– i utgaven av «Juli-August 1883» No. 7-8; forfatter av dette lille stykket om den velkjente danske kirkemann Dr. theol. Christian A.H. Kalkar, med en familiemessig bakgrunn som jøde, er undertegnet G.E., hvilket forteller ‘borgerskolen’ at bak disse initialer står den unge danske jødemisjons-venn Georg Evers. Han virket i flere år som det norske «Missions-Blad for Israel»s Danmark-korrespondet (les mer om ham her);
– presentasjonen av dr. Kalkar på sidene 99 – 101 – bare vel 2 1/2 år før han gikk bort i februar 1886 :
Dr. Chr. H. Kalkar.
Det er en af den danske Folkekirkes Veteraner, en stille og dog sjelden virksom Mand, hvis Billede vi idag fører frem for Missionsbladets Læsere.
Christian Andreas Hermann Kalkar er født i Stockholm den 27de November 1802. Hans Forældre vare begge fødte i Altona, af en gammel, hæderlig, jødisk Familie. Faderen, Senior (skal være Simon/red.) Isak Kalkar, beklædte en særdeles anseet Stilling som Rabbiner ved den derværende Synagoge og kaldtes som saadan til Consistorialraad for den israelitiske Menighed i Kredsen Eschwege i det dengang af Napoleon den Store nyoprettede Kongerige Westphalen og døde som saadan i Aaret 1812.
Moderen hed Hebba Nathan og døde først 1822. Som Følge af Faderens Forflyttelse forlod Sønnen Sverig og kom til Cassel, hvor han modtog sin første Undervisning, der dog atter afbrødes ved Faderens Død (21/6 – 1812/red.), efter hvilken han begav sig til Kjøbenhavn og blev optagen i en Slægtnings Hus. I Aaret 1819 blev han Student.
Først gav Kalkar sig til at studere Jura; men det juridiske Studium tiltalte ham ikke i Længden, og hertil kom ogsaa en dybere indre Gjæring hos den unge Mand, der var blevet optaget i kristelige Kredse og derved havde faaet Leilighed til at stifte Bekjendtskab med Kristendommen.
Denne Gjæringstid endte med, at han, efter vistnok stærke Brydninger, lod sig døbe den 7de Februar 1823; han blev forberedt til Daaben af Biskop I. P. Mynster, og efter saaledes at have fundet Fred ved Gud og Hvile i Kristus Jesus har han i Aarenes
– 100 –
Løb saavel i Tale som i Skrift aflagt klare og varme Vidnesbyrd om den Tro, hvis Kilde havde sit dybere Udspring fra et Liv, der har været skjult med Kristus i Gud. Han gav sig da strax til at studere Theologi, og i Sommeren 1826 blev han theologisk Kandidat.
Kalkar helligede sig i Førstningen til Skolevirksomheden. Fra 1827 til 1843 arbeidede han ved Odense Latinskole. I denne Tid udfoldede han en rig literær Virksomhed og behandlede navnlig Spørgsmaal, der vedrørte det lærde Skolevæsen. Ogsaa syslede han med det gamle Testamente, og Frugten af dette Studium blev en Haandbog til Forklaring af dette, som dog blev ufuldendt. 1836 erholdt Kalkar den theologiske Doktorgrad, efterat han allerede i 1833 var bleven filosofisk Doktor ved Universitetet i Kiel.
Skolegjerningen tiltalte imidlertid aldrig rigtig Dr. Kalkar. Han længtes efter at ombytte den med Virksomheden som Tjener i Herrens Kirke, og han fik sit Ønske opfyldt i denne Henseende, da han i 1843 kaldtes til Sognepræst i Gladsaxe paa Sjælland, hvor han virkede i 25 Aar, indtil han i 1868 tog sin Afsked.
Som Præst har Dr. Kalkar udfoldet en overordentlig rig Virksomhed. Ikke blot udgav han i 1847, i Forbindelse med endel andre høit ansete Lærde, en hel ny Oversættelse af hele Bibelen, men han har ogsaa været med i den Kommission, der gjennemsaa det gamle Testamente, som derefter ved kongelig Forordning af 25de April 1871 blev autoriseret til Kirkebibel. Dog størst Fortjeneste har Kalkar indlagt sig ved sit utrættelige Arbeide for at vække Interesse for Hedningemissionen og ved sine Skrifter om denne og Israelsmissionen.
I 1861 valgtes Dr. Kalkar til Formand for det ydre Missionsselskab, i hvilket der da først kom rigtigt Liv. Kalkar omfattede denne Gjerning med Liv og Sjæl. Han gav Stødet til de nu saa bekjendte og stærkt besøgte Missionsmøder; han søgte at vække kristelige Kvinders Interesse for Missionen og gav dem Adgang til Møderne; som Redaktør af «Dansk Missionsblad» brugte han sin Pen til at lægge Kristenheden Hedningefolkenes Nød og Elendighed paa Hjerte, og endelig har han ved sin store Missionshistorie ikke blot leveret et Arbeide, der har blivende Betydning og har bidraget til at udbrede Kundskab om Missionen, men ogsaa derved sikret sig et Navn som en af Nutidens lærdeste Missionshistorikere og udbredt sit Navn udover Danmarks snævre Grændser.
For Israelsmissionen har Dr. Kalkar vist sin Interesse ved sit omfangsrige Skrift, «Israel og Kirken», der udkom forrige Aar, og som er en udførlig Bearbeidelse af et tidligere Skrift om Jødemis-
– 101 –
sionen. Men mærkelig nok har han ikke, hvad man maaske havde ventet sig af ham som konverteret Jøde, følt sig opfordret til direkte at bringe Israel til Evangeliets Sandhedskilde ved at paabegynde en Israels-Mission i hans Hjemland.
Dr. Kalkar er endnu, trods han er naaet op over de firsindstyve Aar, en rask og rørig Olding, der stadig virker for sit Livs Hovedgjerning : Hedningemissionen.
Ikke sjelden taler han ved Missionsmøder og bestiger nu og da endogsaa Prædikestolen for at forkynde Evangeliet for Menigheden. Maatte den Herre, som han nu i saamange Aar har tjent med Troskab, bevare ham længe for den Kirke, hvis Pryd og Smykke han er !
G. E. (Georg Evers/red.)