– 1814 – 1880; Første Bind – sidene 80 – 83 :
Arentz, Frederik Christian Holberg, blev født 28 September 1736 paa Askevolds Prestegaard i Søndfjord, hvor Faderen Frederik A., der døde 1779 som entlediget Biskop i Bergen, da var Sogneprest.
Moderen Cathrine Fredrikke Holberg (f. omkring 1715, død 1738) — Biskop Arentz’s første Hustru — var Ludvig Holbergs Broderdatter.
– 81 –
Efter privat Undervisning af sin Svoger, daværende Kand. theol. Johan Plahte Bruun, blev A. dimitteret til Universitetet 1751 og tog Aaret efter Examen philosophicum. De følgende 4 Aar tilbragte han i Hjemmet, dels undervisende to yngre Brødre, dels selv studerende Theologi under sin Faders Vejledning.
1756 tog han theologisk Examen med bedste Karakter. Han blev imidlertid liggende ved Universitetet i 2 Aar til for at studere Filosofi og Mathematik, og da Erfaring havde vist ham, at han ikke var istand til at memorere en Prædiken, opgav han for bestandig den gejstlige Stand, hvortil han havde forberedt sig, og valgte — saa meget mere som han havde privat Formue — at ofre sig for Videnskaben.
Paa denne Tid fik han Tilbud om som Mathematiker at ledsage den af Fredrik den Femtes Regjering udrustede videnskabelige Expedition til Arabien. Da nogle af dette lærde Rejseselskab først skulde studere to Aar i Gøttingen, gik ogsaa Arentz til et fremmed Universitet for yderligere at forberede sig i sine Fag; 1758—59 studerede han saaledes i Leyden, hvor han navnlig hørte den da berømte Muschenbrock over Mathematik og Fysik.
Strax efter sin Tilbagekomst til Hjemmet i 1759 blev han, uden Ansøgning, konstitueret som Lektor i Mathematik og Fysik ved det nogle Aar i Forvejen efter Initiativ af Biskop Pontoppidan oprettede Seminarium Fredericianum, et Slags Realskole, hvor dels Kathedralskolens modnere Elever, dels andre unge Mennesker undervistes i Filosofi, nyere Sprog, Mathematik osv. Denne Ansættelse gjorde, at kan ikke kom til at at deltage i Expeditionen til Arabien; i hans Sted blev dette Hverv tildelt den berømte Niebuhr.
24 Septbr. 1762 blev han udnævnt til virkelig Lektor ved Seminariet og 1769 blev han tillige Konrektor ved Bergens Kathedralskole (dette er Bergens Latinskole/red.), hvis Rektor han blev 1781 og vedblev at være, lige til kan efter Ansøgning erholdt Afsked med sin fulde Gage i Pensjon under 22 Marts 1825.
Han døde den 31 Decbr. s. A.
1773 var han bleven Magister, 1806 titulær Professor, 1810 R. D. O. og 1820 R. W. O. 1774 blev han Medlem ak Videnskabernes Selskab i Throndhjem og 1775 af Videnskabsselskabet i Kjøbenhavn.
I 1812 bekostede flere af hans ældre Disciple i Norge og Danmark hans Portræt udført (af Maler N. J. Bredal) og ophængt i Latinskolens øverste Klasseværelse, hvilket Portræt i 1816 blev stukket i Kobber (af Bagge) og udgivet.
Paa hans 90 Aars Fødselsdag (skal være 89 årsdagen – han var født 1736/red.) i 1825 lagde hans fordums Disciple Grundvolden til et Legat med hans Navn, hvis Renter anvendes til et Universitetsstipendium for hans Descendenter eller for Disciple fra Bergens Skole; ligeledes stiftede en af hans tidligere Elever, nedennævnte Højesteretsassessor Omsen (og Hustru) i 1828 et Universitetslegat «Rektor Arentz’s Minde»; og endelig oprettede han selv ved Testament af 1 Juli 1824 tre Legater, et til Universitetsstipendier, et til Selskabet for Norges Vel og et for Bergens Bys Fattige.
– 82 –
Gift 1) i 1764 med Christiane Meldal (f. 1743, død 1765), D. af Sogneprest til Indviken Jørgen Evensen M. og Christiane Bergmann.
Gift 2) i 1767 med Ingeborg Maria Frørup (f. 1739, død 1775), D. af Sogneprest til Graven (Granvin/red.) Hans Chr. F. og Marie Margrethe Stabel.
Gift 3) i 1777 med Bolette Rebekka Meldal (f. 1747, død 1819), en Søster af hans 1ste Hustru.
Prof. og Rector F. C. H. Arentz s Biographie med Portrait. Af J. N. Brun. Kbhvn. 18 16. 8. 24 S.; Biographie ved [Sønnen] H. S. Arentz, med hans Portræt. Thjem. 1827. 8. 96 S. Parentation over afd. Rector F.C.H. Arentz af Jac. Neumann. Bergen 1826. 8. 12 S. Jfr. Lassens Stamtavler I. 133—34; Mærkelige Nordmænd II. 223—30 [m. Portr.]; Prof. A.’s Minde af N. Hertzberg i Bergenske Borgerven 1826, No. 37—39; Nordisk Familjebok, utg. af N. Linder, I. 999; Worms Lexikon I. 36 og III. 22, 893; Fr. Thaarups Nekrolog S. 344 fg.; Molbechs Det danske Vid. Selsk. Hist., S. 120 fg. og 230; N. M. Petersens Bidrag t. d. d. Lit. Hist. (til den danske litt. hist./red.)(se Reg.); Om Bergens Latinskole [Indbydelsesskrift 1828 af L. Sagen], S. 29, 41, 43, 47; Bergens Beskrivelse af Sagen og Foss, S. 615; L. Daaes Udvalg af Breve til R. Nyerup, S. 50; Autobiographiske Meddelelser af P. A. Jensen i Ill. Nyhedsbl. 1863, No. 10; Ill. Tid. (Kbhvn.) Oktbr. 1879 af —t [D. Thrap?]; Personalhist. Tidsskr. (Kbh.) I. 164; Holbergs Epistler, udg. af Chr. Bruun, II. S. 378; Morgenbl.. 1825, No. 294; Dagen 1825, No. 258 og 1826, No. 23; Hesperus V, H. 5; Norske Stiftelser, III. 850; Mindesange over ham i Hermoder X, No. 10 (af A. Olsen), samt en særskilt trykt af L. Sagen; under hans Portræt (af A. Olsen) i «Snotra» (Bergen 1821), S. 149.
Jubel-Indbydelse til Bergens Byes over den i disse Lande og Riger hundredaarige Souverænitet jubilerende Indvaanere. Bergen 1760. 4.
De studio mathematico. Bergen 1761. 4. (Program).
De primo principio Juris Naturæ. ibid. 1762. 4. (Program).
Programma. (Om de naturlige Aarsager til den i Bergen jevnlig faldende Regn. Overs, af Latin). Bergen 1777. 8.
Tabeller over Universalhistorien. Bergen 1783. Fol.
Nomenclator hebraicus. Bergen 1784. 8.
Commentatio brevis de arte qvadam memoriæ qvasi mechanica studiosæ juventuti utilissima. Bergen 1812. 8.
Forslag vedkommende det beneficerede Gods i Norge. Chra. 1815. 8. 38 S.
En kort Undervisning om de fornemste Hjelpemidler, hvorved man kan i det Latinske forandre saavel enkelte Ord som hele Meninger. Bergen 1822. 8. 52 S.
I Kjøbenh. Vidensk. Selsk. Skrifter XI, 47—80 : Betragtninger over Frictionen i den circulaire Bevægelse; 81—92: Observationer over Regnens Mængde i Bergen. — XII, 159—190 : Om Umueligheden, at nogen mathematisk Størrelse kan være virkelig uendelig; 247—270 : At det er umueligt, at Verden kan være uendelig, enten i Henseende til Tid eller Rum. — I Ny Sam l. 336—555 : En nøiere Bestemmelse af Tegnene + og – i Henseende til deres Betydning og Brug. — 341—356 : Om Lysets anden Aberration; 357—371: Om Skygge-Aberrationer.
– 83 –
I Norske Vidensk. Selsk. Skrifter, ny Saml., I. 507—548 : Forslag til en almindeligere og kortere Maade at forfatte og prøve Fornuftslutninger — II. 251—286 : Hvorledes man paa korteste Maade kan opløse saadanne Eqvationer (ligninger/red.), som indeholde flere og mange ubekjendte Størrelser tillige.
I N.V. S. (Norsk Videnskabs Selskabs/red.) Skr. i det 19 Aarh. II, 87—108 : Om de ubestemte algebraiske Operationer; 109—130 : Forsøg til en med mathematisk Nøiagtighed fremsat Theorie om parallelle Linier og deres Egenskaber; 131—191 : Betragtninger over den første af Kant’s Antinomier og de dermed forbundne Ideer om Tid og Rum. (En af ham til Selskabet i 1825 indleveret Afhandling over den fjerde af Kants Antinomier — hans sidste literære Arbejde — vides ikke at verre bleven trykt).
I Gilberts Annalen der Physik XXIX (1808), S. 184-89 : Noch einige Bemerkungen über die Winter Gewitter.
I Topografisk Journal XXV. 166—193 : Svar paa L. A. Rodtvitts Beskyldninger i hans Poem om det Bergenske Seminarium (i s. (samme/red.) Tidsskr. XXII; jfr. Minerva 1800, II, 224 fg. af N. H. Weinwich).
I Nationalbladet X. 229—236 : Uddrag af en Betenkning ang. det af Lovkomiteen forfattede Udkast til en Lov om de lærde Skoler.
I Norske Tilskuer, 4 Aarg. (1820), S. 194—224 : Tanker om Bankosedlers mulige Credit og Sikkerhed.
I Patrioten, 3 H., No, 19—21 : Forslag (til Storthinget) til vigtige Planter (sic ! dvs.: Planer) for Norges Vel.