– højtideligholdt ved Drammens lærde Skole, 1ste November 1817. Af M.A. Boye (Matthias Andreas/red.), grammat. veter. deditus adj. scholæ. Drammen 1817, Trykt og forlagt af Carl Ferd. Rode.
– les selve talen her :
Forord.
Min Fader, den sandhedselskende, retskafne, af Skolevæsenet ved gavnlig og virksom Daad fortjente Olding, være dette mit Arbejde med sønlig Kjærlighed og Ærbødighed helliget ! (Engelbrekt Boye, 1754 – 1839/red.).
Hvorvel denne Tale i mange Henseender er saare ufuldkommen, især med Hensyn til den store og højtidelige Anledning, lader jeg den dog efter Anmodning af Flere, som hørte den holdes, udgaae ved Trykken, fordi den indeholder nogle Ord, der, saavidt jeg kan skjønne, ere sagde i rette Tid.
Længe nok maae de Folk, som ville gjøre sig vigtige og have Ord for at være gamle og betænksomme, og fast løbe over af lutter Erfaring og Menneskekundskab, snakke væk med deres Alder paa Bagen og fortælle, jeg er for ung til at sige hvad her er sagt. Kjende de min Alder, da er det visseligen godt for dem, og de vide da mere, end jeg selv; men jeg veed noget andet, og det er, at jeg er meer end gammel nok til at tale imod Daarskab, og var jeg mange Aar yngre, gjorde jeg det alligevel og var endda ikke for ung dertil.
Aarsagen, hvorfor ej Jubelfesten højtideligholdtes ved denne Skole med en latinsk Tale, hvilket jeg har hørt var Tilfældet baade ved Trondhjems, Christianias og Bergens, var den, at her findes kun saare Faa, som vilde have forstaaet en Tale holdt paa Latin.
Jeg skrev den altsaa saaledes, som den her er trykt, paa Dansk, for at mit Arbeide ej skulde være spildt, hvis det havde den Egenskab at opbygge Tilhørerne, og hvis denne Egenskab manglede, for at da saa Mange som muligt kunde sige mig : en anden Gang skal I ej lade os løbe efter Næsen, men give os lidt for Umagen.
Talen udgaae da især til Eder, agtbare Indvaanere af Drammen !
I have forlangt den og med ærligt og redeligt Sind rækkes den Eder. I glædede mig ved Eders Bifald, og glædede mig dobbelt, fordi I bifaldt selv de haarde Ord, jeg blev nødt til at bruge.
Læser dem da med samme Sind, hvormed jeg skrev dem, indprænter dem dybt hos Eder, thi de ere sande, kæmper som Luther og frygter ej for at sige Sandhed ! Den lønner vel ikke med Guld, men Guldet taber sin Glands og Sandhedens Løn varer evindelig !
Tilsidst maa jeg bede Eder, at I ej fæste Lid til de uvidende Daarer, som maaske for at snakke om Alt, finde Lyst i at dadle Eders Skoles Indretning; thi de have for længst glemt deres Børnelærdom og ere formedelst Ufornuft eller Vellevnet alt for kortsynede til at kunne øjne Nytten af en stræng og grundig Skoleopdragelse.
Drammens lærde Skole, 6te November 1817. M.A. Boye
ps. før gjengivelsen av hans tale, er det sikkert nyttig for den interesserte leser å vite mer om hvem han var; derfor les denne presentasjonen av Matthias Andreas Boye i Langes forfatterlexikon her :