– og inntatt i «Jarlsberg og Laurvigs Amtstidende» for «Søndagen den 30te Marts 1834» – på bladets førsteside (kun 4 ark totalt); og dette var en påskemorgen-salme – selv om den kom på trykk palmesøndag 30. mars 1834 – en uke forut for selve påskemorgen. Men salmen ble gitt tittelen : «Paaskemorgen».
Påsken 1834 var Hans Hanson allerede 56 år gammel, men hvor han arbeidsmessig befant seg på denne tiden, er uklart, ettersom han var stadig på vandring som huslærer, og, som hans biograf i et avisskilderi i 1857 skriver : «Jeg hverken kan eller vil følge ham paa alle hans Vandringer som Ungdommens Veileder. Naar Børnene havde voxet til hos den Ene, kom han til den Anden, og saaledes gik det fra Herodes til Pilatus»;
– salmen «Paaskemorgen» nedenfor vil vi se at synges til melodien til den kjente tyske salme fra 1599 og senere oversatt til dansk : «Af Højheden oprunden er»; i 1778 ble samme melodi benyttet til Birgitte Cathrine Boyes julevers «Os er i Dag en Frelser fød, Guds Salvede i vores Kiød», inntatt i Guldbergs salmebok i 1781;
#
See ! Nattens sorte Skygger flye. See ! Østens skjønne Morgengrye I Purpurskjær fremtræde.
Snart pragtfuld Solen hæver sig, Og trindt om Jorden ynderig Dens Straaler sig udbrede.
Søvnens Taage De fordrive, Alt oplive –- Til at vaage
Kraft og Fyrighed de give.
#
Med Kraft foer Herrens Engel ned, Afgrunden bævede derved, Og Graven sig oplader.
Forfærdede dens Vogtre flye; Thi Nattens Magter bange skye Hiin Glands fra Lysets Fader.
Over Jorden Lyset spredes, Det udbredes Høit mod Norden,
Fjærne Syd ved Glandsen glædes.
#
Af Graven seierrig udgik Den Helt, som over Døden fik En evig, herlig Seier.
Han knuste Rædslers Konges Lee, Vi nu i Døden Englen see, Som Himlens Nøgel eier
Englestemmer Venligt løde : ‘Gravens Øde Ene gjemmer
Klædet, som har skjult den Døde.
#
Kun Støvet vorder Gravens Rov; Men Sjælen følger Aanders Lov, Den sig mod Himlen hæver.
Blandt døde Stene, Gruus og Muld, Omsonst I søge sorrigfuld, At finde den, som lever.
Den, der Født er Af sin Skaber, Liv ei taber; Han forlader
Jorden, og gaaer til sin Fader.
#
Ja ! lys og skjøn nu Graven er; En aaben Vei vi skue der Til Herlighedens Rige,
I Den i vor Frelsers lyse Fjæd Til navnløs, evig Salighed Vi skulle froe (glad/red.) bestige.
Sødt vi hvile Af hvor Møie : Til vort Øie Venligt smile
Lyse Sole fra det Høie.
#
H. Hanson.