– 1814 – 1880; Andet Bind – s. 418 – 421 :
Grimelund, Andreas, Søn af Gaardbruger i Aker Hans Hansen G. (f. i Kraakstad 1759, død 1 Juni 1844, Storthingsrepræsentant fra Akershus Amt 1815—16) og Gunhild Aslaksdatter, (død 25 Juni 1872, 95 Aar gl.), er født paa Gaarden Grimelund 26 (ikke 27) Januar 1812.
Han blev af Faderen, der var indskreven i Brødremenighedens Societet, sat til Undervisning hos dennes Prest i Kristiania N. J. Holm og kom senere i Huset hos Sogneprest til Findø Gabriel Kielland, hvor han forblev, indtil han blev dimitteret til Universitetet 1829, da han blev Student med Laud.
I Septbr. 1835 tog han theologisk Embedsexamen med Laud. Efter Faderens Ønske bosatte han sig derpaa som Gaardbruger paa en af Faderens Gaarde i Aker, hvor han blev valgt til Medlem af Heredets første Formandskab i 1837, gik i 1839 over i Repræsentantskabet, men indvalgtes i Juli 1841 atter i Formandskabet, hvis Ordfører han var i nogen Tid.
– 419 –
Lige siden Examen havde han imidlertid vedblevet at sysle dels med Undervisning, dels med sit theologiske Studium, og praktisk forberedte han sig for en fremtidig gejstlig Embedsvirksomhed, da han i 1839, mens Sogneprest I. Hesselberg (Iver H./red.) var paa Storthinget, udførte for ham alle til Embedet hørende Gjerninger, hvortil Ordination ikke krævedes.
Først den 14 Juni 1844 blev han imidlertid udnævnt til res. Kapellan til Nannestad, hvorfra han 7 Aug. 1847 forflyttedes til det res. Kapellani i Ullensaker.
12 Jan. 1852 blev han efter Ansøgning entlediget fra sit Presteembede for at kunne overtake Lærerposten i Pastoraltheologi, Homiletik og Liturgik ved det praktisk-theologiske Seminarium. Denne Stilling forlod han igjen, da han 31 Marts 1856 udnævntes til Gislesens Eftermand som Sogneprest i Gjerpen.
Her forblev kan, indtil han efter Presteskabets Valg 31 Jan. 1861 udnævntes til Biskop over Throndhjems Stift; som saadan kronede han 18 Juli 1873 Kong Oskar II og Dronning Sofie.
Efterat kan havde søgt og 17 Marts 1883 erholdt Afsked fra Bispeembedet, fra 1 Juli s. A. at regne, flyttede han til Kristiania, hvor kan senere har boet.
Han var Formand i den kgl. Kommissjon af 10 Juli 1865, hvem det overdroges at afgive Erklæring over de af M. B. Landstad og A. Hauge udarbejdede Udkast til ny Kirkesalmebog.
Han blev 21 Aug. 1862 R. St. O. O. og 19 Juli 1873 K..1 St.O. O. «for fortjenstlig Embedsvirksomhed».
Gift 9 August 1838 med Julie Augusta Kjelsen (f. i Kristiania 9 August 1819), D. af Overskjærer Jens K. og Johanne Dorothea Larsen.
Portræt med Biografi af D. T.[hrap] i Skill.-Mag. 1883, No. 1. Jfr. hans Selvbiografi ved Bispevielsen i Svendsens Manuskr. paa Univ.-Bibl. 4to, II. 3, S. 2145 – 48;
Norsk Kirketidende 1861, Sp. 109 fg.; Thjems. Aftbl. 1883, No. 172; (Gustava Kielland : Erindringer fra mit Liv (Chra. 1882), S. 171 fg.
En god Stjerne paa Aarets første Dag. Nytaarsprædiken. (Udgivet efter Opfordring). Chra. 1850, 8. 24 S.
Tale i det første offentlige Møde i Foreningen for indre Mission i Christiania den 12te Marts 1855. Chra. 1855. 12. 24 S.
Tale ved Aabningen af «Pleiestiftelsen for Smaabørn» holden i Enerhougens Samfunds Lokale Trinitatissøndag 1856. Chra. 12. 12 S.
(1). Forelæsninger over practisk Theologie, i kort Sammendrag. (Trykt som Manuskript). Chra. 1856. 8, 254 S.
Farvel til Gjerpen Menighed, Prædiken paa 3die Søndag efter Trinitatis 1861. Skien 1861. 8. 23 S.
Sendebrev til Throndhjems Stifts Geistlighed (Trykt som Manuskript). Thjem. 1862. 8.
Prædiken paa Skjærthorsdag 1864, afholdt i Domkirken i Throndhjem. Thjem. 1864, 8.
Andet Sendebrev til Throndhjems Stifts Geistlighed. (Trykt som Manuskript). Thjem. 1865. 8. 56 S.
Tre Prædikener. Throndhjem 1872, 8, 45 S.
– 420 –
Tredie Sendebrev til Throndhjems Stifts Geistlighed (Trykt som Manuskript). Thjem. 1873 8. 42 S.
Tale i det kongl. norske Videnskabers-Selskab paa H. M. Kongens Fødselsdag 21de Januar 1874. (Særstilt Aftryk efter Adresseavisen). Thjem. u. A. 8. 28 S.
Tale ved Stiftsprovst Petersens Baare den 18de Marts 1875. Thjem. 1875. 8.
Tale ved Provst Aage Schavlands Jordefærd den 29 Marts 1876. Thjem 1876. 8.
Min Betragtning af Skriftemaalsspørgsmaalet (Trykt som Manuskript). Thjem. 1877. 8, 20 S.
Fjerde Sendebrev til Throndhjems Stifts Geistlighed (Trykt som Manuskript). Thjem. 1878. 8. 23 S.
Tre Foredrag om B arnedaaben. Thjera. 1880. 8. 55 S. (Anm. af Provst Arnesen i Ned. Amtstid. 1882, No. 32).
Til Throndhjems Stifts Menigheder. Prester og Skolelærere. Sjette (Trykfejl for femte) Sendebrev fra Biskop A. G. Thjem 1883. 8.
2). Forelesninger over praktisk Theologie, i kort Sammendrag, Paany aftrykt med Forfatterens Tilladelse efter Foranstaltning af Professor Wenaas, (Trykt som Manuskript). Horten 1884. 8. 1 Bl. 249 S.
Tyve Ordinationstaler. Kra. 1885. 8. 2 Bl. 174 S.
Søndagens Historie. Et Bidrag til Løsningen af Sabbatsspørgsmaalet. Kra. 1887. 8. 67 S.
I Theologisk Tidsskrift f. d. ev.-luth. Kirke i Norge I. 94—118 : Om Nadverens rette Stilling i den kirkelige Gudstjeneste; S. 164 90 : Om flere Helligdages Optagelse i Kirkeaaret. — III. 613—38 : Antydninger angaaende nogle af vore kirkelige Spørgsmaale og deres forestaaende Løsning. — 3. Række I. 385 426 : Om flere Perikoperækker ; S. 429—508 og II. 52—126 : Om Skriftemaalet og dets Forbindelse med den hellige Nadverd.
I Kirkelig Kalender, red. af Th. C. Bernhoft, 1875, S. 15—29 : Nytaars-Prædiken. — 1877. S. 15—29 : Ordinationstale.
I Indbydelsesskrift fra Kristianssunds Skole 1870 : Tale ved de nye Skolebygningers Indvielse den 10. Marts 1 870.
I Norsk Kirketidende 1859, No. 10: Fornøden Berigtigelse (Hvortil Bem. af Red i s. No,, jfr. No. 7), — 1862, No. 28, 29 og 30 : Om de religiøse Bevægelser i Gryten i Aaret 1860. (Optrykt i Dansk Kirketid, s. A. No.49 fg. og i dansk Evang. Ugeskr. s. A.).
I Gammelt og Nyt, udg. af Gisle Johnson, I. (1864), S. 369—383 : Ordinationstale.
I Luthersk Ugeskrift XII. (1882), S. 257 fg. : Gjenpart af Throndhjems Biskops Skrivelse til Provst Skouge af 3 Oktober 1882 (i Anl, af Sogneprest W, A. Wexelsens Medunderskrift paa Valgopraabet fra Nordre Throndhjems Amts Repræsentanter).
— XX. (1886). S- 359—67 : Lidt om Menighedsorganisation og Menighedsraad.
I Luthersk Kirketidende 4. Rekke XV. (1884), S. 105—11, 113—16 og 130—36 : Bemærkninger til Presterne Hesselbergs og G. Jensens Udkast til en forandret Høimesseliturgi.
– 421 –
I Prædikener af norske Geistlige (1856) I. 9—20 : Prædiken paa 2. Søndag i Advent; S 246—60 : Prædiken paa 1. Søndag efter Paaske; S 272-82 : Prædiken paa 3. Søndag efter Paaske.
I Eckhoffs Vidnesbyrd fra den norske Kirke, 1. Saml. (1880), S. 329—39 : Prædiken paa 1. Pintsedag. — 3. Saml. (1885), S. 138-48 : Bibellæsning over 8de Psalme; S. 148—59 : Bibellæsning over den 14de Psalme.
I Et er fornødent (Lutherstiftelsens Søndagsprædikener) I. (1884—85), No. 34 : Prædiken paa 1ste Pintsedag.
I Vidnesbyrd om fælles Tro, udg. af Hagberg (Kbh. 1885—86) : Prædiken i Throndhjems Domkirke den 20. Søndag efter Trefoldighed.
I Om indre Mission (Thjem. 1865 8.) Tale i Anl. af Oprettelsen af Foreningen for indre Mission i Throndhjem.
I Stiftsmødet i Throndhjem 1869, hvilken Beretning han udgav som Mødets Ordfører (Thjem. 1870 8, 77 S), findes af ham : S. 4-11 : Indledningsforedrag; S. 11—33 : Foredrag om kirkelig Frihed og hvorledes Trangen til denne for Tiden paa bedste Maade kan fyldestgjøres inden vor Landskirke.
I Morgenbladet 1860, No. 117 : Odelsthingets Beslutning om Menighedsraad. — 1861, No. 123 : Om Fraskiltes Vielse. (Jfr. No. 126 og 128, hvortil Gjensvar fra G. (Grimelund/red.) i No. 150; cfr. ogsaa Norsk Kirketid. 1861, Sp. 297 fg. og 378 fg.) — 1870, No 11: Striden i Hevne. —1886, No. 319 : Ang. hans Erklæring om Indførelse af nye Textrækker i Søndagsliturgien.
I Fædrelandet 1884, No. 128 : Om Kirkens Organisation i Retning af Selvstyre. (Foredrag paa Stiftsmødet i Kra. s. A.)
I Throndhjems Stiiftsavis 1880, No. 284—88 : Foredrag om kirkelig Fattigpleie i Menighedsmøde den 28de Novbr.
Han var med Jørgen Moe og W. A. Wexels Medlem af den Menighedskomite, som udarbejdede det Tillæg til den evangelisk- christelige Psalmebog, som efter kgl. Res. af 10 Septbr. 1853 tillodes brugt og i lang Tid ogsaa brugtes ved Gudstjenesten i mange af Landets Menigheder, før Landstads og Hauges nye Salmebøger autoriseredes. Han har ligeledes i mange Aar bistaaet Hauge under hans Udarbejdelse af den nye Salmebog.
Han har skrevet Forord til flere andre Forfatteres originale og oversatte Skrifter, bl. a. til Coucherons Oversættelse af Kliefoths Theori for den evangeliske Kirkes Kultus (S. I-XII). Han har gjennemseet bl. a. [P. M. Pettersens] Oversættelse af L. Hofackers Hus-Postille (Chra. 1857, 3. Opl. Chra. 1872).