– i boken : “Den norske Kirkes Historie”. Kra. og Kbhn. 1912.
– fra s. 86 – 87 :
I Drammen bestod der siden 1746 et herrnhutisk Brødresamfund, blandt hvis Medlemmer der i den senere Tid skal have været Adskillige af Byens “mest agtede og formuende Familier”.
Ved Hauges Ankomst hertil talte Samfundet 40 Medlemmer; hertil kom selvfølgelig Flere, der, uden at være Medlemmer af Societetet, var paavirkede af Retningen (Om Herrnhuterne i Drammen, se L. Daae, “Nye Bidrag”, Pag. 32 fg. og “Aktmæssige Bidrag”, i “Theol. Tidsskrift” VII, 359).
Hvad nu de Drammensiske Herrnhuters Forhold til Hauge angaar, da var Nogle af dem ganske uden Evne til at forstaa ham. En af Societetets Medlemmer, der for Resten senere blev udstødt af Samfundet paa Grund af “lasteværdige Foretagender”, opptraadte endog skarpt mod ham og “angreb” ham med “Bitterhed”; hans Navn var Sternhausen. Man tager neppe Feil, naar man mener, at Hauge blev i Drammen mødt med forudfattede Meninger blandt Brødremenighedens Venner.
Det sees nemlig, at Seebergianerne stod i Brevvexling med flere af “Brødrene” i Drammen; at de da har skildret Hauge saaledes, som de opfattede ham, er en Selvfølge.
Fra Begyndelsen af følgende Aar (1798) haves et Brev fra den bekjendte herrnhutiske Prest paa Strømsø til Kristen Gleng, et Brev, i hvilket han omtaler Hauge saaledes : “Beder for Hans Hauge og hans Tilhængere : han staar eller falder for sin egen Herre. Beder for ham og værer stille med Eders Hjerter, naar han endog vil foragte og tale foragtelig om Eders Adgang til Naadestolen” (Brev fra Peder Hesselberg, dateret Strømsø den 11te Mai 1798).
Naar da Hauge stod for Herrnhuterne som den, der talte “foragtelig om Adgangen til Naadestolen”, da var det intet Under, at man optraadte med “Bitterhed” imod ham og at de “paa Bagen, for at overtale hans Medtroende, udskjældte ham for Farisæer, Lovlærer” m.m. (Hauges “Reiser”, Pag. 91-92).
Men denne Del af Herrnhuterne, der saaledes stængte sig ude fra den nye Livsstrømning, der udgik fa Hauges Viksomhed, hensygnede ogsaa efterhaanden, hvorfor Societetet i Drammen endog gik ind i 1810.
At derimod Andre, og det ikke saa faa, af samme Retning, sluttede sig til Hauge, er ganske sikkert (se “Intelligents-Sedlerne” for 1799, No. 21).