“velbyrdighed”

– hentet fra “Holbergordbogen”;

– substantiv; jfr. Deres Velbyrdighed (Vbhd.); værdige etc.

Velbyrdighed s.c. 1 det at være af fornem slægt el. af høj stand. Hvad Tilstand værre er ? hvad større ynk fortiener; | End naar Velbyrdighed med Armod sig foreener MpS 275. Ep II 355. 2 i forb. Deres, Eders Velbyrdighed som tiltale til velbyrdig person. Ach Velædle Hr. Drage spar mit Liv. Ach eders Velbyrdighed tag heller Elisa Ul IV 8. Jeg takker deres Velbyrdighed for de gode Tanker, som han (: en kaptajn) har om min Person Forv 8sc.

 

Skriv inn søkeord..