professor niels treschow : presentert i «norsk forfatter-lexikon»

– 1814-1880, Femte Bind; (les også hans selvbiografi her);

– fra sidene 799 – 807 :

Treschow, Niels, ældste Søn af Kjøbmand Peter T. (død 1773) og Anne Judithe Nielsdatter Hegdal (Treschow kalder i sin Selvbiografi sin Moder A. J. Bosen, og i «Portr. af mærkelige
Nordm.» siges hun at være «en Prestedatter fra det Jarlsbergske»; maaske har hendes Fader
hedt Niels Boesen Hegdal og tilhørt en Prestefamilie Hegdal, hvor Fornavnene Niels og Bo
alternerede), blev født i Drammen 5 Septbr. 1751 og blev, privat dimitteret af sin Fasters Mand, Sogneprest i Aker Johannes Green, Student 1766.

Som Student lagde han sig efter næsten

– 800 –

alle mulige Videnskaber lige fra Fysik og Mathematik til Historie og Hebraisk.

Han fik Plads paa Regentsen som Stipendiat i Theologi, men droges menner og mer over til Filosofien og studerede med Iver baade ældre og nyere Filosofer, Vavle, Leibniz, Wolff, Locke. Nume o. s. v.

Han blev 1773 Dekanus paa Kommunitetet, men opgav snart Tanken paa theologisk Attestats, og etter sin Faders Død meldte han sig til Magisterkonferens, som han bestod 18 Juli 1774, efterat han allerede 5 Maj s. A. var blevet udnævnt til Konrektor i Trondhjem.

Han overtog dette Embede 27 Septbr. 1774 og forblev her til Septbr. 1780, idet han 30 Juli d. A. blev udnævnt til Jacob Badens Efterfølger som Rektor i Helsingør.

Her blev han af Kants kritiske Filosofi, som paa denne Tid begyndte at vække Opsigt, drevet til mere indgaaende filosofiske Studier, samtidig med at han ivrig syslede med filologiske Arbejder.

9 Januar 1789 blev han Rektor i Kristiania og tog 1790 den theologiske Doktorgrad. Her i Kristiania kom han op i Striden om et eget norsk Universitet, som han ialfald foreløbig udtalte sig imod, idet han heller vilde have en Udvidelse af det bestaaende Gymnasium.

Vinteren 1796—97 holdt han i Bernt Ankers Bibliothek Forelæsninger over Kants Filosofi for en udvalgt Kreds og opholdt sig den følgende Vinter i Kjøbenhavn, hvor han som Medlem af en Kommissjon var med at udarbeide organisationsplan for et udvidet Gymnasium, hvad der dog blev uden Resultat.

14 Marts 1800 blev han titulær Professor og blev 22 April 1803 uden Ansøgning elter Riisbrighs Afsked kaldet til virkelig Professor i Filosofi ved Kjøbenhavns Universitet fra 1 Oktbr. s. A. Hans Forelæsninger her blev holdt under stor Tilstrømning af alle Folkeklasser; «aldrig kunde nogen akademisk Lærer i Danmark før ham fremvise et saadant Auditorium» (J. Møller).

Efterat det norske Universitet var blevet oprettet ved kgl. Resolution 2 Septbr. 1811, blev han 28 Novbr. s. A. Medlem af den Kommissjon, som skulde udarbejde Planen for Universitetets Ordning, og som afgav sin Innstilling 15 Maris 1812. Efter eget Ønske blev kan sammen med 3 andre norske Professorer flyttet over til det nye Universitet og udnævntes 16 Januar 1813 til første Professor i det filosofiske Fakultet i Kristiania, hvor han blev Formand i det midlertidige akademiske Kollegium.

I Universitetets 1ste Semester holdt han offentlige Forelæsninger over Videnskaben, især den filosofiske, i sin Almindelighed, over Logik og Sædelære samt søgte i private Forelæsninger «at forklare de Philosophemer, der i vore gamle Norske Forfedres Fabler synes at ligge skjulte».

Efter Dannelsen af en selvstændig norsk Regjering blev han 2 Marts 1814 sammen med G. Sverdrup og Biskop Bech Medlem af Komiteen til Bestyrelse af Oplysnings og Skolevæsenet.

Han mødte som 3die Repræsentant for Kristiania paa det overordentlige Storthing 1814, hvor han var Medlem af Lagthinget og Fuldmagtskomiteen, Formand i Komiteen til Underhandling med de svenske Kommissærer (hvor dog Ledelsen fra 26 Oktbr. faktisk gik over

– 801 –

til Christie som Storthingets Præsident) og Ordfører for Deputationen til Christian Fredrik 10 Oktbr. for at modtage hans Tronfrasigelse.

18 Novbr. s. A. blev han udnævnt til Statsraad og Chef for Kirke- og Undervisningsdepartementet, som han stadig vedblev at bestyre, dog med 3 Ganges Afbrydelse som Medlem af Statsraadsafdelingen i Stockholm.

Efter Ansøgning erholdt han Afsked med Pensjon 28 Juni 1825 — ikke 1826 — «med Bevidnelse af Hans Kongelige Majestæts udmærkede og naadigste Tilfredshed med hans som Emdedsmand og Videnskabsmand for Fædrelandets Vel stedse udviste Iver og Virksomhed».

26 Februar 1823 blev han efter Biskop Bechs Død udnævnt til Prokansler for Universitetet, hvor han i 2det Halvaar 1823 og 1ste Halvaar 1824 under en indtraadt Vakance holdt Forelæsninger over Moralfilosofi, og entledigedes fra denne Stilling 16 Februar 1828.

Han døde paa sin Gaard Mellem-Tøjen ved Kristiania 22 Septbr. 1833. Han blev 28 Januar 1809 R. D. O., 27 Novbr. 1811 virkelig Etatsraad, 7 Januar 1815 R. N. O. og 7 Septbr. 1818 K. N. O., 1823 R. K. C. XIII O. og fik 14 Oktbr. 1825 Medaljen for Borgerdaad. Han var Medlem af Videnskabsselskabet i Trondhjem og blev 4 Maj 1825 Medlem af Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien.

Ved hans Bortrejse fra Kjøbenhavn i Maj 1813 blev der af de Studerende overrakt ham hans Portræt og en Guldmedalje med Indskriften : Doctori abeunti U. H. Cives 1813.

Gift 1. Gang 3 Septbr. 1780 med Gunild Christine Thurmann (død 1781), D. af en Haandværker i Trondhjem.
Gift 2. Gang i 178* med Christiane Frederikke Oldeland, hvilket Ægteskab blev ophævet ved kongelig Bevilling 1802.
Gift 3. Gang i 1802 med Catharine Devegge (f. 1771, død 7 Juni 1838), D. af Sorenskriver Syvert D. og Karen Sophie Riis (død 3 Maj 1826, 81 Aar gml.).

Selvbiografi i Universitets-Program 1790, og i hans Værk «Om Gud, Idee- og Sandseverdenen» I, S. III—L (med Portræt). — Biografi [af Bernt Moe] i Bien IX, H. I. S. 119—26; i Kgl. Sv. Vetenskaps-Academiens Handlingar f. 1836, S. 346—55; af Treschow Hanson i Skilling-Magazin 1843, S. 1 —4, 13— 16, 20—22 (med Portræt); i Portræter af mærkelige Nordmænd II, S. 17—24 (med Portræt); i Hundrup : Biograph. Efterretn. om Doctores theologiæ, S. 63; af A. Erlandsen i Det kgl. n. Videnskabs-Selskabs Skrifter i d. 19. Aarh. IV, S. 273—75; af M. J. Monrad i Illustr. Nyhedsbl. 1861, S. 157— 58, 161 —62, 165 —66 (med Portræt S. 153); af A. J. Lange i Nord. Frimurertidende I. («888), S. 129—34 (med Portræt).

— Nekrologer i Morgenbladet 1833, No. 267 og 273, jfr. No. 275 (hvor Gravsang af Bjerregaard), og No. 279 (Gravsang af M. D. Gjessing); i Den Norske Rigstidende s. A., No. 96; i Dagen (Kdhvn.) s. A., No. 235 og 236; i Akademiske Tidender, udg. af H. P. Selmer (Kbhvn.), I. (1833), S. 388—89. Jfr. J. Worm’s Lexicon over danske, norske og islandske lærde Mænd III. (1784), S. 814— 15; Jens Møller i Historisk Calender, udg. af L. Engelstoft og J. Møller, I. (1815), S. 180—85; Nyerup og Kraft’s Litteraturlexicon, S. 624—25; Hammarsköld’s Philosophiens Historia III, 2, S. 682—96 ; B. Moe’s Biograph. Efterretn. om Eidsvolds-Repræsentanter og Stortningsmænd, S. 141-42; H. J. Thue’s Læsebog i

– 802 –

Modersmaalet, S. 310; W. Swalin’s Konungens norska statsråd, S. 23—24; Bætzmann’s Det norske Statsraad 1814— 1884, S. 220, jfr. S. 19 — 22, 38—39; Nord. Conversations-Lexikon, 3. Udg., B. 6, S. 727—28 [af M. J. Monrad]; Lindstøls Storthingsrepræsentanter og Suppleanter, S. 139; Strunk’s Catalog over Portraiter, S. 664—65; P. Hansen’s Ill. dansk Litteraturhistorie II, 8. 628 ; H. Jæger’s Ill. norsk literaturhistorie, Videnskabernes literatur, S. 63—64 (af E. F. B. Horn, med Portræt) ; W. Dons : N. T. (Niels T./red.) og hans filosofiske System, i Nyt norsk Tidsskr. IV. 355—96 og 458—91; O. Skavlan’s Henrik Wergeland, S. 120— 131 ; Ringeren 1898, No. 13, af Jonas Lie; P. C. Holst’s Efterladte Optegnelser, S. 153—54, 230 o. fl. St. (og flere steder/red.); J. H. Vogt’s Optegnelser [I], S. 85—87; Huitfeldt : Chra. Theaterhistorie, passim; J. Aall’s Erindringer, Oehlenschlägers Erindringer, Fru Dunker’s Gamle Dage, P. Motzfeldt’s Breve og Optegnelser, passim; Fr. Schmidts Dagbøger, S. 34, 38 og fl. St.; Pavels’s Dagbogsoptegnelser, passim; Poul Møllers Levnet ved F. C. Olsen i P. Møllers Efterladte Skrifter, 3. Udg., VI. 110; J. P. Mynsters Meddelelser om mit Levnet, S. 187; M. J. Monrad’s Det norske Universitets Stiftelse, S. 12 o. fl. St.; B. Moe’s Tidsskr. f. d. n. Personalhist. I. 235 og 376; Storth.-Forhandl. 1827, Juli S., S. 46 og 94.

— Cantate [af B. S. Ingemann] til Festen den 13de Mai i Anledning at Hr. Statsraad og Prof. Treschovs
Bortreise (Kbh. 1813. 8. 8 S., optr. (optrykt/red.) i Nor, en poetisk Nytaarsgave for 1815, udg. af C. N. (Conrad Nicolai/red.) Schwach, S. 174—77).

Digt til ham af K. L. Rahbek 9 April 1821, trykt i Nord. Frimurertid. I. 49—50; et anon. Digt i Den norske Huusven III. (1829), S. 114.

— Om hans Slægt jfr. E. A. Thomle i Personalhist. Tidsskr. 3. R., VI. 70—73.

Dissertatio philosophica, qua creaturas felicitatis capaces unica esse bonitatis divinæ objecta demonstratur. Havn. 1770. 8. (Disputats for Regentsen).

De argumento a tuto, ejusque usu in rebus ad religionem pertinentibus. Havn. 1771. 8. (Disputats for Regentsen.)

[Programma. Thjm. 1775.] 4. 2 Bl. — [D. s. Thjm. 1776.] 4. 2 Bl. — [D. s. Thjm. 1778.] 4. 2 Bl. (Filosofiske Afhandlinger som Indbydelsesskrifter til Aarsfester ved Trondhjems Kathedralskole, uden Titelbl.; anf. efter Hj. Pettersen, Norsk boglexikon, S. 369—70).

Om Veltlalenheds Nytte, fornemmelig i Religionens Foredrag og Sædernes Forbedring. En Tale holden ved Begyndelsen af den offentlige Examen i Tronhiems latinske Skole. Tronhiem 1776. 8. 32 S.

[Programma. Helsingør 1781.] 4. 4 Bl. (Afhandling om Studiet af Græsk og Latin, anm. i Lærde Efterretn. 1782, S. 377—78).

Prolusio scholastica, qua hominem animal contemplativum esse, ex veterum sententia disputat Nic. Treschow. Hafn. 1785. 4. (Skoleprogram fra Helsingør.)

Om offentlig Underviisning i Videnskaber, til nærmere Undersøgelse. Kbh. 1785. 8. 67 S., I upag. S.

Dissertatio inauguralis de anthropomorphismo meditationes theologico-philosophicas continens qvam pro summis in Theologia honoribus placido Theologorum Havniensium examini submittit Mag : Nicolaus Treschow. Chræ. 1790. 4. 2 Bl., 32 S. (Anm. af Jens Hornsyld i Lærde Efterretn. 1790, 8. 577—88).

Forsøg om Guds Tilværelse af theoretiske Grunde, i Anledning af den Kantiske Philosophie. Kbh. 1794. 8. 112 S. (Anm. i Lærde Efterretninger 1795, S. 145-53, hvortil Svar af T. (Treschow/red.) S. 267—70, med Gjensvar af Rec. S. 270-72).

Programma. Indbydelsesskrift (dat. Chra. 16 Jan. 1795, til Amindelses-Fest

– 803 –

19 Jan. s. A. over Lagmand H. Colbjørnsen og Generalauditør O. Chr. Wessel). Fol. 4 Bl. (Latinsk og dansk. Ovfr. IV. 619 henført til J. Rosted, men i Norske Intelligenz-Sedler 1795, No. 6, opgivet som udstedt af T. (Treschow/red.) og ligesaa af B. Moe i Tids-skr. f. d. n. Personalhist. I. 255—59, hvor den danske Text er aftrykt. Anm. af J. Baden i Kbhvn’s Universitets-Journal III. 36—38.)

Udkast til Kundskab om Mennesket eller Anthropologie til Brug for Kathedral-Skolen i Christiania. Chra. (mellem 1789 og 1802). 8. 32 S. (Ufuldendt).

Aphorismer til Forelæsninger over den Kantiske Philosophie. Chra. 1797. 8. 63 S.

Forelæsninger over den Kantiske Philosophie. Kbh. 1798. 8. 6 Bl., 340 S. (Anm. af Begtrup i Københavns Universitets-Journal VI, S. 43—47, 90—95, 138—39; i Lærde Efterretn. 1798, S. 513—17)

Vorlesungen über die Kantische Philosophie. Aus dem Dänischen übersetzt (von Peter Treschow). Th. 1—2. Kph. u. Lpz. (Kopenhagen und Leipzig/red.) 1798—99. 8. I. XII S., 191 S., 1 upag. S. II. 1 Bl., 203 S., 1 Bl (Anm. af Chr. Fr. Michaelis i Erfurter Nachr. u. gelehrten Sachen 1798, No, 46, og 1799. No. 76; i Allgem. Lit. Zeitung 1799, No. 264; i Neue allgem. Deutsche Bibliothek, B. 47, S. 431—32, og B. 54, S. 292).

(Programma. Chra. 1800). (Dansk Overs., i Engelstoft’s Universitets- og Skole-Annaler 1807, B. 2, S. 185-200 : Om Fædrelandets Forsvar og gymnastiske Øvelser).

Seculi 18vi ætas ultima. Chræ. 1800. 4. 8 S. (Digt).

Mennisket ved det Attende Aarhundredes Ende. Efter den latinske Original. Chra. 1800. 4. 8 S.

Tableau de I’ homme a la fin du XVIIIme Siécle. En Latin. Traduit par B. Anker. Chra. 1801. 4. 8 S. (Den latinske og franske Udg. anm. af B. Thorlacius i Lærde Efterretn. 1801, S. 26—31).

Tale til Minde af Søeslaget d. 2den April 1801 holdt Aarsdagen derefter paa Kathedral-Skolen i Christiania. Chra. 1802. 8. 20 S. (Optr. i L. St. Platou’s Dansk Chrestomathie 1.—3. Opl.,Chra. 1806—27. Anm. i Engelstoft’s Univ.- og Skole-Annaler 1807, B. 1, S. 138).

Kort Udkast til Kundskab om Mennesket eller Anthropologie til Brug for de lærde Skoler. Første (eneste) Deel. Kbh. 1803. 8. 4 Bl., 294 S., 1 81.

Kurzer Entwurf (utkast/red.) zu einer Lehre von der Kenntnitz des Menschen oder Anthropologie zum Gebrauche bey Vorlesungen auf höhern Schulen oder Gymnasien. (Uebers. von Sam. Jacobi). Kph. 1803. 8. 2 Bl., 310 S.

Anniversaria in memoriam reipublicæ sacræ et litterariæ cum universæ tum Danicæ nostræ restauratæ celebranda indicunt regiæ Universitatis Hauniensis rector et senatus academicus. Hauniæ 1804. 4. (Udtog paa Dansk i Engelstoft’s Universitets- og Skole-Annaler 1807, B. 1, S. 243—66 : Bemærkninger over Philosophiens og Theologiens giensidige Forbindelse og Forhold).

Indledning til den hele Philosophie og de vigtigste Lærebygninger af samme. Kbh. 1805. 8. 2 Bl., 210 S., 2 Bl. (Anm. i Kiel. Lit. Zeit. 1807, No. 30—34).

Philosophiske Forsøg. Kbh. 1805. 8. 352 S. (Anm. i Kiel. Lit. Zeit. 1808, No. 43—46; i Lærde Efterretn. 1810, S. 513—21, 529-35, 551—58, 573—76).

Oratio habita in Universitate Havniensi d. 16to Junii anno MDCCCVIII. cum rectoratum deponeret Dr. Nicolaus Treschow, de qvibusdam ex ingenio nostrorum temporum repetitis rationibus metuendi, ne nova barbaries iterum ingruat.

— Tale holden ved Kiøbenhavns Universitet den I6de Junii 1808 i Anledning of Rectoratets

– 804 –

Nedleggelse, om nogle Grunde, tagne af vore Tiders Aand, til at frygte for et nyt Barbarie. Kbh. 4. 2 Bl., 44 S., 2-spaltet. (Udtog i Engelstoft’s Univ.- og Skole-Annaler 1808, B. 1, S. 323—26, og B. 2, S. 214—23; anm. i Lærde Efterretn. 1808, S. 380—83).

Moral for Folk og Stat. To Deele. Kbh. 1810—11. 8. D. 1. 4 Bl., 236 S. D. 2. 3 Bl., 224 S. (Anm. i Dansk Litt.-Tid. 1812, S. 305—15, 321—34, 345—50).

Kultur forbinder Nationer, men smelter dem ikke sammen. En Tale holden den 10 Januari 1811. i Anledning af sidste aarlige Examen i den jødiske Frieskole. Kbh. 1811. 8. 38 S. (Anm. i Dansk Litteratur-Tid. 1813. S. 377—81.)

Om Philosophiens Natur og Dele, en dogmatisk og historisk Indledning til denne Videnskab. Kbh. 1811. 8. 2 Bl., 268 S. (En ganske omarbejdet Udg. af ovennevnte «Indledning til den hele Philosophie»).

Elementer til Historiens Philosophie i Forelæsninger holdne Vinteren 1806—1807. To Deele. Kbh. 1811. 8. D. 1. 4 Bl., 160 S. D. 2. 2 Bl., 230 S. (Anm. i Dansk Litt.-Tid. 1811, S. 97—107, 113-27, 129—38).

Om den menneskelige Natur i Almindelighed, især dens aandelige Side. Kbh. 1812. 8. XVI S., 486 S., 1 Bl.

Almindelig Logik. Kbh. 1813. 8. VI S., 330 S. (Paa det kgl. Bibliothek i Kbhvn. findes en Udgave, hvor Titelbladet er forskjelligt fra de øvrige Udgavers, nemlig med en kobberstukken Vignet med Forlæggerens Bogstaver. Bibl. Dan. I. 908).

Catalogus prælectionum in Universitate regia Fridericiana, primo ejus semestri, anno MDCCCXIII ab Augusto mente ineunte habendarum. Præfatus est ac invitavit nomine collegii academici Nic. Treschow. Chræ. [Juli 1813]. 4. 8 S.

Fortegnelse paa de Forelæsninger, der skal holdes ved det Kongelige Frederiks Universitet i dets første halve Aar fra Begyndelsen af Augusti Maaned 1813. Med en Fortale og Indbydelse paa det Akademiske Collegiums Vegne af N. Treschow. Chra. (Juli 1813). 4. 8 S.

Indbydelses-Skrift (til Fest paa Frederik den Sjettes Fødselsdag den 28 Januar). Chra. (1814) Fol. 2 Bl.

Hvorvidt ere de almindelige Rets- og Morallove, der i borgerlige Selskaber og for eenslige Personer i deres private Forhold unægtelig ere gyldige, ogsaa anvendelige paa offentlige Personer samt hele Nationers og Staters indbyrdes Forhold, der endnu leve i den saa kaldte naturlige Tilstand i Henseende til hverandre ? Kbh. 1816. 4. 112 S. (Særsk. aftr. af Vid.-S. Skr.)

Politisk Catechismus. Stockholm 1817. 8. VIII S., 85 S. (Anonym).

Lovgivnings-Principier eller om Staten i Forhold til Religion, Seder og Cultur. Chra. 1820. 8. VIII S., 464 S. (Anm. i Den norske Tilskuer IV, S. 65—80; i Revue encycl. 1824, B. 31.) (Manuskriptet paa Universitets-Bibliotheket, Ms. No. 576 in 4t0.).

Lovgivnings-Principier eller om Staten i Forhold til offentlig Velstand, Næringsveie, Handel, Fattigvesenet, samt Penge- og Skatte-Væsenet m. m. Chra. 1821. 8. 2 Bl . 422 S. (Manuskr. paa Univ.-Bibl., Ms. No. 576 in 4t0.)

Lovgivnings-Principier eller om Staten med Hensyn til Justits- og Forsvarsvæsenet, Statsforfatning og Staters Forhold til hverandre. Chra. 1823. 8. 1 Bl., 502 S. (Anm. i Tilskueren, udg. af P. Treschow Hanson, 1824, No. 10).

Den philosophiske Sedelæres første Grunde, til Brug ved Forelæsninger. Chra. 1824. 8. 1 Bl., 238 S. (Anm. i Revue encycl. 1827).

– 805 –

Mindetale over D. h. o. Br. H. E. Statsminister Peder Anker i L. St. O. t. d. h. L. den 21de Juni 1825. Chra. 8. 23 S. (Anonym.) (Manuskriptet paa Universitets-Bibliotheket, Ms. No. 576 in 4t0.)

De lidelorum cum parentibus similitudine. Prolusio academica qva festum ob natum nuper principem regnorum Norvegiae et Sveciae haeredem die XIV Junii celebrandum indicit collegium academicum. Chræ. MDCCCXXVI. 4. 15 S.

Christendommens Aand eller den evangeliske Lære. Frimodig og upartisk beskreven. Chra. 1828. 8. VIII S,, 266 S. (Anm. i Morgbl. 1828, No. 280; jfr. 1829. No. 14 af Sogneprest Niels Ellefsen, hvortil Svar af T. i No. 16; jfr. No. 31 af Tartuffe ( d.e. H. Wergeland). No. 42 og 69. Et Gjenmæle mod Bogen blev 1828 udgivet af W. A. Wexels, og begge Bøger er anm. i (dansk) Maanedsskr f. Litt. II, S. 339—66. Uddrag af Skriftet er overs. i Nordisches Museum, hg. v. J. K. Høst, Kbh. 1829, S. 115-27; jfr. Anm. af Wexels’s Gjenmæle, ibid. S. 137-39.)

Paa Grundlag af denne Bog er skrevet  :

Guds Bud. Første Religionsbog. Efter Treschows «Kristendommens Aand» fremstillet ved C. (Carl/red.) Conradi. Chra. 1860. 8. 64 S.

Anhang til Bogen om Christendommens Aand, som Svar paa det af Hr. Pastor Wexels udgivne Skrift derimod. af den førstes Forfatter. Chra 1828. 8. 1 Bl., 24 S. (Hertil «Bemerkninger» af W. A. Wexels 1829. Jfr. I. Hesselberg : Gjenlyd fra Fjeldet af Christ-Kirkens Røst, 1829, og H. Hanson : En ustuderet Christens Anskuelse af den christelige Religions Hovedlærdomme, Skien 1830.) (Manuskr. paa Univ.-Bibl., Ms. No. 576 in 4t0.).

Evangeliet efter Johannes tilligemed de otte første Capitler af Pauli Brev til de romerske Christne i en forklarende Oversettelse med Anmerkninger som Bilage til Bogen om Christendommens Aand. Chra. 1829. 8. 244 S. (Anm. i Morgbl. 1830. No. 27; (af Edv. Vedøe) i Alm. Norsk Maanedsskr. I. 295-306, og II. 65-72. Jfr. ogsaa T. i Morgbl, 1832. No. 152.) (Manuskr. paa Univ.-Bibl., Ms. No. 576 in 4t0.).

Om Gud, Idee- og Sandseverdenen samt de førstes Aabenbarelse i den sidste. Et philosophisk Testament, tilligemed Forfatterens Levnet forn Fortale, Chra. 8. Første Bog. 1831. 1 S.. 317 S., 1 upag. S. Anden Bog. 1831. 378 S. Tredie Bog. 1832. 368 S. (1. Bog anm. i Morgbl. 1832, og det hele Værk i s. Bl. 1833, No. 56; jfr. Fr. Ingier i Wexels’s Tidsskr. f. Kirke-Krønike I. 224-38). (Manuskr. paa Univ.-Bibl., Ms, No. 576 in 4t0.)

Om Norges Grundlov. Udgivet efter Forfatterens Død. Med et Tillæg, indeholdende Forfatterens Udkast til en Constitution. Grundtræk til en Statsform og om National-Velstand med Hensyn paa Norge. Chra. 1834. 8. 318 S. (Jfr. Fædrelandet, et Tidsskr. udg. af C. N. David, i. (Kbh. 1835.). No. 17. Sp. 262—72 : N. T. som Politiker og hans sidste Værk «Om Norges Grundlov»; om Grundlovsudkastet jfr. Y. Nielsen : Bidrag til Norges Historie i 1814, I. 76—77, med Christian Frederiks Bemærkninger S. 81—86).

I Bibliothek for nyttige Skrifter 1772, No. 15 : Om det Godes Overvægt i Verden.

I Minerva 1787, III, 15—46 : Tale, holden i Helsingsørs latinske Skole ved en ny Lærers Indsættelse «Om Uegennyttighed». —  1788, II. 161-88 : Bør Verdens moralske Forbedring begyndes med Opdragelsen ? (Anm. i Lærde Efterretn. 1790, S. 798—99). — 1789, I, 1—14 : Lyksalighed. — 1790,IV. 319-35 : Tale i Anledning

– 806 –

af Hs. K. H. Kronprindsens Formæling (bryllup/red.), holden pall den latinske Skole i Christiania den 14 Septbr. 1790. —1795, II. 271—89 : Om Materiens Evighed. (Anm. i Lærde Efterretn. 1796, S. 612.) —1805, I. 155—83 : Luthers Minde. Tale, holden paa Reformationsfesten 1805. (Anm. i Lærde Efterretn. 1807, S. 823—25).

I Topographisk Journal for Norge, B 1. H. 1 (1792).-  Fortale (5 S.).

I Hermoder, B. 1 (Chra. 1795), H. 1, S. 35-62 : Æren efter Døden som en ingenlunde tom eller forfengelig Udsigt; En Tale holden ved en Høytidelighed paa den Latinske Skole i Christiania den 19 Jan. 1795, i Anledning af Colbiørnsens og Wessels Død. (Anm. i Lærde Efterretn. 1795, S. 276—77). — .B 2., H. 5, S. 15—40 : Aphorismer om Statssygdomme, og almindelige Grundsetninger om deres Helbredelse (rec. i Lærde Efterretn. 1796, S. 190); H. 6, S. 26—36 : Oversettelse af B. Anker’s Plan proposé pour une Banque locale a Christiania. — B. 5, H. 15, S. 1—36 : Tale holden i Anledning af Christiania Kathedral-Skoles ny Indretning. (Anm. i Lærde Efterretn. 1804, S. 733-34, og i Engelstofts Univ.- og Skole-Annaler 1807. B. 1, S. 137).

I Skandinavisk Museum II. H. 2, S. 126—46 : Bidrag til en Theorie om Nattevandren eller Somnambulisme. (Anm. i Lærde Efterretn. 1807, S. 231—33).

I Det skandinav. Litteraturselskabs Skrifter 1806, I. 239—81 : Philosophisk-politiske Betragtninger over Rangs og Titlers Værd og Anvendelse i monarchiske Stater. (Anm. i Lærde Efterretn. 1809, S. 81—83.) — 1807, I. 413—58 : Nogle Betragtninger over de Spørgsmaale : Er en almindelig og ævig Fred ønskelig ? Er den ogsaa muelig ? (Anm. i Lærde Efterretn. 1809, S. 165—67.) — 1809, S. 233-80 : Om Sprogenes Oprindelse og Fremgang.

I Kjøbenhavnske lærde Efterretninger for 1804, S. 601-5 : Indbydelse til Vinterforelæsninger over Philosophien. — Her skal han ogsaa have skrevet nogle Recensjoner, og her findes Referater af hans Universitetstaler, saaledes 1804, S. 733—34, og 1808, S. 89—90, 159-60.

I det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Skrivter for Aar 1805 og 1806 (B. 4), H. 1, S. 51—80 : Om Aarsagen til Legemers Elasticitet med en almindelig Indledning. — Aar 1807 og 1808 (B. 5), H. 1, S. 99—142 : Om Menneskeslægtens Udartning; S. 223—54 : Gives der noget Begreb eller nogen Idee om enslige Ting ? Besvaret med Hensyn til Menneskeverd og Menneskevel. — Aar 1809 — 12 (B. 6), H. 2, S. 57—168 : Hvorvidt ere de almindelige Rets- og Morallove, der i borgerlige Selskaber og for eenslige Personer i deres private Forhold unægtelig ere gyldige, ogsaa anvendelige paa offentlige Personer samt hele Nationers
og Staters indbyrdes Forhold, der endnu leve i den saa kaldte naturlige Tilstand i Henseende til hverandre ?

I Magazin for Naturvidenskaberne VI. (1825), 1 —55 : Bevis, at de i Naturen virkende Aarsager eller Kræfter tillige ere Ende- eller Endemaals-Aarsager. — VII. 216—54 : Om Atomer. — VIII. 215—45 : Om Varmestof, latent Varme og Varme-Capacitet.

I Eyr II. (1827), 187—204 : Philosophiske Bemærkninger over den af Physiologer og Læger tidt omhandlede Livskraft.

I Norske Intelligenz-Sedler 1793, No. 16 Tillæg : Tanker i Anledning af Hr. Professor Wilses Bekiendtgiørelse i de norske Intelligenz-Blade No. 13, dette Aar

– 807 –

(om et norsk Universitet) 4 S. (Jfr. hertil H. Møller i No. 19 Tillæg, J. N. Wilse i No. 20 Tillæg, hvortil Svar af T. i No. 21 Tillæg, 4 S.. med Gjensvar til ham af C. Hammer i s. No., af P. A. Heuch i No. 22 Tillæg, af O. R. A. Sandberg i No. 23 Tillæg. Anm. af T.s Artikel af J. Baden i Kbhvn.s Universitets-Journal I. 43-45, hvortil Bemerkninger af T. i s. Bl. II. 39-40. Jfr. videre Lærde Efterretn. 1795, S. 735, 738, 812—13, hvortil Bemerkninger af T. i s. Bl. 1796 (No. 16) Tillæg).

I Forhandlinger ved Festen i Kbhvn. d. 11 Decemb. 1811, S. 17—71 : Festtale i Anledning af det norske Universitets Oprettelse.

I Storthings -Forhandlinger 1814, S. 113—15 (Tale ang. Underhandlings-Komiteen) ; S. 164—66 (Forslag om Forening med Sverige); S. 209-20 (Tale om samme); S. 315—24 : Beretning fra Committeen til at modtage Meddelelser fra de Svenske Commissarier.

I M. J. Monrad’s Det norske Universitets Stiftelse, S. 108—12, er trykt hans latinske Tale ved den første Immatrikulation 5 juli 1813; overs, i Norske Univ.- og Skole-Annaler I. 341—48.

I L. St. Platou’s Dansk Chrestomathie, 3. Opl. (Chra. 1827), S. 203—8 : Om Religion.

I Samling af Bemærkninger i Anledning of Lovcommissionens Udkast til Lov angaaende Forbrydelser (Chra. 1832), S. 3—25 : Bemærkninger ved det efter kgl. Befaling forfattede Udkast til en Criminal-Lov for Norge.

Et Brev fra T. til Biskop Beck, dat. Kbhvn. 20 Oktbr. 1812, er trykt i Monrads Det norske Universitets Stiftelse, S. 106—8; et Brev til en unævnt er meddelt af Prof. L. Daae i [norsk] Hist. Tidsskr., I. Række, II. 238—40.

Skriv inn søkeord..