– i hans egen bok fra 1883 : «Beretninger om Stiftsstaden Christianssand : dens Fortid og Nutid»;
– her gjengis først hans forord, deretter hans egenpresentasjon under «7de Capitel. Byens Prester m.m.», på sidene 123 – 125 :
Forord.
Min Tipoldefader levede som en vel anseet Borger i Christianssand i Slutningen af det 17de indtil Midten af det 18de Aarhundrede; min Oldefader var Byfoged her fra 1726 til sin Død 1753; min Bedstefader og min Fader have gjennemgaaet denne Byes Latinskole og været Prester i dens Nærhed, og ligesom jeg selv har faaet min første Uddannelse i samme Skole, saa har jeg ogsaa i 20 Aar været Prest her i Nærheden, derefter i 40 Aar Stiftsprovst, og tilbringer nu en tilfreds Alderdom paa dette Sted.
Jeg har derfor altid betragtet Christianssand som mit jordiske Hjem og særligen interesseret mig for hvad der angik dette Sted.
Desværre har jeg i mine yngre Dage ikke havt Tid til at samle de Oplysninger, som der da var Anledning til fornemmelig ved ældre Folks Erindringer. Nu efterat jeg har nedlagt mit Embede, og mine af Alderdom svækkede Evner ikke tillade mig noget dybere Aandsarbeide, har det været mig kjært at samle hvad jeg kunde overfomme om Byens Forholde lige fra dens første Stiftelse, og har jeg i den Hensigt gjennemgaaet Ministerialbøgerne og andre af Byens i Behold værende Protocoller samt gamle Documenter, som jeg har været saa heldig at overkomme.
Jeg er ogsaa imødekommet med stor Velvillie hos de mange af Byens Embedsmænd og Functionærer, som jeg har henvendt mig til, og jeg bevidner dem derfor min forbindtlige Tak.
De Facta, jeg har anført, ere Uddrag af benævnte Kildeskrifter, og jeg anseer dem derfor paalidelige; enkelte ere vel ogsaa efter egne Erindringer eller efter Andres Fortællinger, men i saa Fald troer jeg at have anført min Hjemmel, og Enhver faaer da sætte den Lid dertil, som han finder denne Hjemmel fortjener.
De Betragtninger, jeg har anstillet over Begivenheder eller Forføininger, faaer staae for min egen Regning, men jeg vil bede erindret, at jeg er over 88 Aar gammel, som saadan gammeldags af Sind, og jeg har derfor ondt ved at samstemme med alle Nutidens Anskuelser og Forføininger.
Bogens Ordning kunde været bedre, da ikke Alt er anført paa sit rette Sted, saa tør der ogsaa være Gjentagelser, men dette er fornemmelig en Følge af mange Afbrydelser under Arbeidet, forvoldte ved gjentagne Sygdomsanfald.
Sproget er knudret, men det haaber jeg den velvillige Læser vil undskylde med min høie Alder, og dertil maae jeg ogsaa tilstaae, at jeg altid har havt Ulyst til at bruge Filen paa mit Arbeide; det er gjerne forblevet i den samme Form, som det fra først er nedskrevet.
Mit hjertelige Ønske er, at christelig Oplysning og sund Gudsfrygt forenet med alle borgerlige Dyder maae trives i Christianssands Menighed, og da er jeg forvisset om, at ogsaa Byens Udvikling med Velvære og Tilfredshed vil fremmes, noget hvortil Betingelserne ikke mangle.
Hertil give Herren af Naade sin Velsignelse for Jesu Christi Skyld !
Christianssand i October 1883. Lassen
– deretter fra sidene 123 – 125 :
– 123 –
Poul Brodahl Lassen blev v. d. Lippes Eftermand, udnævnt til Stiftsprovst og Sogneprest i Christianssand 30te November 1841.
Jeg er født den 3die August 1795. Min Fader var da pers. Capellan til Bjelland senere død som Sogneprest til Tved Jens Nielsen Lassen og min Moder Ingeborg Marie Dokkedal.
Efterat have gjennemgaaet Chr.sands latinske Skole, blev jeg i Aaret 1814 dimitteret til Universitetet af Rector Amberg, hvor jeg studerede Theologie under de høist agtværdige og mig uforglemmelige Professorer Hersleb og Stenersen, tog Embedsexamen i Januar 1819 og blev samme Aar udnævnt til personel Capellan hos Sogneprest Støren til Evje samt 6te October 1821 til Sogneprest sammesteds mod at svare min Formand, der havde taget Afsked, en aarlig Pension af 250 Spdlr.
19de Januar 1823 blev jeg constitueret til Provst i Robygdelagets Provsti og, efterat dette i 1826 var forøget med Øvrebøe Kald, meddeltes jeg Bestalling som valgt Provst.
Under 29de Januar 1828 blev jeg be-
– 124 –
fordret til Sogneprest for Undals Kald, hvis Bestyrelse jeg dog formedelst Naadensaaret dersteds først overtog i Februar 1829. Ved Provst Arnebergs Død i Juli 1835 blev jeg Provst i det betydelige Listers Provsti og foruden mine egne Embeder maatte jeg under den 2 Aar lange Ledighed i Vanse Kald bestyre dette vidløftige Embede og reiste dertil, 5 Mil fra mit Hjem, een Gang hver 4de Uge.
Under 30te November 1841 blev jeg udnævnt til Stiftsprovst og Sogneprest til Christianssand, i hvilken Stilling jeg efter Evne har virket, indtil jeg efter meddelt naadigst Afsked afleverede det til min Eftermand den 7de April 1880 efterat have været Prest i nesten 61 Aar, hvoraf henved 40 Aar her i Christianssand.
Det er mærkeligt nok, at naar undtages Stocfledt, der døde ikke 40 Aar gammel, er jeg den første Sogneprest i Christianssand, der er forblevet i Embedet min Tid ud siden Stiftsprovst Bagger døde i 1721; alle de andre Prester have søgt sig herfra i mere fordelagtige Embeder.
I Februar 1821 indgik jeg i Ægteskab med Elisabeth Sophie Arboe, som har været mig en øm og trofast Hustru, en nøisom og omsorgsfuld Bestyrerinde af sit Huus og en kjærlig og forstandig Opdragerinde af vore 10 Børn, hvoraf Herren har hjemkaldt 3 fra denne Verdens Strid, de gjenlevende have alle skikket sig vel og været os til stor Glæde.
I 1865 kaldte Herren denne min Ungdoms Hustru fra mig. Hun døde i barnlig Tro paa Naaden i Christo, saa jeg er forvisset om at han har taget hende til sig; men hun har efterladt et Savn, som uagtet mine Døttres store Ømhed dog dagligen føles.
Efterat være befriet fra Embedets Ansvar og Byrder, har jeg levet her et stille Liv sammen med 4 kjærlige Døttre, den ene Enke med 7 Børn, alle opoffrende sig forat berede mig en tilfreds og lykkelig Alderdom.
Vant til Arbeide, som jeg i mit lange Liv har fundet, nest Guds Ord, som den bedste Trøst mod Livets Sorger, finder jeg mig endnu bedst ved mit Arbeidsbord, og udfører hvad en af mange Aar svækket Helbred og Aand magter.
Jeg takker Gud for en fredelig og lykkelig Alderdom omgiven af velsignede Børn og mange kjære Venner, ventende hver Dag paa en salig Udgang af denne Verden og stolende paa intet andet end uforskyldt Naade i Christo Jesu.
Over min Virksomhed i dette Liv faaer Efterverdenen at dømme.
.