– står som nr. 396 i «Kirkesalmebog, efter offentlig Foranstaltning samlet og udarbejdet ved M.B. Landstad»; Kristiania 1870;
Fjerde Søndag efter Paaske. Til Høimesse.
Som : Jesu, din Ihukommelse.
396.
O Jesu, gaar du da din Vei ? Mit Kjød og Blod forstaar det ei,
Du gaar dog kun til Faderen, O, drag mig, jeg vil og derhen !
2. Igjennem Dødsens mørke Dal, Igjennem Pine, Spot og Kval, Du, Jesu, gik frimodelig, O, gid jeg kunde følge dig !
3. Hvor jeg og i dit Fodspor gaar, Der ser jeg Jammer, Blod og Saar, Den hele Vei den banet er Med Kors og Torner her og der.
4. Al Verdens Synd i Veien stod, For den du skulde gjøre Bod, Ja Satans Vold og Vredens Baal Og Syndens galde-giftig Skaal.
5. Dog torde du, o Jesu, gaa, Hvorfor vil jeg da stille staa Og grue, naar jeg Døden ser, Ret som mig noget Fremmed sker ?
6. Nei, nei, o Jesu, jeg har godt Udaf din Bortgang, Død og Spot, Du sendte mig, der du gik hen, En Talsmand i dit Sted igjen.
7. Naar Vantros Synd mig tager ind, Og min Retvished gjør mig blind, Da viser han mig at jeg faar Retfærdighed i Jesu Saar.
8. Han trøster mig, at Satans Magt Ved Jesu Død er ødelagt; Vel maa han bide i min Hæl, Men traads, han skade kan min Sjæl !
9. O Sjæl, vær derfor fro og glad, Naar fra din Krop du skilles ad, Lad Synd og Satan med sin Svig ! Ei for et Haar forskrække dig !
10. Din Jesus dig har dyrekjøbt, I sin færdighed dig svøbt, Der skal ei Satan faa dig ud Thi du er Jesu kjære Brud.
11. Gak derfor med Frimodighed, Naar Stunden er, og vær bered At sige Verden gode Nat ! Og tage Livsens Krone fat !