– 1814-1880; Første Bind – sidene 209 – 216 :
Berg, Jens Christian, Søn af daværende Stiftamtskriver i Throndhjem, senere Zahlkasserer og Justitsraad Nils Jensen B. (f. 10 Februari 1738, død 6 Marts 1798) og Marie Margrethe Flor (f. 7 Marts 1744, død 1817), blev født 23 Septbr. 1775 i Kjøbenhavn under hans Forældres tilfældige Ophold der.
Efterat have nydt privat Undervisning først i sine Forældres Hus, senere i Huset hos den som Astronom bekjendte, paa sit Sted i dette Verk omtalte Sogneprest Abr. Pihl, blev Berg 1789 sat ind i Kristiania Kathedralskole, hvis mest bekjendte Lærere dengang var H. Amberg og Rektoren Nils Treschow, og hvorfra han blev Student med Laud 1792.
Efterat have taget anden Examen i April 1794 tilbragte B. et Aars Tid hjemme hos sine Forældre. 1795 rejste han tilbage til Kjøbenhavn, hvor Prof. R. Nyerup fik ham overtalt til at modtage en Ansættelse som Amanuensis ved det store kgl. Bibliothek, hvorhos han ved Siden heraf fra 1797 af underviste i Geografi ved Kjøbenhavns Kathedralskole.
Ved Efterretningen om Faderens Død i 1798 fratraadte han sine Stillinger baade ved Bibliotheket og i Skolen og begav sig hjem til Kristiania, hvor han dels benyttede sin Tid til fortsatte historiske
– 210 –
Studier, dels en kort Tid vikarierede for Amberg i Latinskolens 5te Lektie, dels endelig fungerede som Sekretær i den Kommissjon, der skulde afhandle det fornødne ang. det da forestaaende Salg af Kristiania Skoles Jordegods og Lagstolsgodset.
Hans Hu havde altid staaet til at blive Lærer i Historie ved Kristiania Latinskole, og han havde lige fra 1797 haft Grund til at haabe Ansættelse som saadan, naar Skolens Omorganisation var foregaaet. I dette Haab blev han imidlertid skuffet og han besluttede sig nu til at studere Lovkyndighed.
Vaaren 1800 rejste han med denne nye Plan til Kjøbenhavn, hvor han strax fik Ansættelse som Volontør i Rentekammeret, medens kan ved Siden af sine Kontorforretninger studerede Jus og Historie og nu tillige begyndte sin literære Virksomhed.
Uventet blev han af Grev F. A. Wedel-Jarlsberg (1748-1811 – far til den senere kjente grev Johan Caspar Herman W.-J. (1779-1840)/red.), efter Anbefaling af sin Morbroder, Amtsforvalter F. C. Flor, tilbudt det i Begyndelsen af 1803 ledigt værende Sorenbirkeskriver-Embede i søndre Jarlsberg.
Skjønt han havde ønsket at kunne forberede sig grundigere til den juridiske Embedsexamen, fandt han ikke at burde afslaa det fordelagtige Tilbud og tog strax i April 1803 den juridiske Examen i Modersmaalet (dansk juridisk eksamen els. rommerrettern/red.) med bedste Karakter, hvorefter han i Maj Maaned s. A. blev udnævnt til Embedet, som han tiltraadte om Sommeren (1803/red.).
28 November 1814 blev han udnævnt til Justitiarius i Akershus Stiftsoverret, et embede han beklædte, indtil han efter et Benbrud paa den islagte Gade 28 Decbr. 1843, hvilket voldte ham langvarige Lidelser, fandt sig nødsaget til at søge Afsked. Denne Ansøgning indvilgedes 6 Maj 1844 med Bevidnelse af H. M. Kongens naadigste Tilfredshed med hans lange og nidkjære Tjeneste og med Tilstaaelse af hans fulde Gage (1400 Spd.) i Pensjon, hvilken Pensjon ogsaa bevilgedes af Storthinget under 29 Marts 1845.
Samtidig maatte han ogsaa tage Afsked som Bankadministrator i Kristiania, hvilken Stilling han havde indehaft siden 1835. B. mødte som 2den Repræsentant fra Jarlsbergs Grevskab paa det overordentlige Storthing i 1814, hvor han var Medlem af Lagthinget og af den Storthings-Deputation paa 25 Medlemmer, som den 10 Oktbr. s. A. paa Ladegaardsøen modtog Christian Frederiks Thronfrasigelse. Berg var fremdeles paa dette Storthing Formand for den (foruden af ham, af konst. Amtmand, senere Statsraad Holst og Landsdommer Nansen bestaaende) Komite, som den 3 Novbr. blev nedsat for at redigere Grundloven af 4 Novbr., hvis Redaktion saavelsom Korrekturen af den originale Kvart-Udgave af samme
saaledes er besørget af Berg (jfr. iøvrigt nærmere herom «Storth.-Efterretn. 1814-33», I. S. 186 og de der givne Kildesteder samt Sønnens nedenfor anførte Biografi, S. 6).
I de første Aar efter den norske Højesterets Oprettelse var han oftere extraordinært Medlem af denne; som saadan deltog og var han førstvoterende i Rigsretten mod sin senere Svigerfader Statsraad Haxthausen, ligesom han var Medlem af Overkrigskommissjonen i Anl. af Generalløjtnanterne Haxthausen og Staffeldts m. Fl.s Forhold
– 211 –
under Felttoget i 1814, hvilken Kommissjons Dom blev konciperet (forfattet) af Berg.
Forøvrigt blev der i Aarenes Løb overdraget Berg en Mængde vigtige offentlige Hverv. Han var i nogle Aar dels Suppleant til, dels virkeligt Medlem af den paa Ejdsvold nedsatte faste Lovkomite.
I Januar 1816 blev han sendt til Kjøbenhavn som norsk Kommissær ved Opgjøret med Danmark. Under sit Fravær fra Hjemmet mistede han baade sin Hustru og sin Moder, hvorfor han søgte sig og blev entlediget fra nævnte Hverv.
Efter Hjemkomsten i Oktober 181 7 indtraadte han, istedenfor sin Efterfølger i Kjøbenhavn, den senere Statsraad P. C. Holst, som kontrollerende Direktør for den daværende Laane- og Diskonto-Indretning i Kristiania, af hvis Direktion han senere blev fast Medlem.
Han var ligeledes en af Direktørerne for Statslaanet af 1818.
Han var fremdeles Medlem af den ved kgl. Res. 22 Novbr. 1828 nedsatte Kommissjon til Udarbejdelse af Udkast til en ny Kriminallov, en almindelig Politilov og en Lov om Rettergangsmaaden i Justits- og Politisager, i hvilken Anledning han ligesom sine Kolleger i Kommissjonen var fritagen for sit Embedes Bestyrelse, indtil han, paa Grund af sine Forretninger som Bankadministrator, traadte ud fra 1 August 1835.
Berg og hans Kollega J. H. Vogt overtog, ved Fordelingen af Forretningerne blandt Kommissjonens Medlemmer, Udarbeidelsen af Udkastet til Kriminalloven. Som Medlem af denne Kommissjon foretog Berg tilligemed dens efter C. M. Falsens Død tilbageværende to Medlemmer en Rejse til Stockholm i 1831 for at konferere med den svenske Lovkomite.
Af andre Kommissioner, hvoraf Berg var Medlem og hvorom forøvrigt henvises til Sønnens Biografi, S. 7—8, kan merkes Undersøgelseskommissjonen i Anledning af Torvslaget i Kristiania 17 Maj 1829.
Han var Medlem af Kristiania Bys Kommunerepræsentantskab fra dets Oprettelse ifølge Formandskabsloven. Berg var Medlem af Videnskabernes Selskab i Throndhjem (2 Juli 1812) og af «Kgl. Samf. for utg. af handskrifter rör. Skand. historia» (1816).
Han blev R. N. O. (Ridder af Nordstjärneord./red.) 29 April 1816, under sit Besøg i Stockholm for at modtage Instruktioner som Kommissær ved Opgjøret med Danmark, og K. S. O. O. (Kommandør af St. Olavs Orden/red.) ved dennes Stiftelse 21 August 1847.
Han døde i Kristiania 4 Juni 1852.
Gift 1) 15 Juni 1803 med Hedevig Marie Elisabet Wessel (død 18 April 1816), D. af Major Joachim W. (død 1791) paa Hedemarken og Susanna Maria Vagel (død 1820).
Gift 2) 25 Novbr. 181 7 med Juliane Marie Haxthausen (død 1847), D. af Generalløytnant F. G. v. H. (død 7 Juli 1825) og Katharina v. Oldenburg (død 1843). Fra denne Hustru blev Berg skilt 1825.
Jfr. Jens Christian Berg. En biografisk Skizze. (Af Sønnen F. A. Wessel-Berg). Chra. 1843. 4. 24 S. (med et lith. Portræt. Aftryk af Mærkelige Nordmænd. I. H. 5).
Biografi med Portræt i Ill. Nyhedsbl. 1852, No. 37; i Norsk Portræt Galleri, udg. af Chr. Tønsberg, 1ode Lev.; B. Moes Efterretn. om Storthingsmænd, S. 23—25;
– 212 –
Nyerups og Kraft3 Lit.-Lex. 54; B. Moes Tidsskrift for Personalhistorie, 1 R. fl. St., især S. 217—220 og Familjen Wessels Stamtavler, VI; Almennyttigt Dansk Konv.-Lex. II. (Kbh. 1850), S. 65 (i den korte Artikel ang. Berg findes 6 faktiske Urigtigheder); Nord. Konv.-Lex., 2 Udg., I. 443; Chr. Johnsens Norsk Haandlexikon, S. 142; Brockhaus’s Conv.-Lex.; Jac. Aalls «Nutid og Fortid», I 64; Pavels’s Autobiografi, S. 192—97, 206, 219 fg.; sammes «Biografi og Dagbøger» fl. St. og «Dagbogs-Optegnelser 1815—16», fl. St. (se Reg.); P. C. Holsts Optegnelser, S. 60, 81 fg., 84 fg., 87 fg. og 207; J. H. Vogts Optegnelser, fl. St., navnlig ang. hans Deltagelse i Lovkommissjonen (se Reg.); Fr. Schmidts Dagbøger, fl. St.; A. Faye : «Norge i 1814». S. 174 og 202; Essens Breve, udg. af Y. Nielsen, S. 102; samme Forf.s Grev v. Platens Statholderskab, S. 199 fg. og Norges Historie efter 1814, I. 130; Storth. Forh. 1845, VII. 103; Morgenbladet 1845, No. 89 og Rigstidende s. A. No. 88 (Referat af Storthingets Debatter angaaende hans Pensjon).
Nekrologer i Morgenbladet 1852, No. 159 og 162; i Chr.Posten s. A. No. 1340 og 1343. Biografiske Kilder af stort Værd og Betydning er ogsaa de mange nu trykte Breve til og fra Berg, hvorom Henvisninger gives nedenfor.
Hans efterladte store og kostbare Bibliothek, Manuskript- og Kartsamlinger, hvorover Katalog (ved Sønnen F. A. Wessel-Berg) er særskilt udgivet. (Chra. 1852. 8. 2 Bl. 265 S.), blev solgt ved Auktion i Kristiania Høsten 1852.
Hans egenhændig skrevne Samlinger, af hvilke de værdifulde Samlinger til norske Sædegaardes Historie er de merkeligste, kjøbtes ifølge kgl. Res. 17 Decbr. 1852 til Rigsarkivet, hans Samling af andres Manuskripter til Univ. Bibl. Dog findes paa Univ.-Bibl. en sammenhængende Udsigt over Norges Historie fra Bergs Haand.
Hans omfattende literære Virksomhed er hovedsagelig spredt i Tidsskrifter og Blade og lreintrandte helst i Form ak Tillæg til og Bemærkninger ved andres Arbejder.
Af særskilte Skrifter har han alene udgivet : Nogle Ord i Anledning llf Landsdommer Nansens Motion om Oberst Holsts Ansættelse. Chra. 1815. 8. 8 S. (Tillægges ham).
Nogle Ord i Anledning af Grundlovens 17de § om provisoriske Anordninger. Chra. 1827. 8. 16 S. (Anonymt udg. i Anl. af Rigsretssagen s. A.; herimod udkom s. A. «Gjendrivelse»).
Udkast til almindelige Bestemmelser i en Criminallov for Norge, forfattet 1829. Chra. 1830, Fol. 23 S.
Historisk Underretning om Landvernet, tilligemed nogle Efterretninger om Norges staaende Hær i Almindelighed. Chra. 1830. ’8. 344 S. (Anmeldt af P. M, Vosgraff i «Militairt Tidsskrift» I. 185—194).
Derimod har han ydet Bidrag til de fleste af sin Samtids historiske, statistiske, juridiske og politiske Journaler og Tidender. En aldeles fuldstændig og udtømmende Fortegnelse over hans Forfatterskab i den periodiske Presse, navnlig over hans Bidrag til Morgenbladet og andre Blade, var det, trods al anvendt Flid, ikke muligt at tilvejebringe engang i 1843, da Sønnen i Faderens levende Live udgav hans Biografi.
Enkelte tidligere ukjendte Artikler af Berg har det senere lykkets at opspore, saaledes at efterfølgende J. Chr. Bergs Bibliografi er den fuldstændigste, som for Øjeblikket kan tilvejebringes :
I F. Thaarups Archiv III. 377—541 : Kirkestatens verdslige Bestyrelse, oversat af Tydsk. (Ogsaa særskilt aftrykt, Kbhvn. 1798. 8).
– 213 –
I Topographisk Journal, 27 H. S. 74—81 : Forerindring til Beskrivelse over Heggen og Frolands Fogderi; id. (i samme/red.) 132—46 : Tillæg til Schelvens Efterretning om Laurvigs Grevskab. 29 H. 145—79 : Forerindling til Brandts Beskr. over Modums Blaafarveværk, ?? H. 30—32 : Anmærkninger ved Wiels Beskr. over Ringerige.
Af Thaarups Magazin for Danmarks og Norges Beskrivelse redigerede Berg paa Grund af Thaarups Fravær det andet Bind, hvori findes af ham : S. 1—41 : Forerindring og Anmcrrkninger ved M. Foss’s Beskrivelse over Justedalen (Jostedalen/red.); S, 207—88 : Ligesaa til en gammel Beskrivelse over Staden Hammer (Hamar/red.); S. 289—304 : Ligesaa til nogle Optegnelser om Hammers Domkirke og andre Oldsager i Vangs Prestegjeld af N. Sverdrup; S. 342-72 : Lovgivningen ang. Haandværksfolk paa Landet i Norge; S. 381—402 : Trende Christian IV’s Forordninger om Fiske Tienden og Lands-Lodden Nordenfjelds.
I Hermoder (Chra. 1800). No. 14, S. 17—49 har han meddelt Beregning over Kornavlingen i Throndhjems Stift ved de Aaringer 1589, 1625, 1628 og 1644, med en Del Anmærkninger derover af Gerhard Schøning.
I Tidsskriftet Astræa af Schlegel, IV. (1802) S, 173—184 : Om den norske løse Landskyld; ib.(samme/red.) 252—80 : Noget om de norske Huusmænd, især deres Forhold til Gaardmændene.
I Juridisk Archiv No. I (1803), S. 1—20 : Den norske Enevolds-Arvings-Act m. m.; S. 44—65 : Kritisk Betænkning om H. Paus’s Samling af gamle Norske Love af J. A. Cold, oversat; S. 94—123 : Gjælder den agnatisk-cognatiske Arvefølge for Odelsløsningsretten ? — I No. 2 (1804). S. 1—19. Forhør ang. Almue-Forsamlinger i Hans Hauges Smag; S. 20—27 : Om Kirkegodsets Skove i Norge. – I No. 5, S. 160—75 : Betænkning i Anl. af Sallarium i et Samfrænde-Skifte.
I J. St. Munchs Saga (Et «Fjerdingaars-Skrift», udg. af J. St. Munch. B. 1—3. Chra. 1816—20/Johan Storm Munch (1778-1832)/red.), Bd. I. (1816), S. 38—152 : Samlinger til Krigens Historie i Norge under Frederik III (konge 1648-1670/red.); S. 221—72 og 363—444 : Bidrag til Nordens Historie 1814 (dvs. 1) Overkrigskommissjonens Dom i Sagen mod Generalerne Haxthausen og Staffeldt m. fl.; og 2) Bergs Votum i Rigsretssagen mod Haxthausen) (jfr. Den norske Tilskuer I. 349—52).— Bd. III (1820) S. 307—526 : Efterretninger om Opløbet i Bergen ang. Extraskatten 1765.
Af Ugebladet Budstikken (dette Tidsskrift hører i komplet Række til vor Literaturs paa samme Tid værdifuldeste og kostbareste Sjeldenheder, da Oplaget ved en Opsynsbetjents Uredelighed blev solgt som Makulatur (= til tilintetgjørelse/red.)) var han den egentlige Redaktør fra 3die Aargang No. 17 (August 1821) til 7de Aargang No. 11 (Februar 1826) og har deri nedlagt en rig Skat af historiske Anmærkninger, dels til ældre Forfatteres der først trykte topografiske, historiske og antikvariske Skrifter (saasom af Ruge, Wille, Meyer, Thue, Jon Erichsen, Rosenvinge. Bang, v. Westen), dels til Oversættelser (Hegewisch, Geijer), dels til nyere Forfatteres (Blom, Hansteen, Baden, Neumann) Meddelelser. Desuden er her af ham : i 3die Aarg. No. 39—66 : Efterretninger om det af Christian IV stiftede Gymnasium i Christiania; i 4de Aarg., No. 33—34 : Vort nu regjerende Kongehuus’s Forbindelse med det Ældgamle Norske Kongehuus, med Tillæg S. 373—76; ib. (samme/red.) No. 89—104 : Bidrag til Adelens Historie i Norge. Ligesaa har han her meddelt en stor Mængde authentiske Bidrag til Norges Historie efter Reformationen, hvoriblandt Overslag over Rigets Indtægter og Udgifter, Lensbreve, Skjøder, Domme o. s. v. især vedkommende adelige Sædegaarde, Bergværker m. v.
Han var Hoved Udgiver af Samlinger til det norske Folks og Sprogs Historie (I—VI. Chra. 1833—39. 4to) udgivne af et Samfund (hvis Stiftere Berg,
– 214 –
R. (Rudolf/red.) Keyser, Gr. F. (Gregers/red.) Lundh, J. Kraft og G. (Gerhard/red.) Munthe var), og har dertil foruden forskjellige mindre Tillæg og Bemærkninger m. v. leveret følgende Bidrag : Bind I. S. 1—12 : Frederik IIIs Hylding i Norge ; S. 191—263 og 361—451 : Efterretninger om Erik Munk til Hjørne; Anmærkninger til de af Lundh meddelte Breve om Jemteland (S. 34—86), Viken (S. 325—58) og Daljunkeren (S. 478—552), — Bind II. S. 150—56 : Sveriges Tractat med England 1813; S. 355—60 : Noget om Agershuus Slot; S. 589—611 : Proposition til Sveriges Stænder ang. Rigsakten; samt Anmærkninger til de af Lundh meddelte Breve 1531—32 (S,.33—98,214—45, 361—64) og til Sehesteds Copiebog 1645 (S. 508—86). — Bind III. S. 3—65 : Aktstykker til Bergverkernes Historie; S. 196—214 : Breve om Sems og Strøms Gods; S. 219—260 : Bidrag til Kalmarkrigen; S. 370—74 : To Breve om Aker Gaard i Vang; S. 375—94 : Skifte efter Thrond Teiste; S. 395—98 : To Herredagsdomme i Gjeldssager; S. 404—71 : Aktstykker til den staaende Hærs Historie; S- 477—582 : Om Fru Elen paa Asdal (indeholder vesentlige Bidrag til Norges Historie under Kalmarunionen, og lejlighedsvis en Kritik over Jahns Unionshistorie) , desuden Anmærkninger til Sehesteds Copiebog (S 66—177) og til Hammers Underretning om Finmarkens Handel (S 261—334). — Bind IV;. S, 3—99 : Aktstykker til denstaaende Hærs Historie; S. 162—84 : Herredagsdom om Borregaard; samt Anmærkninger til Sehesteds Copiebog (S. 144—61, 439—513), til Efterretninger om Familien Grüner (S. 287—342), to Skjøder vedk. L. Holbergs Fader (S. 378—84) og til Badens Afhandling om Ælden af Flags Brug (S. 514—29). — Bind V, S. 3—78 : Den dansk-norske Statsgjeld 1813 , samt Anmærkninger til Major Darres Levnet (S. 166—79), Osterhaus’s Testament (S. 186—91), Sehesteds Copiebog (S. 196—324. 369—478), Tillæg om Aslak Bolt (S. 337—51). Afgifterne i 17de Aarh. (S. 485—520) og ang. den nordlandske Handel (S. 590—688). — Bind VI. S 8—68 : Lüxdorphs Extract af Fredrik I’s Breve; S. 134—44 : Hartvig Krumedikes Gods i Norge; S. 171—86 : Et kgl. Kirkeskjøde 1723; S. 195-202 : Throndhjems Tilbagetagelse 1658; S. 210—58 : Lensbrev af 1678 paa Rosendals Baroni og S. 526—645 : Breve om Laurvigs Grevskab, samt Anmærkninger til Olufsens Skildring af den danske Stat 1811, S 145—70.
I Christiania Intelligents-Sedler skrev han oftere smaa anonyme Opsatser, saasom i 1813 en ironisk Lovtale over Agiotører (d.e. person som driver agiotage; dvs. er kursspekulant/red.); i 1815—16 ang C. M. Falsens Valg til Storthingsmand; mod den Eidsvoldske Garanti; en ironisk Anbefaling af det physiokratiske System (liberal økonomisk tenkning – med brodd mot merkantilismen/red.); om Udstrekningen af Storthingets Autoritet : om Folketallet i Skandinavien m. m.
I Morgenbladet deltog han gjennem unavngivne Opsatser oftere i Dagens Strid, saaledes i Aarg. 1826, No. 299 : Assessor Colletts Optagelse i Mandtallet over Christiania stemmeberettigede Indvaanere; No. 311 : Bemerkninger ang. Stemmegivning af dem, som efter Valgforsamlingens Begyndelse have svoret Constitutionen Troskab; No. 312: Exceptionsskrift mod at Hr. Captein Mariboe for Tiden udøver Stemmeret i Christiania. (Artiklen fremkaldte en lengere Avisfejde, hvori Hovedindlæggene er følgende : Morgenbladet No, 318 af F. Motzfeldt; No. 320 af Berg; Patrouillen (Mariboes blad/red.) No, 7—10 af Mariboe, hvorpaa B. svarte i Morgenbladet No. 328 og Mariboe i No. 332; jfr. No. 335 af F. Motzfeldt med Svar fra B. i No. 342), — Aarg. 1827, No 143 og 146 om Reciprocitet (gjensidighet/red.) mellem Nationer; No. 182 om Bergverksloven; No 250 og 260 om Borgerskab i Lillehammer; No. 272, 274 og 276 : Et nyt Krav paa Statskassen (Bevis for at Laurviks Grevskab 1805 blev ikke den daværende Konges private Ejendom, men Stats Ejendom) ; No. 359: Om de Helsingørske
– 215 –
Tavle-Penge. — Aarg, 1828, No. 196, Om M. Th. Brünnich. — Aarg. 1831, No. 67 og 85, 1832 No. 10 og 14 : Mod at Embedsmænd lignes i Næringsskat. (Foruden at protestere i Avisartikler, protesterede B. tilligemed flere andre Embedsmænd imod Kristiania Ligningskommissjons lovstridige Optræden i 1831 ogsaa ved at anlægge Sag imod Kommissjonen, hvilken Berg og hans Parter vandt ved Bythingsdom 14 November 1833; men for at faa rettet paa en Ubillighed i Loven, indgav Berg derefter til Odelsthinget, gjennem Representanten S. Sørenssen, et Forslag om nærmere Bestemmelser ang. Byskatten og Fattigskatten i Kristiania, hvilket kom i Betragtning ved Udarbejdelsen af L. 24 Aug. 1833 om Byskattens Ligning i Rigets Kjøbstæder; jfr. Sth. Forh. 1833, August, No 2, 5.291fg.) — Aarg. 1832, No. 79 : Om Prof. Lundhs Bogtrykkeri (Gregers L./red.) (mod et Stykke i Chra. Skilderi, som fandt det upassende for en Professor at eje Bogtrykkeri); No, 122 om Delinqvent-Sager fra Finmarken; No. 317 og 318 : Om Wasaslægten. — Aarg. 1833, No 70, 81, 87, 99 og 221 : Forskjellige Opsatser om Skattevæsenet; No. 168 og 172 : Om Forstæders Indlemmelse i Tønsberg; No. 212 : Om Sandvigens Indlemmelse i Bergen; No. 315, Om Strømstad og Cholera. — Aarg. 1834, No. 64 : Om Pensioner; No, 227 : Om Skyldsætningsforretninger. — Aarg. 1837, No. 20 : Om Kvikne Prestegjeld. — Aarg. 1839, No. 326 : Om Jurisdictions-Inddelingen i Søndre Bergenhuus Amt. — Aarg. 1843 No. 117 : Om Eker Prestegjæld. — Aarg. 1845, No, 76 : Ang. Rescriptet af 5 Septbr. 1800 m. fl.; No. 82 : Om den nye Eds Forklaring; No. 150 : Om Cautions Stillelse af Overformyndere paa Landet; No. 180 : Ang. Provisorer ved Artilleriet; samt Noget ang. det 1844 udkomne Kart over Lier Prestegjeld. — Aarg. 1848, No. 91 Tillæg : Nogle Ord ang. Bergraad P. Petersen.
Som Medlem af Kriminallov-Kommissjonen behandlede han i Mgbl, 1831—32 forskjellige af de derhen hørende Spørgsmaal, hvilke Afhandlinger senere blev optrykte i Kommissjonens i 1832 udgivne «Samling af de Kommissionen tilstillede Bemærkninger ved Udkastet af 1831 til Lov om Forbrydelser» (Chra. 1832) under No. 13 a, 21, 26, 28, 29 og 34.
Til Den Constitutionelle leverede han ligeledes oftere Bidrag, hvoriblandt i Aarg. 1836, No. 57 : Om den nye Udgave af Luthers Katechismus ; — i Aarg. 1837, No. 261 : Nogle Ord om Wasa-Slegten; — i Aarg. 1845, No. 260 : Noget om den projekterede Rigsretsaktion i Anl. af Anordningen af 4 Septbr. 1843.
I Christianiaposten 1848 No. 33 en anonym Opsats om, hvad Ondt Tydskerne have gjort os.
I Norsk Tidsskrift for Vid. og Lit. III. 73—122 : Oversættelse af C. v. Wimpfens Afhandling om Hertugdømmerne Slesvigs og Holstens statsretlige Forholde, med Forerindring og Anmærkninger. (Ogsaa særskilt. Chra. 1849. 8. 52 S. Anm. i Berg. Blade (Bergenske Blade/red.) 1849. No. 149 og 150; i Chr.posten 1850, No. 736. Dette var hans sidste literære Arbeide).
Berg havde væsentlig Del i flere andre Forfatteres Arbejder. Han reviderede det Nyerup-K raftske Literatur-Lexikon, se S. II—III, hvor N. (Nyerup/red.) kalder Berg «Norges Langebek» ; ligesaa Krafts topogr. stat. Beskrivelse over Norge, i hvilket Verk, foruden flere andre Tillæg, de historiske Oplysninger om Gaardenes ældre Beboere er af B.
Ligesaa nævnes han i Forfatternes Fortaler og takkes for sin Bistand :
i Vogts Underretning om Matricul-Skylden (Chra. 1816), Bloms Forklaring over Hoved-Matriculerings-Commissionens Arbejder (Chra. 1826), Fayes Norges Historie (Arendal 1834), Moes Tidsskrift for Norsk Personalhistorie, Vogts Beskrivelse over
– 216 –
Moss (Moss 1834). Af Aas’s (dette er sogneprest John Aas i Gjerestad (Gjerstad)/red.) Udgave af Hjorts og Krags Efterretninger om Røraas var Berg den egentlige Udgiver og han har til samme føiet forskjellige Anmærkninger.
I Sønnens Udgave af Rescripter etc. havde han ligeledes betydelig Del, idet de historiske Anmærkninger og Henvisninger i Regelen er fra hans Haand. Ligesaa skrev han, efter Anmodning af R. Nyerup, der ellers besørgede Udgivelsen, Fortalen til 1ste Bind af Norske Vid. Selsk. Skrifter i 19de Aarh. (Kbhvn. 1817. 4.)
Ifølge Auktionskatalogen over hans efterladte Bibliothek S. 83. No. 3034 var Berg den anonyme Udgiver af det anonymt oversatte Skrift (af A. W. Schlegel) : Om Trykkefrihed og Trykkefrækhed. Chra. 1821. 8.
Breve til og fra Berg er efter hans Død bleven trykte i Udvalg af Breve til Prof. R. Nyerup. udg. af L. Daae (Chra. 1861), S. 46—69; i Illustreret Nyhedsblad 1860, No. 1 (fra H. Amberg til B.); og 1865, No. 3 (fra J. St. Munch og Chr. Krohg til B.), No. 4, 5 og 6 (fra R. Nyerup til B.), No. 15 og 16 (fra G. L. Baden, og J. P. Debes til B.) ; i (norsk) Historisk Tidsskrift I. 406—56 : Nogle Breve fra E. C. Werlauff og J. Chr. Berg, meddelt af L. Daae (ogsaa særskilt aftrykt i nogle Exemplarer); og sammesteds B. II. (Norsk Historisk Tidsskr,(red.) S. 345—67 : Nogle Breve til Berg fra Peder Anker, H. Wedel-Jarlsberg, L Mariboe, J. St. Munch, Chr. Krohg og Rector Borch (ved Drammens lærde skole/red.).