– i forbindelse med sogneprest og prost i Stavanger Christian C.H. Bruuns bortgang 5. juni 1877; Johan Ernst Welhaven (1818-1883) var yngre bror av Johan Sebastian W. (1807-1873) og begge sønner av den kjente og mangeårige prest ved St. Jørgens Hospital i Bergen (spedalske-sykehuset) Johan Ernst Welhaven (1775- 1828); den yngres poetiske evner synes å framkomme tydelig i hans virke som prest – ikke minst gjennom hans mange år som residerende kapellan ved St. Petri menighet i Stavanger, fra 1860 til 1879, og dermed i mange år underlagt C.C.H. Bruun;
– og her følger «Mindedigt» over hans kollega – utgitt i «Stavangeren» 8. juni 1877 :
Domkirkens Sognepræst, C. C. H. Bruun.
#
Saa sank dit hvide Hoved ned mod Barmen, fuld af Kjærlighed,
O, saa din Sjæl i sidste Stund sank ned imod sin Livsens Grund !
Dit Hjerte fik mod Død og Grav sin Trøst ved Hyrdens Kjæp og Stav.
#
Ved Perlen i Guds Kirkeskrin dit Sørgevand blev Glædens Vin.
Ved gyldne Skaaler, rakt’ af Gud, du Kamp og Nattevagt holdt ud.
Og ved din Tro du Seier vandt, mens Gud dig Aanden gav til Pant !
#
Der er en Samling i dit Hjem, de siger, du var Alt for dem.
Der var en Vennekreds om dig, den tælder Taaren ved dit Lig.
Omkring din Grav en Menighed velsigner dine Ord og Fjed !
#
Som Floden mod det dybe Hav, saa hasted’ du imod din Grav.
Som Bækken, mens den gaar afsted, befrugter Planten ved sin Bred,
saa flød fra dig et Livsens Skjær til alle dem, som stod dig nær.
#
Som Træ sin Rod i Jorden slaar og derved Blad og Frugter faar,
saa du dit Hjerte fæsted’ ned i Jesu store Kjærlighed.
Derfor du var saa hjertensgod, endog mod dem, dig var imod.
#
Gud glæde saa din kjære Sjæl ! I Seiren du har faaet Del !
Jeg staar endnu med blottet Bryst mod Hug og Stød i haarden Dyst.
Tak for den Tid din Haand i Kraft holdt fast til Kamp om Landsens Skaft !
J. Ernst Welhaven.