– 1814 – 1884; Femte Bind;
– fra side 288 – 294 :
Skaar, Johannes Nilsson, Søn af Gaardbruger Nils Gjermundsen S. (f. 1791, død 1864) og Elsbe Torgeirsdatter Flatebø (f. 26 Decbr. 1793, død 2 Februar 1885), hvis Slegt var kommen fra Vos, er født paa Fjeldgaarden Skaar ved Fiksesundet i Vikørs Prestegjæld i Hardanger 15 Novbr. 1828.
Hans Forældre var oplyste Bondefolk, som læste meget og som begge kunde udtrykke sine Tanker skriftlig; i hans Hjem fandtes en ikke saa liden Bogsamling, mest Andagtsbøger.
Hans Moder gav ham den første Undervisning i Læsning, medens Faderen lærte ham at regne og Skoleholderen at skrive. Almuskolen, som han besøgte, holdtes blot 3 Uger om Vaaren og 3 Uger om Høsten.
Saasnart Kræfterne tillod det, deltog han med sine Forældre og Søskende i Gaardsarbejdet; kun i Hvilestunderne og en eller anden Uvejrsdag kunde han give sig til at læse, skrive og regne.
Allerede i Barneaarene følte han sig sterkt dragen til at blive Prest, og han fordybede sig mangen Gang som liden Gut i «Buddei Collegium morale» om en Prests Vocation eller Kald til Embedet.
Da han var 11 Aar gammel, tog han en Kvæld Mod til sig og bad sin Fader om at maatte blive sendt til Latinskolen i Bergen, hvad Hjemmets Formusvilkaar dog ikke tillod. 15 Aar gammel blev han konfirmeret og fik ved den Lejlighed som «Flittigheds-Belønning» en
– 289 –
af Kongen til Raadighed i saadant Øjemed skjænket Aargang af «Skilling-Magazin».
I 1846 blev han optaget paa Stordøens Skolelærerseminarium, hvorfra han i Decbr. 1848 blev udexamineret med Hovedkarakteren «Udmerket duelig». Paa Seminariet havde Andenlæreren H. C. Nimb, død 1867 som Sogneprest til Fjælberg, givet ham lidt Vejledning i Tysk og ved den Samme Mands Mellemkomst fik han fra Paasketid 1849 en Post som Kontorist hos Foged Vidsteen i Søndhordland.
Hos denne blev han behandlet mere som Søn end som Tjener, Husets Sønner laante ham Bøger og gav ham Veiledning i Tysk og Fransk, medens han paa egen Haand begyndte at sætte sig ind i en latinsk Grammatik, han havde faaet fat i.
Fogden lagde Merke til hans Iver; han kunde nok forståa, at hans Kontorist havde Lyst til at studere, men han vilde ikke dølge for ham, at Vejen var tung og kostbar. Vilde han derimod blive hos ham, skulde han faa mere Selvstændigt Arbejde og dertil øget Løn. Skaar takkede for hans Venlighed, men tilføiede, at han vilde anse sit Liv som forfejlet, hvis han ikke fik studere.
De kom da overens om, at han skulde faa Lov til at forlade Tjenesten til forestaaende Jul.
Lige ind under Jul 1851 forlod saa Skaar Fogedgaarden og drog over land til Kristiania, hvor han i de første Dage over Nytaar 1852 gik ind paa Heltbergs Skole, «hvis fortræffelige Undervisning hjalp ham ligesaa meget som hans egen Flid», har Skaar senere udtalt.
I 1853 blev han derpaa Student med Haud. Fra Nytaar 1854 fik kan en Lærerpost paa en større Pigeskole i Kristiania og fra Nytaar 1855 begyndte han, etterat have anvendt Høstsemestret til Læsning af Hebraisk, for Alvor paa Studiet af Theologi, hvori han underkastede sig Embedsexamen med Laud Vaaren 1857.
Efter et kort Besøg i Hjemmet om Sommeren tog han i August s. A. den praktiske Prøve med Laud og tiltraadte allerede i Septbr. en Stilling som personel Kapellan hos Sogneprest Melbye i nordre Aurdal, hvortil kan erholdt Udnævnelse 12 Oktbr, s. A.
Da Sognepresten næsten stadig var syg, tildels sengeliggende, maatte Skaar overtage hele Embedsgjerningen undtagen Fattigvæsenet og Kontorarbejdet.
Den 17 Marts 1862 blev han befordret til res. Kapellan i Skien, hvis kirkelige Forhold endnu den Gang befandt sig i sterk sekterisk Gjæring.
Den 24 Septbr. 1868 blev han udnævnt til Sogneprest til Haus, men efter Ansøgning om at faa beholde sit tidligere Embede blev han i April 1869 atter udnævnt til res. Kapellan i Skien.
Den 24. Septbr. 1872 udnævntes han til Sogneprest til Gjerpen, etterat have bestyret Kaldet som konstitueret siden Midten af Juli Maaned.
Ved flere Bispevalg senere fik han adskillige Stemmer og ved Gejstlighedens Afstemning i Anledning af Besættelsen af Kristianssands Bispestol i 1885 fik han de fleste (130 af 180); til dette Embede blev imidlertid Biskop Smitt i Tromsø udnævnt, hvorefter Skaar den 31 Oktbr. 1885 udnævntes til Smitts Eftermand som Biskop over Tromsø Stift og indviedes dertil af
– 290 –
Biskop Essendrop 31 Januar 1886.
Den 31 August 1892 blev han forflyttet til Bispestolen i Trondhjem.
Han var Medlem af den kgl. Kommissjon af 10 Juli 1865 til Bedømmelse as Landstads Udkast til Kirkesalmebog og senere af den 30 Septbr. 1876 nedsatte kgl. Kommissjon til Bedømmelse af Lindemans Melodier til Landstads Salmebog.
Hans hymnologiske Studier gik tilbage til en meget tidlig Tid, idet han allerede i 1861 optraadte med sit første kritiske Forfatterskab paa dette Omraade; i Aarene 1875—80 blev enhver Fristund, han havde, benyttet til Udarbejdelsen at hans i sidstnævnte Aar udkomne «Norsk Salmehistorie», for hvis Afslutning han Sommeren 1879 opholdt sig med offentligt Stipendium ved danske Bibliotheker (i Kjøbenhavn og Odense).
Han blev 21 Januar 1887 R. St. O. O. og 4 Novbr. 1893 K. St. O. O. «for fortjenstfuld Embedsvirksomhed».
Gift første Gang 12 Novbr. 1857 Cathinka Vilhelmine Pauline Hansen (f. 30 Decbr. 1829, død 24 Decbr. 1896), D. af Løjtnant Truls H. (død som Toldbetjent paa Moss 1843) og Christiane Frederikke Scharffenberg.
Gift anden Gang 17 Marts 1898 Marie Jacoba Thorbjørnsen (f. i Skien 7 Marts 1845), Enke efter Forsikringsagent i New York Simon Wright Flood (eldste sønn av sogneprest Boye Joachim Flood og Inger Laurine Wright/red.) og D. af Sagfører Simon Thorbjørnsen.
Portræt med Biografi af H.(eggtveit) i Skill.-Mag. 1883, No. 35, 36 og 37 (optrykt med nogle ubetydelige Ændringer i Hjemmet 1884, No. 12 og i Tromsøposten 1885, No. 90 fg. og derfra atter i Uddrag i Morgbl. 1885, No. 363 og 374).
Hans «Vita» oplæst ved Bispeordinationen er trykt med Portræt i «For Fattig og Rig» 1886, S. 98; jfr. autobiografiske Bidrag i hans polemiske Artikler i Morgbl. 1881, No. 122 A og 1882, No. 324 A.
Jfr. videre «Natur, Folkeliv og Folketro i Hardanger», udg. af Th. S. Haukenæs, D. 5. (Vikør), S. 148 — 158 [om hans nærmeste Slegt, Forældre og Søskende]; Søndre Bergenhus Folkeblad 1885, No. 6 [Nekrolog over hans Moder]; Fædrelandet 1884, No. 149; Morgbl. 1885, No. 287 [Red. Art. om hans Forbigaaelse til Kristianssands Bispestol]; J. F. Lampe : Bergens Stifts Biskoper og Prester I. 320 fg.
«Trondhjem i Fortid og Nutid» (Horten 1897), S. 164 fg. af A. Chr. Bang.
Hvad bevæger den Troende til at virke for Guds Riges Udbredelse blandt Hedningerne ? Prædiken paa St. Hansdag 1858 af J.S. Chra. 1859. 8. 16 S.
Vogter Eder for de falske Propheter ! Prædiken paa 8de Søndag efter Trefoldighed, i Skiens Menighed. Skien 1863. 8. 16 S.
Lader os fare over Havet med Jesus ! Prædiken paa 4. Sønd. e. H. 3 K. (Hellige 3 Konger/red.) Skien 1864. 8.
Lovsange og aandelige Viser. I og II. Skien 1864 (d.e.: 1863). 32. 32 S. (Anonymt.) — 2den Udg. Skien 1865. 12. 84 S. (Anonymt. Anm. af J. B(ruun) i Luth. Kirketid. V. 190 fg.). — Tredie forøgede Udgave. Kra. 1881. 8. 135 S. (Anm. i Berg. Aftenbl. 1881, No. 595 B.; af M. Johansson i Teol. Tidskr. (Ups. 1882) XXII. 80.)
Salmer til Brug ved Missionsmøder. (Samlet af J.N.S.) Skien 1866. 8. 16 S.
– 291 –
Madagaskar. Fremstillet i Missionstimer især efter tydske Kilder. Chra. 1867. 8. 1 Bl., 135 S. (Særtryk af Gammelt og Nyt», se nedfr.).
Skriftetaler af norske Geistlige. Samlede og udgivne ved J. N. Skaar og T. Thygesen. Chra. 1868. 8. VI S., 248 S. (Anm. i Morgbl. 1868, No. 297. Heri er af S. S. 25—29: Ps. 41, 5; S. 67—72. Es. 40, 1. 2).
Tro ham dog ! Prædiken paa Palmesøndag. Skien 1869. 8.
Den opstandne Frelsers Sjælesorg. Prædiken paa 2den Paaskedag. Skien 1869. 8.
Johan Williams, Sydhavsøernes Apostel. Efter Dr. W. F. Besser. Oversat af J. N. Skaar. Kra. 1871. 8. 174 S. (Særtryk af «Gammelt og Nyt», se ndfr.).
Gjenmæle i Salmebogsstriden. Bidrag til retfærdig Bedømmelse af Landstads Salmebog. (Delvis omarbeidet og udvidet Aftryk efter Morgenbladet). Chra. 1871. 8. 126 S. (Anonymt).
Salmer og Guds Ord ved Konfirmationen 13de Oktbr. 1872. Skien 1872. 16. 8 S. (Anon.).
Forslag til Begravelsesliturgi. Chra. 1874. 8, 32 S.
Norsk Salmehistorie. B. 1. 2, Bergen 1879—80. 8. I. 1879. 790 S. II. 1880. 2 Bl., 627 S., XIX. S. (Anm. af P. A. Holm i Kalkars Theol. Tidsskrift 1880, S. 671—77; af M. Johansson i Teol. Tidskrift XXI. (Ups. 1881), S. 150 fg.; i Luth. Ugeskr. I., 1877, S. 191 fg. af I. Belsheim).
Vidnesbyrd af Dr. Morten Luther om Skriftemaal og Nadverd. En Kommunionbog for lutherske Kristne, samlet og oversat af J. N. Skaar. Kra. 1878. 8. 2 Bl., 67 S. (Anm. af J. C. H(euch) i Luth. Ugeskrift V. 431—33). — Ny Udgave, forl. af Selskabet for kristelige Undervisnings- og Andagtsbøgers Udgivelse. Kra. 1894. 8. 2 Bl., 67 S.
Nattvärdsbok. Lund 1879. 8. 105 S.
Vidnesbyrd af Kirkefædrene. I. Thascius Cæcilius Cyprianus. Om den almindelige Kirkes Enhed og Om Herrens Bøn. Efter den latinske Grundtext ved J. N. Skaar. Chra. 1880. 8. VIII S., 68 S.
Salmer og Vers til Brug ved Leirsamlinger. 1. og 2. Oplag. Porsgrund 188 . 8.
Salmevers og Hjertesuk. Samlede af J. N. Skaar. Kra. 1880. 8. 47 S.
Optegnelse af Forfatterne etc. i Hauges Salmebog. Stavanger 1880, 8.
Svar paa Tiltale. Anmeldelse af Hr. Chr. Bruuns Bog «Venstre-Politiken og Theologerne». Porsgrund 1883. 8. 16 S (Oprindelig trykt i Correspondenten» Septbr. 1883).
Lad der ikke være Splid iblandt os ! Høimesse-Prædiken ved Stiftsmødet i Kristianssand St. Hans Aften 1885. 1. og 2. Oplag. Kr.sand 1885. 8. 13 S.
Frygt ikke, thi jeg er med dig ! Prædiken ved Bispeordinationen 4de Søndag efter Helligtrekongersdag 1886. 8. 10 S.
– 292 –
Den gamle, hidtil gjældende Høimesse-Liturgi, fremstillet efter Ritualet, Kingos, Guldbergs og Landstads Salmebøger. Tromsø 1888. 8. 16 S. (Anon.)
Saddagirje Sabmelazaidi. [Sendebrev til Finnerne]. Maid Cali J. N. Skaar. Kristianiast 1888. 8. 16 S. (Anm. af Lützow Holm i Kirk. Litt.tid. II.,1889, S. 31 fg.)
Et Blad af den evangelisk-kristelige Salmebogs Historie [i Tromsø Stift]. Porsgrund 1891. 8. 35 S. (Anm. af Dr. A. C. Bang i Morgbl. 1892, No. 123).
Girkk o-Salmak [Kirkesalmer]. Samas jorggali J. N. Skaar. Kristianiast 1892. 8. 20 S.
Den evangelisk-kristelige Salmebogs Historie i Trondhjems Bispedømme. Kra. 1895. 8. 59 S.
Om den finske Bibels Oversettelse og Udgivelse. Fortalt af J. N. Skaar. Tromsø 1896. 8. (Særtryk af «Aarsberetning fra Norsk Finnemission for 1895». S. 12—29).
Same-bibbal jorggalume ja prentedattujume birra. Muittali J. N. Skaar. Kr.ast 1895. 8. 22 S. (Overs. ved J. K. Qvigstad af frgd. Skrift.)
Breve fra Niels J. Chr. V. Stockfleth. 1825—1854. Udg. af J. N. Skaar. Kra. 1896. 8. 2 Bl., 191 S.
Den evangelisk-kristelige Salmebogs Historie i Kristianssands Bispedømme. Kra. 1897. 8. 88 S. (Anm. [af D. Thrap] i Morgbl. 1897, No. 391).
I Theologisk Tidsskrift f. d. ev.-luth. Kirke i Norge VII. (1864), 8. 205—212 og 475—83 : Hymnologiske Smuler. — VIII. 155—175 : Hymnologiske Smuler. — I Ny Række, /. (1871), S. 170 80 : Hymnologiske Smuler; S. 353—429. To og tyve latinske Salmer, hvoraf Oversættelser ere optagne i Landstads Kirke-Salmebog. Ledsagede med nogle salmehistoriske Oplysninger. — VII. 250—285 : Rejseberetning [om hans salmehistoriske Undersøgelser i danske Bibliotheker i 1879]. VIII. 338—371 : Joram, Konge i Juda Rige. (En bibelhistorisk Skizze.) — IX. 1-41 : Salmehistoriske Bidrag. [I. & ll.] — I 3. Række, I. 24—95 og 145— 179 : Salmehistoriske Bidrag. III.
I Kirkelig Kalender for 1875, red. af Th. C. Bernhoft, S. 78—80 : Sursum corda ! (Metrisk Oversettelse at H. A. Stockfleths «Wunderanfang»).
I Norsk Kirketidende 1862, No. 9 og 13 : Et Vidne i Salmebogssagen. (Jfr. SP. 196 fg. og 759 fg,)
I Luthersk Kirketidende I. (1863), S. 118—124 : Lidt om en gammel Salme. (Anon.) II. 9—16, 54—62, 177—187 og 369-379 : Et dobbelt Spørgsmaal i Psalmebogssagen. — IV. 289—295, 385—410 og V. 49-58 og 105—113 : Et og Andet om Lægmands-Prædiken (jfr. IV. 89 fg. og VII. 209 fg. af l. m.). —VII. 23—26 : Præstehjælp for vore Landsmænd i Amerika (jfr. Morgbl. 1866, No. 227 af —p.). — VIII. 17—20 : Et Par Ord i Striden om «vi» og «os» i Overlærer Vogts Forklaring (jfr. Svar hertil S. 97 fg.); S. 166—170 : Et Slutningsord i Striden om «vi» og «os». — IX. 195—201 : Nogle Tanker over en andens Tanker (i Anl. af (Dons’s) «Tre Breve om Lutherstiftelsen». — I Ny Række III. (1870). S. 209—215 og 321—328 : Et amerikansk Salmebogs-Udkast. — i 5. Række X. (1891) S. 161—71, 179—83 og 209—15 : Stiftsmøde i Tromsø Stift. — XVIII. 185 fg.: Samuel Olsen Bruun. (Berigtigelse til Norsk Salmehistorie. II. 486),
– 293 –
—XXII. 13 : Har Provster Ret til at meddele sine Prester Reisetilladelse ? — Under Merket —x har han derhos skrevet adskillige Boganmeldelser i dette Blad.
I Luthersk Ugeskrift II. (1877), S. 210 fg.: Noget, som er mig en Gaade. — IV. S. 122—124 : Et svagt Punkt i Dissenterloven. — IX. 309—13 og 325—29 : Det almindelige og private Skriftemaal i den dansk-norske Kirkes Reformationstid.
I Gammelt og Nyt, udg. af Gisle Johnson, II. (1866), S. 88—113 og 129-158 : K. H. Bogatzky. — III. 129-263 : Madagaskar. — IV. 1-174 : John Williams, Sydhavsøernes Apostel.
I For Fattig og Riig — foruden en Del Salmer under Merket J.N.S. — 1884, No. 38 : Hedningernes Frelse, seet i Guds Barmhjertigheds Lys (Prædiken ved Kredsmødet i Drammen). — 1886, No. 10 : Frygt ikke, thi jeg er med dig ! (Prædiken ved hans Bispevielse).
I Kirkehistoriske Samlinger, 4, Række, IV. 222—224 : To Breve til Udg. om Salmeforfattere. — Forskjellige Forfatteres Bidrag til «Evangelisk christelig Salmebog».
I Eckhoffs Vidnesbyrd fra den norske Kirke, I. Saml. (1880), S. 460-66 : Samaritanerkjærligheden, Prædiken paa 13 Søndag e. Tr. — I 2. Saml. (1881). S. 53—60 : Prædiken over Gal. 3, 23—29 paa Nytaarsdag. — I 3. Saml. (1885), S. 226—243 : Bibellæsning over Ps. 110.
I Fra Bispevielsen 14. Sønd. e. Tr. 1896 (Kra. 1896), S. 1—9 : Ordinationstale.
I Kirkelexikon for Norden (Kbh. 1896 fg.) har han skrevet enkelte Artikler.
I Aftenbladet 1858 : Bør Jondals Sogn henlægges til Vikør Prestegjeld ? No. 191: Lægmandsmødet i Lærdal, (Tilsvar til en Lægmand fra Romsdalen).
I Morgenbladet 1861, No. 256—291 : Landstads Salmebog. (Anon.) — 1862, No. 327 fg. : «Tilsvar til Landstads Redegjørelse» (Anon.) — 1871, No. 65, 79, 93, 133, 140, 146 B, 151 og 206 : Gjenmæle i Salmebogsstriden. (Ogsaa i Særtryk, se ovfr. Jfr. iøvrigt Artiklen Landstad ovfr. III. 425.) – 1875, No. 243A, 276 B, 297, 303, 320 Polemiske Breve til Jakob Sverdrup ang. det kirkelige Embede (jfr. I. Sverdrup ndfr); Om Provsteinstitutionen paa Missionsmarken. — No. 16, 23 og 31 B : Fremdeles om det kirkelige Embede; Om Religionsundervisning i Amtsskolen. — 1880, No. 348 A: Om Missjonsoffer paa Alteret. — 1881, No. 122 : Til «en Provst» i Anl. af et Angreb i No. 112). — 1882. No. 267 A : Hvorledes bør vi som Kristne stille os til vort forestaaende Valgmands- og Storthingsvalg ? (Foredrag paa et Folkemøde, ogsaa udg. i Særtryk); No. 324 A. : Til Vardens Redaktør. —1884, No. 330A, 337A, 344 A og 457 : Fredelige Betragtninger og Bekjendelser i Anledning af Venstrepressens Domme om Stiftsmødet. — 1885, No. 368 : Om Bønnen efter Prædikenen.
I Fædrelandet : H. N. Hauges politiske Anskuelse. — Aabne Breve om Salmeforfattere.
I Skiensposten 1865 : Om den evangelisk kristelige Salmebog. — 1869 : Breve om Konfirmationen. — 1871 : Smaastykker angaaende Sproget i Landstads Salmebog.
I Grenmar 1880 og 1881 : Prester i Gjerpen i de 3 sidste Aarhundreder.
– 294 –
I Bratsbergs Amtstidende 1882 : Fortrolige Breve fra Østfjeldene. — 1884 : Sverdrups Skrivelse om en ny Skolelov.
I Correspondenten skrev han forskjellige Anmeldelser, bl. a. af Chr. Bruuns «Venstre-Politiken og Theologerne», senere udkommet i Særtryk (se ovfr.)
I Nordkap 1889, No. 23 : Om separatistisk Bevægelse i Torneå Lapmark i Midten af det 18de Aarhundrede (jfr. No. 25 af A. Hagemann).
I Trondhjems Adresse 1898, No. 23 og 24 : Om norske Kirkes Omsorg for Finnerne. (Foredrag i Videnskabsselskabets Aarsmøde 21 Januar 1898).
Han konciperede Aarsberetninger fra Norsk Finne-Mission 1888—1892, hvilken Mission han stiftede ved et under 28 Februar 1888 udstedt Opraab (trykt i Missionens 1. Aarsberetning, S. 3—6) og af hvis Styrelse han var Medlem til Udgangen af 1895, da han fandt sin Gjerning i den færdig ved den finske Bibeloversættelses Fuldendelse.
— Han har besørget Udgivelsen af Salbmagirje (Kr.ast. 1897) og har til denne leveret flere originale og oversatte Salmer.
— Han har leveret et Par Bidrag til Husebys Udgave af Landstads Salmebog. I Bogtrykker Kiellands Udgave af Landstads Salmebog har han skrevet omrids af L.’s Liv.
Foruden de ovfr. anførte Bidrag til forskjellige Blade har han ogsaa lejlighedsvis skrevet i Nordlandsposten, Tromsøposten, Tromsø Stiftstidende, Trondhjems Adresse-Avis og Dagsposten.
Enkelte Prædikener af ham, foruden de nævnte, findes trykt i Norsk Missions-Tidende, i Lutherstiftelsens «Et er fornødent» og i Beretning om Sædelighedsmødet i Trondhjem 1896.
Som Medlem af de ovfr. nævnte kgl. Kommissjoner har han Del i de af disse afgivne Betænkninger; særlig er i Indstillingen fra Kommissjonen af 1865 Pluralitetens Imødegaaelse af Grimelunds og Moes Votum angaaende Salmebogens Deling i en Kirkebog og en Husbog forfattet af Skaar, som ogsaa har skrevet et dissenterende Votum ang. Hauges Salmebogsudkast.
Han havde ogsaa Del i Hauges Salmebogs-Udkast, hvoraf ved hans Ankomst til Skien (1862/red.) 8 Ark var ferdigtrykt; i Arbejdet med Valg og Redaktion af Salmerne for de øvrige Arks Vedkommende tog han stadig Del, ligesom han var ene om at udarbejde de Bogen tilføjede salmehistoriske Oplysninger og Forfatterfortegnelsen.