– artikkel i bladet/avisen «Det Norske Nationalblad af blandet Indhold« for «1817, Mai 27de.»;
Hans Barlien var trønder, født i Overhalla, Namdalen, i 1772 – les mer om denne særegne bondefører her;
Barlien representerte Nordre Throndhjems Amt ved det første ordentlige Storthing juli 1815 til juli 1816, videre deltok han for det samme valgdistrikt ved de 2 følgende samlinger, i 1818, 1821, samt i 1830; denne artikkel ble dermed forfattet midt mellom de to første ordentlige storthingssamlinger – 1816 og 1818; han satte spor etter seg også som en svært intitiativrik, framsynt og skapende person – det siste noe som medførte at han så tidlig som 28. juni 1809 ble utnevnt til «Danebrogsmand».
Sommeren 1837 utvandret han til Nord-Amerika og gikk bort allerede 5 år senere, i 1842,
– les her artikkelen i «7de Hæfte No. 57-60» på sidene 232 – 238 (løpende sidetall) :
Om Norriges Grundlov, Repræsentation og Valgene.
Norriges Grundlov er bygget paa det Prinsip (hedder i godt Bondesprog : Grundform, Hovedhensigt) : a. Folket skal give sig Love selv; b. at Kongen skal overholde og udøve Loven; og c. at Rigsretten og Høiesteret skal dømme i Følge Loven.
Disse trende konstitutionelle (grundlovsmæssige) Magter, som udgjør Norriges Regjering, skal være saa fuldkommen lige, at de kunne staae ved Siden af hinanden, og saaledes, at den Ene ikke skal kunne hindre den Anden i sin hensigtsmæssige Virksomhed, som er — Folkets Lyksaligheds muligste Befordring — Folkets Villie !
Anm.
Ved en saadan Regjeringsform kommer ingen Person i Staten (alle Mennesker, som staae under en Regjering, kaldes en Stat) til at staae over Loven, og altsaa, naar denne rigtig anvendes, forebygges derved al Despotisme (Magt til at gjøre Godt og Ondt ustraffet af Mennesker), og Loven indrettes da efter Folkets Villie — Grundlovens Aand er Folkets Villie !
– 233 –
Folket er : den producerende (De, som frembringe Korn, Smør, Fisk, Metaller. etc.) og fabrikerende (De, som forarbeide de raa Materialier, og kaldes i Almindelighed Haandværkere) Deel af Statens Medlemmer; de Øvrige ere Folkets Tjenere, som det selv, deels umiddelbar og deels ved sin øverste Tjener ansætter og lønner; de Handlende ere et Slags levende Communications- (Forbindelses- eller Sammenledelses-Middel) og Omtuskningsmiddel, og saaledes paa en Maade at ansee, som alle andre Menneskers Tjenere, blot med den Forskjel, at de lønne sig selv.
At Folket skal give sig Love selv : dette er en naturlig Rettighed, som det udøver ved sine Repræsentanter (Fuldmægtige), hvilke, naar de ere samlede, udgjør Storthinget. De Egenskaber, som
udfordres for at være en duelig og god Repræsentant ere blot, at han har almindeligt Begreb, en retfærdig Villle og at hans egne Fornødenheder ikke maae være det Modsatte af hans Principalers eller Committenteres (De, som vælge en saadan til sin Fuldmægtig).
Anm.
Man paafører en retskaffen Mand altfor stor Fristelse, naar man sætter ham til Repræsentant ved det lovgivende Corps, og hans Stilling i Staten er saaledes, at han skader sig selv, naar han skal opfylde sin Pligt imod
– 234 –
sine Committentere; en Saadan kan ogsaa meget vanskeligen til fulde kjende sine Prinsipalers Kræfter, Trang og Villie, om han ogsaa var istand til at handle imod sin egen, sine Medcollegers (De, som ere af samme Haalldtering eller Embede) og Efterkommeres meget betydelige Interesse (Behov og Nytte).
At Kongen skal overholde og udøve Loven : Det er uundgaaelig Nødvendighed for et heelt Folk eller et stort Selskab, at det maa vælge sig en saadan Formand eller øverste Tiener, for at vedligeholde Orden og Retfærdighed i Selskabet, enten denne gives Navnet Konge eller noget andet Prædicat (Udmærkelsesnavn); denne Formands Haandlangere kaldes Embedsmænd, der i Norge tilligemed
Kongen udgjør den udøvende Magt.
Anm.
Det er iøinefaldende, at Litr. a. i § 50 urigtigen er indkommen i Grundloven, da dette giver baade den executive (udøvende) og dømmende Magt Adgang til og Stemme ved Lovgivningen, og formindsker Folkets Rettighed til et Intet. — Ja ! det giver Embedsmandene en Despots Herredømme baade
over Kongen og Folket.
At Rigsretten og Høiesteret skal sømme i Følge Loven : dette Rigets øverste Tribunal (Domstol, Ret) med samt dets underordnede
– 235 –
Domstole udgjør den dømmende Magt, og altsaa vilde det være ligesaa urigtigt at antage, at nogen
af deres Medlemmer skulde have Stemme ved Lovgivningen.
Anm.
Man vil formodentlig spørge: hvorfor dette da er sat i Grundloven ? Dertil svarer jeg : efter min Formening, fordi at Rigsforsamlingen, saavelsom de senere Nationalforsamlinger, for største Parten har bestaaet af Embedsmand, hvilket Valg- og Districts-Forsamlingernes Bestyrere deels meget virksomt have befordret, og hvortil Folkets almindelige Uvidenhed haver givet den bedste Anledning. Denne saa almeen skadelige Overflødighed i Grundlovens Udtrykke, var Aarsag til det i Storthingets Bekjendtgjørelse af 29de Juni f. A. (1816/red.) under No. XI indførte Constitutionsforsiag, hvilket Forslag tillige skulde tjene som Modvægt mod No. V og XII med flere sammesteds, hvilke, naar de skulde faae Grundlovskraft, vilde danne det farligste Despotie ! Dette vil vist ogsaa blive Tilfældet, dersom Folket nu besætter næste Storthing med saadanne Mænd, hvis egen Fordeel er paa nogen Maade det Modsatte af Folkets almindelige Villie, da disse for det Meste inklinerer ( ynder og ønsker) for den Engelske Regeringsform — hvor Repræsentationsret, og
– 236 –
med den Alt lige indtil deres Koner ere courante Handelsvarer.
Vel kan en constitutionel Konge, som Norges, ikke siges, at staae over Loven, men i Følge Grundlovens Aand, og den Tiltroe, som Folket har til Kongen, og især fordi hans Ære og Lykke allene beroer paa Folkets sande Lyksalighed, saa bør den høieste Magt at være hos Kongen, nemlig : at antage eller forkaste de Love Storthinget udfærdiger, at bestyre Lovenes Overholdelse, og benaade de dømte Forbrydere o. s. v., hvilket ikkun sigter til Folkets Lyksalighed, og kan ikke blive skadeligt; men da denne gode Indretning, formedelst Folkets almindeligeUbetænksomhed, nu er bragt paa Vægtskaalen, som kan sees af den omtalte Storthings Bekjendtgjørelse, saa er det, efter min Formening, af yderste Vigtighed ved Valgene til næste Sommer (1818/red.), at enhver Borgerklasse bestemt besætter
næste Storthing med Mænd af saadanne Egenskaber, nemlig : som har idetmindsie almindeligt Begreb, en redelig Villie, som selv har de samme Onsker til Lovens Indretning, som de, der vælge ham ! og som tillige er ædruelig.
Anm.
Ligegyldighed for denne allervigtigste Sag vil paadrage det hele Folk og dets Efterslægter i umindelige Generationer (Leed, Slægter) den største Ulyksalighed, og give disse den billigste Aarsag til at forbande de Skyldiges Støv i deres Grave !!!
– 237 –
Maaden hvorpaa et Valgdistrict baade kan udfinde hvilke Mænd, det er bedst tjent med, som sine Fuldmægtige ved Lovgivningen, og hvorledes det sikkerst kan opnaae sit Ønske er, efter min Formening, denne :
Nogle af de meest tankende Mænd i Valgdistrictet træder først sammen og kommer overeens
om, hvilke der bør vælges til Valgmænd; disses Navne anføres da paa en Valgseddel, derpaa tages
saamange Afskrivter, som der ere Stemmeberettigede i Districtet; af disse Sedler tager hver af de
Sammentraadte sin Deel for efterhaanden at uddele til de andre Stemmeberettigede, som ikke har nogen grundet Indvending, hver sin Seddel.
Naar Valgmændene komme sammen, bør de ligeledes forud forenes om, hvem der har de ovenbeskrevne Egenskaber, saavelsom de Grundlovens 50 og 51 § byde, og af saadanne vælge det fornødne Antal, saaledes at deres Stemmesedler ere ligelydende.
Paa denne og ingen anden Maade kan de faae dem til Repræsentanter, som de og deres Committentere ønske, og da undgaaes den store Feil, at Repræsentanter endnu som før skal gaae til Stortinget efter 4, 6, 8 a 10 Stemmer, hvilket ikke kan være et heelt Districts almindelige Villie.
Anm.
I Følge Anordning for Stortingets indvortes Politie §. 15. Litr. d. gives saadanne Valg ved lukkede Sedler uden Underskrivt. Lader derfor ingen Bihensigter faae mindste Indflydelse paa Valgene, men vider ! (vit/red.) at hvilke Personer, som gjør Forsøg paa at bilde en stemmederettiget Borger noget ind,
– 238 –
der sigter til at lempe eller bøie hans Valg udenom disse almindelige Regler, han er enten Djevelen selv eller dennes Sendebud; dette gjælder ligeledes om Valgbestyrere, dersom de foretage sig noget, der sigter til at bøie Stemmerne, eller at Stemmernes Nedskrivning og Optælling ikke skeer med den tilbørlige Redelighed og Offentlighed, som det kan fordres af en retskaffen og oprigtig Valgbestyrer.
Enhver, som har Øre at høre med, han høre !
Overgaard paa Nordre-Nummedalseidet.
Den 1ste Marts 1817.
Hans Barlien,
Repræsentant for nordre Throndhjems Amt.