– og hentet fra avisen «Varden» i Skien; forfatteren bak artikkelen i Varden står notert med initialene H.B.; det kan meget vel være at «Grimstad-posten»s redaktør John Anton Schefte her trakk fram en eldre artikkel av den tidligere «Varden»-redaktøren Halvor Andreas Bentsen (fra 1884 til hans bortgang i 1891), en betydningsfull politisk skikkelse også knyttet til riksretts-saken i 1884 («Statsrådssaken») og at dennes synspunkter på betydningen av historisk kunnskap knyttet til krig og fred, kunne ha virkning også i 1902; denne artikkelen ble plassert på avisens førsteside;
– les den her :
Lær soldaterne historie.
Nu er rekrutskolen begyndt rundt om i landet. Fra alle landets kanter strømmer tusinder og atter tusinder unge mænd i sin bedste alder til eksercerpladsen for at lære at bruge sine vaaben i farens stund.
Mange reiser med let mod; thi at lære at forsvare sit land i farens stund falder for mange nok saa let; men for andre stiller forholdet sig ganske anderledes.
Men det er i sandhed en sjelden samling : I 48 (rekrutskolen) og 24 dage (bataljonsamlingen) er den sundeste og kraftigste og dygtigste del af Norges ungdom samlet. Uoplyste lapper fra Finmarkens øde indlandsbygder, fiskere fra hele Norges kyst, striler fra de yderste holmer i den vestlandske skjærgaard, fjeldfolk fra de øverste bygder, unge mænd fra de østlandske brede bygder og bymennesker fra den fattigste til den rigeste alle mødes i den militære trøie.
Naar nu en saadan mængde er samlet, da mener jeg en saadan anledning burde benyttes bedre end hidtil til oplysningens fremme, og da særlig om vore fædres historie, særlig vor krigshistorie.
Paa eksercerpladsen har vi jo altid mænd, som kan tale et eller andet vækkende tema i vore fædres historie. Jeg sigter da nærmest til vore officerer, forresten kan der være mange baade blandt underofficererne og de menige, som jo kunde være dygtige dertil.
I vor historie og særlig vor krigshistorie har vi mange lyspunkter, som jeg tror, vore soldater havde godt af at høre, og som virker mere end mange af de øvelser, som foretages paa vore eksercerpladse.
Jeg mener saaledes f. eks. begivenhederne paa Fredrikshald 1716 —18 og felttoget 1808—09 og endelig Lierslaget.
Vistnok læres der lidt historie paa skolen nutildags, men hvad udbytte blir det deraf i sammenligning med en dygtig officers foredrag.
Jeg har selv hørt saadanne foredrag af kaptein Angell og fhv. kaptein nu toldinspektor Debes, men jeg maa sige
at saadanne foredrag ubetinget maa skabe kjærlighed til folk og land.
Nogen eksercertid behøvedes jo ikke at kastes bort ved afholdelsen af saadanne foredrag ; thi det siger sig selv, at om aftenen vil det være den heldigste tid.
Det blir ofte fremholdt, at soldaten vender saa langt bedre tilbage fra Moen, derved at holdning, gang m. v. er saa meget bedre, noget som nok kan have sin store betydning. Men kunde ikke det have et ligesaa stort værd, om soldaten vendte tilbage til sine afsidesliggende bygder og dale med lidt kundskab om, hvad fædrene har kjæmpet, og hvad mødrene har grædt.
Baade armeen og folket vilde sikkerlig staa sig paa det.
H.B. i «Varden».