ole nielsen hauge

 

– var Hans Nielsen Hauges eldre bror.

– fra H.G. Heggtveits bokverk : “Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie”. Første Bind – Første Halvdel 1796 – 1820.

 

– fra s. 146 :

Som en velsignet Frugt af Hauges Virksomhed i Hjembygden og Fødeegnen fremstod en Række tildels endog fremragende Lægprædikanter. Ved personlig Paavirkning blev hans to Brødre Ole og Mikkel Hauge opvakte til nyt Liv.

Ole var ikke lidet ældre end Hans, født i 1764 (7 år eldre), og havde allerede i flere Aar været Lensmand i Tune, da han 1796, samme Aar som Broderen, kom til religiøst Gjennembrud.

Han renskrev til Trykken Hauges første Bog : “Betragtning over Verdens Daarlighed” og raadede denne til at stryge eller dæmpe adskillige skarpe Udtryk. Han begyndte ikke længe efter at virke ved Samtaler og Guds Ords Forkyndelse  baade i Tune og den nærmeste Omegn. Af et kristeligt Vennebrev, dateret Hauge 16. Mai 1800, fremgaar, at han havde sine Fristelser og aandelige Kampe; han tilføier : ” Ak ! give Gud for Jesu forbarmende Naades Skyld, at jeg maa overvinde det alt efter Guds Vilje“.

Han formaner sine Venner saaledes : “Ligesom Gud, vor himmelske Fader, kaldte Abraham ud fra Ur, til et Land, som flød med Mælk og Honning, hvor han maatte være en Fremmed og dog æde Landets Fedme, saaledes har han og kaldt Eder ud fra denne Verdens elendige og forvirrede Ur (som er fuld af onde Lyster og Begjæringer, Hovmodighed, Øienslyst, Vellyst, Overdaadighed og Kjødets Lyst) til det aandelige Kanaan for at dyrke det som rette Agermænd, men være fremmede som Abraham og dog æde Landets Gode, som er den uskatterlige Guds saliggjørende Naade, som Guds Aand aabenbarer for deres Sjæle ved hans Ord, der er sødere end Honning og Honningkage og som den usvigelige Melk for nyfødte Børn. Gud af sin Naade styrke Eder at blive mere og mere lykkelige til at dyrke Guds Ager, saa at mange Sjæle maatte plantes i Kristi Vingaard, og vi samtlige komme til at smage og se, at Herren er god”.

Han opsagde sin Lensmandsbestilling efter at have forestaaet den med Dygtighed i 22 Aar, særlig fordi den lagde Hindringer iveien for hans kristelige Virksomhed, men ogsaa af den Grund, at han  haabede paa anden Maade bedre at kunne sikre sin Fremtid. Efter et Ophold paa Eker Papirmølle, blev han Kjøbmand i Christianssand, men flyttede senere til Drammen, hvor han ogsaa drev Handelsforretning.

Paa begge Steder levede han stille; M. (Mads) Wefring skriver i sine Erindringer fra sin første Reise i 1835 : “Hauges Broder, Ole Nielsen, levede og boede dengang i Drammen. Jeg talte flere Gange med ham; han var af et stille og sagtmodig Væsen og bar Præg af at have gjennemgaaet Prøvelser. Da han blev præsenteret for mig som Hauges Broder, gjorde hans Person et stærkt Indtryk paa mig. Det var, som om jeg i ham skulde se Broderen. Jeg vidste, at de havde staaet som aandelige Brødre og Stridsmænd fra den første Tid af, da Guds Naades Lys oprandt for dem. Han levede ikke længe efter hin Tid.

Ole Nielsen omtales af de Gamle som en forstandig, bestemt og sindig Mand. Enkelte mente, at hans Kjøbmandsskab svækkede hans Kristenliv. Han døde som Høker (småhandler) paa Bragernæs den 19. Februar 1836.

(Les om broren Mikkel her)

Skriv inn søkeord..