– 1814 – 1880; Fjerde Bind – s. 459-460 :
Pihl, Ole, Broder af ovennævnte Provst Abraham P., blev født i Gausdal 25 Maj 1766, gik 4 Aar i Roskilde Skole og blev, privat dimitteret, Student med Laud 1785 og i Oktbr. 1788 theologisk Kandidat med Laud.
Efter Tilbagekomsten til Norge blev han Amanuensis hos Biskop Schmidt, udnævntes 1790 til Personelkapellan hos Broderen i Vang, hvem han assisterede ved dennes astronomiske Observationer, og 1792 til res. Kapellan ved Vor Frelsers Kirke i Kristiania (ikke helt uten strid – se til slutt i denne artikkelen om et «Revolutionsgilde i Christiania i 1792/red.).
Under sit Ophold i Kjøbenhavn havde han — rimeligvis omkring 1788 — gjort sig bemerket ved flere Opfindelser og Forbedringer af Artilleriets Kjøreredskaber og var kommen i direkte Forbindelse mcd Kronprinsen (Fredrik VI), der gav ham Løfte om at blive udnævnt til Professor samt Tilladelse til at skrive direkte til ham, naar han ønskede noget.
En saadan Ansøgning om Professortitlen, ledsaget af højere Autoriteters Anbefaling, indsendte han i 1804, men denne blev foreløbig liggende uexpederet, indtil han i 1806 ved Dom var bleven frifunden i et mod ham rejst Sagsanlæg for ulovligt
Skovvirke i den hans Sogneprest, Stiftsprovst Lumholtz beneficerede Tonsens Skov, der grænsede op til Pihls Ejendom Aarvold i østre Aker.
I Decbr. 1806 fornyede kan sin Ansøgning om Professor-Titlen, som nu blev ham tilstaaet 20 Februar 1807 (det har tidligere været antaget og ogsaa udtalt i trykte Skrifter, at Professor-Udnævnelsen egentlig skulde været tiltænkt hans ovfr. nævnte Broder Provst Abr. P., men ved en fejlagtig Expedition fra Kancelliets Side var bleven overført paa Ole P. Nogen saadan Forvexling med Broderen er neppe mulig, efter hvad D. Thrap nu har godtgjort i «Hist. Tidsskr.» 3 R. 1., idet Broderen endogsaa nævnes i et af de Sagen vedlagte Dokumenter).
I 1809 maatte han søge Afsked fra sit Presteembede, som det hed paa Grund af svækket Helbred, men efter Biskop Bechs (Frederik Julius Bech/red.) Erklæring, fordi kan længe havde savnet Menighedens Agtelse og Tillid. Han fik sin Afskedsansøgning bevilget 25 Septbr. 1809 med Tilladelse til at beholde Professor-Titlen, Enkesaedet Hasle og Pensjon af Eftermanden, Dr. phil. J. S. Garmann, hvilken Pensjon han dog ikke hævede før 1818, da han var bleven svagelig.
Lige siden sin Bosættelse i Kristiania havde han været i høj Grad optagen af praktiske Gjøremaal som Ejendomsbesidder, Teglværksejer og Opfinder bl. a. af en blaa Glassur for taksten, som han leverede baade bedre og billigere end hollandsk Sten.
I 1811 fik han Bevilling som Grosserer i Kristiania, hvor han i Aaret 1800 havde oprettet den endnu bestaaende Søndagsskole, hvis Undervisning for Haandverkssvende og andre i Regning, Skrivning og Tegning han bekostede af sin egen Kasse.
Han opholdt sig i sin sidste Levetid hos sin Svigersøn L. M. Ibsen (Komponisten af Melodierne til «Mens Nordhavet bruser» og «Hvor herligt er mit Fødeland») og døde i Kristiania 24 Juli 1834.
Gift i 1790 med Anne Cathrine Holm (død 25 Marts 1819).
– 460 –
Biografi af D. Thrap i Historisk Tidsskrift, 3. Række, I. 378—81. Jfr. B. Svendsens Mnskr. paa Univ. Bibl., 4to, I. 467—69; H. J. Huitfeldt : Christiania Theaterhistorie, S. 297, 360; L. Daae : Det gamle Christiania, 2. Udg., S. 313, 391.
Anviisning til paa en nye og forbedret Maade at anlegge og drive Teglværk. Med 4 Kobbertavler. Kbhvn. 1802. 8. (Anm. af I. Esmark i Lærde Efterretn. 1803, S. 208-222. — Bogen udkom ogsaa i en tysk Oversættelse (Kbh. 1802), der blev rec.(anbefalt/red.) i Allg. Deutsche Bibl., Bd. LXXX, 521).
Plan til en, for hvert Sogn og hver By anvendelig, udvidet Fabrikation af Klædesvarer, Værkener og linnede Tøier. Chra. 1808. 8. 31 S. —Andet Oplag. Chra. 1808. 8. 45 S., 1 S. (Anm. i Lærde Efterr. 1809, S. 129 fg. af I. Thomsen. Jfr.Bemærkninger ved Gjennemlæsningen af Hr. Professor O. Pihls Plan etc.» af Ludvig Mariboe. Chra. 1808. 8. 16 S.)
Anviisning til Standhaftighed paa Nødens Dag. En Prædiken. Chra. 1808. 8.
I Hermoder No. 9 (Chra. 1797), S. 1—12 : Hvorved forøges Solstraalernes Kraft til at afgive Varme for vor Klode ? (Anonymt.)
I Chra. Intelligents-Sedler 1808 : Forslag om at brygge Øl af Birkesaft. Jfr. P. G. Debes : Kritiske Bemærkninger i Anledning den værende Hungersnød i Norge, og Dagens stridende Patrioter, S. 9 og 38 fg.