– som var professorens yngste sønn i 3. og siste ekteskap; her gjengis «Forerindring» (forord); andre avsnitt, især det siste kapittel, der sønnen Hans Severein A. beretter om farens dype kristne tro og på en måte som tillike beskriver sønnen selv, kan du lese her :
– nedenfor følger «Forerindring» fra bokens sider 1 – 4 :
Forerindring.
Vistnok kunde sønlig Kjerlighed og Taknemmelighed være Bevæggrund nok for en Søn til at forsøge paa at overlade til Eftertiden Mindet af en Fader, der ved Virksomhed i Samfundet havde vundet sin Samtids fulde Agtelse; men denne Grund ene skulde dog ikke have bestemt mig til at udgive nærværende Biographie; saasom der allerede langt bedre var sørget for at bevare min sal. Faders Minde ved den Biographie af 1814, trykt i Kjøbenhavn 1816, som sal. Biskop Brun med sit udmærkede Forfattertalent har skrevet.
Denne vistnok korte, men derhos indholdsrige og genialske Biographies Tilværelse maatte saaledes have fraraadet nogen Anden at behandle den samme Sag – dog turde maaskee en Søn snarest vove dette, fordi han kunde, hvad ingen Fremmed havde Leilighed til, fremstille Manden ogsaa i den engere Kreds som Familiefader; og da denne Søn, som den yngste af hans Børn, blev opdragen ligesom paa hans Studereværelse, og langt mere end hans ældre Brødre havde Anledning til idelig at være, indtil det 18de Aar, hos og om den Gamle, kunde han derved være bleven istand til at levere en nøiagtigere Skildring af en Mand, der ellers lidet kjendtes af Verden, uden paa de Frugter, hans Embedsflid og Virksomhed bar.
Kommer nu hertil, at hiin Biographie Tun gaaer til 1814, og at de sidste 10 Aar af Mandens
– 2 –
Liv vare i flere Henseender mærkelige, og at nærværende Biograph kunde fuldende hans Levnetsbeskrivelse og skildre hans christelige Afskeed fra Verden, som aldeles harmonerende med hans Vandring paa Jorden : saa turde det og af denne Grund blive bifaldt, at, uagtet Tilværelsen af en høist interessant Biographie, en Ny udgaves, der ledsagede Manden lige til Graven.
At jeg har benyttet hiin Biographie, og stundom ordlig citeret den, var ligesaa naturligt som jeg finder det Pligt her at gjøre opmærksom derpaa.
Dog skulde jeg, som uøvet Biograph, endnu neppe have vovet dette Foretagende, om jeg ikke derved tillige kunde have mødt et Ønske, som Directionen for det Kongelige Norske Videnskabers-Selskab i Trondhjem nærede, nemlig at kunne ledsage de til Selskabet indleverede Afhandlinger fra Professor Arentz med Mandens Biographie.
Som den der har den Ære at være Medlem af dette Selskab, og af Taknemmelighed for den Hæder, den Høie Direction saaledes vilde bevise min Fader, ansaae jeg det for Pligt at tilbyde min ringe Tjeneste, og saaledes har Taknemmelighed mod et Selskab, der hædrer og bevarer Videnskabsmænds Minde, i Forening med sønlig Kjerlighed fremkaldt denne Biographie, som jeg haaber ogsaa af disse Grunde vil blive af Kunstdommere skaansomt bedømt.
Paa den for Biographier almindelige Maade har jeg, efter en kort Skildring af Mandens første Dannelse og videnskabelige Udvikling, fremstillet ham som Embedsmand, Videnskabsmand, Familiefader og Christen.
Jeg føler meget vel, hvor vanskeligt det er for en Søn at skrive en Faders Biographie, det jeg haaber
– 3 –
mine Læsere ogsaa ville erkjende.
Uden selv at ville det, kan Biographen i dette Tilfælde saa let blive noget partisk. Over de menneskelige Svagheder og Ufuldkommenheder vil en saadan Biograph saa let kaste Kjerlighedens Slør, og det Gode og Rosværdige staaer han (i/red.) Fare for at fremstille i et altfor straalende Lys.
Med stadigt Hensyn til disse Vanskeligheder har jeg udarbeidet denne Biographie, og smerte mig skulde det, om selv sønlig Kjerlighed skulde have kunnet gjøre mig til en mindre tro Biograph. Det var ikke min Hensigt at skrive en Lovtale, men en Biographie; jeg haaber ogsaa ved Udførelsen at have godtgjort dette.
For Skildringen af ham som Embedsmand og Videnskabsmand ligge Data, dem Verden kan prøve, til Grund. Feil og Ufuldkommenheder, som ethvert Menneske har, kunde han heller ikke være fritaget for; men, forsaavidt Disse ikke yttrede sig paa en kjendelig Maade til Fordunkling af hans Hæder som Embedsmand eller Videnskabsmand, kunde og burde Intet derom yttres; thi om end hans Forhold til Lærere og Disciple fremstilles efter Data at have været godt og rigtigt, er det dog en Selvfølge, at Biographen ikke derved har tænkt sig ham fritaget for alle mulige Feil og Misgreb, der ere altfor eiendommelige for den menneskelige svage Natur.
Skildringen af ham som Familiefader har været vanskeligst for mig, da Meget, der syntes en Søn vigtigt, kunde af Andre ansees uvigtigt, og har jeg (jeg har/red.) bestræbt mig i denne Henseende for Korthed, for ikke at gjøre mig skyldig i hiin Brøde : addere pondus nugis (latinsk frase for : gi vekt til bagateller/red.); ogsaa har jeg søgt saa vidt muligt at knytte Fortællingen til Data.
Maaskee allervanskeligst var Skildringen af ham som Christen,
– 4 –
hvilket naturligviis en Søn saa gjerne vil antage uden Beviis, hvor det gjelder en kjer Fader; men ogsaa her har jeg søgt de sikkre Beviser, der berettige til en saadan Dom; og haaber jeg saaledes, at mine Læsere ville dømme, hvad min Samvittighed og vidner med om, at jeg redelig har stræbt at være upartisk, og at bevare mig den historiske Troværdighed.
Forsaavidt min sal. Fader ved sin mangeaarige Virksomhed i Skolefaget havde vundet et Navn som Pædagog, smigrer jeg mig med, at Skildringen af hans Embedsførelse ikke uden Interesse, maaskee og med Held, vil blive læst af de Mænd, der i Fædrenelandet have opoffret sig for Skolevæsenet; og kunde denne min Hensigt nogenlunde opnaaes, da kunde jeg glæde mig ved, at min sal. Fader vedblev, selv efter sin Bortgang fra denne Jord, at virke ved sit Minde for den Sag, han i 65 Embedsaar havde arbeidet for i Livet.
Saaledes ei blot for at hædre en kjer Faders Minde, men ogsaa for derved muligens at bidrage Noget til Held for Skolevæsenet, vover jeg da at udsende dette lille Værk i Verden, haabende en skaansom Bedømmelse, naar jeg med Sandhed kan tilføie, at mine mange Embedsforretninger kun have tilladt mig saa at sige stjaalne Øieblikke til Fuldførelsen af dette Arbeide, der ifølge sin Natur ikke burde udkomme meget længe efter Mandens Død.
Trondhjem, den 28de September 1826. H. S. Arentz.