sogneprest h.p.s. krags forord i boken «nogle tanker om opdragelse»

– som utgjorde Hans Peter Schnitler Krags egen oversettelse av boken på tysk forfattet av den tyske brødremenighets-prest og lærer Friederich Renatus Früauf; boken var utgitt i Bautzen nær Herrnhut i Sachsen to år tidligere – i 1839; dens tittel på originalspråket har foreløpig ikke vært mulig å fastslå.

H.P.S. Krags oversettelse med den norske tittel utkom i Christiania første gang i 1841 og da dette opplaget ble utsolgt, ble den på nytt utgitt i 1843, hvorfra dette forord er hentet. Som vi ser inkluderer Krags tekst et par viktige og positive reaksjoner som kom på den første utgivelsen, først og fremst fra den kjente skolemann og rektor ved Katedralskolen i Trondhjem Fredrik Moltke Bugges varme anbefaling av boken i en interessant artikkel i Morgenbladet i september 1841, som du kan lese på denne siden;

– les her pastor Krags forord, datert Frederikshald (Halden) 16. november 1842 – i boken på sidene 3 – 5 :

Forord.

Ved dette nye Oplag – det første er allerede udsolgt – har jeg troet det rigtigt, at lade som Fortale aftrykke den fordeelagtige Bedømmelse, denne Bog offentligen har nydt.

Skolemanden, Rector Frederik Bugge, skriver i en Anmeldelse, indrykket i Tillæg til Morgenbladet for 1841, No. 273, om Bogen blandt Andet saaledes :

«– – Dens overmaade ringe Priis staaer i intet Forhold til dens ligesaa gehaltrige som fordringsløse Indhold, – den er et lidet Skatkammer, som jeg ret inderlig ønsker den størstmulige Udbredelse blandt alle Forældre og Opdragere, der fatte Betydningen af deres vigtige og ansvarsfulde Kald.

Indeholdende Resultater af en lang og velbenyttet Erfaring, er denne lille Bog lige passende og interessant for den mere som for den mindre Dannede, for Skolemanden, som for den huuslige Opdrager. Den bærer Præget af et ualmindeligt dybt Blik i Menneskenaturen som den er, forenet med hjertelig Varme for Børneopdragelsens Tarv. Det er en livsfrisk og kraftig Aand, «denne gamle Opdrager». Der er Sene og Nerver i Alt, hvad han lærer os. Intet overspændt religiøst Føleri, ingen streng og mørk Lære, intet staalkoldt pædagogisk-philosophisk Ræsonement á la Basedow og Campe, bygget paa uchristelige Forudsætninger om : «Menneske-Adel», «Menneskefortreffelighed» o. s. v.

Det er paa Guds Ord, purt og reent, paa sund, bibelsk Christendom, denne gamle Opdrager har grundet

– 4 –

sin Opdragelseslære. Har Du alvorlige Timer, Du Fader og Du Moder, eller Du Opdrager, hvor Dit hellige Kald træder frem for Dig i sin dybe Betydning, hvori Forpligtelsen og Ansvaret hviler tungt paa dit Hjerte, saa kom hen og sæt Dig ned ved denne vakkre Gamaliels Fødder og lyt opmærksom til hans Stemme.

Bogens Indhold afgiver et ikke uvigtigt Bidrag til at løse den Opgave, vor Tid fornemmelig har opstillet sig, Befordring og Udbredelse af Pligtopfyldelse og Menneskehed. Man kan anvende saa store Summer, man vil, paa Strafanstalternes bedre Indretning, man kan opbygge saamange nye Skolehuse, man lyster, og man kan reformere Skolevæsenet i det Hele saameget man finder for godt, – Alt dette er rigtigt og hensigtsmæssigt og nødvendigt men disse Midler blive i større eller mindre Grad Palliativer («smerte-stillere»/red.); Kilden, hvorfra dog omsider Kraften udstrømmer, som skal drive det hele store Værk, drive det stadigt og i Længden, denne Kilde bliver tør, om ikke Sagen gribes an i dens egentlige Rod, om ikke den Egenraadighedens, Unøisomhedens og Nydelsessygens Aand, hvoraf vor huuslige Opdragelse unegtelig i høi Grad lider, efterhaanden giver Plads for en bedre Tone, for en fornuftigere og mere christelig Tugt og Orden. Det er ved den huuslige Arne, at Sæden udstrøes, som i Tiden bærer enten Gudsfrygt og samvittighedsfuld Opfyldelse af Pligter og med dem Borgerheld, eller Tøilesløshed, Forbrydelser og Voldsgjerninger».

Og Theologen, Præsten Wexels, yttrer i en Afhandling om Barnets første Underviisning, hvilken

– 5 –

Afhandling er indrykket i Asyl- og Skoletidenden for 1842 No 7, om denne Bog, «at den med den store Rigdom af sunde Tanker, som den i faa Blade indeholder, ikke noksom kan anbefales enhver Opdrager».

Jeg har Intet at tilføie, uden at jeg haaber, at Enhver, som læser Bogen, vil være enig med Bugge og Wexels i Bedømmelsen af Bogens Værd og dele med mig det Ønske, at dens Oversættelse maa stifte ret megen Nytte.

Bogens Forfatter, F. R. Früauf, forhenværende Bestyrer af et blomstrende Opdragelsesinstitut i Zeist i Holland, lever nu i Bertelsdorf i Hernhutt og er Medlem af Directionen for Brødre-Unitetet og nu – 79 Aar gammel.

Den ærværdige Oldings Mening er, at Opdragelsen bør bygges paa den ene urokkelige Grundsætning for al sand Menneskeforædling, Menneskehjertets Forening med Gud ved Christum, en Mening som vi ville haabe med Guds Hjælp vil finde mere og mere Anerkjendelse.

Frederikshald, 16de Nov. 1842. Oversætteren.

Skriv inn søkeord..