– fra første avsnitt i denne boken, forfattet av Johan Bøgh, gjengis følgende på sidene 1-5 :
Den gamle Laugsinstitution, som Haandværkerne gjennem Aarhundreder havde betragtet som en af sine «uforgribeligste» Rettigheder og som trods sine Mangler vistnok for en væsentlig Del havde givet Haandværkerstanden en vis social Holdning, var allerede begyndt at blegne omkring vort Aarhundredes Begyndelse.
Den franske Revolution havde ogsaa paa dette Omraade medført forandrede Anskuelser. Men Haandværkerne selv stillede sig ikke velvillig ligeoverfor en Forandring i disse Forhold.
Da Storthinget i 1827 havde vedtaget en ny Lov ang. Haandværksdriften, rejste der sig en stærk Modstand, der gav sig Udtryk i Andragender fra Laugene til Kongen om Nægtelse af Lovens Sanktion.
Ogsaa de bergenske Laug deltog i denne Modstand. De indgav en Betænkning til Karl Johan, hvori de androg om, «i Betragtning af deres formentlig grundlovsmæssige Rettigheder og Statens saavelsom deres Familjers og Efterkommeres Tarv, at den af det nu forsamlede Storthing tagne Beslutning til en Lov angaaende Haandværksdriften ej for Tiden maa meddeles Deres Højkongelige Majestæts Sanction».
I Slutningen udtales, at Storthingets Beslutning «formentlig uundgaaelig vil lede til den største Del af Deres kongelige Majestæts norske Haandværksborgeres fuldkomne Tilintetgjørelse».
Det bedes undskyldt, «hvad vi frimodig have anført og forklaret, idet vi søge at hævde over gamle nedarvede Rettigheder, hvormed vi tillige have havt det Almindeliges og Statens, som vort eget Tarv for Øje».
Dette Andragende undertegnedes af Bergens samtlige Laug, hvis Antal dengang var 17, nemlig Skomagerlauget med 140 Mestere, Bødtkerlauget med 66, Skrædderlauget 60, Snedkerlauget 42, Smede- og Uhrmagerlauget 27, Malerlauget 20, Blok- og Stolemagerlauget 18, Kobbersmedlauget 12, Glarmesterlauget 7, Murmesterlauget 5, Parykmager-lauget 4, Hattemagerlauget 14, Kandestøbere 2, Blikkenslagere 8, Anglemagerprofessionen 10, Knapmagere 2 og Bogbindere 6, altsaa tilsammen 445 Haandværksmestere.
Det lykkedes i nogen Tid endnu at værne om Laugs-institutionen. Men Loven af 15de Juli 1839 medførte væsentlige Forandringer. Ved denne Lov ophævedes nemlig faktisk Laugene, idet det paabødes, at ethvert Laug skulde ophøre, naar enten samtlige Mestere blev enige om at hæve det eller de da i Lauget værende Mestere vare døde eller udgaaede af Lauget.
Det maatte under disse Omstændigheder snart staa klart for Haandværkeme, at de gik en ny Tid imøde og at det gjaldt at værne om deres fælles Interesser paa en Maade, der svarede til de forandrede Forholds Krav.
Tanken om en Forening, omfattende samtlige Haandværks-brancher og stillende sig til Formaal at være en fuldgyldig Representation for Standen indad- og udadtil, maatte ligge nær, navnlig for de yngre Mestere, der stærkest maatte føle, at der forestod et Tidsskifte.
Det var da ogsaa endel unge Mestere, hos hvem Tanken om Stiftelsen af en Haandværkerforening i Bergen opstod. Disse Mænd, der nylig var kommet hjem fra Udlandet, hvor de havde tilbragt sine Svendeaar, dels i Danmark, dels i Tyskland, og nu havde etableret sig som Mestere, følte særlig Trang til Foreningslivet, som de havde lært at kjende ude. Navnlig havde Tanken varme Venner i Glarmester Jan Bø, Snedkermester C. Brugger og Glarmester A. M. Eyde.
Disse var imidlertid — heder det i en Optegnelse af et gammelt Foreningsmedlem — «altfor unge og uden Anseelse inden den ikke saa lidet mægtige Haandværkerstand», hvorfor de henvendte sig med sin Plan til endel af Byens mest anseede Haandværksmestere, saasom Snedker Armauer, Skomager Tharald Høyerup, Farver Hans J. Lampe, Blikkenslager Daniel Feser m. fl.
Planen fandt Tilslutning hos de ældre Mestere, der straks gik igang med dens Realisation. Dette var i 1845.
Den ældste Protokol aabnes med følgende Meddelelse : «I den Overbevisning, at det i flere Henseender vilde være til Gavn for Byens Haandværksstand om en Forening blev oprettet, lod endel Haandværksborgere en Indbydelse udgaa i den Hensigt at stifte en Forening under Navn af Haandværker-Foreningen. At man kun ventede paa en saadan Opfordring for at tiltræde den, viste sig snart, da i en kort Tid 88 Medlemmer tegnede sig».
— Disse indkaldtes til et Møde 13de August 1845, hvor en Komite til Udarbejdelse af Love for Foreningen valgtes.
Dens 7 Medlemmer var følgende : Skomagermesterne Samuel B. Meyer, Th. Høyerup og F. Ellerhusen, Bødtkermesterne Hans O. Ecke og Endre O. Johannesen, Blikkenslager Daniel Feser og Farver H. I. Lampe.
Da Komiteen var færdig med sit Arbejde, afholdtes konstituerende Møde den 17de November s. A.(1845/red.), hvor det fremlagte Lovforslag vedtoges med endel Forandringer.