nicolai julius sørensen : presentert i norsk forfatter-lexikon

– 1814-1880; Femte Bind – s. 638 – 645 :

Sørensen, Nicolai Julius, Søn af Gaardbruger Helge Sørensen Sarpebakken (f. 1821) og Marie Evensdatter (f. i Gleminge 1818), er født paa Gaarden Sarpebakken i Raade i Smaalenene 14 Septbr. 1850.

Efterat hans Fader i 1860 havde solgt sin Gaard og var flyttet til Kristiania, gik Sønnen først paa Almuskolen der og siden paa den Biermanske Skole ved Sagene til 1865, da han kom ind paa Gjertsens Skole, hvorfra han blev Student med Laud 1869.

I de nærmest følgende Aar var han dels journalistisk sysselsat, dels Huslærer, dels Folkehøjskolelærer.

Høsten 1873 aabnede han sammen med O. Five en Folkehøjskole for Akershus og Smaalenene i Soner, hvorfra den næste Vinter flyttedes til Vestby. Efterat han i Decbr. 1876 havde taget juridisk Embedsexamen med Haud, fik kan s. A. Sagførerbevilling og blev ansat paa Johan Sverdrups Kontor i den dobbelte Egenskab af Sagførerfuldmægtig og Medarbejder i «V. G».

Den 1 Maj 1878 aabnede han «Alvhejm Højskole» i Smaalenene; den holdtes først paa Besseberg i Skeberg, siden paa Syverstad i Ingedal, flyttedes 1879—8o til Bø i Enningdalen; 1882—83 blev Skolen holdt paa Foss i Askim, 1883—84 i Ejdsberg, nedlagdes 1890.

I Novbr. 1878 kjøbte kan det da stansede «Fredriksstads Tidende»s Trykkeri og udgav nu (se ndfr.) «Østlandsk Tidende» i Fredriksstad.

For to Digte, overskrevet «Kongedømme og Republik», i dette Blads No. 111 og 115 for 1880 og for tre Artikler «Republiken» i No. 110 og 112  s. A. blev han etter Justisdepartementets Paalæg under 14 Oktbr. 1880 sat under Tiltale efter Krml. 99— 26 «for at have vist og tilskyndet andre til Ringeagt mod Rigets bestaaende Regjeringsform».

Ved Underretsdom af 20 Januar 1881 blev derpaa Forfatteren idømt 60 Dages Arrest og Udredelse af Sagens Omkostninger (cfr. Dommen, trykt bl. a. i Dagbl. 1881, No. 23 og S’s (Sørensens/red.) Redegjørelse «Kongedømme og Republik» i Verdens Gang 1880, No. 138), hvilken Dom af Højesteret den 7 Juli s. A. enst. stadfæstedes.

Den idømte Straf afsonede han i Fredriksstad Raadhus’ «Borgerarrest» fra 15 August til 14 Oktbr. 1881 (cfr. Østl. Tid. 1881, No. 117, 118, 127, 129 og 149. Hans Forsvarstale for Højesteret blev s. A. trykt i Dagbladet, se ndfr., og senere som Tillæg til Fernando Linderbergs Skrift «Min Tiltale og Frifindelse for Majestætsforbrydelse» [Kbhvn. 1882]).

— I 1881 kjøbte han Gaarden Foss i Askim, hvor han blev Medlem af Formandskabet, hvis Ordfører han var et Par Aar, fik som saadan 1886 oprettet Askims Sparebank, var Valgmand 1882 og blev s. A. valgt til 4de Repræsentant for Smaalenenes Amt paa Storthinget 1883 —85 (Medlem af Justitskomitteen og af den forsterkede Jury komitte).

Før Storthinget opløstes i 1885, traadte han sammen med 23 andre Repræsentanter («Sparegruppen») og formulerede et trykt Valgprogram, paa hvilket han gjenvalgtes som Amtets 4de Repræsentant for 1886—88; han var i disse Aar Sekretær i Justitskomitteen No. 2. I 1888—91 boede kan som Journalist først i Kristiania, senere i Skien, indtil han 1892 af Storthinget valgtes til Statsrevisor, hvortil han gjenvalgtes i Maj 1899.

— I 1886 deltog han i Dannelsen af Storthingsmændenes Afholdsgruppe og foretog efter Samlingens Slutning en Foredragsrejse for at agitere for lokale Forbud og Folkeafstemning med Hensyn til Handel med sterke Drikke; han deltog det følgende Aar i Arbejdet for Sammenslutningen af de to Goodtemplarordener, var en kort Tid den sammensluttede Ordens Forretningsfører (S. S.), men traadte snart ud og deltog saa i Oprettelsen af «Den norske Godtemplarorden».

I 1884 blev han valgt til Vicepræsident i «Nordens Fristatssamfund», hvoraf han havde været Medlem siden Novbr. 1880 (No. 88 i Samfundets Matrikel), ligesom han var stadig Medarbejder i Samfundets Organ «Skandinaven» saalænge dette udkom.

Fra denne Tid af har han deltaget i det nordiske Arbejde for Fredssagen; han blev valgt til en af Bestyrerne i «Norges Fredsforening» (stiftet 5 Februar 1885), hvis Virksomhed dog snart indstilledes eller døde bort, indtil en ny «Norges Fredsforening» konstitueredes 31 Juli 1895, hvorefter Sørensen deltog som Foredragsholder i det nordiske Fredsmøde i Stockholm 2—5 August s. A. og senere (15 Novbr. 1895) stiftede «Kristiania Fredsforening» ved et Foredrag i «Broderskabets Kirke» ; han blev denne Forenings Formand det første Aar og holdt ellers 1895 —96 en Række at Foredrag om Fredssagen, foruden i Kristiania, Arendal og Stavanger, ogsaa i Kjøbenhavn og Malmø, samt skrev det meste af Indholdet i «Det norske Fredsblad» i den første Tid, ligesom han det næste Aar 1897 holdt omkring 100 Foredrag om Fredssagen i Møder og Foreninger, deltog som Fredsforeningens Udsending i det første norsk-svenske Demokrat-møde i Kristiania i Maj 1898, i Arbejderkongressen i Stockholm, i det nordiske Vennemøde ved Askov Højskole og i Verdensfredskongressen i Hamburg.

Gift 28 Septbr. 1877 med Birgitte Nyerup Weltzin (f. i Kopervik 21 Septbr. 1853), D. af Lensmand Friedrich Wilhelm W. og Birgitte Nyerup Petersen.

Selvbiografiske Meddelelser i «Tyristikker til Arnen i Hjemmet», S. 81 —88; jfr. Stykket «Til Slutning» [af hans Hustru] i Posten 1893, No. 121. — Jfr. «Studenterne fra 1869» (Kra. 1894), S. 142 fg. (hvor to Portretter); Kr.sands Stiftsavis 1888, No. 122 [af J. Løvland] ; Fr.stads Tilskuer 1895, No. 7; C. Plünneke : Fra Fredrikstads Opkomsttid, I. 221. — Om Majestætsforbrydelsessagen se, foruden de ovfr. givne Henvisninger, Norsk Retstidende 1881, S. 699—703,  Østl. Tid. 1881, No. 30, Opl. Avis 1881, No. 1, Verdens Gang 1880, No. 125 fg., 129, m. fl.

Phædrus’s Æsopiske Fabler. Oversatte af M. W. Chra 1868. 12. 40 S.

Fem folkelige Foredrag. Odense 1877. 8.

Et sommerminde fra Danskernes tog til Norge i juli 1877. Odense 1877. 8,

(I) Tyristikker til Bondens Stue. 1. — 3, Bundt, Kra. 1877. 16.   I. 35 S. — II. 36 S. — III. (Den religiøse og den folkelige Vækkelse i Norge.) 32 S.   —4. — 7. Bundt Kra. 1878, Tospaltet 4. 12 S.

Tre Fortællinger. (1. Falske Papirer. 2. Kjærlighed paa Kirkegaarden. 3. En Arbeider). Fr.stad 1878 16. 2 Bl., 150 S.

Højskolen. Nitten Breve, Arendal 1878, 8. 70 S. (Særtryk af «Agderposten»).

I Byen og paa Landet. Fortællinger. 1. Et Ægteskab. 2. «Ad undas». 3. En Lægmand. «Østlandsk Tidende» Føljeton, Fr.stad 1878. 16 350 S.

Horace (d.e. Henry) Stanley, Et demokratisk Livsbillede. Særtryk af «Østandsk Tidende». Fr.stad 1878. 16. 29 S.

Thomas Edison. Et demokratisk Livsbillede. Særtryk af «Østlandsk Tidende». Fr.stad 1878. 16. 31 S.

Nikolai Fred. Sev. Grundtvig. En Livsskildring. Særtryk af «Østlandsk Tidende». Fr.stad 1878, 16. 40 S.

Johan Sverdrup. En Livsskildring. Særtryk af «Østlandsk Tidende». Fr.stad 1879. 16. 94 S.

Braatefolket. En Fortælling. «Østlandsk Tidendes» Føljeton. Fr.stad 1879. 16. 292 S. (Optrykt som Fraklipningsføljeton i Thjems Stiftsavis 1881. No. 1 fg. En anden Optryksudgave i .«Agders» Føljeton. Flekkefjord 1882. 16. 275 S.)

Ungdomstid. Smaastykker. «Østlandsk Tidendes» Føljeton. Fr.stad 1879. 16. 111 S. (Omarbeidelse af den oprindelig i «Follo Tidende» trykte, men der ufuldførte Fortælling .»Student og Bonde»).

Hans Nielsen Hauge og Henrik Vergeland. En Fremstilling af den religiøse og den folkelige Vækkelse i Norge ved N. I. Sørensen. Odense 1879. 12. 32 S. Er egentlig en ny og øget Udgave af «Tyristikker til Bondens Stue», 3. Bundt, se ovfr.)

Ved Vinterens Hjerte. [Digte.] En Nytårsgave 1879. Fr.stad 1879. 8. 4 bl.. 136 S.

(2) Tyristikker til Arnen i Hjemmet, spikkede af N. J. Sørensen. (Følgeblad med «Østlandsk Tidendes» Fredagsnummer.) Fr.stad 1879. Tospaltet 4. 88 S.

Søren Jaabæk. En Livsskildring. Særtryk af «Østlandsk Tidende». Fr.stad 1880. 16. 96 S.

Jordens Guder. Kongeportræter, tegnede af N. J. Sørensen. Føljeton til «Østlandsk Tidende». Fr.stad 1880. 16. 176 S.

Kongedømme og Republik» eller Trykkefriheden i Norge 1880. (Aktstykkerne i den mod Forfatteren anlagte Justitssag.) Kra. 1880. 8. 193 S. (Skriftet indeholder blot første Del af Underretssagen med Aftryk af de paaberaabte Forfattere)

Ministeriet Sverdrup af Overretssagfører N. I. Sørensen. (Særtryk af Nordlands Folkeblad). Mosjøen 16. 42 S., 1 Bl.

Paa Skilleveien. Af N. J. Sørensen Foss. Mosjøen 1882. 16. 23 S.

Jury. En Fremstilling for Menigmand af N. J. Sørensen. Moss 1885. 8. 57 S.

Almindelig Sagførsel. En Fremstilling for Menigmand ved N. J. Sørensen. Første Del : Den foreløbige Sagsbehandling. Anden Del : Den endelige Sagsbehandling. Moss 1886. 8.

Forhandlinger paa Storlogemødet 1887. Kra. 1887. 8.

Mestertyven Ole Høilands Liv og Bedrifter. Fortalt af Nils Foss. Kra. 8. 214 S., 1 Bl. (Bogens første Del var skrevet til og blev trykt i «Posten» 1888; Udgaven i Bogform er vesentlig forandret af Forlæggeren)

Fredssagen. Foredrag paa den norske Fredsforenings konstituerende Møde den 31te Juli 1895 af N. J. Sørensen. Kra. 1895. Tospaltet 4. 44 S. (I dette Særtryk uden Titelblad af «Nordmanden» findes ogsaa følgende andre Foredrag af Forf.: 1) De nordiske Folk og Fredssagen. Foredrag i Stockholm 3die August 1895. (S. 11—17); 2) Sveriges Storhedstid. Foredrag ved Saltsjøbadene 4. August. (S. 17—20); 3) Den frisindede svenske Presse. Tale paa Strømsborg 5 August. (S. 20 fg.); 4) «Brødrefolkenes Vel». Foredrag i Arbeiderinstitutets Sal i Stockholm den 9. August 1893. (S. 24—44.)

At gaa Rettens Vei. Hvad Domstolen bør være og er og hvad Sagsøger og Sagvolder har at iagttage under almindelige Søgsmaal ved alle Retter. Af en Sagfører. Kra. 1895. 8. 84 S. (Skriftet er egentlig en ny Udgave af Forf.s «Almindelig Sagførsel», se ovfr.)

Nordens Opgave, Foredrag af Statsrevisor Sørensen i Loge «Norden» tilligemed en Udtalelse paa Fredskongressen i Stockholm. [Kra.] 1895. 8- 16 8.

«Fred paa Jorden !» Første Fredsbog med Foredrag om Fredssagen af N. J. Sørensen. Kra. [1896]. 8. 126 3., 1 Bl.

Fremtidens Muligheder eller «Over Evne». Anden Fredsbog : Om Fremskridt og Tilbagegang. Et Blik paa vor Literatur af N. J. Sørensen. Kra. [1896]. 8- 57 S (Jfr. det svenske Blad «Ned med Vapnen» 1897, No. 3.)

Indlæg i sedelighedssagen. Et stridsskrift. Udgivet i anledning af pastor Borchgrevinks prisbelønnede afhandling. (Særtryk af Moral VI. 5—6.) Kra. 1896. 8. 16 S.

Aforismer om Livet og Lykken eller Afholdssagen i et nyt Lys. Kra. 1896. 8. 65 S.

Fredsvennen K. P. Arnoldson. Kra. 1897. 8. 56 S. (Anm. af E. i Dagbl. 1897, No. 325.

Korsmessen. En fortælling af Nils Bratt. Kra. 1896. 8. 64 8. —Ny udgave. Kra 1898. 8. 88 S. (Det nye Tillæg i denne Udgave : «Vaarmessen. Et efterspil i samfundssalen» er skrevet efter og i Anledning af en mod Forlæggeren anlagt Navnesag paa Grund at det af Forfatteren benyttede Pseudonym Nils Bratt.)

Tolvaarig Tjeneste hos Totalafholdssagen. Otte Brev til en Ven af N. J. Sørensen. Med Forf.’s Portræt. Kra. 1897. 8. 83 S. (Anm. i Dansk Folketidende 1897, No. 5.)

Afhold og fred. Af Norges fredsforenings formand. Xra. 1897. 8. 38 S.

«lntet eller alt». En brevveksling mellem Fredr. Bajer og N. J. Sørensen. Flekkefjord 1897. 8. 42 S.

Aandens stridsmænd. Autoriseret oversættelse af Vladimir Tchertkoffs og Leo Tolstoys skildring af «Kristelig martyrdom i Rusland». [Med indledning og en etterskrift af N. J. S.] Kra. 1897. 8. 125 S. (Anm. i Morgontidningen [Sthlm.] 1897, No. 296 fg. ; i New Order [Lond.] Vol. IV. No. 1, S. 3 fg. af V. Tchertkoff; i «Fredsbladet» [Kbh.] 1898, No. 2.)

Enden er nær ! Et tidsbillede med et brev om et brev af Leo Tolstoj. Et tillæg til bogen om «aandens «stridsmænd». Xra. 1898. 8. 32 S. (Anonymt).

100 Sange for Den Norske Godtemplarorden forfattet eller samlet og bearbeidet af N. J. Sørensen (Musiken komponeret eller samlet og harmoniseret af Kristian Wendelborg) Kra. 1898. 8. 80 S. — 3. og 4. Tusen. Kra. 1899.

Norge og freden. Af Nils Bratt. Kra. 1899. 8. 48 S.

I Oliegrenen, Fredssangbog (Frhald 1898. 8.) er 12 Sange af ham trykt.

I Tiraljøren, Blade oplæste og angrebne i Studentersamfundet (Kra. 1871), S. 14 fg.: Johan Sverdrup (Digt); S. 26—28, 29—Z2, 39—41 : Vor sak; 3 28 fg. : Kristoffer Brun (Digt) ; S. 42 fg. : A. O. Vinje (Digt).

I Tids-Tavler, udg. af L. Kr. Daa, III. (1874), 3. 346—348 : Drømmen, en nattestemning. — IV. 306—310 : To lejlighedsdigte (J. H. Gjerdrum. Missjonær Skrefsrud).

I Norskt barneblad 1895, 8. 130 fg. og 154 fg. : Kvastebyen.

I Verdande, red. af Peder Dahl, (Kra.) 1896, No. 4, 5 og 6 : O. J. Fjørtoft. En foregangsmand for vor ungdom. (Ufuldendt, da Bladet gik ind.)

I Bogvennen 1897, 4—10 : Kristofer Kristofersen.

I Linnea 1873, No. 24 : Liregutten. — 1874, No. 10 : Vesle Aase. — 1875, No. 2: Lodsens Søn; No. 11 : Udenfor. (Alle disse Fortellinger blev illustreret af en svensk Student, som Forf. traf i Solør, se «En Aften i Glommedalen» i No. 10 for 1874.)

I Nordisk Maanedskrift f. folk. og krist. Oplysning 1874, III. 317—20, 396-400 og 444-48 : Nogle digte. — 1878, I. 225 fg. : Haralds frieri [Digt.]; S. 300-307; Svolderslaget [Digt.]; S. 308—318 : P. Chr. Asbjørnsen og vor æventyrdigtning.

I Højskolebladet (Kolding) 1898, No. 44 : Folkehøjskolens Stilling og Fremtid i Norge. — 1899, No. 17 : Broderkrigen; No. 20 : Brev fra Norge.

I «Arbeiderens» Julenummer 1897 iFred paa jorden ! Fortælling af Nils Bratt.

I For By og Land, udg. af G. Th. Mejdell, II. (1877) No. 1, 4 og 5 : Den kirkelige Anskuelse. (Jfr. No. 3 af J. C. Heuch med Svar fra S. i s. No.)

I Aftenbladet No. 18 : Salmerne skal være Poesier; No, 21 : Folkehøiskolens Gjerning og Folkehøiskolens Mænd.

I Dagbladet 1873, No. 121 Folkehøjskolen; No. 281 : Et Ord til Nødværge. — 1874, No. 149, 150 : Foredrag paa Vestfossen 3. Pintsedag om en ny Skolelov; No. 182 : Foredrag paa det nordiske Skolemøde i Kristiania om Examen i Skolen. — 1875, No. 201, 202. 203, 205 : Breve fra Feltmanøvrene i Smaalenene. — 1876, No. 304 : «Dagbladet» og Dr. G. Brandes. — 1881, No. 175—214 : Trykkefriheden i Norge. (Forsvarstale for Højesteret i Majestætsforbrydelsessagen). —  1885, No. 89 og 91 : Foredrag om Juryen, holdt i Drammen. — 1897, No. 202 : Det svensk-norske Demokratmøde; No. 203—206:  Svenske Demokrater; No. 217, 218, 222 : Fredsmødet i Arendal; No. 227 : Ny Skandinavismen og Mødet paa Askov ; No. 231 —234 : Fredskongressen i Hamburg.

I Verdens Gang 1873. No. 59 og 63 : Breve til min Ven. Almueskolelæreren; No. 89 : Biografi af H. Schulze; No. 90 : Til Joh. Sverdrup. (Digt.) — 1874, No. 64 : Om Folkeoplysningen. — 1875, No. 47, 52 og 55 : Hjemmet; No. 109 : Braatefolket, en Fortælling om Kjærlighed. — 1876. No. 150 og 1877, No. 1. 2, 5. 10 og 20 : Folkehøjskolen, nogle Breve til en Almueskolelærer. — 1896, No. 77 og 91, Fredsvennerne og Stockholmsudstillingen; No. 97 og 99 : Svar til Bj. Bjørnson (om samme i No. 84, 89. 93 og 97). — 1898, No. 172 : Afhold og Fredsmødet i Gøteborg; No 179 : Afhold og Fred (Digt, Svar paa Holger Drachmanns
Digt «Ruus og Krig» i No. 178).

I Morgenbladet 1873, No. . . : Til Brevskriveren fra Soner. — 2897, No. 263 : Norges Fredsforening (jfr. No. 266 af H. Tambs Lyche).

I Kristianiaposten 1885, No. 1 fg.: Smaastykker og Dagbog. — 1887, No. 42 : Vore Presseforhold.

I Social- Demokraten 1896, No. . . : Foredrag om Stockholmsudstillingen. — 1897, No. 297 fg, : Aandens stridsmænd.

I Follo Tidende I. 1875. No. 16-24 : Folkehøiskolen. Nogle Betragtninger i Breve til min Ven Almueskolelæreren. I—XVI. jfr. Imødegaaelse i en Række Breve fra T. M. Langli i s. 81. No. 30. 31, 34-37, 43, 44 og 48.) – Bladets Forlægger og Bogtrykker Th, W. Thorbjørnsen bevægede ham snart til at redigere
Bladet og han skrev da bl a. «Ugerevue» og en Samling Sagn fra forskjellige Bygdelag samt Udklipningsføljetonen Student og Bonde, en Fortælling.

I Arbeideren, det norske Arbeiderforbunds Organ», som udkom 1885—1890, først redigeret af Halfdan Rosendahl og senere af H. I. Noss, findes af S. bl. a. i 1885. No. 9 og 50 : Et Hus og et Stykke Jord til (Foredrag); No. 13-18 Arbeidsforhold i Hovedstaden; No. 16 : Tolden; No. 18 fg. -.

Friheden; No. 20 : Sparetanken ! No. 23 : Søndagsmoro; No. 24 : Uproduktive Kapitaler; No. 25 og 26 :
Husmandsvæsenet; No. 26 fg. : Arbeidets Adelskab. Ude paa Landet; No. 28 : Krediten; No- 29 : De danske Fagforeninger; No. 31 fg. : Arbeidersagen; No. 34 : Velgernes Dom; No. 35 : Fattigdommen; No. 44 : Arbeidet og Maskinerne; No. 45 fg. : Selvstyret,  No. 37 fg, : Saglig Politik (Foredrag i Arbejdersamfundet).

I Folketidende (Thjem) 1897, No. 178, 179, 185 og 189 : Folkestemningen og Freden,

I Storthings-Forhandlinger er forskjellige Vota og Forslag af ham trykt, saaledes bl. a. i 1884, V. Dok. 14 : Forslag til Forandring i Straffelovens 2det Kapitel; Dok. No. 15 : Forslag til Lov om Ophævelse af Hustugtsretten ; Dok. No, 19 : Forslag (sammen med Liestøl, Øverland 0. fl,) til Lov om Husmandsvæsenet. — 1898, Dok. No. 4 : Forslag til lov om valgfrihed for værnepligtige mandskaber m. v.
(fremsat af S., Kr. Isaksen og Arne Botnan). 4. 5 S. (Jfr. Indstill, 0. No. 19 og Oth.Tid. s. A., S. 24 fg.)

Sammen mcd Ludv. Eriksen (II. 233 fg.) og senere med Axel Bjørnvall og H. Schulze udgav han For By og Bygd, literært Maanedsskrift (H. I—4. Kra. Jan.—Oktbr. 1871. 8. 192 S.), hvori han skrev forskjellige Digte, Fortællingen «Olav Tryggveson», Livsskildringer af Garibaldi, Thorvaldsen og Vinje samt «Bjørnstjerne Bjørnson og det norske Theater».

Ved Udløbet af 1ste Kvartal stansede Udgivelsen, som gjenoptoges i Oktober, da Schulze gik med som Udgiver; han fratraadte imidlertid snart; Tidsskriftet skulde derefter være Organ for en literær Forening «Askeladden», som bestod as N. J. S., N. Grevstad, Kr. Kristofersen, Ragnvald Kristofersen,
Kr. Randers, O. Thommessen, o. fl.

I dette Kvartal skrev S. «Henriettes Forlovelse», «Scener af Verdens-dramaet», Dagbog osv. Da S. som Folkehøjskolelærer var borte fra Byen, laa Maanedsskriftets Udgivelse nærmest i Grevstads Haand, men han lod det gaa ind, før Aaret var omme.

Han var fra 1 Novbr. 1878 Redaktør af Østlandske Tidende i Fredrikstad, som da begyndte at udkomme (med No. 74, idet Nummerbetegnelsen fortsattes fra det No. 73, hvormed «Fredriksstads Tidende» var stanset).

Ved Udgangen af 1879 blev Trykkeriet solgt af ham til hans Medlærer ved Folkehøjskolen, daværende cand. theol. Kr. Olsen Nardlid (3. d. IV. 359), som fra Nytaar 1880 overtog Redaktionen sammen med Sørensen til 1 April 1881, da S. traadte ud og Bladets Udgivelse flyttedes til Kristiania. (Jfr. ovfr. IV. 360.)

I dette Blad skrev S. i de to første Aar det meste af dets originale Stof af forskjellig Art, bl. a. de ovfr. i Biografien nævnte Digte og Artikelrækker, der førte til Sagsanlæg mod ham for Majestætsforbrydelse.

Fra samme Trykkeri udgav han «Heimdal. Norsk Høiskoletidende, udgivet fra Alvheim Høiskole». 1, [eneste] Aargang. 1879. No. 1—24. Fr.stad. Tospaltet 4. 2 Bl., 92 S. Fra S.s Haand indeholdt dette Blad, som udkom med et Nummer hver 14de Dag eller et Dobbeltnummer hver Maaned, en Række Artikler om Folkehøjskolen og en længere Fremstilling af dennes Undervisningsmethode.

Den 6 Februar 1888 udkom No. 1 af «Posten, Nyhedsblad for Norge, Talsmand for Fremskridt, Frihed og Fred». Ansvarlig Udgiver : Overrettsagfører Sørensen. Ansvarlig Redaktør : Birgit W. Sørensen. Bladet udkom til 1 Juli 1890 i Kristiania, fra 1 Juli til 30 Septbr. s. A. paa Kongsvinger og fra 1 Oktbr. 1890 til 14 Oktbr. 1893 [Aarg. 6, No. 121] i Skien.

Det udkom i Folioformat, af og til illustreret, i 1888 1 Gang, i 1889—90 2 Gange og i 1891—93 3 Gange ugentlig. I dette Blad skrev han under Navnet Nils Foss (efter hans Gaard i Askim) bl. a. i Aarg. 1889, No. 9—17 Fortællingen «Gjenferdet paa Akershus», i No. 18 s. A. Fortællingen «Grandelaget« og i No. 29 fg. : «Mestertyven», lokaliseret Fortælling.

For en Række Artikler i dette Blad om «Prygl i Skolen» blev han sammen med sin Hustru indkaldt til Forhør og truet med Sagsanlæg, men det hele endte i Februar 1892 med Frifindelse for Bladet.

Den 7 Decbr. 1898 udkom et Prøvenummer af «Fred». Tidsskrift for folkeret og voldgift. Redaktør N. J.Sørensen. Dette udkommer fremdeles i Kristiania med et Hefte (á 8 S. 8vo) 2 Gange maanedlig.

Sin offentlige litterære og journalistiske Virksomhed begyndte han allerede, mens han gik paa Gjertsens Skole, idet han fra 1867 til 1870 var Medarbejder (under Merket Julius) i «Børnenes Blad», som han ogsaa redigerede en Tid.

—Han var 1871 Medudgiver af «For By og Bygd» (se ovfr.), skrev under Merket «En Smaalening» i Fjørtofts Ugeblad .Fram» 1871 og begyndte i 1872 (med et Indlæg for Republiken og et Angreb paa Kongedømmet) at skrive i Stockholmsbladet «Fäderneslandet», hvormed han fortsatte til 1888.

Fra 1872 af skrev kan ogsaa jevnlig i Verdens Gang, Dagbladet, Oplandenes Avis, som han redigerede en Tid Sommeren 1877, af og til ogsaa i Hedemarkens Amtstidende (1873 om Jaabæk og Presterne»), i Schulzes Glommendalens Tidende, i Jaabæks Folketidende (fra 1873), i Mos Tilskuer (1875), i Vestmar (1875), i Varden (fra 1875), i Agderposten fra 1877 og i Bjørnsgaards Norge s. A.

I Trøndelagens Blad, udgit af Normann Hofstad, var han Medarbejder saa længe Bladet udkom; ligesaa under Nordlids Redaktion 1883 —86 i Dagsposten, hvor han hver Uge skrev en Artikel «Smaatt om Senn».

Videre findes Bidrag af ham i Bud til Menigmand (Digte og Foredrag) fra 1875 til Bladet gik ind; i Østlandske Tidende (Elverum) [1897, No. 26—36 : Breve om Verdensfreden og det orientalske Spørgsmaal] ; i Den norske Godtemplar [1897, No. 40 : Om hans Rejser i Fredssagens Interesse Sommeren 1897]; i Breidablik, Fjeld-Ljom og Tunsbergeren, alle for 1897 og i alle om Fredssagen ; i Samhold (Gjøvik) 1898, No. 40 : «Valgfrihedsloven» (jfr. No. 35,38,42).

I Bergens Tidende har han skrevet (Skildringer, Føljetoner, Digte og Indlæg i Dagens Strid) fra Vinteren 1872—73 til 1899.

Fra 1874 var han Medarbejder, fra først af under sit Navn, senere anonymt, i det danske Morgenbladet og derefter fra Oktbr. 1884 til 1890 i Politiken.

Ligesaa har han lejlighedsvis skrevet i Østgøten [1899, No. 90, 129, 133, 147], Øresundsposten og andre svenske Blade.

 

Skriv inn søkeord..