– er en svært interessant mann med en særegen bakgrunn og som vi ikke kommer utenom ved betraktning omkring katolisismens gjen-etablering i Norge;
– her er presentasjonen av ham hentet fra Norsk Forfatter-Lexikon, 1814 – 1880, Femte Bind, sidene 508 – 511 :
Stub, Johan Daniel (Paul), Søn af Skibsfører, senere Kjøbmand Gerhard Heiberg S. (f. 1781, død 20 Marts 1831) og Anne Dorothea Ravn, blev født i Bergen 17 Juni 1814.
Da han var 8 Aar gammel, blev han sat i det dengang ansete Anderssonske Handelsinstitut i Bergen.
I Oktbr. 1826 forlod han sin Fødeby med et Sejlskib, som gik til Genua, hvor hans Fader havde faaet ham anbragt hos den norsk-svenske Konsul Casanova, for at han der skulde afslutte sin Uddannelse for Handelen.
Under sit Ophold i Konsulens Hus gjorde han Bekjendtskab med Huslæreren der, Abbed Buffetti, der laante ham en katholsk Katekisme og vejledede ham ved hans begyndende Undersøgelser over den katholske Kirkes Lærebygning sammenlignet med den protestantiske.
Da han i Juli 1829 var kommen til Beslutning om at gaa over til Katholicismen, blev han gjennem Buffetti indført hos den lærde Barnabiterprest Paul Picconi, som nu overtog hans religiøse Undervisning, indtil denne fandt ham moden til Nytaarsaften 1829 at afsværge den protestantiske Tro og formelt optages i den katholske Kirke.
Han fortsatte imidlertid sit Arbejde paa Konsulatets Kontor, mens han samtidig begyndte at læse Latin med Tanken om at studere.
Ved Nytaarstid 1832 blev han optagen som Novice i Barnabiterklostret i Genua og 29 Januar 1833 anlagde han Ordensdragten, ved hvilken Lejlighed han ogsaa, efter Ordenens Skik, fik et nyt Navn Paul og 30 Januar 1834 aflagde han Ordensløftet.
Dagen efter fik han Befaling til at rejse til Rom for at studere Theologi og Sprog (Græsk, Hebraisk, Arabisk); blandt hans nære Bekjendtskaber fra denne Studietid var den berømte Sprogmand Kardinal Mezzofanti, med hvem Stub gjennemgik Stiløvelser i Norsk, medens Kardinalen paa sin Side var en af de officielle Opponenter ved hans theologiske Examen.
Den 23 Septbr. 1837 blev Stub presteviet i Laterankirken, hvorefter han blev sendt som Lærer til Barnabiterkollegiet i Bologna, efter et Aars Ophold der til Genua og i 1840 til Kollegiet i Moncalieri i Nærheden af Turin, hvor han 1844 udnævntes til Kollegiets Rektor; herfra blev han 1847 forflyttet til en lignende Stilling i Asti, 1850 herfra til Vercelli i Piemont som Prest og Kollegieforstander der og 1853 til Turin som Superior ved S. Dalmace-Klostret der; 1856 blev han Provinsialforstander for Piemont og visse Dele af Frankrige.
I 1858 besøgte kan paany, for første Gang etter sin Udrejse, sit Fædreland for at undersøge den katholske Missjons Stilling der.
Under hans Besøg i Bergen opstod hos ham den første Tanke om at bygge en katholsk Kirke der.
Efter Tilbagekomsten til Italien blev han i 1859 valgt til sit Ordensselskabs Generalvisitator og indgav nu til Propagandaens Præfekt Kardinal Barnabo en Rapport om sin Rejse i Norge, hvorefter det blev bestemt, at han ved de fyldte 50 Aar skulde sendes som Missjonær til Norge.
Ved en Audients hos Paven Vaaren 1864 blev det paalagt ham at rejse til Norge samme Aars Sommer; paa sin 50de Fødselsdag ankom han til Stockholm, hvorfra Mgr. Studach, den katholske Biskop i Norden, beordrede ham til Kristiania som Prest (efter Lichtlé) ved St. Olafs Kirke og som rejsende Prest for alle Katholiker i det sydlige Norge.
Efterat han i Begyndelsen af 1865 havde i Embeds anliggender foretaket en nogle Maaneders Rejse tilbage til Italien, begyndte under hans Ledelse i Septbr. s. A. Grundlæggelsen af den katholske Kirkebygning i Bergen.
Fra Sommeren 1870 til Sommeren 1871 gjorde han en rejse gjennem hele Tyskland og Italien for at prædike og optage Kollekt til Kirkebygningen i Bergen, 1872 og 1873 ligesaa gjennem hele Frankrige og i de følgende Aar i Holland og Belgien.
Den 30 Juni 1876 blev den nye St. Pauls-Kirke i Bergen indviet og fra nu af var Stub, hvis Værk Bygningen kunde siges at være, Sogneprest der til sin Død 13 Januar 1892.
Jfr. hans to selvbiografiske Skrifter Ledsagelse fra Fordomme (Bergen 1861) og Histoire d’un Norwégien racontée par lui-meme (Paris 1878).
— Nekrologer i Bergens Aftbl. 1892, 14 og 15 Januar; i Berg. Tid. s. A., No. 13. —
Ligtale over ham i St. Olaf 1892, S. 51 fg. — Jfr. Berg. Aftbl. 1887, 1 Oktbr. [i Anl. af hans 50 Aars Jubilæum som Prest]; D. A. Rosenthal : Konvertitenbilder a. d. 19. Jahrh. 1., 2. Abth. (3 Aufl. Regensburg 1892), S. 1—24; A. Baumgartner : Nordische Fahrten, II. 19; Stimmen aus Maria-Laach XXXII. S. 82 fg.
Ledsagelse fra Fordomme til religiøs Sandhed med kjærlighedsfulde Mindeblik Fedrelandet. Bergen 1861. 8. 5 Bl.. 332 S. (Anm. i Norsk Kirketid. 1861. Sp. 185-191; i Chra.-Posten 1861. No. 64 (af M. Birkeland) hvortil Svar af Lichtlé og S. i No. 135; i Bergsftst. 1861, No. 5, hvortil Bemerkninger (af R. Lampe) i No. 6. der fremkaldte en længere Fejde mellem Lampe, Ch. Holfeldt-Houen og flere Indsendere i s. Bl., hvilken Fejde afsluttedes med Stubs Indlæg i No. 47 fg. og Lampes Svar i No. 49. De nærmere Henvisninger er givet ovfr. II. 701 og III. 417). — Andet Oplag. Bergen 1880. 8.
Om Religionsfrihed og Oplysning i Norge fra katholsk Standpunkt. Følgestrift efter Storthingets Diskussion den 17de Novbr. 1865 og Forberedelse til Fremtiden. Chra. 1866. 8. 64 S. (Anm. (af F. Bætzmann) i Aftonbladet 1866. No. 224).
En Discussion i Bergen om Bøn for de Afdøde og Skjærsilden, med Bemerkninger. Chra. 1872. 8. 80 S.
Foredrag over Nadverlæren, holdt i St. Paulskirken den 4de Februar 1877 mod Hr. Pastor Hersleb Walnums Angreb. Bergen (1877). 8. 40 S.
Om to Slags Jesuiter. (Separataftryk af Bergensposten.) Bergen 1877. 8. 16 S.
Dr. Grauls Forvanskninger i Fremstillingen af den katholske eller almindelige Christendoms Lære, paaviste, gjendrevne og modbemærkede af J. D. P. Stub.Bergen 1886. 8. 4 Bl.. 72 S.
I Bergensposten 2961, No. 47 og 48 : Brev til Redaktionen (om katholske Bibellæsninger, med Svar til en anonym Anmelder (Pastor Rasmus Lampe) af hans Bog “Ledsagelse fra Fordomme”, se ovfr.).
I Morgenbladet No. 247 : Svar til Provst Krogh i anl. af hans Opsats i No. 223 om de kirkelig-katholske Anskuelfer angaaende Nationalitetsbevægelsen; No. 289 : Om de kirkelig-katholske Principers Indflydelse paa Enhed i Nationalitet. — No. 258 : Nogle ærbødige Spørgsmaal ang. Grundfejl i et Kirkevæsen.
Foruden denne litterære Virksomhed i Fødelandet har han udfoldet en omfangsrig Forfattervirksomhed i Frankrige og Italien, hvorom følgende, dog neppe helt udtømmende, Oplysninger kan gives :
Breve esposizione della vita del B, Allesandro Sauli, Barnabita. Torino 1843. 16. 120 S. (Anonymt).
Prospetto della storia della filosofia. Torino 1844. Fol. 1 Ark.
La Scuola di Maria nel suo mese di Maggio, meditationi con esempi. Torino 1856. 16. 450 S. (Anm. i Armonia, i Buona Settimana, o. a. Bl. s. A.) — 2 a. Edizione. Torino 1858. 16. — 3 a. Edizione. Torino 1863. 16.
École de Marie pendant le mois de mai, au moyen de la méditation des mystéres du Saint Rosaire, suivie de deux exemples par jour. Paris 1859. 16. 420 S.
Per l’inzigne miracolo del SS. Sacramento avvenuto in Torino il 6. Giugno 1453, Discorso. Torino 1857. 8. 32 S.
Il Sacerdote presso gli infermi e moribondi con norme per ogni pia assistenza fisica e morale ne’ vari casi ordinari e straordinari. Torino 1858. 8. 464 S. (Anm. i Armonia, i Buona Settimana, i Civilta cattolica, i Scienza e Fede s. A.) — 2a Edizione. Torino 1861. 8.
Le Prétre auprés des malades et des mourants. Paris 1866. 8. 464 S. — 2 e édition. Paris 1872. 8.
I modi di far bene e star bene : Conversazioni populari. Torino 1859. 16. 240 S. (Anm. i Civilta cattolica, i Buona Settimana s. A.)
Narrazioni edificanti ed istruttive tratte dalla storia ecclesiastica. I. II. Torino 1860—1863. 16. 716 S. (Største Delen as dette Værk var tidligere trykt i «Buona Settimana»).
L’Addio al protestantismo Milano. 1864. 8. (Oversættelse af hans norske Skrift «Ledsagelse fra Fordomme osv.»)
Sulla societa della pia modestia in Piacenza. Dizcorzo. Torino 1864. 8. 24 S.
Meditazioni per gli Ecclesiastici in tutti i giorni dell’ anno. I—IV. Torino 1864. 8. 2380 S. (Rec. i Unita cattolica, i Buona Settimana, i I’Osservatore cattolico, o. fl. Bl.)
Meditations ecclesiastique; pour tous les jours de l’annee. T. I—4. Paris 1866. 8, 2200 S.
Sulle missioni norvegiesi. Discorso. Napoli 1865. 8, 32 S.
Histoire d’un Norwégien, racontée par lui-meme. Paris (Abbeville) 1878. 8. VIII S., 404 S., 1 Bl.
Sammen med Boghandleren Tortone i Turin grundlagde han 1859 det religiøse Ugeblad Buona Settimana, hvori han i Løbet af 15 Aar skrev en stor Mængde Artikler, bl. a. om Kirkens Historie fra St. Peter til Pius IX.