– ved res.kap. Christian Delphins bortgang 29. desember 1840; minneordet inntatt i Christiania-avisen «Morgenbladet» for søndag 10. januar 1841.
Delphin (1798 – 1840) var prest i Ringsaker fra 1825; Wexels var mangeårig res.kap. i Vår Frelsers Menighed i Christiania og samtidig Delphins svoger, da Delphin var gift med Wexels søster Frederikke Wilhelmine;
– mange av datidens prester synes å ha vært poetisk anlagt, slik tilfellet var ikke minst når det gjaldt Wexels.
Les dette fine minneordet her :
Ved Pastor Jens Christian Schandorp Delphins Grav.
______________________________
«Din er Magten til mig Fred at gjøre, Din er Prisen for min Salighed,
Du veedst Timen, Herre, til at føre Mig, naar tjenligst er, herfra i Fred !»
Christian Delphin,
Broder ! Ven !
Fraværende i Legemet, staaer jeg i Aanden ved din Grav og skuer ned i det lille snævre Kammer, hvor dit Støv slumrer, —
med Taarer, thi du var mig kjær og dyrebar, du var i tyve Aar min trofaste Ven, Og Døden knuste i dig et ædelt Herrens Kar — med Smiil, thi du er udløst af din Pine, du har vundet Seier, du Kampens Søn ! dit Legeme hviler sødt i Fred, og din Aand er gaaet ind til megen Glæde !
__________________________
Du fødtes i Kjødet til Dødcn, men af Aanden til Livet, og tidligen lededes dit Øie til ham, som har Livets, det eviges, Ord, og dit Hjerte aabnede sig for ham og fandt i ham, hvad det søgte i dybeste Grund, medens din Aand, din lyse og livlige Aand, kæmpende mod Mørkets Magter, omfattede med Varme Alt, hvad der i Sandhed er ædelt, stort og skjønt; thi Sandhed søgte du i alle Ting, og hvert Spor af Sandhedens Gud var dig dyrebart, hvorsomhelst det fandtes.
Med dyb Kjærlighed elskede du Alle, hvis Navne Gud skrev i dit Hjerte, og i Kjærlighed glædedes din Sjel ! Kjærligheden er aandelig fri, og aandelig Frihed stod for dit Øie som Betingelsen, uden hvilken hver Aandens Yttring er betydningsløs. Du krævede den for dig, og du indrømmede villig enhver Anden, hvad der for dig selv var umistelig.
Du Sandhedens, Ærlighedens, Frihedens ædle Ven ! Du varme Ven af Alt, hvad der er Mennesket naturligen kjært ! Du elskede ogsaa dit Fædreland, var det hengiven, som en Søn sin Moder, og deeltog af din inderste Sjel i alt dets Vel og Vee, Du vilde saa gjerne tjene det og din Gud i det Kald, hvormed du var kaldet, i det Kald, hvis store, hellige Betydning du kjendte.
Saalænge Gud gav dig Styrke dertil, røgtede du det ogsaa med Troskab : At forkynde den Herre, paa hvem du selv troede, Jesum Christum , vor eneste Saligheds Grund, det var din Ære og Lyst, og det Folk, du elskede, vidste du ingen bedre Gave at byde, end hans Ord.
Men ak, ei længe skulde din fromme Virksomhed vare : Aar ere hengangnc, siden det legemlige Onde, der nu har lagt dig i Graven, begyndte at udvikle sig, men Udviklingen skedte med Kraft, og, i Besiddelse af Aandens fulde Styrke, nødtes du, efter Herrens urandsagelige Raad, til efterhaanden at træde tilbage fra din Embedsgjerning, Med Taalmod og Hengivenhed bar du dit Kors, men det skrøbelige Legeme sank omsider under Byrden, og i de sidste Tider blev din Trængsel saare stor.
Da brændte din Aand af Længsel efter Forløsningens Time, og, idet du følte dig som Synder for Gud, og Intet, slet Intet, vidste til Retfærdighed og Salighed uden ham, den Englerene, som døde for dine Overtrædelser, aflagde du lydelig. Pagten tro, din christne Bekjendelse, og overgav din Aand i Frelserens Hænder, bedende ham af inderste Hjerte, at han forbarmende vilde tage den til sig i sit Rige.
Og han hørte dig, «han vidste Timen, at føre dig herfra i Fred. Efter et blidt og ømt Farvel til dine Nærmeste, en kjærlig Afskedshilsen til de fraværende Venner, henslumrede du i Jesu Navn, og indgik til hans Hvile, tagende Kjærligheden med dig, som aldrig døer.
Guds Barmhjertighed være derfor priset ! Med saadan Lov og Priis, med Glæde i vor Sorg, sige vi dig vort Tak for, hvad du her var os, og vort kjærlige Farvel. Farvel, til vi samles i Lyset ! Gud inderlig glæde din Sjel i Himmerig ! Han frede om dit Støv til Opstandelsens Morgen ! Farvel !
W. A. Wexels.