– denne avisen som stod for en annen politikk enn Ole Vollans «Vestlandsposten», som også ble utgitt fra Stavanger; allikevel, her er flere interessante iakttagelser av Ole Vollans liv og rolle – som han spilte fra Bergen. Som kjent var Vollan helt fra 1867 fast bosatt i Bergen, med engasjement i «Vestlandsposten» fra 1881 og fra 1891 – etter Lars Oftedals bortfall – den ledende i stavanger-avisen. Her er det fint skrevne minneord fra «Aftenbladet» :
OLE VOLLAN.
Bergen : Redaktør O. Vollan er inat afgaat ved døden af hjertelammelse.
Ole Vollan var født paa gaarden Vollan i Austad den 27. juli 1837; han blev teologisk kandidat 1861, bestyrte 1862—66 Hammerfest borgerskole, 1866 —67 Ringerikes realskole, og blev i 1867 klokker i Bergen, hvilket han ved sin død har været i 40 aar, siden 1870 ved Bergens Domkirke.
Men det er ikke fra denne sin borgerlige livsstilling, Ole Vollans navn il mindes; det er derimod fra hans gjerning som forkjæmper i 70- og 80-aarene for mere frisindede kirkelige og politiske ideer.
I 1877—81 udgav han sammen med Jacob Sverdrup «Ny luthersk Kirketidende», som havde til opgave at hævde de kirkelige reformkrav i modsætning til Heuchs og Bugges «Luthersk Ugeskrift».
«Kirketidende» opgaves imidlertid, da Vollan (og Sverdrup) i 1881 indtraadte som fast medarbeider i «Vestlandsposten», hvis navngivne redaktør han har været siden 1891 indtil sin død.
I denne sin journalistiske virksomhed indla Vollan sig betydelige fortjenester af den retning, hvis politik han forfegted, ved en fremtrædende agitatorisk evne, som var vel afpasset efter det publikum, han søgte at bearbeide. Hans arbejdsomhed var overordentlig stor, hans grundighed ligesaa; idethele kan hans fortjenester af venstres politik før 1885 ikke bestrides.
Men det viste sig, da han kom til at staa alene som fører for det moderate parti, at han savned den politiske virkelighedssans, som er en uundværlig betingelse for frugtbart politisk arbeide; han nærmed sig betænkelig ofte til naiviteten. Det var ikke bare den moderate gruppes politik, som førte til nederlagene; de skyldtes ogsaa tildels partiets leder.
Vollan kom da heller aldrig ind i den aktive politik; ved de sidste par valg blev han dog varamand fra Bergen, og da sygdom og regjeringsdannelse lyste op i Bergen-repræsentanternes og -varamændenes række, blev Vollan som 4de varamand indkaldt til at ta sæde paa Stortinget i 1906. Ved sidste valg blev han stillet i Sandvigens kreds, men naadde ikke frem.
Ole Vollan har ogsaa paa et andet felt indlagt sig varig fortjeneste, nemlig som medlem af den kommissjon, der forberedte folkeskolelovene af 1889; han har ogsaa senere skrevet gode kommentarer til disse love.
Det var vistnok hans drøm at faa ofre sin manddoms kraft som skoledirektør i Bergens stift; men da dette embede blev ledigt for etpar aar siden, følte Vollan sig for gammel til at søge det, og han nøiedes derfor med at beklæde det som konstitueret i et aars tid; han godtgjorde, efter hvad der fortælles, under denne korte tid fuldtud, at hans bedste evner laa paa dette felt.
For det moderate parti vil Vollans død visselig faa sine følger. Han var paa en maade bindeleddet mellem de vestlandske amter, hvor det moderate parti er repræsenteret, og naar han nu er gaaet bort, vil et tilsvarende samlingspunkt vanskelig kunne findes.