knud k. krogh-tonning (krogh tonning) : presentert i «norsk forfatter-lexikon»

– 1814 – 1880; Tredje Bind (les annet om denne særegne prest og teolog her);

– fra sidene 378 – 380 :

Krogh-Tonning, Knud Karl, Søn af Prokurator Malthe Didrik T. (død 1878) og Caroline Christiane Krogh (død 1865), er født 31 Decbr. 1842 i Stathelle, hvor Faderen den Gang var konst. Sorenskriver; nogle Aar senere bosatte Familjen sig paa Gaarden Lie mellem Stathelle og Langesund, hvor Faderen ved Siden as sine Embedsforretninger drev Gaardsbrug og Skibsbyggeri.

Sin første Undervisning fik Sønnen hos en Privatlærer i Langesund, senere blev han Elev af Skiens Latinskole.

Paa Grund af Sygelighed maatte han efter nogle Aars Forløb forlate Skolen og fortsatte saa sine Forberedelsesstudier først under en Privatlærer hjemme, derefter i Kristiania.

I 1861 blev han dimitteret af nuværende Rektor Schreiner, Student med Haud, tog 1863 Andenexamen og i Juni 1867 theologisk Embedsexamen med Laud. Strax efter denne blev han ansat som Bestyrer af Lærerskolen i Balestrand, hvor han ved Siden af sin offentlige Virksomhed gav privat Undervisning og derhos fortsatte sine Studier navnlig af Dogmatik og Apologetik.

Den 3 Maj 1873 — han havde 187 1 taget den praktisk-theologiske Examen med Laud —blev han udnævnt til Sogneprest i Aardal i indre Sogn. I første Halvdel af Aaret 1874 fortsatte han med offentligt Stipendium sine videnskabelige Studier af systematisk Theologi ved flere af Tysklands Universiteter, navnlig i Leipzig og Erlangen, paa Hjemvejen tildels ogsaa i Basel, Zürich og Paris.

Efter Hjemkomsten til Aardal gjenoptog han sin Prestegjerning og sin Privatundervisning; men Overanstrengelse og Sygdom tvang ham til Høsten 1876 at søge sig midlertidig entlediget fra Embedet, og han flyttede nu til Kristiania, hvor han overtog en Lærerpost ved Gjertsens Skole og iøvrigt syslede med theologiske Studier, indtil han i 1877 atter kunde søge sig tilbage til Embedsvirksomhed og den 26 Juni s. A. udnævntes til ordineret Kateket i Porsgrund.

Her forblev han til 1882, da han blev konst. som Prest ved Kristiania Bys Arbejdsanstalt, Sygehus og nye Fattighuse, hvorhos han 1883 blev Lærer i Pædagogik og Methodik ved det praktisk-theologiske Seminarium.

Denne Stilling fratraadte han 1886, da han 29 Maj s. A. blev udnævnt til Sogneprest ved Gamle Akers Menighed i Kristiania.

I Marts 1883 blev han, efterat have forsvaret sin ndfr. nævnte Afhandling «Om den ældste kirkelige Apologi», kreeret til Dr. theol. (jfr. Referat af Disputationsakten i Mrgbl. 1883, No. 75 B) og s. A. blev han Medlem as Videnskabsselskabet i Kristiania.

Han blev 21 Januar 1890 R.1 St. O. O. «for videnskabelig og Embedsfortjeneste».

Gift 1867 med Emma Vilhelmine Hagerup (f. 15 April 1840), D. af Sorenskriver Niels Johan H.

Portræt med Biografi i Skill.-Mag. 1886, No. 14 og 15; i Arbeiderens Ven s. A., No. 26; i Budstikken s. A. No. 64.

Den kristelige Troeslære i dens Grundtræk. Oprindelig tolv Foredrag for Skolelærere og andre oplyste Tilhørere. Bergen 1870. 8. XI S., 272 S

– 379 –

(Anm. i Brgspost. 1870, No. 241; i Aftenbl. 1871, No. 121). — Anden Udgave. Bergen 1874. 8. 2 Bl., III S., 418 3., VIII S. — Tredie forøgede Udgave. Kra. 1879. 8. VII S., 690 S.

Bibelske Foredrag. Kra. 1878. 2 Bl., 164 S.

Ord og Sakrament. En Afhandling. Separataftryk af Theol. Tidsskrift. Kra. 1878. 8. 269 S.

Kirkelig Fattigpleje. To Foredrag. Kra. 1879. 8. 4 Bl., 72 S,

Troeslære til Brug ved høiere Religions-Undervisning. Kra. 1880. 8. VIII S., 283 S.

Hedenske og kristelige Tanker om Ægteskabet. Prediken paa anden Søndag efter Hellig tre Konger. Porsgrund 1880. 8. 24 S. Indlæg i Striden om H. Ibsens «Et Dukkehjem».

Ved Porsgrunds kirkelige Fattigplejes Aarsmøde 1880. Separataftryk af «Grenmar». Porsgrund 1880. 16. 26 S.

Kirkelige Vidnesbyrd om Absolutionen. Chra. 1881. 8. 4 Bl., 168 S. (Aftrykt omtrent uforandret fra «Luthersk Ugeskrift» 1880—81, hvor Arbejdet oprindelig blev offentliggjort. Anm. i Morgbl. 1882, No. 128 Af t. [D. Thrap] ; i Luthersk Ugeskr. 1882, I. 107—11 af D. Thrap; i Norsk Skoletidende s. A.; i Dansk ill. Tid. XXIII. 82).

Om det kirkelige Embede og dets Functioner. Efter Kirkens Bekjendelse. Chra. 1881. 8. 3 Bl., VIII S., 387 S. (Anm. af — s i Morgbl. 1882, No. 105; i s. 81. 1882, No. 120 A af t. [D. Thrap]; i Luthersk Ugeskr. 1882, I. 123—26; i dansk Ill. Tid. XXIII, 447).

Om den ældste kirkelige Apologi over for det græsk-romerske Hedenskabs Tænkning. En Characteristik i Grundtræk. Chra. 1882. 8. X S., 291 S. (Afhandling for den theol. Doktorgrad. Anm. i Dansk Kirketid. 1883, No. 35 ; i Teol. Tidskr. XXIII (Ups. 1883), S. 293—96 af J. B.(Johannes Belsvik/red.).

Guds Ord og Bøn. Til Lærdom, Formaning og Trøst. Ordnet efter Catechismen. Udg. af K. Krogh-Tonning. Chra. 1884. 8. XIII S., 484 S. (Anm. af t. ( Thrap) i Morgbl. 1884. No. 266 A)

Den christelige Dogmatik. Fremstillet af Dr. K. Krogh-Tonning. I—IV. Chra. 1885-91. 8.

I. Fundamentallære. 1885. 2 Bl. 267 S. (Anm. i Morgbl. 1886. No. 58; i Aftpst. 1885, No. 266 A af «en Præst»; i Dagbl. 1885, No. 417 af —dd—; i Dr. Tid. 1885. No. 282 af C. M. Hvistendahl).

— II. Menneskets oprindelige Livssamfund med Gud. 1886. 2 Bl., 447 S. (Anm. i Tidskr. f. kristl. tro och bildn. V. S. 246—48 af G. v. S.(chéele))

— III. Ophævelsen af Menneskets Livssamfund med Gud. 1889. 4Bl., 410 S. (Anm. af A. H.(ansen) i Luth. Kirketid. 5 R. VII. S. 187-91; af G. v. Scheele i Tidskr. f. kristl. tro och bildn. IX. S. 243—45).

—IV. Gjenoprettelsen af Menneskets Livssamfund med Gud. H. 1. 1891. 336 S.

Christendommen og Tidens Vantro. Porsgrund 1886. 8. 99 S. (O. m. T.: «Overlærer Dyrings småskrifter for folket og skolen», No. 3.)

Christelig Opdragelseslære. Fremstillet af Dr. K. Krogh-Tonning. Chra. 1886—87. 8. 2 Bl.. 361 S. (Anm. i Fædrel. 1887, No. 12; i Teol. Tidskr. (Ups.) 1887, S. 386-90 af N. L.; i Hults Pedagog. Tidskr. 1888, S. 390—93 af E. H.)

Om Inspirationen. Nogle Ord i Anledning af Prof. F. Petersens Angreb paa den kirkelige Inspirationslære. Chra. 1888. 8. 43 S., 5 S. (Anm i

– 380 –

Morgbl. 1888, No. 118. Jfr. P’s. «Svar» i Luth. Kirketid 5. R. III, 137—142, hvortil «Gjenmæle» af Kr.-T. ssteds. S. 169—173 og nyt Gjensvar af P. S. 173—175. Cfr. videre Indlæg i Striden i s. Bl. 1. c. S. 158—63 af S. M. S. 175-83 af Red., besvaret af Kr.-T. S. 190-93; S. 217-25 af Gisle Johnson; i 5 R. V. S. 84—113 af N. A. Dahl. Jfr. ogsaa det særskilt udkomne Skrift af N. A. Dahl : «Tanker om Inspirationen». Kra. 1889. 8. 54 S.).

Han har givet Stødet til og forestaar Udgivelsen af Samlingen Vidnesbyrd af Kirkefædrene (I—XVI. Kra. 1880-91), af hvilke B. VII: Justinus Martyrs Apologier (1883. 8. 4 Bl., 165 S.) er oversat af ham.

I Theologisk Tidsskrift f. d. ev. luth. Kirke, Ny Række I. (1871), S. 1—38 og 316 – 50 : Om Pascals Pensées ; S. 523—62 : De gammellutherske Dogmatikere om den hellige Skrifts guddommelige Oprindelse og Autoritet. I.; S. 625 — 34 : Anm. af Delitzsch: System der christlichen Apologetik. — II. (1873), S. 304— 55 : De gammellutherske Dogmatikeres Apologi for den hellige Skrifts guddommelige Oprindelse og Autoritet. II.; S. 270—72 og 469—80 : Anmeldelser af Skrifter af T. W. Ecklin, Edmund Spiess og Fr. H. R. Frank. — V. (1877), S. 237—89 og 361—455 og VI. (1879), S. 1—73 og 161—219 : Ord og Sakrament (jfr. VII, 286—308 af G. V. Lyng, hvortil Svar af Kr.-T. i s. B. 8, 405—13).

I Luthersk Ugeskrift 1879  I. 55 fg.. 67 fg., 87 fg., 103 fg., 119 fg., 135 fg., 155 fg, og 171 fg. : Kirken og det kirkelige Embede. — 1880, II. 319 fg., 329 fg , 354 fg., 369 fg.. 393 fg., 410 fg. og 1881 I. 28 fg,, 37 fg , 81 fg., 101 fg., 135 fg., 150 fg.. 165 fg , 200 fg.. 245 fg., 261 fg, og 295 fg. : Kirkelige Vidnesbyrd om Absolutionen. (Senere udg. særskilt. se ovfr). — 1891, I. 231—37, 245—50, 265—66, 282—85, 300-304, 315-20, 324-31, 343-48, 363 fg., 378-84, 397—400 : En Udsigt over Forsoningslærens Historie. — Desuden har han i dette Tidsskrift i Aarene 1878—84 skrevet en Række Anmeldelser af theologisk og filosofisk Literatur.

I Vidar, red. af L. Daae og Y. Nielsen, 1888, S. 78—86 : Anm. af K. M. Thordén : Schweitziska krist-katolska kyrkan.

I Tidskrift for kristlig tro och bildning II. (Ups. 1884), S. 70—75 : Anm. af Heuch : Vantroens Væsen. — III. (1885), S, 165—185 : Om den gudomliga uppenbarelsen.

I Eckhoffs Vidnesbyrd fra den norske Kirke, 1. Saml. (1880), S. 230 fg. : Alterens Sakrament (Præd. paa Skjærthorsdag). — I 2. Saml. (1881), S. 468 fg. : Jesu Christi Kirkes Enhed (Præd. paa 17 S. e. Tr.).

I Morgenbladet 1886,  No. 524 og No. 526 : Hedenskabets Forhold til Menneskehedens Kulturopgaver. — 1890, No. 591, 593, 599, 604, 606, 617 og 619 : Epilog til Pater Scheers Foredrag (Jfr. Modbemærkninger i s. Bl. No. 666 (af M. I. Monrad); i Aftpst. 1890, No. 682; i Luth. Kirketid. 5 R. VIII (1890), S. …….af Gust. Jensen ; Svar fra Krogh-Tonning i Morgbl. 1890, No. 648 ; samt i Luth. Kirketid. 5 R- IX. (1891), S. 177-80, 196-99, 212-16 af Gisle Johnson).

Skriv inn søkeord..