– han var født i Stod, nord for Steinkjer (Stenkjer), 26. april 1854. En særegen livsskjebne møtte Peter Christian, med store fysiske utfordringer gjennom hans relativt korte liv, da han gikk bort bare 26 år gammel hjemme i heimen på husmannsgården Klingplads 12. mars 1881. Allikevel trosset han disse vanskeligheter og ble kjent langt ut over sitt hjemdistrikt først og fremst på grunn 
av den lille dikt-samlingen «20 Digte» som han i 1875 fikk trykket og utgitt med sin sogneprest Johan Adolf Ryberg Bødtger store mellomkomst;
– les pastor Bødtgers forord i diktboken nedenfor; – les annet om Peter Christian her;
– les også enkelte av hans dikt/sanger fra samlingen på følgende sider :
Forord.
Forfatteren af nærværende lille Digtsamling er Husmandssøn under Gaarden Klingen i Stods Præstegjeld, nu 21 Aar gammel.
Han har kun nydt den tarvelige Undervisning, som Almueskolen har kunnet skjænke ham. Under sin Opvæxt har han baaret paa et sygeligt Legeme og har havt et saa svagt Syn, at han med største Møie har kunnet læse.
Under Forberedelsen til Confirmationen i 1869, under hvilken han udmærkede sig ved sine klare Tanker og concise Svar, blev han hjemsøgt af en langvarig Sygdom, der bevirkede, at han først det følgende Aar kunde confirmeres, og blev hans Syn svagere og svagere, indtil han omsider blev ganske blind. Da der efter kyndige Lægers Udsagn ei var noget Haab om, at han nogensinde kunde erholde sit Syn tilbage, besluttede man at sende ham til Blindeinstitutet i Christiania, for at han kunde lære et nyttigt Haandværk, saa at han ei skulde falde sine fattige Forældre, der ogsaa har en anden begavet Søn, der staar i Fare for ganske at miste sit Syn, til Last; men da han i de 10 Maaneder, hvori han opholdt sig ved nævnte Institut, tilbragte den meste Tid paa Rigshospitalet, hjemsøgt af forskjellige Sygdomme, og man derhos antog, at han led af et uhelbredeligt Tilfælde, blev han sendttilbage til sit Hjem.
I den senere Tid begyndte han at forfatte smaa Digte, og opmuntrede jeg ham til at fortsætte hermed i Haab om, at han ved at udgive en lille Digtsamling kunde tjene nogle Penge, saa at det kunde vorde lettere for hans fattige Forældre at beholde ham i Hjemmet, og de mørke Udsigter, som han selv havde for sin Fremtid, kunde opklares.
Han er en i alle Dele saa agtværdig Personlighed, at jeg med god Grund kan anbefale ham for det store Publikum, og skulde det inderligt glæde mig, om denne hans lille Digtsamling, der dog maa siges at røbe et mærkeligt Talent, naar Hensyn tages til Forfatterens Livsvilkaar og de Omstændigheder, hvorunder den er tilblevet, kunde finde en velvillig Modtagelse hos det store Publikum ved at nyde en rask Afsætning, saa at Forfatterens Kaar derved kunde lettes.
Stods Præstegaard i August 1875.
A. Bødtker (Adolf B./red.)