– 1814 – 1880 – Fjerde Bind;
– s. 209 – 212 :
Musæus, Johannes, Søn af daværende cand. theol. og Lærer i Stavanger, senere Sogneprest til Melhus Carl Frederik M. (død 1839) og Maren Marie Mesch (død 1838), blev født i Stavanger 30 August 1802 og privat dimitteret, Student med Haud 1822.
Som Student var han Huslærer i Bergen for Ole Bull og hans Brødre og en Tid ogsaa konst. Lærer ved Latinskolen der.
I Oktbr. 1830 blev han filologisk Kandidat med Laud, efterat han allerede siden 1827 havde været konst. Adjunkt ved Fredrikshalds lærde Skole, hvortil han udnævntes 11 August 1830, og ved hvilken han 15 Februar 1832 blev Overlærer.
Den 27 August 1834 blev han udnævnt til Overlærer og Bestyrer af Arendals Middel- og Realskole.
– 210 –
I 1839 søgte han ((samtidig/red.) med Mauritz Hansen og Welhaven) om Ansættelse ved Universitetet i den nyoprettede Lektorpost i Filosofi, og til denne Lærerstilling meldte han sig paany efter G. Sverdrups Afgang i 1841, begge Gange uden Held, idet første Gang Welhaven, anden Gang Monrad blev udnævnt til de ledige Lektorater (jfr. ovfr. II. 522 og IV. 88 fg.).
Derimod blev han 1843 befordret til Overlærer og midlertidig Bestyrer as Skiens lærde Skole (jfr. Dept. Tid. 1843, S. 369—82), hvorfra han 22 Oktbr. 1850 forfiyttedes til Rektoratet ved Kristianssands Kathedralskole.
Med Rektor Femmer i Danmark indbød han til det første Møde af nordiske Filologer og Skolemænd, som i Juli 1 851 blev holdt i Kjøbenhavn. For pliktstridigt Forhold som Rektor og Misbrug af Embede blev han sat under Tiltale for en Provsteret i Kristiansand, der ligesom Konsistorialretten idømte ham en Mulkt af 300 Spd.; denne Dom paaankede Musæus, som derefter ved Højesteretsdom af 18 Decbr. 1857 for Forbrydelse mod Crll. Kap. 24 § 27, 28 og 29 dømtes til Embedsfortabelse.
Ved kgl. Res. 3 Maj 1858 blev han imidlertid benaadet med Afsked og i Juli s. A. tilstaaet Pensjon.
Han flyttede derefter til Tyskland, hvor han en Tid boede i Dittendorf, bosatte sig senere i Paris, derefter paany i Tyskland, hvor han i Begyndelsen af 70-Aarene levede i Erlangen, men kom i Midten af 70-Aarene tilbage til Norge og døde i Aalesund 19 Juni 1878.
Gift med Alette Johanne Normann (f. 2 Januar 1807, død i Kra. 5 Decbr. 1891), hans Søskendbarn og D. af Sogneprest til Tranø, senere til Asker Niels N. og hans 1ste Hustru Christiane Marie Musæus.
Jfr. Erlandsen : Throndhjems Stifts Gejstlighed, S. 126, cfr. S. 362, og Tromsø Stifts Gejstl., S. 171; Norsk Retstidende 1858, S. 103—121 ; Arbejder-Foreningernes Blad 1850, 27 Juli; Storth.-Forh. 1842, Septbr., S. 650 fg. (Protokollkomiteens Indstilling ang. Welhavens Udnævnelse til Lektor) og 1859—60, VII. I., S. 591 fg. ; P. B. Lassen : Beretning om Stiftsstaden Christianssand, S. 183 fg.; Missionær H. C. Knudsens Levnetsbeskrivelse, S. 22; Ole Bulls Breve, S. 23 fg. ; Chra.-Posten 1857, No. 352 fg.
Nogle Ord angaaende Universitetet, foranledigede ved det til Norges 6te ordentlige Storthing indgivne Forslag til Opbyggelse af Locale for Universitetet. Chra. 1830. 8. 28 S. (Anonymt).
Den 5te § i Forordn. af 7de Novbr. 1809, eller de gamle Sprogs Forhold til Underviisningen i de lærde Skoler. En Afhandling, i Anledning af den paatænkte Forandring i Lovgivningen angaaende Skolevesenet, Fr.hald 1833 8. 16 S.
Prolegomena (forarbeid/red.) til en vordende Lovgivning angaaende Religionsfriheden. Et Forsøg. Arendal 1840. 8. 132 S. (Anm. i Morgbl. 1841. No. 93 Till.)
Tale i Arendals Afholdsforening ved dens Aarsmøde den 25 Juli 1841. Arendal 1841. 8. (Jfr. den herom stedfundne Polemik i «Den vestlandske Tidende» 10. Aarg,, 1841-42. No. 28, 29 af M., 30, 32 af N. H. Jæger og 33 af M.)
Det norske Sprogs Grammatik. Kra. 1843. 8. IX S., 1 Bl, 192 S. 1 Bl.
– 211 –
(D. m. T.: Det danske Sprogs Grammatik. Kbhvn. 1843. Anm. af R, Schmidt i Journal f. Lit. og Kritik II. 129—147.)
Indbydelsesskrift til den offentlige Examen ved Skiens lærde Skole 1845. Skien 1845. 4. 30 S. (Heri af ham I. Om Antallet af de lærde Skoler, II. Skoleefterretninger).
Indbydelsesskrift (osv.) 1846. Skien 1846. 4. 29 S. (Heri af ham : I. Menneskets physiske Opdragelse. II. Skoleefterretninger).
Indbydelsesskrift (osv.) 1848. (Skien 1848). 4. 26 S. (Heri af ham : Skoleefterretninger).
Indbydelsesskrift (osv.) 1849. (Skien 1849). 4. 6 S. (Heri af ham – I. Forslag til et Schema for Skoleattester. II. Skoleefterretninger.)
Indbydelsesskrift (osv.) 1851. Skien 1851. 4. 33 S. (Heri af ham : I. Om den forestaaende Sammenkomst af Filologer og Skolemænd fra de tre nordiske Riger. II. Skoleefterretninger).
Indbydelsesskrift til den offentlige Examen ved Christianssands Kathedralskole 1852. Chr.sand 1852. 8. 35 S. (Heri af ham : I Tvende Skoletaler. II. Skoleefterretninger). — Lignende Indbydelsesskrifter, alle indeholdende blot Skoleefterretninger, udgav han derefter hvert Aar 1853—1857 (8. 16 S., 14 S., 16 S., 15 S., 15 S.)
Mennesket, Familien og Samfundet, betragtede i deres Forhold til Menneskehedens sædelige Fremskridt. Af Eugen Buisson. Oversat fra Fransk af J. Musæus. D. 1-3. Erfurt 1861. 8. I. Mennesket. 228 S. II. Familien. 186 S. III. Samfundet. 242 S.
Napoleon III, in Beziehung auf seine innere und äussere Politik unparteiisch gewürdigt. Leipzig 1863. 8.
Eine Lebensfrage für die Deutschen Mittel- und Klein-Staaten. Gotha 1864. 8. 28 S.
Réponse au discours de M. Thiers. (Séance du Corps législatif du 11 janvier 1864.) Paris 1864. 8. (Anonymt).
Le Traité de Londres du 8. mai 1852 (suivi des textes du Traité et des Protocoles dont il a été précédé, avec un tableau généalogique). Par Carl Lorenzen. Traduit de I’Allemand par I’auteur de la Réponse au discours de M. Thiers. Paris 1864. 8.
I Granskeren H. V., S. 149 fg. Jødesagen. (Om et tysk Skrift : «Bevis af den jødiske Religion for, at Jøderne i de kristelige Stater ikke kunne emanciperes osv.» af H. Reichenbach. Altona 1841. Med Bemerkninger af L. Kr. Daa S. 150 fg.)
I Morgenbladet 1841, No. 71 : I Anledning af en Beretning i No. 22 om Arendals Skole. — 1851, No. 108 : Bør Finnerne have det norske Sprog eller eget Modersmaal til Kirke- og Skolesprog ? — I dette Blad findes desuden flere anonyme Bidrag af ham.
I Christiania-Posten 1857, No. ………. I Anledning af hans Grundlovsforslag. (Jfr. Storth.-Forh. 1857, VII. 29 fg.) — 1859, No. 228, 231, 240, 242 : Gammelt og Nyt fra Frankrige.
Han var en Tid Redaktør af Smaalenenes Amtstidende, efterat dette Blad var grundlagt i Oktbr. 1832.
Af et Christianssands Dagblad, til hvis Grundlæggelse han var med at indbyde, udkom intet. Senere var han i nogen Tid Redaktør af Kristianssandsposten, der begyndte at udkomme 1856,
– 212 –
og som udkom to Gange om Ugen. Han leverede ogsaa oftere Bidrag til Kristianssands Stiftsavis.