– 1814-1880; Sjette Bind – sidene 575 – 591 :
Wexels, Wilhelm Andreas, Søn af daværende Forvalter ved Glasmagasinet i Kjøbenhavn, fra 1809 Administrator ved Glasværkerne i Norge Frederik Nannestad Wexels (f. paa Nannestad Prestegaard 1 Novbr. 1759, død 23 August 1825) og Bolette Cathrine Balling (f. i Danmark 8 April 1765, død 1809), blev født i Kjøbenhavn 29 Marts 1797.
Til Norge, fortæller han selv (Skilling-Magazin 1852, S. 2), «ledtes tidlig mine Tanker, naar jeg som Barn hørte om Familien deroppe om norsk Trofasthed og Kjækhed, og saae de flere Nordmænd, som jævnlig vankede i mine Forældres Huus».
Hans Forældre havde først bestemt ham til Sjøkadet, og i 1807 gjorde han en Rejse til Norge for at prøve Sjøen; men denne Plan blev hurtig opgivet, og etter Hjemkomsten blev han indsat paa Metropolitanskolen i Kjøbenhavn. «Under den barnlige Alders Tilfredshed», fortæller han (l. c. (betyr : på nevnte sted, dvs. i Skilling-Magazin)), «yttrede sig tidlig en alvorligere og stillere Charakteer end hos de fleste af mine Jevnaldrende, til Deeltagelse i hvis Bedrift og Lege jeg aldrig følte den Tilbøielighed, som til at sysle for mig selv».
Efter Moderens Død og Faderens Bortflytning til Norge blev han tilbake i Kjøbenhavn sammen med en ti Aar ældre Broder, der dog døde allerede 1812, hvilket Dødsfald
– 576 –
gjorde et dybt og varigt Indtryk paa ham. Etterat han i Oktbr. 1814 havde taget Examen artium med Laud ved Kjøbenhavns Universitet, drog han i Slutten af samme Aar til Norge, hvor han i 1815 blev immatrikuleret ved Universitetet i Kristiania; han tog her Examen philosophicum med Laud i 181 6 og begyndte derefter strax paa det theologiske Studium.
«Skjønt mit Øie endnu», siger han (l. c. S. 3), «uaktet den christelige Religionsundervisning, som jeg havde modtaget paa Skolen, var lukket for Christendommens Betydning, saa var det dog som om mit hele Sind, min hele Livsindividualitet drog mig til Theologien og til «at blive Præst». Nogen bevist Rationalisme havde ingensinde udviklet sig hos mig, men først under min Syslen med Studiet aabnedes mit Øie for Christendommen».
Navnlig var det Professor S. J. Stenersens Forelæsninger, som egentlig først vakte Forestillingen hos ham om Kristendommens Herlighed. Han holdt sin første Prædiken 3dje Onsdag efter Paaske 1817 i Vor Frelsers Kirke, prædikede derefter af og til saavel i Byen som paa Landet, «og ligefra Begyndelsen af havde mine Prædikener en orthodox christelig Charakteer» (l. c).
I Decbr. 1818 tog han theologisk Embedsexamen med Laudabilis et quidem egregie (d.e. laudabilis, som var høyeste karaktertrinn etter forordningen av 11. mai 1775 og som det norske Universitet fra 1811 antok/red.), prædikede til Dimis 17 Februar 1819 (Laud) og aflagde to Dage efter den kateketiske Prøve med Udmærkelse.
Allerede 4 Maj s. A. blev han udnævnt til Kateket ved Vor Frelsers Kirke i Kristiania, ved hvilken Kirke han derefter virkede hele sit Liv.
«Hvad min Indsigt i Christendommen angaar», siger han (l. c), «da voxede den efterhaanden deels ved den Erfaring, som Embedsførelsen og en bestandig Sysselsættelse med Guds Ord og christelig religiøse Gjenstande, i Forbindelse med mit indre Livs Tilstande og Gang, gav, deels ved Manuduction (undervisning/red.) af yngre Theologer til Embedsexamen, deels ved Omgang med christelige Venner, deels endelig ved Læsning af christelige Skribentere. Blandt disse maa jeg i Besynderlighed nævne N. F. 8. Grundtvig, det store Vidne i Norden, hvem ogsaa jeg skylder saa ubeskrivelig Meget med Hensyn til hvad jeg ved Guds Naade maatte besidde af christeligt Syn, og hvem jeg først i Evigheden vil kunne takke efter Hjertets Drift for kvad kan har været mig under mit aandelige Livs Udvikling. I hiin Tid, hvori min første Virksomhed som Ordets Tjener falder, var iøvrigt endnu, navnlig for den saakaldte dannede Classe, den i sin Ret efter den lange Vantroens Periode fremtrædende Christendom noget saa Fremmed, at min luthersk-rettroende Prædiken kaldtes «en ny Lære», og at Spot, Forbittrelse eller medlidende Beklagelse i Forbindelse med de forunderligste Domme ledsagede mit Vidnesbyrd, medens dette dog paa den anden Side hos en liden Kreds af stadige Tilhørere fandt en venlig Modtagelse».
Til hans Embede hørte foruden Prædikepligten ved den ugentlige Altergang ogsaa
– 577 –
Religionsundervisningen i Borgerskolens øverste Klasse, og af denne Skoles Bestyrelse var han Medlem 1822—1823 og 1847 — 1866.
Da Stiftsprovst Lumholtz døde allerede tre Uger efter W´s Ordination, maatte han i 1 1/2 Aar bestyre hele Sogneprestembedet, ligeledes forrettede han som residerende Kapellan ved Ledighederne i 1822 og 1833—34, og fra 1823 fik han Adgang saavel til at antage Konfirmander som til at udføre Skriftemaal.
Den 13 Novbr. 1846 blev han udnævnt til residerende Kapellan ved Vor Frelsers Kirke, i hvilket Embede han 13 Oktbr. 1851 fik sin ældste Søn Frederik Nannestad Wexels (f. 18 Juni 1826, død 2 Juni 1866, — jfr. Kirkel. Folkebl. 1866, S. 185—86) til Personelkapellan.
Ved Provsternes Stemmegivning paa Biskoper faldt der gjentagne Gange (1842, 1845, 1848) Stemmer paa ham; sidste Gang fik han endog 54 Stemmer af de afgivne 57, og Regjeringen spurgte ham, om han vilde modtage Udnævnelsen, men han afslog dette «saavel af ydre som indre Grunde».
Efterat det praktisk-theologiske Seminarium var blevet anordnet ved kgl. Resolution af 19 April 1849, blev han af Kirkedepartementet antaget som Lærer i Pastoraltheologi, hvilket Hverv han dog formedelst sine øvrige forøgede Forretninger i Juni 1851 saa sig nødt til at frasige sig.
Han var Medlem af den departementale Komité af 17 Decbr. 1839 til Omarbejdelse af Pontoppidans Forklaring, af den kgl. Kommissjon af 12 Februar 1841 angaaende Grænserne for Religionsfriheden og af den kgl. Kommissjon af 13 Novbr. 1843 til Revisjon af Lovforskrifterne for Dissentersamfund.
Han var Formand i Kristiania Skolekommissjon fra 1849 til sin Død. Han var Medlem af den midlertidige Bestyrelse for det til kristelige Undervisnings- og Andagtsbøgers Udgivelse af det norske Bibelselskab stiftede Fond fra Oprettelsen i 1820 indtil et fast Selskabs Grundlæggelse i 1825 og derefter af dette Selskabs Hovedbestyrelse i en lang Aarrække; han var i 1826 med at danne den første Missjonskomité i Kristiania, som nedlagde sin Virksomhed 1846, og paa et Menighedsmøde i Kristiania 24 Maj 1852 valgtes han til Medlem af en Komité til at istandbringe et Udvalg af Salmer til Brug ved Siden af den «evangelisk-kristelige Salmebog».
Han blev 7 Januar 1843 val til Medlem af det kgl. norske Videnskabers Selskab i Throndhjem, og ved Olavs-Ordenens Oprettelse blev han 21 August 1847 udnævnt til R. St. O. O. «for Fortjenester som Embedsmand og i videnskabelig Henseende».
I Anledning af hans 40-Aars Jubilæum som Prest blev der den 4 Maj 1859 overrakt ham fra hans Menighed en Sum af ca. 4400 Spd. til et Legat med hans Navn, som han derefter bestemte til Understøttelse for trængende theologiske Studenter ved Universitetet.
Han holdt sin sidste Prædiken Søndag 6 Mai 1866, blev syg et Par Dage efter og døde 14 Maj s. A.
– 578 –
Til Belysning af hans kirkelige Stilling hidsættes nogle Old af Sogneprest Thv. Klaveness’s Tale ved Kristiania Stiftsmøde den 25 Marts 1897, som i sin Tid vakte megen opsigt (Morgbl. 1897, No. 184) :
«Det var en Guds Naade mod Norge, at dets nyoprettede Universitet strax fik et theologisk Fakultet, som baade stod paa kristelig Grund og var aandsmæssigt nok til at paavirke den studerende Ungdom. Derfra udgik i Aarhundredets første Trediedel en Presteslægt, hvis skjønne Gjerning det var at bygge vor af Rationalismen ormstukne Kirke op paa Kristentroens Grund, saa den kunde blive et velsignende Fredens Hjem for det Folk, som netop da var staaet op til en ny Dag. Inden denne Presteslægt blev Wexels det aandelige sentrum. Han var denne Slægts ideelle Repræsentant, og han var dens belivende Sjæl. Han var det ikke i Kraft af nogen særlig fremragende Begavelse. Han var det i Kraft af en udpræget kristelig Personlighed. Han blev kristelig vakt ved Universitetet; han fik sit Syn klarnet og sin Aand befæstet ved Grundtvig, den mægtigste Repræsentant for levende Kristendom, Norden dengang ejede. Det, som han saaledes optog i sig, gav han sit Hjerte, sin Haand, sin Mund, sit Liv; det prægede hans Fremtræden, og det gav sig et klart og ædelt Udtryk i alt, hvad han talte og skrev. Han var en af de mest helstøbte Presteskikkelser, den norske Kirke nogensinde har ejet. Derfor var han ogsaa gjennem lange Tider den norske Kirkes aandelige Hoved. —— De af os, som har siddet under Wexels’s Prækestol, vil vist sande det : denne stilfærdige Forkyndelse, fremført med Spæd Røst og blød dansk Udtale og monotont foredrag, — der var Kraft i den. Den bøjede; den gjorde liden og ringe; for den stillede det kristelige Ideal frem i hele dets rene Skiønhed. Men den knugede ikke; nej, den lægede og trøstede og gav Mod og Lyst. —Saaledes var Wexels´s Præken; saaledes var hans Andagtsskrifter, som var spredte rundt om i de tusen Hjem; saaledes var de mange Breve, han vexlede med søgende og bange og lidende over det hele Land.
— — Saa kom Femtiaarenes Vækkelse. Den prækede Korstog mod de gamle Prester og mod Grundtvigianisme og mod Wexels, de gamle Presters og Grundtvigianismens Hoved. Mange af os har i sin Tid deltaget i det Korstog, om ikke offentlig, saa i de private Kredse. Nu ser de fleste af os tilbage derpaa med andre Øine, end vi dengang saa med. Nu tilstaar nogen og hver af os, at de Domme, vi dengang fældede med ungdommelig Selvsikkerhed, de var ukjærlige, og de var letsindige, og de var onde, og det bør os at gjøre Bod for dem. Ja det bør den norske Menighed at gjøre Bod ved Wexelss´s Grav».
Gift 5 Novbr. 1823 med Hedevig Elisabeth Lund (f. 11 April 1801, død 26 Marts 1830), D. af Forvalter ved Svelviks Glasværk Milter L. og sin Mands Søskendebarn Maren Brøcher Wexels (død 9 Decbr. 1827).
[P. A. Jensen;] Nogle Erindringer fra Wilhelm Andreas Wexels’s Jordefærd, den 18de Mai 1866. [Kra. 1866.] 8. 16 S. — E. Mau : Præsten W. A. Wexels´s Liv og Virken tilligemed en Smule norsk Kirkehistorie, fremstillet og udgivet. Kra. 1867. 8. 2 Bl., 387 S. (Jfr. Morgbl. 1867, No. 59 af E. Mau.
– 579 –
Anm. [af F. Bætzmann] i Aftbl. 1867, No. 251 og 252, jfr. No. 260 af O. Arvesen, No. 261 ak J. F. Dietrichson, Tilsvar i Aftpst. No. 263; i Morgbl. s. A. No. 294; [af D. Thrap] i Folkevennen XVII. 318—25; af O. Røst i Den norske Folkeskole, 3. R. IV. 174—75; i d. Fædrelandet 1868, No. 57). — Aug. T. Deinboll : Wilhelm Andreas Wexels. Særaftryk af Bladet : «For frisindet Kristendom». Kra. 1886. 8. 24 S. (Anm. i Luth. Kirketid., 5 R. I. 410). — D. Thrap : Wilhelm Andreas Wexels. Livs- og Tidsbillede.(Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1905. No. 6.) Chra. 1905. 8. 2 Bl., 173 S.
Selvbiografisk Skitse i Skilling-Magazin 1852, S. 1 — 7 (med hans Portræt). — Biografi mcd Portræt i dansk Illustr. Tid. II. (1860—61), S. 363—64 af Ludvig Wagner; i Illustr. Nyhedsbl. 1864, S. 241—43; i Anhang til A. Weenaas’s Kirkehistorie, S. 63 —78.
— Nekrologer i Morgbl. 1866, No. 136, jfr. No. 137; i Aftbl. No. 112, jfr. No. 115; i Aftpst. No. 109, jfr. No. 117 og 118; i Chra. Intell. No. 110; i Dølen IV. No. 34, optrykt i A. O. Vinjes Skrifter i Utval I. 470—71; af O. Arvesen i Kirkl. Folkebl. 1866, S. 153—54, med O. Domaas’s Afskedsord i Hjemmet ved W´s Baare S. 162—65 og Brev fra en Lægmand S. 358—60; i Den norske Folkeskole, 3. R. I. 375—76; i dansk Fædrelandet 1866, No. 112; Mindetale al Ferd. Roll i Morgbl. 1867, No. 15 o. fl. 81.
— Jfr. Nord. Conv.lexikon, 3. Udg., VI. 983—84; Nord. familjebok XVII. 803 af E. H.[artmann]; Salmonsens ill. Konvers. Leksikon XVIII. 570—71 af O. A. Ø.[verland]; Dansk biogr. Lexikon XVIII. 470—71 af v. Thrap; H. Jæger’s III. Norsk litteraturhist. II. 464—66 og Till., S. 7—9 (med Portræt);
B. Svendsends Mskr. i Univ.-Bibl., No. 568 in-4to, I. 487— 92; L. Svendsen : Oplysninger ang. Kirker i Chra. Stiftsprovsti, S. 15: Lilleh. Tilskuer 1844, No. 62; Dansk Kirketid. IV. 812— 16; Chr.sands Tid. 1887, No. 126; Aftpst. 1897, No. 229; Dagbl. s. A. No. 86 af H. Lunde; Dagsavisen s. A. No. 5 af A. Chr. Bang; Morgbl. s. A. No. 184 (Tale af Thv. Klaveness); Stavgr. Avis s. A. No. 73 og 74; Bud til Menigmand 1878, S. 113— 19 af H. Wexelsen; Nord. højskoleblad 1874, S. 257 —66, 427—28, 490, 507—8 og 523 af Olaf Røst; Magne 1882, 3. 132—33 og 165—67 af Olaf Røst; Magne 1895, 3. 276—83 og 381—82 af Olaf Røst; Ludvig Helveg, et Mindeskrift udg. af L. Schrøder (Odense 1884), S. 77—83; Norskt høgskuleblad I. 227—29; [V. A. Wexelsen:] Fra presten Fr. Wexelsens liv og gjerning, 8. 11-12, 14— 15, 59—65, 73 og 75; For kirke og kultur IV. 139—47 af M. W.[exelsen]; s. Bl. X. 401—2 og Morgbl. 1903, No. 402 af Christopher Bruun; Morgbl. 1901, No. 620 efter Tale af Thv. Klaveness; Briefwechsel zwischen H. L. Martensen und J. A. Dorner I. 278; Kirkl. Folkebl. 1867, S. 272 af S. J. Stenersen; H. Brun : Biskop N. F. S. Grundtvigs Levnetsløb I. 425—50 o. fl. St.; Benedicte Arnesen-Kall : Livserindringer 1813— 1857, S. 159 —60 og 166—68; Den danske Højskole III. 332, 337—39, 390 og 407—8; A. E. Vang : Kort Udsigt over en Skolelærers Levnetsløb, S. 131; Danskeren VII. 269—80 og 333—56 af Fr. Wexelsen; Edv. Mørch : Kristianiaminder, S. 72—74; Vilhelmine Ullmann : Fra Tyveaarene, s. 56 og 96—97; Johanne Vogt : Statsraad Colletts Hus, S. 105 —7; Bispinde Henriette Gislesens Breve, S. 13, 27, 74, 92 og 181; Breve fra og til C. Hostrup, S. 411—12 og 460; norsk Hist. Tidsskr., 4. R. IV. 311; Aftbl. 1859, No. 103; Morgbl. 1859, No. 122, 135 og 213.
— Digte til eller om ham er trykt i Kirkl. Folkebl. 1862, S. 129—30 af C. A. H.[ansen] ; i s. Bl. 1863, S. 97 af C. A. Hansen; i s. Bl. 1864, S. 105 af O. Arvesen;
– 580 –
i s. Bl. 1865, S. 105 af C. A. Hansen; i Nogle Erindringer fra W´s Jordefærd, S. 3—5 og 15—16 af P. A. Jensen (ogsaa trykte i Morgbl. 1866, No. 133 og 137 og i andre Blade); i Kirkl. Folkebl. 1866, S. 154— og 35—58 af O. Arvesen; S. 161 af O. Oftedahl; S. 193 af A. Reitan; s. Bl. 1869, S. 407—9 af S—n.; i Morgbl. 1865, No. 193 A af A. Munch.
— Hans Portræt, malet af Görbitz (Johan G. fra Bergen/red.), er udgivet i Lithograhi af E. Bærentzen & Co.
— Et Monument paa hans Grav med Portrætbuste i Marmor af Billedhugger Borch blev rejst ifølge Subskriptionsindbydelse (Morgbl. 1868, No. 73) og afsløret 24 August 1869, jfr. Morgbl. 1869, No. 234, Kirkl. Folkebl. 1869, No. 545— 53, af O. Domaas og særskilt trykte Sange af A. Munch og O. Arvesen.
Indbydelse (til at danne et Selskab til christelige Underviisnings- og Andagtsbøgers Udgivelse. Chra. 1820.) 4. 6 S., 1 Bl. (Uden særskilt Titelblad. Underskrevet af W. sammen med P. Holst og A. F. Hofgaard, optrykt i Beretning fra Selskabet for christelige Underviisnings- og Andagtsbøgers Udgivelse, om dets Oprindelse, Organisation og Virksomhed indtil 30te Septbr. 1826, S. 9—18).
Julegave for Aaret 1821. Chra. 12. 4 Bl., 255 S., 1 upag. S.
Prædikener. Chra. 1822. 8. 4 Bl., 255 S.
Jesus i det huuslige Samfund. Prædiken paa 2den Søndag efter Hellig 3 Kongers Dag 1823. (Text : Joh. Ev. 2 c. 1 til 12 v.) Chra. 8. 16 S.
Fem Juleprædikener. Chra. 1823. 8. VIII S., 70 S.
Prædiken, holden i vor Frelsers Kirke første Søndag efter Paaske 1825 til Aftensang. Hvo der er af Gud, hører Guds Ord — (Joh, 8, 47). Chra. 1825. 8. 15 S.
Andagts-Bog for Menigmand, samlet. Udgivet af Selskabet for christelige Underviisnings- og Andagts-Bøgers Udgivelse. Chra. 1826. 8. 136 S. — Andet forøgede Oplag. Chra. 1828. 8. — Tredie Oplag. 1830. — Fjerde Oplag. 1831. 8. 11 Ark. — Femte Oplag. Chra. 1835. 8. 176 S. — Sjette Oplag. Chra. 1842. 8. 176 S. — Syvende Oplag. Chra. 1845. 8. 176 S. — Ottende Oplag. Chra. 1851. 8. 176 S. — Niende Oplag. Chra. 1855. — Tiende og forøgede Oplag. Chra. 1861. 8. 208 S. (Anm. i Kirkl. Folkebl. 1861, S. 231—32; af A. Feragen i Den norske Folkeskole, N. R. V. 174). — Ellevte Oplag. Chra. 1866. 8. 208 S. — Tolvte Oplag. Kra. 1879. 8. 208 S. — Trettende Oplag. Kra. 1892. 8. 208 S. —– 6. Oplag. Faaborg 1876. 8.
Attuækkæn illuarsautiksæt illegeennut opertunnut, kattersorsimarsut W. A. W., månale nuktersimarsut P. Kraghmit. Kbh. 1850. 8. VIII S., 206 S., I Bl. (Grønlandsk Oversættelse af frg. Bog).
Dr. Martin Luthers større Katechismus, oversat og med Anmærkninger ledsaget. Chra. 1828. 8. 196 S. — Andet «forandrede Oplag. Chra. 1829. 8. 196 S. — Tredie Oplag. Chra. 1843. 8. 184 S. — Fjerde Oplag. Chra. 1846. 8. 188 S. — Femte Oplag. Chra. 1853. 8. — Sjette Oplag. Chra. 1857. 8. 164 S.
En christelig Postille, sammendragen af Dr. Martin Luthers Kirke- og Huus-Postiller, og indeholdende en fuldstændig Forklaring over alle Søn- og Fest-Dages Evangelier, samt ti Faste-Prædikener. Udgiven (af W. A. Wexels) ved Selskabet for christelige Underviisnings- og Andagts-Bøgers Udgivelse. Chra. 1828. 8.
– 581 –
— Andet Oplag. Chra. 1831. 8. XI.VIII S., 948 S. — Tredie Oplag. Chra. 1855. 8. XI.IV S., 630 S.
Tanker over og i Anledning af Hr. Statsraad Treschows Bog «Om Christendommens Aand eller den evangeliske Lære», udgivne i Breve, som et Gjenmæle mod bemeldte Bog. Chra. 1828. 8. 128 S. (Afsnittet S. 80-123 er forfattet af Brødremenighedsforstanderen N. J. Holm. Bogen blev anm. i Morgbl. 1828, No. 341, jfr. No. 348 og 349, 1829, No. 31 af Tartuffe (d.e. H. Wergeland) og No. 42; rec. (af H. N. Clausen) i dansk Maanedsskr. f. Litt. II. 360—66; i I. K. Høst’s Nordisches Museum, Kbh. 1829, S. 137—39. Til Svar paa W´s Skrift udgav Treschow i 1828 et «Anhang» til sin Bog).
Bemærkninger ved Anhanget til Bogen «Om Christendommens Aand eller den evangeliske Lære». Chra. (Febr.) 1829. 8. 88 S. (Jfr. Morgbl. 1829, No. 58, 69 og 84; se ovfr., V. 805).
Martin Luthers Bekjendelse om Jesu Christo, samlet af hans Skrifter og med et Forord udgivet. Chra. 1829. 8. 36 S.
Bekjendelsen, som ei Tiden omskifter. En liden Jubelgave for Sandheds Venner, i Anledning af den augsburgske Confessions Overleverelse d. 25de Juni 1530, og med Hensyn paa Kirkens Tilstand i Norge, udgivet. Chra. 1830. 8. 71 S.
En christelig Postille, uddragen af Dr. M. Luthers Kirke-Postille, og indeholdende en fuldstændig Forklaring over alle Søn- og Fest-Dages Epistler. Udgiven (af W. A. Wexels) ved Selskabet for christelige Underviisnings- og Andagts-Bøgers Udgivelse, og paa dets Forlag. Chra. 1830. 8. XX S., 771 S.
En liden Bibelhistorie for Børn, udarbeidet efter de hellige Skrifter. Chra. 1830. 12. 179 S. (Anm. i Morgbl. 1831, No. 24). — Andet Oplag. Chra. 1832. 12. — Tredie Oplag. Chra. 1835. 12. 142 S., 1 81. (Jfr. Spørgsmaale til Bestyrelsen af Christiania Borgerskole i Morgbl. 1836, No. 1, hvortil Svar i No. 78. Efterat denne Bogs Autorisation til Skolebrug i Henhold til Betænkninger fra Biskoperne C. (Christian/red.) Sørenssen og J. St. (Johan Storm/red.) Munch var blevet afslaaet ved kgl. Res. af 5 April 1831, blev 3. Udgave efter Betænkning af det theologiske Fakultet ved kgl. Res. af 9 August 1839 tilladt benyttet som Lærebog i Allmueskolen, jfr. Dep.-Tid. 1839, S. 628—32, Den Const. 1839, No. 237 og 253, Aftpst. 1904, No. 617 af D. Thrap; derefter udkom Tredie Udgaves andet Oplag. Chra. 1839. 12. 144 S., og i denne Skikkelse kom nye Oplag med faa Aars Mellemrum indtil Tyvende Oplag 1868. En norsk-amerikansk Eftertryksudgave efter 3. Oplag udkom i Inmansville, Wis. (Wosconsin/red.) 1854. 8. 127 S., 1 upag. S,, og en finsk (må være lappisk/red.) Oversettelse ved N. V. Stockfleth (Niels Vibe S./red.) i Kra. 1854. 8. 303 S. Jfr. Theol. Tidsskr. V. 626—27, hvortil W. i VI. 101—5).
Mine Forhandlinger med Postrøveren og Morderen, M. Petersen, efter Fleres Anmodning udgivne. Chra. 1832. 8. 59 S. — 2. Opl. 1832. — 3. Opl. Chra. 1841. 8. 56 S.
Dr. Martin Luthers Fortaler til Skrifterne i det gamle og nye Testamente, oversatte og med nogle Anmærkninger ledsagede. Chra. 1832. 8. 1 Bl., IV S., 154 S.
Thomas a Kempis om Christi Efterfølgelse. Fire Bøger. Fuldstændigen og uforandret efter Grundtexten oversat, samt med en Forerindring og korte Anmærkninger ledsaget. Chra. 1832. 8. VIII S., 232 S. — Andet Oplag. Chra.
– 582 –
1835. 8. VIII S.. 224 S., — Tredie Oplag. Chra 1855. 12. VIII S., 200 S. — Fjerde Oplag. Chra. 1869, 12. VIII S., 200 S.
Christelige Betragtninger med tilsvarende Psalmer. Til Brug ved Huus-Andagt udgivne. Chra. 1833. 8. 3 Bl., 294 S. 2 Bl. (Anm. i W´s Tids-Skrift f. Kirke-Krønike I. 382). — Andet uforandrede Op lag. 1844. — Tredie uforandrede Oplag, 1853. — Fjerde uforandrede Oplag. 1858. — Femte uforandrede Oplag. 1872. 8. 4 Bl. 296 S.
Opbyggelige Fortællinger og Betragtninger. Udgivne (ved W. A. Wexels) af Selskabet for christelige Underviisnings- og Andagts-Bøgers Udgivelse. Første Samling. Chra. 1833. 8. 1 Bl.. 96 S. — Andet Oplag. Chra. 1844. Anden Samling. Chra. 1835. 8. 96 S. — Tredie Samling. Chra, 1840. 8. 96 S. — Anden Udgave (af alle Samlinger). Chra. 1853. 8. 230 S. — Andet Oplag. Chra. 1863.
Psalme-Vers, udvalgte af vore ældre Psalmer til Brug for Børn hjemme og i Skolen (ved W. A. Wexels). Chra. 1834. 12. 24 S. — Andet noget forandrede Oplag. Chra. 1835. 12. 24 S.
Christnes Trøst mod Dødens Skræk. Prædiken, holden paa 16de Søndag efter Trinitatis 1834. Udgiven i Anledning af Cholera-Sygdommens Udbredelse til Bestyrkelse for Medchristne i Troe og Haab. Chra. 1834. 8. 16 S.
Et Par Ord til Minde om Stener Johannes Stenersen, Professor i Theologien, talte i vor Frelsers Kirke den 22de April 1835. Chra. 1835. 8. 11 S. (Ogsaa trykt i «Stener Johannes Stenersen. Mindekrands fra hans sørgende Disciple», Chra. 1835. S. 23—32).
Prædiken paa fjerde Søndag efter Paaske. Evang. Joh. 16, 5—15. Paanye i Trykken bekostet af Amund K. Brekke. Eegseth 1835. 8. 16 S.
Betragtninger over Herrens Bøn. Chra. 1837. 8. 1 Bl., 35 S. — Andet Oplag. Chra. 1847. 12. 36 S.
Betragtninger over Herrens Bord. Christiania Tractatselskabs Skrifter, No. 12. Chra. 1837. 8. (Uden særstilt Titelblad; senere udgivet som særeget Skrift) : Herrens Bord. Andet Oplag. Med et Tillæg af Bønner og Betragtninger ved Altergangen. Chra. 1851. 8. 21 S. — Tredie Oplag. Chra. 185?. 8. 24 S.
Om Gjenfødelsen og om den sande Retfærdighed. Tvende Betragtninger over Joh. 3, 1—15. og Matth. 5, 20. Udgivne som No. 14 af Christiania Tractatselskabs Skrifter. Chra. 1837. 8. 1 Bl., 26 S.
Religiøs-politiske Betragtninger fra christelig-moralsk Standpunkt. Et Indlæg i Dagens religiøs-politiske Kamp. Chra. 1837. 8. 47 S. (Jfr. Chr. Delphin’s «Et Sendebrev til Hr. Sogneprest Hesselberg», hvortil Inds. i Morgbl. 1837, No. 245, 247 og 248, Svar af C. Delphin i No. 286, 287 og 288 Till. samt Gjensvar af Inds. i No. 301, 305, 307 og 308).
Det gamle Testamentes apokryphiske Bøger. Gjennemseede og rettede efter Grundtexten (af W. A. Wexels). Chra. 1837. 8. 302 S.
Forklaring over Det nye Testamentes Skrifter. Første Deel, indeholdende Matthæus, Marcus og Lucas. Chra. 1837. 8. 2 Bl., 558 S., 1 Bl. — Anden Deel, indeholdcnde Johannes’s Evangelium og Apostlernes Gjerninger. Chra.
– 583 –
1839. 8. 2 Bl., 539 S. — Tredie Deel, indeholdende Paulus’s Breve til Romerne og Korinthierne. Chra. 1844. 8. 2 Bl., 289 S., 368 S. – Fjerde Deel, indeholdende Paulus’s Breve til Galaterne, Epheserne, Kolossenserne, Philippenserne og Thessalonicenserne. Chra. (1846-) 1854. 8. 3 Bl., 200 S., 199 S., 171 S.
Apostelen Paulus’s Brev til Menigheden i Rom, forklaret. Andet uforandrede Oplag. Chra. 1849. 8. 1 Bl., 291 S.
Johannes’s Evangelium og Apostlernes Gjerninger, forklaret. Nyt Oplag. Chra. 18S2. 8. 539 S.
Udsigt over Pastor N. J. C. V. Stockfleths Virksomhed i og for Finmarken. (Chra. 1839.) 8. 57 S. (Særtryk uden Titelblad af W´s Tids-Skrift for Kirke-Krønike III).
Christelige Psalmer, samlede, ordnede, bearbeidede, og, til Brug ved huuslig Andagt, og som et Bidrag til et vordende Psalmeværk for den norske Kirke, udgivne. Chra. 1840. 8. XVIII S.. 394 S. (Jfr. Den Const. 1840, No. 189, 193 (af W.) og 196; anm. J. Kaurin) i Morgbl. 1841, No. 31 Till.). – Andet Oplag. Chra. 1844. 8. XX S., 390 S., 12 S. — Tredie forøgede og omarbeidede Udgave (med Titelen : Christelige Psalmer fra ældre og nyere Tid. Samlede). Med 71 Melodier. Chra. 1859. 8. VIII S., 470 S., 24 S. (Anm. Fr. Wexelsen) i Kirkl. Folkebl. 1859, S. 265—69).
Udvalg af christelige Psalmer til Brug ved Religionsundervisningen. Chra. 1845. (Anm. i Morgbl. 1845, No. 62). — Andet Oplag. Chra. 1848. — Tredie Oplag. Chra. 1850. — Fjerde Oplag. Chra. 1851. 12. 64 S. —Femte Oplag. (Med et Tillæg). Chra. 1854. 12. 72 S. — Sjette Oplag. Chra. 1819. – Syvende Oplag. Chra. 1867. 12. 72 S.
En liden Psalmebog for Børn, bestemt til Brug saavel hjemme som især i Skolen. Uddragen fornemmelig af Wexels’s «Christelige Psalmer» ved C. J. Zimmerling. Chra. 1845. 8. 48 S. — Tredie Oplag. Chra. 1860. 8. 68 S., 2 Bl.
Ord, talte ved Jakob Christlieb Schandorffs Kiste den 11 October 1842. (Chra.n. A. (neste år ?/red.)) 8. 2 Bl. (Uden særskilt Titelblad. Anonymt).
Christelige Trøstebreve for bekymrede Hjerter, samlede og udgivne. Chra. 1844. 8. 71 S. — Andet Oplag. Chra. 1853. 8. 2 Bl., 88 S. — Tredie Oplag. Chra. 1869. 8. 95 S.
Giver Keiseren, hvad Keiserens er, og Gud, hvad Guds er. Prædiken paa 23de Søndag efter Trefoldighed 1844. Udgivet efter Anmodning og som et lille Indlæg i Sagen om Religions-Frihed. Chra. 1844. 8. 20 S. (Anm. i Nordlyset 1845, No. 1).
Udtog af Dr. Erich Pontoppidans Forklaring, omarbeidet af en dertil naadigst nedsat Commission. Autoriseret Udgave. Chra. 1844. 8. 124 S. Denne Forklaring var udarbeidet af den under 17 Decbr. 1839 nedsatte kgl. Kommissjon bestaaende af Wexels samt Professorerne Chr. Keyser og J. Kaurin, der tillige udarbeidede ny Udgave af Luthers lille Katekismus og reviderede de ældre Udgaver af saavel Forklaringen som Katekismen, og ved kgl. Res. af 14 Juli 1843 blev alle disse fire Udgaver autoriserede som de eneste Lærebøger ved den anordnede Religionsundervisning; det blev samtidig tilladt enhver at lade trykke og udgive disse forskjellige Udgaver under Kirkedepartementets Tilsyn, og nye Oplag udkom derfor
– 584 –
stadig i en Række af Aar; jfr. Dep.-Tid. 1843, S. 513—521; Protokolkomiteens Indstilling af 30 Aug. 1845, 16, trykt i Morgbl. 1845, No. 246 Tillæg. Indførelsen af den «omarbejdede» Forklaring mødte imidlertid paa mange Hold stærk Modstand idet man fandt, at den gav Udtryk for adskillige Vranglærdomme, og. Anklagen herfor blev særlig rettet mod Wexels; jfr. A. Chr. Bang : Kirkehistoriske smaastykker, S. 284—94; Arne Garborg : Fred, S. 97—99; P. Blom : Beskrivelse over Valle prestegjeld, S. 103, Johannes Skar : Gamalt or Sætesdal, S. 33—34. Navnlig var der et enkelt Punkt, hvori Wexels allerede tidligere havde udtalt en fra den almindelige afvigende Opfatning idet han dels i sine «Christelige Betragtninger» fra 1833, dels og udførligere i sin »Forklaring til det nye Testamentes Skrifter» fra 1837 havde hævdet Muligheden af en Omvendelse efter Døden. Efterat denne Opfatning ogsaa var fremtraadt i den omarbejdede Forklaring, begyndte der en Række Angreb paa W., for det første særlig gjennem private Henvendelser, væsentlig i Form af krænkende anonyme Breve, og til Storthinget 1845 fremkom som Følge af et Andragende af Decbr. 1844 fra 110 Menighedslemmer i Kværnes Prestegjeld Forslag af 27 Febr. 1845 fra John Neergaard om, at Storthinget vilde ved en Komite lade undersøge, hvorvidt den omarbejdede Forklaring og Katekismus var overensstemmende med vore almindelige Troslærdomme, hvilket Forslag dog ligesaa lidet som et lignende Andragende af 24 Marts 1845 fra Lars K. Melle i Volden foranledigede nogen Beslutning fra Storthingets Side; jfr. Storth. Forh. 1845 VII. 56 og 195, IX. 294—95. Wexels annoncerede da i Morgenbladet, at han vilde udgive et Forsvarsskrift, og endnu før dette havde kunnet udkomme, fremkom et voldsomt offentligt Angreb paa ham i et anonymt lidet Skrift «Nogle Bemærkninger om Pontoppidans Forklaring, Udtoget og især den Omarbeidede», forfattet af en Skolelærer Bratten og trykt i Drammen i Begyndelsen af Decbr. 1845 (ikke, som almindelig angivet, først i Aaret 1846); W. kunde derfor tage til Gjenmæle agsaa mod dette Angreb i en Efterskrift til den Bog, som udkom 23 Decbr. s. A. :
Aaben Erklæring til mine Medchristne om min Anskuelse og Bekjennelse angaaende Christi Nedfart til Helvede og Muligheden af en Omvendelse efter Døden. Chra. 1845. 8. 164 S. (Anm. i Dansk Kirketid, I. 470—72). — Andet Oplag. Chra. 1847. 8. 168 S- — Tredie Op lag. Chra. 1873. 8. 155 S.
Dette Skrift fulgtes af en langvarig kirkelig og literær Fejde. Den omarbejdede Forklaring forsvaredes mod Brattens Angreb i A. Tannæs’s «Bidrag til Sandhedens Forsvar» (Chra. 1846) og J. Kaurin’s «Nogle Ord til den norske Kirke» (Chra. 1546);. jfr. Udtalelser af Biskop Arup (Jens L. Arup/red.) i Den Const. 1847, No. 32; men nye Angreb kom fra forskjellige Kanter. Endnu i 1846 udgav Jens Johnsen i Drammen «Nogle Sandheds Vidnesbyrd til Usandhedens Modbeviisning» og (anonymt) «Et Bidrag mod Wexels’s m. Fl´s Lære om at Gjenstridige kunne omvende sig efter Døden»; s. A. kom i to Oplag i Fredrikshald Olaus Nielsen’s «Nogle Ord om Veien til Livet». I Stavanger udkom i 1847 Sogneprest J. A. Mohr’s «Forsøg til en Fremstilling af den hellige Skrifts Lære om Kristi Nedfart til Helvede og Muligheden af Omvendelse efter Døden» og Skolelærer E. Tønnesen’s «Nogle Bemærkninger til Forsvar for Pontoppidans Forklaring»; Thelemarkingen Thomas Thomasen udgav i 1851 «Vidnesbyrd og Bekjendelser» mod Wexels. Olaus Nielsen fortsatte sin Agitation i sin fra 1848 udgivne «Kirkelig Tidende», og for Størstedelen gjennem ham indkom til Storthinget 1851 fra flere Menighedslemmer i 11 forskjellige Prestegjeld 12 Andragender om, at den gamle
– 585 –
Udgave af Pontoppidans store Forklaring «Sandhed til Gudfrygtighed» utelukkende maatte autoriseres som Lærebog; fra et enkelt Sted indkom en Protest fra Prestegjeldets Ordfører mod, at det af Enkelte indleverede Andragende maatte ansees for et Udtryk af Menighedens Mening om Sagen (Storth. Forh. 1851 VII. 354).
Disse Andragender blev af Storthinget 12 August 1851 oversendt til Regjeringen, og sammen med den særlig i Valle i Sætersdalen rejste Modstand mod den omardeidede Forklaring bevirkede de, at det efter Kirkedepartementets Indstilling ved kgl. Res. af 7 Oktbr. 1852 blev tilladt Menighederne at benytte de tidligere brugte Udgaver af de anordnede Lærebøger ved Religionsundervisningen; jfr. Dep.-Tid. 1852, S. 769—78 og 785—91.
Striden var ikke hermed afsluttet; den førtes tværtimod ud paa et stadig videre Omraade, men kan netop derfor ikke følges videre her.
Direkte Tilslutning til Wexels´s «Aaben Erklæring» har kun Sogneprest P. J. Dybdahl’s Skrift «Om Evangeliets Forkyndelse og mulig Omvendelse efter Døden» (Chra. 1857).
Religiøse Digte. Samlede og udgivne. Chra. 1845. 12. 76 S. — Anden forandrede Udgave. Chra. 1847. 16. 94 S. — Tredie og forøgede Udgave. Chra. 1858. 8. 108 S. — Fjerde Oplag. Chra. 1870. 8. 108 S. (Heri er 16 Digte af W.).
Udsigt over Jesu Christi Liv paa Jorden, med indledende og anvendende Betragtninger. Med 12 Staalstik. Chra. 1846. 4. 1 Bl., VI S., 306 S., 12 Staalstik. (Udkom i et Andet (Titel-) Oplag, Chra. 1847, og ogsaa i en Godtkjøbsudgave i 8. uden Staalstik). — 2 det Oplag. Chra. 1866. 8. Vil S., 427 S.
Christelig Huus-Postille eller Betragtninger til hver Søn- og Hellig-Dag i Aaret. D. 1—2. Chra. 1846. 12. Første Deel eller Vinter-Halvaaret. Fra første Ssndag i Advent til sjette Søndag efter Paaske. 3 Bl., VI S., 383 S., 1 upag. S. Anden Deel eller Sommer-Halvaaret. (Fra første Pintsedag til 27de Søndag efter Trinitatis). 2 Bl., 347 S., 1 upag. S. (Anm. i For huuslig Andagt V. 161—62; af J. F. Fenger i Dansk Kirketid. I. 645—48). — Andet Oplag. Chra. 1862. 8. VIII S., 648 S.
Missions-Psalmer. (Afsjungne ved det norske Missionsselskabs Generalforsamling i Christiania den 6te og 7de Juli 1846). Chra. 1846. 8. 11 S.
Prædiken paa 23de Søndag efter Trinitatis 1848. Chra. 8. 18 S.
Psalmebog, samlet og ordnet, samt med et Tillæg af Betragtninger og Bønner ledsaget. Chra. 1849. 12. X S., 444 S. (Anm. af en Almueskolelærer i Morgbl. 1849, No. 253, hvortil Svar i No. 263; jfr. W’s «Et Par Ord om min Salmebog» i Chra.-Pst. 1849, No. 308. I Slutningen af 1849 indkom til Kirkedepartementet et Andragende fra Presterne ved Kristiania Tugthus og Akershus Fæstnings Slaveri om Tilladelse til at ombytte den evangelisk-kristelige Salmebog med W’s, og efter Anbefaling af Kristiania Biskop (J.L. Arup/red.), der rigtignok ingenlunde vilde tilraade Indførelse af W’s Salmebog til Kirkebrug i en Menighed af sedvanlig Beskaffenhed, blev Tilladelsen midlertidig given 11 Januar 1850; Tilladelsen blev gjort endelig og tillige udvidet til Bodsfængslet i Kristiania ved kgl. Res. af 14 Juni 1851, jfr. Dep.-Tid. 1851, S. 441-43). — (2det Oplag) med Tillæg af Collecter, Epistler og Evangelier, Bønner og Betragtninger m. M. samlet og ordnet. Chra. 1851. 12. X S., 352 S., 153 S. (Jfr. Nationalbladet 1852, No. 27; Brev til en Ven ang. Salmesagen og den paatænkte Indførelse af W’s Salmebog i vor Frelsers Menighed af M. L. (andstad)
– 586 –
Chra.-Pst. 1852, No. 1305 og 1306, hvortil Nogle Bemerkninger (af H. Steensrud ?) i s. Bl. No. 1434 og 1435 med Gjenmæle af M. L. (Landstad/red.) i No. 1449). — Tredie Oplag. Chra. 1858. 12. X S., 504 S. — Tredie (efter Forf’s Død udgivne) Oplag. Chra. 1866. 8. VII S., 427 S.
Blik i den Christnes Liv. Sexten Prædikener. Chra. 1850. 12. 3 Bl,, 125 S. (Optrykt i W’s Vidnesbyrd fra Kirken. 1860).
Den norske Kirkes symbolske Bøger. Oversatte efter Grundtexten og udgivne efter Foranstaltning af Departementet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, ifølge dertil ved kongl. Resol. af 25de Juni 1849 given Bemyndigelse. (Ved J. Kaurin, A. W. Fangen og W. A. Wexels). Chra. 1851. 4. 51 S.
Et Fredens Ord om den tredie Troesartikels Lydelse. Chra. 1852. 12. 50 S. (Indlæg i Striden om den omarbejdede Forklaring; anm. i Den norske Tilskuer (1852), S. 213—15. hvortil S. 220 af W.; i For Fattig og Riig V. 161—66; i Chra.-Pst. 1852, No. 1270).
Den norske Kirkes symbolske Bøger i Grundtexterne. Udgivne efter Foranstaltning af Departementet for Kirke- og Undervisningsvæsenet ifølge dertil ved kongl. Resol. af 25de Juni 1849 given Bemyndigelse. (Ved J. Kaurin, A. W. Fangen og W, A, Wexels.) Chra. 1853. 4. VIII S., 103 S.
Foredrag over Pastoraltheologien. Chra. 1853. 8. 2 Bl., 342 S.. 1 Bl. (Anm. af A. Grimelund i Norsk Tidsskr. f. Vid. og Litt. 1854—55. S. 122—32; af Adolf Strøm i Den norske Folkeskole II. 185—90 og 199—205; i Chra. Pst. 1854, No. 1959; af J. F. Fenger og Red. i Dansk Kirketid. Vill. 642—52).
Prædiken paa sextende Søndag efter Trefoldighed 1853, under Hjemsøgelsen med Cholera. Indtægten vil tilfalde Fattige, der har lidt ved Cholera-Sygdommen. Chra. 1853. 8. 16 S.
Tillæg til den evangelisk-christelige Psalmebog. Besørget af en Menigheds-Committee i Christiania. Chra. 1854. 16. 2 Bl., 151 S. (Paa Menighedsmøde i Vor Frelsers Menighed 24 Maj 1852 valgtes en Komite, bestaaende af W. A. Wexels, A. Grimelund og Jørgen Moe, til at udarbejde et Salmebogstillæg, og dette Udvalg blev ved kgl. Res. af 10 Septbr. 1853 tilladt benyttet i samme Menighed ved Siden af den evangelisk-kristelige Salmebog; ved kgl. Res. af 5 April 1854 bemyndigedes Rigets Biskoper til at tillade Udvalgets Brug i de Menigheder, som fremførte Ønske derom, jfr. Dep.-Tid. 1854, S. 366—67. Nye Oplag udkom 1856. 8. 2 Bl., 122 S.; 1861. 8. 2 Bl.. 139 S.).
Om Daaben, især om Barnedaaben. Udgivet af Selskabet for christelige Underviisnings- og Andagtsbøgers Udgivelse. Chra. 1854. 8. 56 S. (Anonymt).
De tre Dage. Prædiken paa første Paaskedag 1854. Efter Anmodning udgivet. Indtægten tilfalder de Brandlidte i Skien. Chra. 1854. 8. 18 S. (Jfr. Chra. Pst. 1854, No. 2015; anm. i Dansk Kirketid. IX. 535).
Tredive Prædikener. Chra. 1855. 8. 4 81.. 240 S. (Jfr. Opfordringer i Chra.Pst. 1855, No. 2338, 2374 og 2563, hvortil Svar fra W. i No. 2339 og 2564; anm. i Dansk Kirketid. 1856, Sp. 333. Hele Samlingen er optaget i W’s Vidnesbyrd fra Kirken, 1860).
Om Allmueskolen og dens Gjerning. Et Ord til Forældre og Pleieforeldre, hvis Børn søge Christiania Almueskoler. Chra. 1857. 8. 21 S. (Underskrevet
– 587 –
S. 4 af Chra. Skolekommissjon : W. A. Wexels, F. Rode, Boyesen, O.F. Ebbell, Hartvig Nissen, J. H. Schwensen, F. T. Hefty).
Ole Vig (Sørgedigt) (Chra. 1857). 8. 1 Bl.
Om det bibelske Begreb af det almindelige Præstedømme. Et Foredrag i Christianias geistlige Forening. Chra. 1858. 8. 29 S. (Aftryk af Norsk Kirketidende; anm. i Kirkl. Folkeblad 1858, S. 137—41).
Vidnesbyrd fra Kirken. En Aargang af Prædikener udgivne i deres Hovedindhold. Chra. 1860. 8. XII S., 534 S, (Jfr. Chra. Pst. 1858. No. 276; anm. i Kirkl. Folkebl. 1860, S. 221—22; af O. A(rvesen) i Aftbl. 1860, No. 48).
Forhandlingerne paa det tredie skandinaviske eller nordiske Kirkemøde i Christiania den 29de, 30te og 31te Juli 1861. Udgivne efter Mødets Beslutning af den norske Bestyrelse ved W. A. Wexels. Chra. 1862. 8. 228 S. (Heri er af W.: Velkomstord S. 24—26, Fremstilling af det religiøse Livs Tilstande og Ytringer i Norge S. 26—50, Indlæg i den derpaa følgende Diskussjon om Grundtvigianismen S. 108—110. Jfr. Anm. i Norsk Kirketid. 1862, Sp. 313—15; af Fr. W.(exelsen) i Kirkl. Folkebl. 1862, S. 175—76. I Anledning af Ytringer af W. om Katholikerne i Norge udgav den katholske Præfekt Etienne Djunkowski og Pastor Antonius paa Tromsø i Septbr. 1861 et anonymt Flyveblad «Illustreret Svar til Wexels og andre protestantiske Medlemmer af Kirkemødet i Christiania», jfr. Norsk Retstid. 1862, S. 218, Norsk Kirketid. 1861, Sp. 585—86, Erklæring af I. C. Lichtlé i Morgbl. s. A. No. 264, hvortil Antonius i Tromsø Stiftstid. No. 83).
Ved Bogtrykker Christopher Grøndahls Kiste, den 26de Februar 1864. [Chra. 1864.] 8. 2 Bl. (Uden særskilt Titelblad).
Fredelige Betragtninger over Troesbekjendelsens Stilling i Menigheden. (Særtryk (dvs. Optryk) af «Kirkeligt Folkeblad» 1863). Udgivet af O. Arvesen. Chra. 1867. 8. 2 Bl., 35 S. (Anm. i Thjms Adresse 1867, No. 174).
Treogtyve Taler i Sørgehuset og ved Graven samt nogle andre Leiligheds-Taler. Efter hans Død samlede og udgivne ved Fr. Wexelsen. Chra. 1869. 8. 218 S., 1 Bl. (Jfr. Aftbl. 1868, No. 177 af Fr. Wexelsen).
Hvortil ere vi kaldte som Christne ? Prædiken. (Sælges til Bedste for en fattig Familie). Kra. 1889. 8. 8 S. (Udgivet af O. Domaas efter en Gjenpart af W’s Manuskript; forhen trykt i Kirkl. Folkebl. 1866, S. 129—32; anm. af D. T.(hrap) i Kirkl. Lit.-tid. f. d. skand. Lande II. 47—48; i Morgbl. 1889, No. 139. Til denne Prædiken, der blev holdt 15 April 1866, er det der sigtes, naar det i nærværende Værk, B. III. 45 siges, at W. ved en af sine sidste Prædikener tog Ibsen’s netop udkomne «Brand» til Emne; jfr. Morgbl. 1897, No. 184 af Thv. Klaveness).
Han var Redaktør og Udgiver af Tids-Skrift for Kirke-Krønike og Kristelig Theologie, som udkom i Hefter i Chra. 1833—1839 og udgjør 3 Bind : I. 1834. 8. 5 Bl., VIII S., 504 S. II. 1835. 8. 2 Bl,, 528 S. III. 1839. 8. 2 Bl., 540 S. Jfr. Morgbl. 1834. No. 302 Till. (af Henrik Wergeland), hvortil Svar i No. 329 og 330. Deri er af Udgiveren i I. S. I—VIII : Forord (dat. 26. Marts 1833); S. 1—69 : Ere vi ved Daaben indlemmede i den ægte christelige Kirke ? (jfr. hertil Bemærkninger af S. I. Stenersen S. 385—434 med Modbemærkninger af W. S. 431—73); S. 70—86 : Retfærdiggjørelse af Barnedaaben (meddeelt efter «Evangelische Kirchenzeitung» (af E. (Ernst/red.) Sartorius) med et Forord og Anmerkninger); IV. S. 87—102 :
– 588 –
Anm. af G. P. Brammer’s Det Hellige Land paa Herrens Tid; S. 103—128 : Bidrag til Kundskab om de senere Aars kirkelige Begivenheder i Danmark; S. 129—33 : Den christelige Theologie ved det norske Frederiks-Universitet; S. 201—223 : Hvad har Christendommen i vore Dage fornemmelig at bestride ? S. 251—56 : Anmeldelser; S. 307—371 : Apologie for den første Artikel i den augsburgske Confession mod gamle og nye Modstandere af Ernst Sartorius (oversat med Forord og Anmærkninger, særlig rettede mod N. Treschow); S. 482—88 (Bemærkninger til J. J. Hadeln’s Forklaring af Herrens Bøn S. 473—81); S. 488—98 og II. S. 281—96 : Brudstykker af Dr. Rudelbachs Skrift om «Rationalismens Væsen og Forhold til den christelige Kirke og Stat»; (I.) S. 498—502 : Anm. af E. Sartorius’s Læren om Christi Person og Gjerning. — II. S. 66—167 : Bidrag til Kundskab om de senere Aars kirkelige Begivenheder i Danmark; S. 257—77 og 308—362 : Træk af Jesu Levnetshistorie (oversat efter H. Olshausen med Forord og Anmerkninger); S. 363—79 : Et Par Ord om Dinter, hans Virksomhed og Forhold til Christendommen og Bibelen; S. 393—458 : Apologie for den anden Artikel i den augsburgske Confession, mod gamle og nye Modstandere, af E. Sartorius (oversat med Anmerkninger); S. 527—28 : Bemærkning, Tids-Skriftet vedkommende. — III. S. 167—80 : Anhang til de her (S. 1—166 og i Særtryk, Chra. 1836) af Hr. Pastor Sandberg leverede Meddelelser (om sværmerske og secteriske Vildfarelser i vort Fedreneland); S. 271—97 : Svend Borchman Hersleb; S. 297—300 : Et Par Ord i Anledning af Hr. Pastor Sandbergs Kamp mod secteriske Vildfarelser (jfr. S. 209—250); S. 373-95 : Et Blik mod Syd ! S.; 395—410 og 413—36 : Om Frelserens Sjæle-Angst for og under sin Lidelse i Gethsemane og paa Golgatha (af H. Olshausen, oversat med Anmerkninger); S. 437—93 : Udsigt over Pastor N. J. C. V. Stockfleths Virksomhed i og for Finmarken (ogsaa i Særtryk, se ovfr.); S. 494—536 : Forhandlingerne ved Stender-Forsamlingen i Roeskilde om Sogne-Baandets Løsning; S. 536—37 : Det danske Missions-Selskab.
I Iduna I. (Chra. 1822), S. 137-50 : Perlerne. (En Fortælling af F. Förster, frit oversat efter det Tydske). — II. S. 171—72 : Længselen; S. 172—75 : Vuggevise; S. 176—80 : Evigheds-Blomsten ! (Digte).
I Grundtvig og Rudelbach’s Theologisk Maanedsskrift, VI. (1826), S. 97—116 og 193—212 : Om Christendoms-Sandhed og sammes Erkjendelse.
I I. Chr. Lindberg’s Maanedsskrift for Christendom og Historie, I. (Kbh. 1831), S. 488—504 : Kort Udsigt over Kirkens nærværende Tilstand i Norge. — II. S. 64—80 : Lyset og Mørket i Christi Kirke, Prædiken holden i Garnisons-Kirken i Christiania paa Jubelfesten, den 27de Juni 1830.
I Asyl- og Skole-Tidende, I. (1842), S. 49—55 og 57—62 : Korte Antydninger om Barnets første Underviisning i Christendommen, især med Hensyn til Asylerne.
I For huuslig Andagt, II. (1843), S. 81—86 : Den kæmpende og seirende Tro (Prædiken); S. 121-26 : Christi Opstandelse, vor Troes Grund; S. 126-27 : Den blide Tanke (Digt); S. 135—36 : Christi Stridsmænd (Digt efter A. Lindeblad). — III. S. 94—96, 101—3 og 133—36 : Brudstykker af Frederik Leopold, Greve af Stolbergs «Buchlein von der Liebe»; S. 113—19 : Det kæmpende og urolige Hjerte faaer Fred i Troen paa Jesu Navn (Paaskeprædiken); S. 119—20 : Ved et Barns Død (Digt); S. 345—49 : Om den christelige Daab (efter E. Sartorius). — IV. S. 89— 95 :
– 589 –
Paaske-Høitid; S. 145-50 : Pintse-Høitid; S. 176 : Anm. af W. Løhe’s Haandbog ved Syge- og Dødssengen. — V. S. 151—52 : En gammel Psalme (meddeelt); S. 221—24 : Missions-Psalmer (afsjungne ved det norske Missionsselskabs Generalforsamling i Chra. den 6te og 7de Juli 1846).
I H. Halling’s (Honoratius H./red.) Christeligt Søndagsblad, I. (1844), S. 40 : Psalme (d.e. Hvad kan veie op den Glæde); S. 79—80 : Jesus i Graven (Betragtning paa Lørdagen i den stille Uge); S. 152 : Psalme (d.e. Uværdig er jeg, Herre); S. 155—56 : Betragtning paa 16de Søndag ester Trefoldighed.
I Søndagsblad for lutherske Christne, I. (1852—53), S. 106-8, 111—12, 130—32, 138—40, 142—44 og 184 : Betragtninger; S. 301—3 : Prædiken paa 16 Søndag efter Trinitatis.
I Theologisk Tidsskrift for den norske Kirke, I. (1846), S. 292—360 : Principielle Differenser mellem den lutherske og den reformerte Kirke (meddeelt efter Dr. A. O. Rudelbach og med Anmærkninger ledsaget). — II. 521—49 : Den kirkelige Anskuelse (et Foredrag). — VI. 101—5 : Et Par Ord om Ankerne mod min Bibelhistorie; S. 605—610 (om Søndagens Betydning, Foredrag med efterflg. Diskussjon, S. 610—31).
I Dansk Kirketidende V. (1849—50), Sp. 217—28 og 234—41 : Nogle Ord i Anledning af «Tilbageblikket paa den norske Kirke» (af L. Helweg) i Kirketidendens Nr. 209 og 210, 1849.
I Wäktaren 1855, Marts : Bemærkninger i Anl. af en i s. Bl. 1854, No. 100 indført Opsats «Striden om Antagelsen af en ny Katechismus i den norske Kirke».
I Norsk Kirketidende I. (1856), Sp. 265—75 : Er der nogen Syndsforladelse til Dom ? (jfr. Sp. 209—213 af En simpel Theolog). — III. 97—110 : «Det bibelske Begreb af det almindelige Præstedømme» (Foredrag, ogs. særsk. udg , se ovfr.).
I Prædikener af norske Geistlige, udg. af T. A. Christensen og E. F. Eckhoff (Chra. 1856), I. S. 20—25 : Tredie Søndag i Advent; S. 76—82 : Søndag efter Nytaar. — II. S. 104—110 : Niende Søndag efter Trefoldighed; S. 193—98 : En og tyvende Søndag efter Trefoldighed.
I Fr. Wexelsen og O. A. Krogness’s Kirkeligt Folkeblad 1857, S. 1—6 : Indledning; S. 129—41 : Om Brugen af Daabsløftet, navnlig af Bekjendelsen, ved den private Andagt; S. 241—52 : Blik paa det menneskelige Samfundsliv fra christeligt Standpunkt. —1858, S. 11-15 : En Betragtning (Matth. 18, 20) (før trykt i E. Mau’s Christelig Samler X.); S. 18—23 : Ved Ole Vigs Grav; S. 145—56 og 161—71 : Daaben frelser os. — 1859, S. 17—22 : Ved Hans Thorsen Steensruds Grav. — 1860. S. 129—37 : En lille Betragtning i Anledning af 2 Kor. 12, 2—9. — 1861, S. 1—12 og 17—22 : Om Oplysning, især den christelige; S. 281—305 : Foredrag ved Kirkemødet i Christiania 1861 over de kirkelige Tilstande i Norge. — 1862, S. 1—9 : Menneskelivet. — 1863, S. 81—83, 89—93, 98—101, 113—16 og 121—24 : Fredelige Betragtninger i Anledning af Dagens Strid (særsk. udg. 1867, se ovfr.); S. 281—86 : Et Blik efter Skrifterne i det Tilkommende. — 1864, S. 25—29 : Giver Keiseren hvad Keiserens er, og Gud hvad Guds er; S. 361—65 : Et lidet Ord om Eenheden i vor Herres Jesu Christi Kirke; S. 401—7 : Andet Kapitel af 1ste Brev til Timotheus. — 1865, S. 41—44 : Jesu Møde med Menneskehjertet (en Betragtning over Joh. 4, 46—53). — 1866, S. 129—32 : En Prædiken over 1 Pet. 2, 21 ff. i
– 590 –
Forbindelse med Matth. 16, 25 (særst. udg. 1889, se ovfr.); S. 210—12 : Den sidste Prædiken af W. A. Wexels (meddelt af Fr. Wexelsen); S. 366—68 : Et Trøstebrev (meddelt af O. Arvesen); S. 373—75 : Advents-Betragtninger (meddelt af Fr. Wexelsen). —1867, S. 91—93 : To Betragtninger over Matth. Evangel. 4, 1—11; S. 169—71 : Prædiken paa Christi Himmelfarts-Dag 1866; S. 249—53 og 257—61 : Forklaring over det første Kapitel af 1ste Brev til Timotheus; S. 329—31 : Loven og Sandheden, Prædiken paa 18de Søndag efter Tref. 1864; S. 337—41 : Prædiken paa 19de Søndag efter Trefoldighed 1863. —1868, S. 161—64 : En Betragtning over 1 Petr. 3, 18 ff.; S. 425-31 : To Drømme; S. 769— 71, 799—800,825 og 828 : Advents-Betragtninger.
I A. Reitan’s Udvalg af Sange og Rim (Arendal 1859), S. 4—6 : Mindekvad om Ole Vig (derfra optrykt i Folkevennen IX. 121—22).
I Bud til Menigmand VIII. (1879), S. 6—9 : En Nyaars-Betragtning (af en ufuldendt Andagtsbog, meddelt af Fr. Wexelsen, ogsaa trykt i Magne 1886, S. 2—4).
I For Fattig og Riig, 3 R. V. (1888), S. 361—63 : Prædiken over Matth. 18 Cap. 23 og flg. V.(vers/red.)(indsendt af P. Rogge).
I Morgenbladet 1826, No. 163 (Indbydelse til at tegne Bidrag til det Baselske Missionsselskabs Guineamission, sammen med J. W. Cappelen, Jacob Nielsen og Chr. Grøndahl). —1829, No. 152 : I Anledning af Pastor Schroeters Død, den 26de Mai 1829 (Digt). — 1841, No. 10: Ved Pastor Jens Christian Schandorff Delphins Grav (Digt). — 1842, No. 143 (om Lovforslaget om gudelige Forsamlinger, jfr. Granskeren, II. 123, samt Svar til W. i Morgbl. No. 160 Till.). —1843, No. 103 : Anm. af Gislesen’s (Henriette G./red.) En Moders veiledende Ord til sin Datter; No. 180 : Anm. af H. Martensen’s Den christelige Daab og V. Birchedal’s Kirkeaaret. — 1845, No. 70 (om Dissenternes Stilling); No. 139 : Nogle Bemærkninger i Anledning af Pastor Sundts «Krigserklæring imod Brændevinet» (med Svar fra Sundt i No. 194, 195, 209, 216, 226, 228 og 237, jfr. No. 364). — 1848, No. 28 : Det theologiske Fakultet (jfr. No. 35). — No. 131 : Et Par Ord om min Psalmebog. — 1854, No. 276 : Anbefaling (af F. C. Boisen’s «Budstikken»). —1855, No. 242 : Erklæring (ang. Referatet i Aftbl. No. 187 af hans Foredrag paa Prestemødet i Kra. i Juli s. A.). — 1856, No. 26 : Erklæring (ang. Referatet i Theol. Tidsskr. VI af hans Ytringer i Kra. gejstlige Forening i Febr. 1854). — 1858, No. 152: Tale ved Aabningen af Grefsen Vandkuranstalt. —1861, No. 217: Erklæring (ang. Referaterne af hans Foredrag paa det nordiske Kirkemøde). —1864, No. 305 (Tale for Danmark 4 Novbr.).
I Den Constitutionelle 1840, No. 93 og 94 : Nogle Ord i Anledning af Hr. Welhavens «Antydninger til et forbedret Psalmeverk for den norske Kirke» (jfr. ovfr., S. 365); No. 193 : Et Par Bemærkninger angaaende Opsatsen i den Constitutionelle No. 189 «Om en almindelig Gratis-Uddeling af Wexels’s Psalmesamling» (med Svar i No. 196). —1841, No. 85 : Erklæring (med Chr. I. Sandberg om
Salmesagen).
I Christiania-Posten 1849, No. 308 : Et Par Ord om min Psalmebog. — 1850, No. 693 : Til Avisredaktørerne (om Varsomhed ved Ulykkestilfældes Offentliggjørelse). — 1853, No. 1874 : Et Par Ord i Anledning af den til mig stilede Opfordring i dette Blads No. 1869 (om Fortsættelse af hans Forklaringer til det nye Testamente). —1855, No. 2339 og 2564 (om Udgivelse af en Prædikensamling, jfr. No. 2338,
– 591 –
2374 og 2563). — 1856, No. 2654 : Erklæring (som i Morgbl. f. A. No. 26); No. 2673 : I Anledning af Stykket «Indsendt» i Christianiaposten No. 2650 (ang. Udgivelse af et Modskrift mod Søren Kierkegaards «Øieblikket»). — 1861, No. 180: Erklæring (som i Morgbl. f. A. No. 217).
I Aftenbladet 1859, No. 146 : Det skandinaviske Kirkemøde. —1860, No. 36 : Tak! (Digt, efter et Sygeleje). — 1863, No. 55 : Til Aftenbladets Redaktion (ang. Salmen «Bedre kan jeg ikke fare»).
I Correspondenten 1865, No. 63 (ang. Helvedesstraffenes Evighed, jfr. No. 56).
I (Marie Wexelsen’s) Vesle Kari (Chra. 1858) har han strevet Forord.
Han har forfattet Beretninger fra Selskabet for christelige Undervisnings- og Andagts-Bøgers Udgivelse, udgivne fra 1826 af Selskabets Hovedbestyrelse.
Han har Del i den under 9 Decbr. 1841 afgivne Indstilling fra den under 12 Febr. s. A. anordnede Kommissjon til at afgive Betænkning og Forslag til Lov om Grænserne for Religionsfriheden m. V. (Chra. 1842. 8.), og heri har han særskilt udarbejdet Afsnittet om de gudelige Forsamlinger.
Han deltog med J. Kaurin fra Febr. 1842—Febr. 1845 i Oversættelsen af det gamle Testamente (ifr. 72. Beretning om det norske Bibelselskab. 1888, S. 57).
Han besørgede 2. Oplag (Chra. 1846) af E. Sartorius’s Læren om Christi Person og Gjerning, oversat af Chr. Grøndahl.
Bidrag fra hans Haand findes ogsaa i E. Mau’s Christelig Samler (Kbh.),
Digte af ham finnes oversatte paa norsk Landsmaal i Norske songar I (af Ingvar Bøhn), S. 17—18 : Eg veit vel dagen, når skodder alle; III. (af Matias Skard), S. 68 : Deg Herre Takk og Æra; S. 71—72 : Myrkt det er, og naar ved Nattetider; S. 78—79 : Saa langt um Landi som Soli lyser; S. 81—82 : Moderkjærleik i dei djupe Dalar; IV. (af M. Skard), S. 16 : Tenk, naar eingong seg samla skal. (De fem sidste er tillike optagne i M. Skard’s 55 Salmer og Ny samling salmar). — Paa Tysk er oversat «Der selige Gedanke» i P. J. Willatzens Nordlandsharfe, S. 242—43.
Breve fra nam er trykte i E. Mau’s Wexels’s Liv og Virken, S. 53 —54, 95, 227—28, 237—38, 250—53, 255—62, 266—68, 269—71, 284—85, 286—89, 290—91, 333—34, 335—37, 341—43, 346—47, 350—55, 361—62; i D. Thrap’s W. A. Wexels, S. 14— 15 og 30, 85, 111, 146 og 160; i Ludvig Helveg, et Mindeskrift udg. af L. Schrøder (Odense 1884), S. 54—58, 60—71, 74—75 og 81; i Norskt høgskuleblad I. (1899—1900), S. 229—32.
Om hans efterladte Haandskrifter jfr. Aftbl. 1866, No. 253 af Fr. Wexelsen; en Del af dem findes nu i Universitets-Bibliotheket (Mskr. No. 164 in-8vo og 988 in-4to).