«jeg, o gud, vil vove til» : sang nr. 1 av haldor monsen (monssøn) hammersvig

– i sangboken «Sjælens sjungende Harpe», utgitt i 1835, 13 år etter Haldor Monsen Hammersvigs tragiske bortgang på sjøen ved Stad 23. februar 1822. På denne vinterdag omkom/druknet Haldor på sjøen, sannsynligvis under fiske, kun 22 år gammel, og var da sammen med sin far Mons og lillebror Isach Severin, som begge også omkom i forliset; sangboken ble på nytt optrykket i 1855;

– ved å lese disse vers – og resten av sangboken – av denne unge mann, makter vi å sette hans korte liv i perspektiv – selv i dødens stund visste han hvor hans livsskip stevnet :

– Mel. Himlen er det rette Land osv.

– 1 –

Jeg, o Gud ! vil vove til, Synge vil.

Sind og Sandser holdt dog stil;

Svæv ei om i verdslig Tanke.

Glæden stor I Guds Ord

Jeg vil opsanke.

– 2 –

Ingen Ting i Verden her Bedre er

End Guds Ord at holde kjær,

Derved skal vi Jesum finde;

Anden Vei Er der ei

Dig Gud, at kjende.

– 3 –

Plant og dyrke saa din Hiord, At dit Ord

Holdes høit i Ære stor.

Sæt det høit paa Lysestage;

Prent det ind I vort Sind

I alle Dage.

– 4 –

Gid det ei fordunkles maa,  At vi saa

Paa de mørke Veie gaa,

Hvor vi ingen Trøst kan finde.

Nei Guds Søn, Hør min Bøn,

Holdt det herinde.

Skriv inn søkeord..