– inntatt i avisen «Lister. Et Blad for Farsund og Omegn» for «Lørdag den 29de September 1888»; dette var en oppfølger av de 2 foregående artikler – som del av en artikkel-rekke på 4 – se oversikten her – i samme avis om samme sak; lærer Osmundsen tar leserne ca. 60 år tilbake i tid – til sommeren 1828 og den etterfølgende sak reist mot den unge Mathias Nielsen Omdahl (med bakgrunn fra Smaalenenen og på det tidspunkt bare 26 år gammel) som på bakgrunn av hans tale-virksomhet i Vanse-/Farsund-distriktet ble anklaget for å ha opptrådt utilbørlig og i strid med den såkalte «Konventikel-Plakaten»; som vitner ble avhørt og stevnet mer enn 170 mennesker – unge og eldre, kvinner og menn – se den fullstendige listen over disse i forrige artikkel no. 2;
– og les denne 3. artikkel her :
Religionssværmeriet i Vanse Sogn Sommeren 1828.
(Meddelt af J. M. Osmundsen). (Fortsættelse – se forrige artikkel/red.)
1ste Vidne : Tilstod at han oftere havde holdt Taler. Han havde erkjendt sig som den største Synder, og at han ikke for Fremtiden kunde synde sin Frelser til Vanære, og at Guds Aand havde oplyst ham om, hvad der er Synd og ikke Synd. Talen sagde han, varede saalænge som Guds Aand virkte ham til at tale.
– Han sagde at Tiltalte havde sagt, at Guds Aand virkede saa stærkt paa ham, at han maatte forkynde Guds Ord. Tiltalte fremstod igjen og spurgtes om han havde tilholdt Fruentimmer at bekjende for Tobias Østhassel, og scrifte for ham i Løndom ? – Han benægter dette.
Sp. : Har han ikke sagt til sine Tilhørere, at naar de havde faat den rette Tro, saa var deres Synder dem forladne, og saa havde de faaet Saligheden, og saa kunde de ikke synde mere ? – Jo dette havde han sagt.
Sp. : Har han ikke tillige sagt, at han skulde sige dem naar de havde fundet den rette Tro ? – Han har sagt, at han først vilde prøve dem, og derefter sige dem det.
Sp. : Hvor ledes vil han anstille denne Prøve ? – Han vil undersøge, om de have gaaet igjennem den nye Fødsel eller ikke.
Sp. : Hvad forstaaes ved den nye Fødsel ? Han forstaar derved, at de skal bekjende sin Synd for Herren og komme til Sandheds Erkjendelse.
Sp.: Da han har opkastet sig til Dommer, at bedømme den nye Fødsel, som han kalder det, saa spørges : hvor fra har han den Evne at kunne skue i Hjertets Inderste, til at bedømme naar Mennesket har erkjendt sin Synd ? – Jo, det har han faaet af Gud.
Sp. : Erkjender han at være ved sin fulde Forstand ? – Jo han erkjender det.
– 1ste Vidne : Sp.: Har han ikke søgt at indføre den Skik, at kysse ved Ankomsten og Afgangen i Forsamlingerne, og især ytret at dette var en Fornøielse for Fruentimmer ? Sv. : Han har vel forhen ytret herom, ogsaa i den senere Tid kysset Damerne, men fornemmelig Mandspersoner.
Sp.: Hører saadan Kyssen ogsaa til sand Omvendelse og Naadens Tid ? – Sv. : Han har just ikke saa nøie taget i Betragtning, om samme var ondt eller godt.
Dommeren tilholdt ham fra dette Øieblik, at afholde sig fra enhver Slags Tale eller Præken i Forsamlinger, som ikke fremholdes med Præstens Tilladelse, og spurgte om han vedtager dette eller imodsat Fald blive arresteret ?– Sv. : Forsamlinger skulde han ikke holde, men kun Andagt i eget Hus.
2det Vidne : Havde forrige Søndag været i Klokhammer hvor 1ste V. prækede en Time og fortalte, at han 3 Dage iforveien var bleven omvendt. Forsamlingen skreg og hylede ved Talens Virkning. Derefter begyndte Tiltalte og slog med Bibelen i Loftet og i Bordet, men Vidnet gik før han havde endt. Senere samme Dag var 1ste V. og Tiltalte paa Østhassel hvor Tilt. prækede ude paa Marken paa en omvendt Torvkasse.
Jørgen Mabergs Tjenestepige (Vidne 27) blev indbudt istedetfor at ligge ved Tilt. Fødder, at ligge ved hans Side. Daniel Voan har med Magt hentet sin Hustru hjem til at passe sin Husgjerning.
Vidne 24 : Var i Klokhammer hvor T. fortalte han været i Helvede som en halvbrændt Kulbrand.
V. 1. Talte saa at han gjerne kunde forskrække Folk.
V. 13 havde paa Klokhammer sagt, til nogle som bar T. imod (sa imot/red.), at de da maatte gaa ud, men T. sagde at de nok maatte være inde, og det var ham en Glæde, at høre, at nogle af Forsamlingen allerede var paa en god Vei idet de græd. Tilt. sagde, at han kun havde sagt han burde været i Helvede, men V. fastholdt sin Forkl.
Vidne 27: I en Tale har T. sagt, at han laa paa Helvedes Bred hvorfra Gud i Himmelen udtog ham som en halvbrændt Brand.
V. 8 : T. sagde paa Klokhammer, at Bønner, Suk og Taarer kastede ham til Helvede. T. erklærer at efter Ezek. 34, er han en af dem Herren har kaldet.
V. 11 : Forsamlingen paa Klokhammer hylet og skreg. Har hørt flere har forsømt sit Arbeide, blevne forstyrrede i Hovedet og sengeliggende af Skrupler. T. havde sagt, at de Personer der besøgte Baus Forsamlinger ikke skulde faa Adgang til ham, da han vilde vise sine Tilhørere en anden Vei.
V. 15 : 13 Vidne sagde til hende, at hun var fordømt, men da hun blev forskrækket bød hendes Mand hende at forlade Forsamlingen.
V. 20 : T. havde sagt, at alles Sukke, Bønner og Almisser kunde man stryge til Helvede, og alt det man læste, da man var fuldstoppet af Satan, kunde ikke nytte til Salighed, hvorimod man nu her kunne dætte op i Saligheden paa en Time.
V. 32 : Tilt. præked i Klokhammer, at han havde været i Helvede; man mente at faa Salighed uagtet man var fuldstoppet af Satan.
V. 30 raabte ud af Vinduet, at de skulde komme ind, paa det at Fanden ikke skulde forføre dem; hvorpaa hun svarede, at hun saa ingen Fan, undtagen en sort Hund.
V. 29 : Dommeren holdt det tvivlsomt om denne kunde være Vidne. Han forklarede at han indtil for 14 Dage havde været imod Tilt. men senere været i 3 Forsamlinger.
V. 30 : Dommeren til Vidnet : Kan han med sund Fornuft antage, at en saa uvidende Person, som Tilt. kan udvikle Religionens Lærdomme, hvortil hører mange Aars Studium ? – Sv. : Kristus udvalgte ustuderte Mænd og den Helligaand indgav dem hvad de skulde tale. Vidn. blev saa hjerteglad, da han saa sin Sjælefrelse at han ikke brydde sig om, enten han dræbtes eller halshuggedes for at komme til den sande levende Tro. En Troendes Øine kan se Vandringen i Mørket.
Paa Klokhammer havde Vidne 2 spillet paa Kla(ri)net Marlborugh, – en lang Engelskdands, – samt Visen : Fire Skilling etc. – – han antog dette for Gudsbespottelse under Foredraget af Guds Ord, hvorfor han raabte ud af Vinduet, at Djævelen ikke skulde forføre dem.
Vidne 45 : Tilt. sagde blandt andet, at det ikke kunde hjælpe man bad, da man bad sig lige ad Helvede til, da man først maatte faa den nye Fødsel. – – – I de sidste 20 Aar i Vanse var meget galt og vrangt skeet med Hensyn til Religionen, uden at V. kan mindes om det var med Hensyn til Troen, Præsternes Lære eller andet. V. havde hørt, at en Pige skal være inviteret til at ligge ved Til. Fødder.
Vidne 42 : Var i Klokhammer; men fandt Ts. Lære af saa lidet Værd, at han ikke oftere agter at høre dem.
Vidne 46 : Forsamlingen paa Østhassel varede til Kl. 1 om Natten. Da den sluttede gik Fruentimmerne og endel Mandspersoner rundt for at tage Tilt. i Haanden, hvorhos de i al Høviskhed kyssede ham paa Munden.
– Dommeren til Tilt. : Har han indført den Skik ved Forsamlingerne, at Fruentimmerne skal kysse ham ? Sv. Nei, men de har formodentlig været saa glade, at de har ydet ham samme af Taknemmelighed, og modtog han samme med Glæde.
Vidne 100 : V. har set hos V. 30, at Tilt. laa i Sengen hvor V. 27 ogsaa laa, dog begge i fuld Klædning.
Vidne 48 : Forklarede noget som Administrator ikke forstod, men som viste hvor forvildet af Tilt. hun var.
Vidne 7 : Vilde ikke indlade sig med Tilt. hvorfor han blev forbittret og sagde, at han var til mange Menneskers Fordærvelse eller Fordømmelse, at V. lagde Hindringer iveien for Omvendelsen.
Vidne 49 : Har bivaanet Forsamlingerne 2 Timer hos V. 30 og han fandt sig meget mere opbygget end ved nu afsatte Præst Dürborgs Taler. Der var megen Hylen og Græden, ja Vidnet selv græd saa meget, at hans Øine var som et Blodtraug, saa at han et Par Dage ikke kunde se, af den ved Bevægelsen skedte Graad.
– Vidne 37 : Troede nok at Forsamlingerne midt om Dagen ofte havde hindret Arbeide. At. V. 2 spillede paa Klar(i)net adskillige smukke Ting udenfor Huset hvor Guds Ord taltes, fandt han ikke tækkeligt.
– Sp. : Naar Forsamlingen ikke er lovhjemlet, hvorfor kunde da Spillet ansees som utækkeligt ? Sv. : Derpaa kunde han ikke give nogen Forklaring.
– Paa Spørgsmaal sagde V. at det havde hørt at Tilt. havde været i Seng med V. 27, samt i Enrum bag Løen.
Vidne 154 : Havde vel faaet Stryg (kritikk/påtale/red.) af Manden, men ikke siden han blev omvendt.
Sp. : Hvorledes begyndte denne Omvendelse, og hvad gav hertil Anledning ? Sv.: Ved at læse hjemme og frygte Gud.
Spm. Hvem har været brugt til at budsende om Forsamlingerne ? – Sv : Uvidende. Hørt af Rygte at V. 27 har med Hoved og Ryg lagt i Sengen hos Tilt. i fuld Forsamling og været bagom Løen i Enrum med ham for at oplyses om Guds Ord, hvor Pigen fulgte ham.
– Vidne 90 : Forklarede at Tilt. slog Bibelen sammen og rystede Bladene og behandlede den saa voldsomt, at V. syntes det var uanstændigt, og at den maatte gaa istykker hvilket han foreholdt ham, men fik til Svar, at saa kunde man kjøbe en ny Bibel, som var bedre end at drikke Pengene op i Brændevin.
Paa Dommerens Spørgsmaal sagde Tilt. at han blot havde rystet Støvet af Bibelen.
(Fortsættes) – les 4. og siste artikkel i rekken her :