birgitte cathrine boye – eller mad. boye : presentert i dansk biografisk lexikon

– Bind II s. 569 – 570;

– denne i samtiden kjente dansk forfatterinne, ikke minst av salmer og åndelige sanger, ble også kjent og kjær her i Norge, ved at flere av hennes salmer ble opptatt i salme- og sangbøker benyttet i norske kirker og bedehus;

 

Boye, Birgitte Cathrine, 1742-1824, Digterinde, blev født i Gjentofte ved Kjøbenhavn 7. Marts 1742 som ældste Barn af kgl. Jagtbetjent Jens Johannissen og Hustru Dorthe Henriksdatter.

De oplærte hende efter deres Kaar med megen Omhu og indprentede hende Gudsfrygt fra hendes tidlige Alder.

21 Aar gammel blev hun gift med kgl. Skovrider Herman Michelsen Hertz, med hvem hun drog til sit nye Hjem ved Vordingborg. Hun blev i dette Ægteskab Moder til 4 Børn, blandt hvilke den yngste Søn, Jens Michael, døde 1825 som Biskop i Ribe.

Sit Hus og sine Børn omfattede hun med Omhu og Kjærlighed; i den Fritid, der levnedes hende, søgte hun ved god Læsning at udvide sine Kundskaber og at tilegne sig fremmede Sprog, navnlig for at kunne lære Udlandets Digterværker at kjende.

Da de skjønne Videnskabers Selskab 1773 udstedte offentlig Indbydelse til enhver, der følte Kald og Lyst til at dyrke den hellige Poesi, til at indsende Arbejder, konkurrerede ogsaa Mad. Hertz med 20 Salmer, som fremfor alle andres Forsøg saaledes sloge an, at 18 af dem senere optoges i den saakaldte Guldbergske Salmebog; for de første 10 Salmer havde hun lagt Davids 104. Salme til Grund; deriblandt var den til Skræk og Advarsel ofte citerede «Naturen sov ved tændte Nattefakler»; for de øvrige var Luk. 9, 18-36 det bibelske Grundlag. Senere føjedes hertil et helt Væld af Salmer, dels originale, dels oversatte, saa den nævnte Salmebog talte henved halvandet Hundrede af hendes Frembringelser; hun blev saaledes den, der overvejende gav Samlingen dens Præg.

Samtiden lovede hende Udødelighed for denne Virksomhed; nu nævnes hendes Navn som Salmedigterinde næsten kun nedsættende. 13 af Salmerne have dog bjærget sig over i Roskilde Konvents Salmebog. Det er Gellert og Klopstock, der ere hendes Forbilleder; men «hun var heldigere», siger C. J. Brandt, «naar hun travede jævnt med Gellert, end naar hun vilde flyve højt med Klopstock».

– Imidlertid var Salg af kongelige Domæner besluttet, og hendes Mands Stilling var truet, hvorved Familien kunde blive brødløs.

Da ilede hun til Kjøbenhavn, søgte Guldberg, som hun endnu ikke personlig kjendte; ved hans Anbefaling fik hun Understøttelse af Arveprins Frederik, der paa sin Bekostning lod hendes to Sønner optage i Helsingørs Skole.

Da Skovrider Hertz døde 1775, oprandt der en meget trang Tid for hende; men Guldberg, der var bleven hendes Velgjører, opmuntrede hende til fortsat digterisk Virksomhed, og «vor danske Karschin», som hun ikke med urette er bleven kaldet (første Gang vist af J. Baden), satte ikke sit Lys under en Skjæppe.

1778 indgik hun andet Ægteskab med daværende Kontrollør ved Maltmøllen, senere Toldskriver og
Justitsraad, Hans Boye. Hun forsøgte sig nu ogsaa i den dramatiske Poesi. Flere af hendes Arbejder i denne Retning bleve gunstig modtagne, saaledes Hyrdestykket «Melicerte» (1780) og navnlig «Gorm den gamle, et heroisk Sørgespil» (1781).

Hun blev anden Gang Enke 1815, men henlevede nu sin Alderdoms Dage sorgfrit og i ret gode Omstændigheder.

Hun døde i sit 83. Aar 17. Okt. 1824 i Kjøbenhavn.

Birch, Billedgallerie f. Fruentimmer I, 202 ff.
F. Barfod, Poetisk Læsebog, 1836, S. 449 ff.
Erslew, Forf. Lex.

A. Jantzen.

Skriv inn søkeord..