– og inntatt i «Morgenbladet» for 10. februar 1841; Jens C. Schandorff Delphin gikk bort som residerende kapellan i Ringsaker kun 40 år gammel 29. desember 1840; tidligere samme år gikk hans mor bort, den velkjente kvinne bak Eugenias Stiftelse – Maria Schandorff.
Presten Hans R.K. Schnitler var på tidspunktet dette «Mindedigt» ble skrevet, vel et halvt år tidligere – fra 6. mai 1840 – blitt sogneprest i Kragerø. I juni 1850 ble han den nye sogneprest i Ringsaker, samme sted der Delphin gikk bort som res.kap. knapt 10 år tidligere; det er naturlig å tenke at de to prestene ble kjent i Christiania under de teologiske studier, der Schnitler fikk sin eksamen høsten 1824, mens Delphin var ferdig året før – i 1823;
– og les det fine «Mindedigt» her :
Pastor Christian Delphin, død paa Ringsager den 29de Decbr. 1840.
#
Herrens Raad er altid ret, selv i Graat og Smerte.
Trøstens Ord gjør Byrden let, Ordet dette lærte;
End i Dødens sidste Stund Ordet fra vor herres Mund
Trøste maa og læge.
#
Herrens Tjener nylig gik Syg og tung om Hjerte,
Han fra Herren altid fik Trøst i bange Smerte;
Var end Veien trang paa Jord, Herren med sit gode Ord
Freded’ om den Syge.
#
Herrens stærke, dybe Røst Naa’de til hans Øre,
sænked dybt sig i hans Bryst, Maatte Hjertet røre;
Aanden med sin Guddoms-Glød Hjertets Lænker tidlig brød
— skabte Fred og Glæde.
#
Troen skjænker Kraft og Mod, Hvor den frit modtages,
Veed paa Nød at raade Bod, Hvor den ei forsages
— Troen higer op til Gud, Følger trolig Herrens Bud,
Bringer Liv i Døden.
#
Herrens Ord er Balsam god For hver bange Synder,
Bøier først til Sorg og Bod, Før det Fred forkynder,
Klarer Mørket i vort Bryst, Bortta’r Hjertets Sorg og Brøst,
Reiser op til Livet.
#
Høit Du tolked’ Herrens Ord, Revsed’, men og trøsted’
Tjente glad ved Herrens Bord, Spot Du ogsaa høsted’;
Nidkær dog i Herrens Kald, Seende vort dybe Fald,
Blev Du tro til Døden.
#
Du og vild i Meget foer, Deelte jo vor Brøde —
Ingen for vor Gud er stor, Herrens Lov vi brøde;
Knælende for Naadens Stol, Stirrende mod Retfærds Sol,
Reistes Du af Faldet.
#
Hvad Du var, var Herrens Værk, Støv slet Intet magter.
Naaden kun gjør mandig stærk, Gud sig ei fornægter,
Aandens Gave i din Barm Skabte Liv og Troen varm,
Gav Dig Syn for Himlen.
#
Synet fulgte Dig i Død, Synet for Guds Rige;
Psalmesangen for Dig lød, Frygten maatte vige;
Bønnens Aand i Hjertet var. Frem dit Suk for Herren bar,
Gud Dig naadig hørte.
#
Kragerø, den 20de Januar 1841. H. R. Krag Schnitler.