle i Rollag Kirke, virkelig er bleven Kapellan til Opdal allerede i 1622, altsaa i en Alder af 15 Aar, kan vel betvivles, men at han i 1626 (19-20 år gml./red.) boede som Kapellan dersteds sluttes af en Inskription paa en Dør, hvor hans Navns Begyndelsesbogstaver tilligemed disse Ord : non adjuvan te nil valet labor Deo. Soli Deo Gloria. Anno 1626 (Uden Guds Hjælp er vort Arbeide frugtesløst. Gud alene Æren !). I 1631 synes han at være bleven Sogneprest til Rollag. Han døde 1642.
3) Michael Bugge fra 1642. Om ham fortælles der, at Almuen vilde «imponere ham» enten til at skydse sig selv eller at gaa tilfods til Annexerne, hvorfor han samme Aar, han var kommen, «selvvillig kvitterede Kaldet».
4) Lars Samuelssøn Arctander Stordalinus (1643- 1646), har, som Navnet viser, været fra Størdalen og – efter hvad en senere Prest Johannes Urdahl antager, – af samme Familie som den viborgske Biskop Nils Lauritzen Arctander, hvis Fader Lauritz Nilssen var Prest i Størdalen til Aar 1596.
5) Henrik Hansen Griff, er formodentlig kaldet hertil i 1647. Han beskrives som en Mand af et særdeles stille og fromt Sind, og derhos af «en kleinlig Legems-Konstitution». Skjønt yderst svag, vilde han dog i Pintsen 1651 forrette i Annexet Nore, men segnede død ned paa Kirkegaarden, høilig begrædt af sine Menigheder.
6) Knud Jørgensen Winter (Lars Arctander, Henrik Griff og Knud Winter vare samtlige (!) gifte med den mægtige Ingeborg Stefensdatter Dringelberg, der synes at have fulgt Kaldet eller, hvad der er sandsynligere : Kaldet har fulgt hende. Hun lever endnu i Folkemunde som en meget rig Kone, der skal have eiet flere store Gaarde i Rollag), kaldet 1651.
Hvis man skal tro «de adskillige Historier», som Kaldsbogen omtaler, maa denne Mand have været begavet med en Spaadomsgave, thi han ikke alene forudsagde syge Folk, om de skulde dø i sin Sygdom eller staa op igjen, men han forudforkyndte ogsaa sin egen og en Almuesmands samtidige Død, da han Aar 1682, 2den Søndag efter Epifanies forrettede i Opdal, hvilke Dødsfald ogsaa indtraf strax efter.
– 146 –
7) Peder Larsen Opdal var kaldet til Rollag som Kapellan allerede i 1671, men havde derhos «Forvisningsbrev» fra Christian den 5te paa, at skulle blive Sogneprest efter Winters Død. Peder Opdal døde 1713.
8) Augustinus Ambrosii Søn Flor var en Søn af Sogneprest til Vaale i Jarlsberg, Hr. Ambrosius Flor. Anug. Flors Formand, Peder Opdal, havde, som det karakteristisk nok hedder, i levende Live afstaaet Kaldet til Bedste for sin Datters Mand, Hr. Flor, imod at hans Enke skulde erholde en usædvanlig høi Enkepension. Augustinus Flor var altsaa gift med en Datter af Peder Opdal, hvis Hustru atter var en Datter af den mægtige Ingeborg Stefensdatter Dringelberg (se Anm. ovenfor).
Efter hende har Hr. Flor formentlig faaet adskillig Formue. Det paastaaes ialfald, at han har eiet flere Gaarde i Rollag. Han har ogsaa udført flere Byggearbeider, deriblandt den af usædvanlig svert Tømmer byggede Stolpebod, som endnu sees paa Rollag Prestegaard, lige foran Vaaningshusene, samt «Herrestuen» til Biskopens og andre høie Fremmedes Bekvemmelighed, da det gamle «Herremag», et Kvistværelse over Stuen, syntes ham for ubekvemt beliggende.
Alt dette tyder paa, at Aug. Flor har været en usædvanlig mægtig Mand blandt Rollags-Presterne. Ligesom flere af sine Formænd havde han først været Kapellan i Opdal. Han levede indtil 1734, og var altsaa samtidig med Biskop Peder Hersleb. Efter dennes Paalæg har han indrettet og først beskrevet den gamle Kaldsbog fra hvilken de fleste af ovenstaaende Meddelelser ere hentede.
Om de følgende Prester vides kun lidet af Interesse. Her kan kun deres Navne ledsaget af en eller anden Bemærkning finde Plads, om de maaske kunde have Interesse for En eller Anden.
Flors Eftermand hed Jens Krog. Han havde før været Personelkapellan hos sin Fader, Sogneprest til Ørskoug, derefter Sogneprest til Kjelvig i Vest Finmarken. Død 1752.
Efter ham kom Nicolaus Johannes Parelius, som tiltraadte Kaldet 1753 og var Prest i 20 Aar, under megen Strid med Menighederne i sit vidtløftige Sognekald. I Kaldsbogen udtaler han sig meget skarpt om Almuen, navnlig i den nordre Del af Prestegjeldet, og det sikkerligen med fuld Grund. At dog Presten Parelius selv har havt sine Feil, der ikke kunde gjøre ham elsket, tør man vel slutte dels af den iltre Maade, hvorpaa han omtaler sin Menighed, dels af det Ord, som endnu gaar om ham i Bygderne i Numedal. 1773 blev han forflyttet til Fredrikshald, siden kom han til Gran, hvor han døde 1786.
Presterækken sluttes med følgende Navne : Johannes Adamus Urdahl 1773-1786,
– 147 –
Gerhard Essendrop fra 1786-1795, Andreas Borch fra 1795-1816. Ole Golaas. Lars Sten fra 1826-1839. Christian Bull Stoltenberg fra 1839-1870. Under Sidstnævnte (1858) blev Rollags Sognekald delt i Nore Prestegjeld, den nordlige og største Del omfattende Nore og Opdal med Dagalien, – og Rollag Sognekald, som indbefatter Rollag og Vaglid Sogn (Veggli/red.).
Som en Synderlighed fortjener at bemærkes, at der før 1727 ikke har været nogen Klokker i Kaldet, «thi» (siger Flor) «Presterne har tilforn forrettet tillige en Klokkers Embede med at læse Bønnen før og efter Prædikenen i Koret, med at begynde og styre Sangen samt at skrive Testamenter og andre Forretninger, som sker i Kirken, hvorimod de har nydt 6 ß af Huden» (efter gammel Matrikulskyld), «det er 1 Rixort af hver fuld Gaard som Klokkerpenge».
Den første Klokker var Magnus Johanssøn Hetting. For Kuriositetens Skyld hensættes her en Del af den Opgave, som han i 1773 selv afgav om sine Indtægter : Anlangende min Indkomst, da faar jeg 1) 1 Setting Korn af hver Hud Gods og ligesaa af de Gaarde, som er under 1 Hud, hvilket kand beløbe sig til 18 Tønder Korn om Aaret; dog er Kornet mestendelen halvhævert (?) og gaar der af hver Setting 6 paa qvarteret, i den stæd Klokkere paa endeel andre stæder faar et helt Qvarter af hver Gaard. 2) Offer –– – tilsammen 18 Rdlr. 3) Om Høsten faar jeg en liden Ost, sommesteds er den god for 8 ß, sommesteds for 6 ß og sommesteds for 2-3 ß og mangesteds intet uden knubbede Ord; samme Høst-Told kaldis Tigger-Tolden og kand regnis om Aaret for 10 Rdlr.
4) Den uvisse Indkomme anlangende, da 1) af somme Brudefolk kand jeg faa noget og af de fleste slet intet, 2) af Barnedaab kand jeg og somme Tider faa noget, af somme 8 a 6 ß, af somme 2 eller 1 ß, ja sommetider 6 (Barnedaabe eller Faddere ?) for 1 ß og af de fleste slet intet, 3) af festerfolk, de som har noget, faaes 12 ß for Lysningen og endelig for det 4de) faar jeg for Testamente at skrive ogsaa noget, og af somme slet intet, – hvilke ting kand ogsaa beløbe sig aarlig til 10 Rdlr.
Naar jeg undtager Offer til de 3 store Høitider allene i Hoved-Sognet, da faar jeg forresten ingen ting af Ungdommen, ja end ikke Offer engang i de 3 øverste Annexer, da dog Klokkere paa andre stæder faar enten liin eller traad af Pigerne og nogle skillinger af Drengene. – Kunde jeg erlange Hr. Stiftsbefalingsmandens og Biskopens naadige Udvirkning af hands Maj.t selv, at Ungdommen maatte holdis til at give mig en ringe Del, om det var ikke mere end 2 ß, naar de gaar til Guds Bord, eller og, paa andre Tider som en Taxt istæden for Offer, vilde jeg være hjertelig vel fornøiet.
– 148 –
«Ellers har jeg 6 Skind Kirkens Gods» (d.e.: en Klokkergaard af saa stor Skyld), «som kand saaes 2 Tønder paa og avlis 10 Tønder dog mesten Havre og kand fødis 3 Køer, 1 Qvie og en halv Hest, hvilket saa at være testerer ydmygiligst Magnus Hetting. – (Dato)».
Dette er altsaa den første Klokkers Betaling for her at udføre sit Embedes Pligter, hvortil ogsaa hørte at holde Katekisation hver Uge, «særdelis i Hoved-Sognet og Weile Annex ved Forklarings-Spørsmaal om den første Børne-Lærdom saa og at øve og rette paa de unge i deris Læsning i bog. Saa længe Folk er hjemme sc. om Vinteren, indtil de reiser paa Sæterne om Vaaren, tager hand og Leiligheden iagt at hæfte sig igjen ved hver Prædike-Tid med Alternation i at holde Katekisation og Læsningsøvelse paa et par stæder, nu i det ene, nu i det andet af de øverste Annexer; dog saa, at han kommer tilstede ved den Kirke, hvor Tjenesten (gudstjenesten/red.) næste Gang derefter bliver holdet».
Heraf sees det, at den ene og samme Mand ikke alene maatte drage med fra Kirke til Kirke som eneste Klokker i Prestegjeldet – men han var ogsaa eneste Skolelærer i det vidtløftige – det 25 Kvadratmile store – Prestegjeld.
Dette giver os et lidet Indblik i Skolevæsenets Tilstand her i Norge paa den Tid (ca. 1730). Vi maa dog altid erindre, at Talen her er om en noget afsides Fjeldbygd; sandsynligvis har Tilstanden været bedre i de brede Bygder og Kystdistrikterne.
Th.K. (Thorvald Klaveness/red.)