– under Heggtveits behandling av det overordnede tema : «Haugianismens Betydning for Kulturen»; i bokverket «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie»; Christiania 1912-1920;
– fra sidene 787 – 799 :
Bidrag til Literaturen.
HJaand i Haand med Hauges Guds Ords Forkyndelse og øvrige alsidige Arbeide for vort Folk gik en betydelig Forfattervirksomhed (H.N. Hauge, «Anmærkninger over de af mine udgivne, dels af gamle Skrifter forlagte, dels af mig selv eller samtidige Medtroende forfattede Skrifter, 14 i Tallet, fra 1796 til 1804», Christiania 1816. I J.B. Halvorsen, «Norsk Forfatter-Lexikon» II, Side 574 – 577).
Den var fremgaaet dels af Trangen til ogsaa paa denne Maade at vidne om sin Tro og derhos tillige for at oplyse og overbevise sin Samtid om sin Kristendomsopfatning og Livsgjerning, dens Oprindelse, Maal og Midler.
Under alt var det ham først og fremst af vigtighed ved Bøger at støtte det mundtlige Vidnesbyrd og hjælpe til, at det herved blev indprentet mere varigt. Forfattervirksomheden var en betydningsfuld Del af hans Vækkelsesarbeide. Leilighedsvis fører han ogsaa pennen baade til Forsvar og Angreb og det ikke sjelden meget skarpt; men alt er fremgaaet af inderlig Kjærlighed til sine Medmennesker og er igrunden et Udslag af hans hjertelige Omsorg for deres timelige og evige Vel.
Hauge har ialt udgivet 35 større og mindre Skrifter, der fik en Udbredelse blandt Folket, som er enestaaende. 19 af dem udkom i hans Virketid, før den langvarige Fængsling begyndte Høsten 1804. Resten efter 1814.
De allerfleste er forfattede af ham selv, enkelte skyldes dog andre Forfattere, i Regelen Optryk efter ældre Skrifter. Mange udkom i flere Oplag, nogle blev trykte mange Gange, hans første Bog «Betragtninger over verdens Daarlighed» udkom i 1796 og oplevede til 1804 mindst 6 Oplag; «Forsøg til en Afhandling om Guds visdom», der udkom samme Aar, er trykt i 5 Oplag; «En Sandheds Bekjendelse om Saligheds Sag» udkom fra 1798 til 1804 i 6 Oplag; «De Enfoldiges Lære og Afmægtiges Styrke» er fra 1798 til Nutiden mindst udgivet i 5 Oplag; «Betragtning og Forklaring over Herrens Bøn» udkom først 1799 og har til 1804 oplevet 5 Oplag; «De sande Kristnes udvalgte Salmebog», der første Gang blev trykt 1799 er udkommet i mindst 10 Oplag og hans store Prædikensamling «Den kristelige Lære» er 1800 fra til nu optrykt 4 Gange.
– 788 –
Som bekjendt, blev meget af denne store Bog skrevet i Trondhjems Tugthus, hvor han sad fængslet for sin Guds Ords Forkyndelse. «Kristendommens Lærdomsgrunde» 1.— 3. Hefte udkom fra 1800 til 1804 delvis i to Oplag ; «Forklaring over Loven og Evangeliet» blev i 1804 og 1805 trykt to Gange; «Betænkning til Guds Børns Samtale med sin Skaber under Morgen- og Aftenbønner samt Bordlæsning» udkom i 1803. «Anmærkninger over 1. Mosebog» tryktes i 1805 men blev konfiskeret og er neppe bevaret i noget Eksemplar.
Disse foran nævnte Skrifter og de øvrige her ikke nævnte af hans Bøger, der blev skrevne før Høsten 1804 er mangelfulde i Sproget, men overbevisende og gribende, fulde af Ild og Kraft, ikke sjelden uklare, dog stedse folkelige og forstaaelige for Menigmand og afpassede efter Bønders og Arbeideres aandelige Tarv.
Derfor greb de ogsaa Masserne i Samtiden som ingen andre Skrifter, trods de formelle Mangler (Oplysninger og Meddelelser af en Mængde samtidige Haugianere).
De kristelige Erkjendelseskilder, hvoraf Hauge øste, var, som allerede tidligere berørt, Bibelen, Luthers Katekismus, Pontoppidans «Sandhed til Gudfrygtighed» samt Skrifter af Luther, Scriver, Müller, Arndt, Spener, Francke, Brockmand, Dersin, P. Hersleb m. fl.
Som hans mundtlige Forkyndelse var ogsaa Skrifterne rettede mod Rationalismen paa den ene Side og den udartede Herrnhutisme paa den anden. Overfor den første betoner han især Synden, Omvendelsen og den nye Fødsel og med Tanken paa sidstnævnte hævder han Livets Helliggjørelse, altsaa en Tro, virksom i gode Gjerninger.
Selv vidste han intet andet til Frelse og Salighed end Jesus Kristus og hans Forsoning tilegnet i levende Tro; men han advarer mod «de løse Sprang til Kristus» og mod at gjøre Kristi Blod til en aandelig Sovepude. Overfladisk Kristendom og aandelig Dovenskab bekæmper han med en hellig Nidkjærhed. Som ulærd Lægmand uden nogen Skoledannelse har han ofte vanskelig for at udtrykke sine Tanker klart og nøiagtig; at kræve dette er en urimelig Fordring; selv mange Lærde baade dengang og nu formaar det ikke.
Men han mente altid at være i Overensstemmelse med Guds Ord og Kirkens Bekjendelse, baade naar han talte og skrev.
Naar man læser ham med velvilje og Forstaaelse, vil man finde, at han er en god lutheraner. Nogle har dog ved Spidsfindighed og en partisk Behandling af hans Bøger fundet mistenkelige Ting, som man har tydet som vranglære.
— Det bidrog ikke lidet til at gjøre Indtryk paa søgende Sjæle, at han altid stillede strænge ethiske Krav. Hertil kom den Oprigtighed og Sandhed, som overalt træder Læserne imøde, og den stærke Overbevisning, som hans Skrifter er saa levende gjennemtrængt af.
Hans vide og sunde Syn paa vort jordiske Arbeide og de timelige Opgaver vakte baade da og nu berettiget Opmærksomhed. Det var en paa alle Omraader levende og virksom Kristendom, han fremholdt baade gjennem sin Tale og sine Bøger (mange Oplysninger og Meddelelser af en Række samtidige Haugianere).
«Af mine forskjellige Skrifter», siger han i 1816, blev hver Gang trykt fra 2 (000/red.) til 5000; men af Betragtningerne over Aarets Tekster blev trykte 8500 Expl.; af intet er over 1000 Expl. igjen og af nogle maaske slet ingen» (Hauges «Anmærkninger» etc., Side 3).
De blev gjennem energisk, planmæssigt Arbeide spredte af hans venner ved Handelsmænd, Skippere og andre, ikke mindst af Hauge selv og hans Medarbeidere. Det fremhæves, at han ogsaa havde særegne Bogudbredere.
Af disse maa først og fremst nævnes hans fortrolige og hengivne ven Ole Kristiansen Røhrsveen. Han var født i Romedal antagelig 1779 og kom til Liv i Gud 1798. Siden var han ofte Hauges Ledsager rundt om i Norges Dale og Bygder baade paa Østlandet, søndenfjelds, i Bergens Stift og en stor Del af Trøndelagen.
Ingen var ivrigere end han til at udbrede den store Vækkelsesprædikants Bøger, som han med en Taalmodighed, der aldrig blev træt, bar med sig i en stor Sæk, indtil han tilsidst blev krogrygget.
– 789 –
Han var sin Tids merkeligste omvandrende Bogsælger og omtales af de Gamle som en stilfærdig, ydmyg og beskeden Mand med et alvorligt og rigt Kristenliv, dybt befæstet i Guds Ords Sandhed.
Han gjorde ogsaa paa egen Haand mange Reiser rundt om. Han døde 24. Juli 1849 i Ringsaker og ligger begravet ved Hovedkirken der.
— Af en bevaret Fortegnelse over Hauges konfiskerede Skrifter i Sunelvens Skibrede (tidligere Sunnylven – i dag del av Stranda kommune/red.), der dengang neppe havde 1000 Indbyggere, blev der hos 84 Bønder beslaglagt henimod 200 Expl., et talende vidnesbyrd om den Udbredelse, de fik i Samtiden. Vi finder dem spredte rundt det hele Land baade i de indre Bygder og langs Kysten lige til Maasø (Måsøy/red.) og den russiske Grændse. Det vil derfor let forstaaes, at de ogsaa øvede en aandelig Indflydelse paa vort Folk, som vi nu har vanskelig for at danne os et ret Begreb om (Bang, «Mindeblade om Hauge»; Oplysninger fra talrige samtidige Haugianere).
Som bekjendt, laa Guds Ords Forkyndelse ved Lægfolket væsentlig nede i Tiden fra 1804 til 1814. Skriftudbredelsen standsede, og Forfattervirksomheden ophørte helt; kun Brevvekslingen mellem Vennerne og hyppige Besøg hos Aandsbeslægtede i Prestegjældet og Nabobygderne fortsattes og bidrog til at bevare den aandelige Ild som en Gnist under Asken.
Men ved Hauges Frifindelse sidstnævnte Aar begyndte det nye Liv atter at blusse op og vise sig virksomt. Lægmandsforkyndelsen gjenoptoges, og Hauge følte Trang til at fortsætte sin Bogudgivelse.
Han skriver i 1816 : «At jeg nu selv indser og kan lettelig begribe, at andre mere Boglærde endnu i flere Ting finder Feil i mine Bøger, især Mangel paa tydelige Forklaringer om Meningerne samt Sprogkorrekthed, det tilstaar jeg herved uden al Opfordring og Tilbageholdenhed. Og om jeg skulde faa isinde at oplægge dem paanyt, vilde jeg nok bestræbe mig for, at formaa en velsindet Lærd til at rette især paa Retskrivningen. . . Da .. . vor naadige Konge har befalt, at de (Skrifter), som var lagt Beslag paa, skulde frigives, saa ønskede jeg vistnok at forbedre dem saa meget, som det stod i min Magt . . . Oplever jeg nye Oplag, saa har jeg allerede en Del Rettelser færdige og skal ei undlade at tilføie dem; (dog) ikke i Henseende til min Troesbekjendelse. I alt, hvad Hovedsagen angaar, nemlig den levende Tro paa Kristus, som virkes ved den nye Fødsel, og det derpaa følgende gudelige Sindelag, den sande Fornægtelse, en kristelig Vandel og en udstrakt Kjærlighed til Næsten, med Lyst til at arbeide for hans evige og timelige Gavn, deri er jeg ufravigelig. Men hvad Sprogrigtighed og adskillige Meninger og Udtryk om udvortes Ting angaar, deri ønsker jeg paa flere Steder at give det en bedre Retning».
Saa omtaler han sin tidligere Fremstilling af «Eiendomsfællesskab» i «Kristendommens Lærdomsgrunde» 2. Hefte og fremstiller saa i korte Drag sin ændrede Opfatning, der vidner om større Erfaring, Indsigt og Klarhed (Hauge, «Anmærkninger», Side 3 flg).
Saa optog han igjen sin Forfattervirksomhed og udgav 1815 et Hefte «Religiøse Sange», hvoraf de allerfleste er af ham selv; andet Oplag med et Tillæg af Sange udkom 1821.
I 1816 tryktes «Anmærkninger over de af mig udgivne Skrifter» og samme Aar tillige «Beskrivelse over Hans Nielsen Hauges Reiser».
Den blev snart oversat baade paa Svensk og Tysk og optryktes igjen 1858. I 1916 udkom 3. Udgave med historiske Oplysninger af Universitetsdocent Oluf Kolsrud og denne Bogs Forf.
Saa fulgte Bogen : «Om religiøse Følelser og deres værd», Christiania 1817. Andet Oplag, hvori er udeladt 3. Del, tryktes i Christianssand 1840; 3. uforkortede Oplag udkom i Christiania 1889. I 1818 udgav Hauge i Christianssand «Livet i Døden», der siden mindst er trykt tre Gange. To Aar senere saa følgende Smaaskrifter Lyset : «Betragtninger over nogle bibelske Sprog» samt «Betragtninger over enkelte Fest- og Helligdagstekster»; begge blev siden optrykte, mindste én Gang. I 1822 udkom i Christianssand
– 790 –
«Huspostil», almindelig kaldt «Samlingspostillen», der indeholder 6 Betragtninger af Hauge selv og forresten Prædikener af Luther, Francke og Pontoppidan.
Denne er mindst trykt i 7 Oplag. Samme Aar udkom ogsaa «Udtog af Kirkehistorien». I 1823 udgav han «Anmerkninger over 1. Kor. 15. Kapitel». I 1824 tryktes «Hans Nielsen Hauges Testamente til sine venner», noget sproglig bearbeidet, vistnok efter Hauges eget Ønske og bifaldt af ham; se hans nys foran anførte Udtalelser angaaende Sprogrettelser i hans Bøger. Af hans Testamente er der udkommet mindst 10 forskjellige Udgaver.
Den sidste fra 1875, der er besørget af den senere Biskop Dr. A. Chr. Bang, betegnes som «ny, revideret Udgave efter Hauges egenhændige Manuskript».
Efter Hauges Død udgav T. O. Bache, Kjos m. fl. : «Samling af religiøse Breve skrevne af H. N. Hauge», Drammen 1829. Den er senere optrykt i Stavanger 1849 og 1872.
— Naar man sammenligner de Skrifter, Hauge forfattede før 1804 og de, som han udgav efter 1814, finder man en merkbar Forskjel. De Bøger, han strev efter sin Frifindelse, er modnere og klarere samt mere korrekte i Formen; men den tidligere stærke Glød og den brændende Nidkjærhed er der nu kun svage Spor tilbage af; dette er ogsaa, hvad man efter den aandelige Udviklings Lov kunde vente.
Hauges Bøger har endnu betydelig Interesse; det fremgaar bl. a. deraf, at et meget slet foranstaltet Optryk af dem i Udvalg er udkommet i to om ikke tre store Oplag. Skrifterne er ogsaa uundværlige til den rette Forstaaelse af hans egen indre Udvikling, aandelige vekst og hele Troesopfatning. De giver tillige vigtige Bidrag til Vækkelsens Historie i Norge i Hauges Dage gjennem de selvbiografiske Meddelelser : «Løbebanen», hvori han forteller sit Liv indtil sin Omvendelse. Den findes i «Betragtninger over Verdens Daarlighed». Fortsættelsen heraf har han meddelt i Bogen : «Om religiøse Følelser og deres Værd» i Skriftets anden Del, hvori han skildrer sin Vækkelse, Erfaringer og Oplevelser indtil omkring 1804.
Angaaende sin kristelige Virksomhed blandt vort Folk forteller han selv temmelig udførlig samt baade opbyggelig og interessant i «Beskrivelse over H. N. Hauges Reiser, vigtigste Hændelser og Tildragelser».
I anden Del af dette Skrift meddeler han vigtige Oplysninger «Om de forskjellige større og mindre Religionspartier, som Autor (forfatteren/red.) ved sine forskjellige Omreiser er kommen i Bekjendtskab med eller er bleven erkyndiget om».
Ogsaa det lille Skrift «Livet i Døden, det er udmærkede Menneskers Endeligt ved en glædelig Død», har kirkehistorisk Interesse. Og den nævnte Samling af hans «Religiøse Breve» er ikke alene en lærerig og opbyggelig Læsning; men den indeholder tillige talrige og vigtige Meddelelser om Hauges Udvikling, aandelige Liv og Erfaringer samt den kristelige Vækkelse i hans Dage. I tredie Del af «Religiøse Følelser og deres Værd» forteller mange af hans betydeligste Venner sin Omvendelseshistorie og giver mere eller mindre udførlige Oplysninger om sit Liv og Virksomhed (Min (d.e. Heggtveits/red.) Samling af Hauges forskjellige Skrifter; Oplysninger fra samtidige Haugianere).
Desuden har en lang Rekke Haugianere leveret større og mindre Bidrag til Literaturen af forskjelligt Værd.
En Del af disse stal nedenfor i Korthed berøres; selvfølgelig bliver ikke alt, hvad de har offentliggjort, opregnet her. Af Eidsvoldsmanden John Hansen Sørbrøden i Bergs prestegjeld ved Fredrikshald er i «For Fattig og Rig» 1886 trykt : «Erklæring i Bachestriden» Side 141 – 143 samt om Forandringer ide ældre Udgaver af Bibelen, Katekismen og Forklaringen» Side 143 – 144 og et «Sendebrev til hans Troesbrødre i Rødenes» Side215 —215. Han var født 1775 og døde1857.
— Leverandør Olaus Nielsen, født i Fredrikshald 1810 og død paa Frosten ved Trondhjemsfjorden 1888, har skrevet meget. Det betydningsfuldeste findes i «Kirkelig Tidende», 1. – 10. Aargang, Fredrikshald 1848 – 1858.
Han har desuden blandt
– 791 –
andet udgivet følgende Skrifter : «Nogle Ord om Veien til Livet» ; andet Oplag 1846; «Kirken eller hellige Menneskers samfund», Fredrikshald 1847; «Gode Raad for Opvakte, men raadvilde Sjæle eller en opvakt Sjæls Veiledning forbi de Dødes Vegfakler til Livets Lys og den skinnende Morgenstjerne Jesus Christus», 1850; «Nogle Ord om Sekter og Kirken», 1877.
— Anne Halvorsdatter har leveret en Selvbiografi i «Religiøse Følelser og deres Værd». Hun var født paa Vister i Tune 1778. blev 1825 T. O. Baches anden Hustru, udtraadte af Statskirken 1858 og døde samme Aar. Se foran om Bache Striden».
— Erik Tønnesen, født i Helleland ved Ekersund (Egersund/red.) 1815 og død i Glemminge ved Fredriksstad 1880 har efterladt sig mange Manuskripter af opbyggeligt Indhold. Af hans trykte Bidrag til Literaturen nævnes her : «Nogle Bemærkninger til Forsvar for Pontoppidans Forklaring Sandhed til Gudfrygtighed», Stavanger 1847.
I «Norsk Kirketidende» for 1859, Spalte 170-175 er trykt en Artikel af ham : «Nogle Bemærkninger i Anledning af Methodismens Lære angaaende den kristelige Fuldkommenhed» og i samme Aarg., Spalte 513—519, findes en Opsats : «Nogle Ord om Aarsagen til, at man sporer saa liden Frugt af Ordets Forkyndelse».
Efter hans Død er udgivet : «Den ubevidste Vantro og den ubevidste Tro» med Forord af Provst P. St. Koren, Christiania 1889; den er bekostet i Trykken af en af hans Venner og spredt i 4500 Ekspl. (de nævnte Forf. Skrifter; Oplysninger fra samtidige Haugianere).
— Olai Hansen Skullerud, født i Holand 1829 og død i Christiania 1858, skrev fra 1853 Digte og opbyggelige Betragtninger i «For Fattig og Rig» og var Bladets Medarbeider fra Høsten 1855 til Nytaar 1856 da han blev dets Redaktør; som saadan fortsatte han til sin Død.
I nævnte Blad findes mange originale Bidrag af ham. Blandt disse mærkes : «Sogneprest Lammers’s Virksomhed i Skien», Aarg. 1853, No. 31—36; «Daaben, en Anstødssten for Fornuften, men kostelig for Troen», der findes i No. 7, 8, 9, 10 og 11 for 1857, samt «Livssamfundet med Herren, der er nødvendigt, for at vi kan bære Frugt», Aarg. 1857, No. 50 og 51.
I «Børnebibliotheket», som han redigerede fra Høsten 1855 til sin Død, er ogsaa det meste af ham selv. Af originale Bidrag her mærkes de interessante selvbiografiske Meddelelser : «Olai fortæller om sin Barndom», 2. Aarg. 1856, No. 3 og 4.
— Harkel Johnsen Myhrebøe blev født 1808 i Grytten i Romsdalen og døde i Christiania 1898. Han har udgivet «Kjærnen, en Salmebog til Guds Ære og hans Menigheds Opbyggelse», Christiania 1863. Den udkom 1876 i 4. forbedrede Oplag. Desuden «En Lægmands Betragtninger over de mest fremtrædende religiøse Bevægelser i vort Land i de sidste firsindstyve Aar», Høsten 1882.
Af størst Interesse og Betydning er vistnok hans selvbiografiske Arbeide : «Oplevelser og Erindringer, mest fra en femtiaarig Lægmandsvirksomhed», Christiania 1882.
Af Interesse er ogsaa : «Protest mod Maalstrævet», der findes i «Fædrelandet» No. 56 for 1885 og er aftrykt i en lang Række andre Blade, samt «Protest mod Dødsstraffens Afskaffelse», udarbeidet af den Gamle, men gjennemseet og forøget af en nulevende, høit anseet lærd Mand, hvorfor den bærer Mærket «M. & O.» Ogsaa dette Opsæt, der først offentliggjordes i sidstnævnte Blad et Par Aar senere (1887 ?/red.), blev mangfoldig aftrykt i Aviserne (Vedkommendes Skrifter; samtidige Oplysninger, eget Bekjendtskab til Myhrebøe).
— Thomas Olsen Amble, der var født 1780 i Kaupanger, indre Sogn, og døde i Christiania 1822, hjalp Hauge med de senere Udgaver af «De sande Kristnes udvalgte Salmebog».
I 5. Oplag af denne, Christiania 1819, er de «paa Sang udsatte Davids Salmer» af Amble. Han har ogsaa skrevet en «Havebog for norske Bønder», Christiania 1816.
Boghandler Nils Olsen Ulnæs var født i nordre Aurdal 1811 og døde ved Christiania 1887. Af hans udgivne Skrifter har maaske følgende nu mest
– 792 –
historisk Interesse : «Forsvarsskrift for Elling Eielsen fra Amerika, heri indtaget hans eget Forsvar», Christiania 1862 og «Her fremtræder en Skare vidner af troende Sjæle fra Amerika og Norge for at aflægge sit Vidnesbyrd i denne Sag om Elling Eielsens Levnet og Lære» etc., Christiania 1863. — «Tillæg til Eielsens Forsvarsskrift» af N. Ulnæss, Christiania 1863.
— Af Ole Simonsen Berg i Stange paa Hedemarken, født der 1769, død sammesteds 1851, har Hauge offentliggjort seks Sange og et Brev i «Lærdoms-Grunde II», Side 100 og III, Side 10, 35 flg. og 127; i Flyvebladet : «En liden Sang» etc., Kjøbenhavn 1802, findes trykt et Brev af Berg.
— John Torgersen Blegen, født i østre Gausdal 1775 og død i Faaberg 1860, har i «Norsk Kirketidende» for 1860, No. 3, Spalte 33—38 leveret et varmt Forsvar for Hauge og hans Virksomhed under Titel : «Høiesteretsassessor C. Winther-Hjelm og Hans Nielsen Hauge».
— Hans Søn Torger Johnsen B., født 1811, død 1890, har skrevet to interessante Bidrag til Faderens merkelige Livshistorie. De findes trykte i «For Fattig og Rig» No. 37 og 38 for 1890 under Titel : «To Smaabilleder fra Haugianismens Tid».
— John Erichsen Bjørge, født 1795 i Øier, Gudbrandsdalen, og død sammesteds 1822, udgav 1820 i Christiania : «Sandheds Stadfæstelse». I andet Afsnit findes bemerkelsesværdige «Oplysninger om den senere saa bekjendte Knut Rasmussen, almindelig kaldt Vis-Knut».
— Johannes Johnsen Kraabøl, født i Øier 1770 og død der 1855 forfattede mange «Religiøse Sange», som Bogbinder Jens Johnsen i Lier udgav i Drammen 1849. Flere af disse blev benyttede ved gudelige Forsamlinger og er gjennemtrængte af kristelig Inderlighed og Alvor (de nævnte Skrifter; Oplysninger fra Samtidige, delvis personligt Bekjendtskab).
— Hans Hansen Pillarviken var født omkring 1796 paa Lalm i Ottadalen, Vaage, og døde der 1863. Han udgav 1843 «En enfoldig Sjæls sjungende Andagt i nogle gudelige Sange til Sjælens Glæde og Forlystelse i Gud». Han efterlod sig mange mærkelige Manuskripter, der vidnede baade om hans Begavelse og Alsidighed. Slægten skal være udvandret til Amerika; den tog med sig hans skriftlige Efterladenskaber.
— Jens Hansen har skrevet en Selvbiografi i «Religiøse Følelser og deres Værd». Han var født i Biri 1785, kjøbte Bakke Gaard og Mølle ved Sagene, Christiania, og døde der 1852.
— En Haugianer D. Magnussen har leveret en Selvbiografi i «Religiøse Følelser og deres Værd». Efter Traditionen var han Kjøbmand ved Lillehammer, udtraadte af Statskirken i den Lammerske Bevægelse og døde paa Skjervom i Vardal omkring Midten af Seksti-aarene. Men den Mand, som fortæller sit Liv i «Religisøe Følelser» 1816 synes at have været meget ældre og er vistnok en anden person, maaske Faderen.
— En original, begavet Mand var ogsaa Helge Eriksen Hagene, født i Reinlid, søndre Aurdal 1817, og død i Torpe, øvre Hallingdal 1879, Af hans udgivne Smaastrifter har vistnok «Bidrag til Hans Nielsen Hauges Minde» nu størst Interesse. Det udkom i Drammen 1872. men havde i 1871 væsentlig været trykt i «Fædrelandet». Han skrev ogsaa kristelige Allegorier efter John Bunyans Mønster. En af disse er trykt og heder : «En Fortælling om den store Fyrste Diabolus, hvorledes han udgiftede fine Døtre», et Arbeide, der baade vidner om poetiske Anlæg, kristelig Erfaring og en dygtig Fremstillingsevne. Han havde ogsaa færdig i Manuskript en udførlig Allegori; men hvor den samt hans øvrige Manuskripter og Breve er blevet af vides nu ikke.
—Guri Olsdatter Strand, født i Aal, Hallingdal, gift med Farver H. Strand, har skrevet en Selvbiografi i «Religiøse Følelser og deres Værd». Hun døde 1835 i Drammen.
— Karen Odland har sammesteds leveret en Selvbiografi. Hun var født paa Grøthe i Hemsedal 1777, blev gift med Haugianeren Peder Odland fra Jæderen og døde ved Bergen 1860. Hun var en høit begavet Kvinde,
– 793 –
der ogsaa har efterladt sig interessante Breve m. m. (Oplysninger af Professor L. Daae og flere samtidige Haugianere).
— Cornelius Gundersen blev født paa Modum 1821 og døde i Maridalen ved Christiania 1910. Han udgav i 1868 : «Den lille Salmeskat», udarbeidede og lod trykke i Christiania 1882 første Bind af «Læsebog for kristelig Skole og Hjem» samt deltog fra Høsten 1883 til Høsten 1885 i Redaktionen af «For Fattig og Rig», men leverede selv intet originalt Bidrag der.
— Virksom og begavet var Nils Paulsen, født i Skotselven paa Eker 1815 og død paa Bergskog ved Drammen 1894. I Midten af Femtiaarene traadte han ud af Statskirken og sluttede sig til de gamle Lammersianere. Han digtede vakre aandelige Sange og skrev en Række større og mindre Skrifter, men uden noget Forfatternavn. Af disse kan nævnes «Karaktertræk af H. N. Hauges Liv og Virksomhed samt Lidt om Lægmandsvirksomheden før og nu ved en Lægmand», Drammen 1886.
Det vidner om Kjendskab og Kjærlighed til Emnet. Omkring 1890 udgav han en Beskrivelse over «Eker» og lidt senere ogsaa en Bog om «Lier». Nogle Aar før sin Død udkom paa A. M. Hanches Forlag i Christiania en Samling af bibelske Fortællinger og Afhandlinger med tilføiede tids- og kulturhistoriske Træk, hvoraf dog enkelte var urigtige eller af tvilsomt Værd. Ogsaa dette Arbeide røber Forf. gode Evner, nøie Kjendskab til sin Bibel og ikke ringe Kundskaber paa forskjellige Omraader. Naturligvis kommer ogsaa af og til hans Særmeninger frem.
Larine Olsdatter Øxne fra Lier Prestegjæld var født der angivelig 1783 og døde i Drammen Høsten 1803; hun gik da i sit tyvende Aar. Hun var en sjelden sympatisk Skikkelse, led megen Trængsel for Kristi Navns Skyld og digtede hjertelige og gribende Sange, der vandt stor Udbredelse i Samtiden. Hauge offentliggjorde nogle af hendes Sange i «Lærdoms-Grunde» II, Side 89 flg. III, 8 flg. og 45 flg. samt i «Kristelige Levnetsregler», 2. Oplag, Side 15.
— Tollef Olsen Bache blev født i Opdals Anneks til Nore Prestegjæld, øverst i Nummedal 1770. Han døde paa sin Gaard Valle i Lier ved Drammen 1848.
Han udgav «Bemærkninger i Anledning af professor S. J. Stenersens . . . Meddelelser angaaende H. N. Hauges Liv, Virksomhed, Lære og Skrifter. Med et Anhang indeholdende en kort Skildring af Hauges Charakter». 196 Sider. Drammen 1828. Det er et mærkeligt Arbeide, der vidner stærkt om Forf. Skarpsindighed, kritiske Sands og betydelige Kjendskab baade til Luthers Skrifter, Hauges Forfatterskab samt Virksomhed og Personlighed. Efter hans Død udkom i Drammen 1848 ved Kjøbmand Kjos : «En Del af T. O. Baches Levnetsløb, tvende Betragtninger samt adskillige af hans religiøse Breve».
I sidstnævnte Bog er meget ensidigt; men den indeholder alligevel uundværlige Bidrag til Samtidens religiøse Historie.
— Bogbinder Jens Johnsen siges at være født i Jarlsberg, blev vakt og sluttede sig til Haugianerne omkring 1835 og flyttede til Drammen som Bogbinder angivelig 1840. Sine sidste Leveaar var han Gaardbruger i Lier, hvor han døde 1848. Som tidligere omtalt, deltog han skarpt og dygtig i Striden angaaende den omarbeidede Forklaring og skrev i den Anledning to Indlæg.
Desuden udgav han «En aandelig Sangbog for angerfulde, bodfærdige og troende Sjæle, som vil frygte og elske Gud, forfattet ved Guds Naade efter egen Erfarenhed og Hjertets Erkjendelse i Overensstemmelse med Guds Ord». Den udkom første Gang i Drammen omkring 1840 og er ialt mindst optrykt fem Gange. Hans mest bekjendte Arbeide er utvilsomt : «Christelig Salmebog, en Samling af gamle opbyggelige Sange til Brug ved Husandagt. Samlet af Johnsen». Drammen 1846. Den fik stor Udbredelse; 6. Oplag udkom i Christiania 1874; den brugtes meget i kristelige Forsamlinger rundt om, indtil Landstads og Hauges Salmebøger udkom. Den er en ypperlig Samling af vore gamle Kjernesalmer (den nævnte Literatur; personligt Bekjendtskab til C. Gundersen og N. Paulsen).
– 794 –
— Elias Olsen Kleven var født i Ramnæs 1811 og døde i Vaale ved Holmestrand 1880. Af hans Skrifter mindes her om : «Lutherske Christnes Begrædelse, Sorg og Klageraab over Religionsskiftningen», Holmestrand 1866, samt «Bekjendelses-Skrift», Holmestrand 1867. I «Buskeruds Amtstidende» 1867, No. 33 og 34, findes en Opsats af ham om hans religiøse Meninger og polemik mod Statskirken.
— Sebille Sørum har leveret sin Livsskildring i «Religiøse Følelser og deres Værd». Hun var født i Ramnæs 1772 og døde i Vaale ved Holmestrand 1837.
— Gunhild Høijord, født i Andebo 1776 og død paa Aaby i Lier 1834 har ogsaa sammesteds meddelt sin Selvbiografi («Religiøse Følelser og deres Værd»/red.).
— Pernille Hansdatter Bru opgives at være født i Tjølling ved Laurvig 1796; hun blev vakt ved Haugianere omkr. 1814. Nogle Aar senere blev hun gift og flyttede til Laurvig, hvor hun levede længe i trange Kaar som Enke og var tilsidst blind. Men det aandelige Liv var livsfriskt og rigt.
Et vidnesbyrd herom er den lille Samling af aandelige Sange, som en af hendes venner, «Søren hos Preus», udgav i Laurvig 1871 under Titel : «Nogle aandelige Sange til Guds Børns Opbyggelse» . Flere af disse hjertelige og smukke aandelige Sange blev i lang Tid sunget i kristelige Kredse rundt om baade paa Østlandet og i det søndenfjeldske Norge. Hun døde i Laurvig vaaren 1873 (den nævnte Literatur; Oplysninger fra mange Samtidige).
— Anders Nielssen, født i Botne ved Holmestrand 1831 og død i Porsgrund 1907 redigerede «Christelig Lægmandstidende», 1 —22. Aarg. Han skrev selv for en stor Del Indholdet. I Bladet findes mange ypperlige Artikler af ham (personligt Bekjendtskab).
— Christen Eriksen blev født paa Bratsbergkleven i Gjerpen 1808 og døde i Skien 1885. Han sluttede sig tidlig til Haugianerne og var en sjelden begavet Mand, meget tænksom og skarpsindig, i Besiddelse af mange Kundskaber. I de vanskelige og stærkt bevægede Tider i Femti- og Sekstiaarene stod han altid urokkelig fast paa den lutherske Bekjendelses Grund. Han elskede inderlig sin Kirke og de gamle Fædres kjærnefulde Opbyggelsesskrifter. Fra omkring 1856 til 1859 var han en indsigtsfuld, sundtdømmende og skattet Korrespondent til Bernhofts og Muus’s «Norsk Kirketidende».
Ole Langeland, født 26. December 1830 i Gjerpen, har udgivet følgende Skrifter, hvoraf nogle har oplevet flere Oplag : «Opbyggelige Betragtninger», 1890; «Mon de er faa, som blive salige ?» 1893; «Tab og vinding», 1893; «Sandheds Røst» (Sangbog), 1895; «Et Ord paa veien til Evigheden», 1895; «Den enfoldige Troeslære om Kristi person», 1898; «Guds Raad til Frelse», 1892; «Kom og se», 1903; «Et Vidnesbyrd i sine beleilige Tider», 1894; «Om Daaben», 1912.
— Elisabeth Jensdatter fra Holden i nedre Thelemarken har strevet en Selvbiografi i «Religiøse Følelser og deres Værd». Hun tjente en Tid hos Klokker D. i Ulefos og døde ugift paa Eker Papirmølle, angivelig omkring 1850.
— Thomas Thomassen var født paa Svendseid i Lunde 1811 og døde 1854 paa Gaarden Bækhus i Næs Anneks til Saude, nedre Thelemarken. I sin Samtids Blade og Tidsskrifter har han skrevet en lang Række dygtige kristelige Afhandlinger og Betragtninger og udgivet adskillige Smaaskrifter, der vakte Opmærksomhed i Samtiden og endnu fortjener at læses og studeres. Han var utvilsomt en af de mest begavede og produktive Forfattere, Haugianerne eiede. Forøvrigt henvises til det, som foran er skrevet om ham, hvor ogsaa en Del af hans Arbeider er opregnet.
— Kristofer Hansen blev født paa Tønnholt i Holden 1834 og døde som Skoleinspektør i Porsgrund Sommeren 1898. Han var en særdeles dygtig og nidkjær Skolemand samt en dyb, original og alvorlig kristelig Forfatter. Han har udgivet : «Aandelige Brødsmuler til Opsankelse for Sjælen paa Reisen til Evigheden, eller en Samling af aandelige Sange og Betragtninger over nogle udvalgte Sprog af den hellige Skrift», Skien 1858.
Langt høiere end dette
– 795 –
Ungdomsarbeids staar : «Tanker om den hellige Skrift og praktiste Vink til dens rette Brug», Porsgrund 1886, et i sit Slags mærkeligt og sjeldent Arbeide.
I 1889 udgav han «Kors og Krone», en liden Samling af egne aandelige Sange. Den har ikke været lidet benyttet i kristelige Vennekredse (personligt Bekjendtskab til O. Langeland og Kr. Hansen; den omtalte Literatur; Oplysninger fra samtidige Haugianere).
— Zakarias Knudsen Gravdal i Brunkeberg, øvre Thelemarken, blev født 1742. Han var en sjelden kundskabsrig og dygtig Lærer og hjalp tillige presten Hans Wille med vigtige Meddelelser til «Beskrivelse over Sillegjords Prestegjæld», Kjøbh. 1786, særlig angaaende Primstaven, Mærkedagene, Bryllups- og Høitidsskikke samt Overtro i Thelemarken dengang. Da Hauge i 1802 reiste gjennem Bygden, sluttede han sig til denne; han levede og virkede som en fremragende Lærer i omkring 60 Aar indtil sin Død ud paa Vinteren 1822.
— Niels Svennungsen blev født vistnok i Mo prestegjæld 1779. Han levede det meste af sin Tid først paa Juvstøil i Rauland, dengang Anneks til Vinje, og siden paa Ellefdalen i Tjønnegrænd i ytre Vinje. Han var Lærer, Kirkesanger, Underlensmand og Vaccinatør etc. Han var en mærkelig Begavelse og meget alsidig interesseret, i Besiddelse af mange Kundskaber.
Veiledet af Stedets Prest, Hans Landstad, lærte han adskillig Tysk, Latin og Græsk, ja udarbeidede endog selv Gramatiker i de to sidstnævnte Sprog. Han interesserede sig særlig for Folkeminder, udgav en visebog og meddelte M. B. Landstad mange og vigtige Bidrag til hans «Norske Folkeviser». Han lod trykke i 1810 «Kristelige Morgen- og Aftenbetænkninger» og efterlod sig mange Manuskripter, hvoriblandt en fuldstændig Samling af «Prædikener til hver Søn- og Helligdag i Aaret»; men alt blev efter hans Død tilintetgjort af Familien. Han dsde paa Ellefdalen 1847 (Oplysninger fra en Række samtidige Haugianere).
Ole Halvorsen Kjørvestad blev født i Valle, Sætersdalen, 1785, og døde der 1856. Han var en dyb, klog og alvorlig Haugianer, vistnok Dalens indflydelsesrigeste Mand. Han vides at have sendt Bidrag til «Kirkelig Tidende» og skrev endog en udførlig og interessant Skildring af sit indre og ydre Livs Historie, som han lod en af sine Venner gjennemlæse, men brændte den af Beskedenhed kort før sin Død. Et dygtigt og sagligt Indlceg i Striden med Wexels har han offentliggjort i «Kirkelig Tidende» No. 11 for 1850 under Titel : «En kristelig Bondemands Betænkning over Religionens Tilstand i vore Dage samt nogle Oplysninger om den nye Lære angaaende Muligheden af en Omvendelse efter Døden».
— Bogtrykker Hans Thorssøn Bacherud, født angivelig 1777 paa Helgøen ved Mjøsen og død i Christianssand 1814 i sit 38. Aar, udgav flere Skrifter samt «Christianssands Adresse- Contoirs Efterretninger», vistnok allerede fra 1803 af. Desuden har han forfattet en aandelig Sang, der er trykt i «Kristendommens Lærdoms-Grunde» III, Side 29. Han omtales af Samtidige som en varmhjertet Kristen og en energisk, dygtig og praktisk Mand.
— Gunder Berntsen Ougendal blev født i Soggendal ved Egersund 1790 og døde der 1875. Han var en høit begavet Haugianer, som skrev en Mængde Sendebreve, der er udførlige, særdeles righoldige, dybe og interessante. Nogle af dem er trykte i ældre Aargange af «Bibel-Budet». I 1854 udgav han paa sit Forlag, ledsaget med en Fortale : «En gammel Lærers Anvisning til en frugtbar Lesning af den hellige Skrift».
— Even Grude var, saavidt vides, fra Klep paa Jæderen. Han udgav i Stavanger 1836 «Opmuntringer til Naadelivet i Christo ved Troen og Gudfrygtighed, udi nogen Sange og en Bøn». Andet Oplag udkom i Holmestrand 1844.
I Midten af Femtiaarene traadte han ud af Statskirken og sluttede sig til Lammers, men hørte til dennes mere moderate venner, der ikke kunde gaa med paa Gjendaab. Han var forresten ingen betydelig Mand med nogen større Indflydelse.
John Haugvaldstad blev født 1770 paa Rennesø i Ryfylke og døde i Stavanger 1850.
– 796 –
— Af ham er trykt : «Opmuntring til en sand levende Tro og et kristeligt Levnet», Stavanger 1836, samt «Tilbageblik paa mit Liv», Stavanger 1851, udgivet af hans Venner, desuden et længere Brev, dateret Stavanger 12. August 1848, om Kontrol af Lægmandsvirksomheden.
Det findes i «Samling af religiøse Breve, skrevne af forskjellige Forfattere i det 19. Aarhundrede», Christianssund 1880, Side 21— 24 (Oplysninger og Meddelelser fra mange samtidige Haugianere; den nævnte Literatur).
— Baard P. Stana var født i Odda, Ullensvang, 1796, og døde i Kobbervig paa Karmøen 1870. Han har ladet trykke i Stavanger 1857 efter fleres Begjæring «Nogle kristelige Sange». De indeholder oprindelig 26 No. Senere er indheftet i enkelte Eksemplarer et Tillæg af to Sange «Ved Nedlæggelsen af Grundstenen til den nye Kirke i Kobbervig den 8. Juni 1860».
Flere af disse hjertelige Sange er vakre og vidner smukt om hans oprigtige og sunde aandelige Liv og rige kristelige Erfaring.
— Thorbjørn Gundersen Sandvig blev født i Fjeldberg, Søndhordland, 1756, og døde der i 1822. Han skrev mange kristelige Breve, hvoraf enkelte var udførligere Sendeskrivelser til den haugianske Vennekreds. Desuden lod han trykke i Christianssand 1820 en liden Bog : «Sandheds Erfaringer og faderligt Raad til mine Børn og flere, som ikke modstaa den Helligaands tilberedende (d. e. forberedende) Naade».
Den blev senere to Gange optrykt, først paa Egset i Volden og sidst for faa Aar siden, angivelig i Bergen.
— Samson Traae har leveret en Livskildring i «Religiøse Følelser og deres Værd» og efterladt sig mange interessante Breve. Han var født i Jondals Anneks til Strandebarm i Hardanger 1771 og døde som Kjøbmand i Bergen 1849.
— Af Sven Ruud findes ogsaa i nysnævnte Bog en Selvbiografi. Ruud var født 1770 i Aal, Hallingdal, og døde ved Bergen 1852.
— Amund Helland blev født i Birkrems Sogn ovenfor Ekersund 1786 og døde i Bergen 1870. Han har optrykt nogle større og mindre Skrifter, hvor iblandt Dr. A. G. Rudelbachs Prædiken «Zions Vægters Embede og Ansvar», Bergen 1838, samt skrev i «Norsk Kirketidende» 1860, Spalte 153-156 : «Vidnesbyrd om H. N. Hauge», en Artikel, der endnu har Interesse og historisk Værd. Han udgav ogsaa Biskop Erik Pontoppidans Stamtavle.
— Elling Eielsen, født paa Voss 1804 og død i Chicago 1883, har bekostet og udgivet «Menneskets Hjertes Speil», Christiania 1839, samt i Amerika Biskop Pontoppidans «Sandhed til Gudfrygtighed». Han stiftede derover, som bekjendt, i 1846 den første lutherske Synode og udgav «Kirke-Constitution for den evangelisk lutherske Kirke i Nord-Amerika», Porsgrund 1861.
Sin Overreise til det fjerne Vesten har han skildret interessant i et Brev fra New York 4. September 1839. Det er trykt i «Samling af religiøse Breve», Chr.sund 1880, Side 19—21.
Et Brev fra ham til Klemet Grendal, dat. 18. December 1882 en gribende Afskedshilsen til kristelige Venner, er udkommet særskilt i Trondhjem 1883 (Oplysninger fra samtidige Haugianere i Søndhordland, Vos og Bergen).
Erik Einarsen Venjum blev født 1817 i Hafslo, indre Sogn, og døde der 1887; han har skrevet flere meget yndede og bekjendte aandelige Sange, hvoraf nogle er trykte i «Den lille Salmeskat» udg. af C. Gundersen, Haugesund 1867.
— Mathias Mortensen Flokenæs var født paa Vasbotten i Førde, Søndfjord, 1773 og døde i Vefring 1830. Han var efter Samtidiges Vidnesbyrd en enestaaende Ungdomslærer. Efter Opfordring er trykt «Tale med hosføiede Sange for den til sin Daabsløftes Confirmation beredende Ungdom, foredraget i Vefrings Kirke 19. Ssndag efter Trinitatis 1809». Naar første Oplag udkom vides ikke; andet Oplag blev trykt i Bergen 1852, forøget med «to tilføiede Sange».
Sidstnævnte Aar udkom ligeledes i Bergen : «Morgen og Aftenbøn med hosføiede Sange af Mathias Mortensen Flokenæs, Skoleholder. Til Trykken befordret af hans Søn Iver M. Flokenæs og Mathias L. Wefring».
— Anders Andersen Redal blev født i Vefring, Søndfjord, 1811,
– 797 –
og døde der 1896.
I «Kirkelig Tidende», redigeret af Ingebret Flotten, No. 14 for Søndag14. Juli 1867, Side 209 — 220, har han skrevet en forholdsvis udførlig samt meget opbyggelig og tiltalende «Beretning om Anders Nielsen Haaves Liv og Død».
Den vidner om et indgaaende Kjendskab til Haave, der var hans Svoger. Desuden har han i «For Fattig og Rig» for 1887, Side 345—350, meddelt «Nogle Mindeord om afdøde Chr. Svanøe», leveret flere Betragtninger til de af Boghandler Willads Hansen udgivne Prædikener af norske Lægfolk, samt til en ny Samling ved samme, hvori Taler af norske Geistlige og Lægmænd, og endelig udarbeidet flere Betragtninger til en «Husandagtsbog», Hansen udgav, med Bidrag af norske Lægmænd. Nærværende Bog (Heggtveits eget bokverk/red.) skylder ham mange gode Meddelelser og Oplysninger angaaende samtidige Lægmænd.
— Mads Iver Wefring, født 1819 i Søndfjord og død som Sogneprest til vor Frue Menighed i Trondhjem 1894, har i «Minder fra mit Reiseliv» som haugiansk Lægprædikant fra 1834 til 1845, trykte i «Luthersk Kirketidende» for 1896 og 1897 givet interessante Bidrag til Vækkelsens Historie i hans Tid.
— Anders Nielsen Haave var født 1809 i Naustdal i Søndfjord og døde i Svanøens Anneks til Kinns Prestegjæld 1867. Hans mærkelige Brev til Hauges venner om Forsoningen og Retfærdiggjørelsen, skrevet fra Finset i Reisen 4. Juli 1840 findes trykt i «For Fattig og Rig» for 1885, Side 260— 261. Andre Skrivelser fra Haave er meddelte i samme Aarg. Side 289—291, 292, 298—299, 300-301, 232 — 234.
Paa nogle andre Steder i Blade og Bøger er ogsaa offentliggjort Breve fra Haave.
— Ole Torgersen Svanøe blev født i Aal, Hallingdal, 1781; han kjøbte 1804 Svanøe Hovedgaard i Kinns Prestegjæld i Søndfjord og døde der 1859. Foruden sin Selvbiografi i «Religiøse Følelser» har han udgivet : «Faderligt Raad og Opmuntring til mine Børn af O. T. Svanse», Bergen 1839.
— Berthe Canutte Aarflot var født 1795 i Ørsten Sogn, Voldens Prestegjæld paa Søndmøre og døde paa sit Fødested Aarflot 1859. Hvad hun har udgivet er væsentlig følgende : «Berte Kanutte Sivertsdatter Aarflots Selvbiografi, indeholdende Optegnelser om hendes aandelige Livs Udvikling etc.», Egset 1860; «Troens Frugt», en Samling af aandelige Sange I. Naar første Oplag udkom vides f. T. ikke; det 9. Opl. blev trykt 1874; «Troens Frugt» II; «En Samling af religiøse Opmuntrings- og Opbyggelsesbreve», Bergen 1844; «Sjælens Morgen- og Aftenoffer» etc., Bergen 1852; 5. Oplag udkom der 1867;
«Sjælens aandelige Høitidsglæde» etc., Bergen 1853; 4. Opl. udkom der 1866; «Religiøse Breve» etc., Bergen 1833 (?/red.); 4. Opl. udkom der 1866;
«En gudelskende Sjæls opbyggelige Sange», Ungdomsdigte. Naar disse først udkom vides f. T. ikke; 7. Opl. blev trykt i Bergen 1870; «Smuler til Næring for Livet i Gud», en Samling af hendes Skrifter 1.- 5. Del, Bergen 1856— 1862. Ny Udgave sammesteds 1868—1870.
«Otte utrykte Breve fra Berte Kanutte Aarflot», trykte i «Gammelt og Nyt fra Naadens Rige» ved H. G. Heggtveit. Christiania 1886, Side 33—43.
«Før ikke udgivne Breve og Sange af Berte Kanutte Aarflot» etc. Udgivet af (Sønnen) Knud Aarflot. Egsæt 1894 (Oplysninger fra samtidige Haugianere; den omtalte Literatur; personligt Bekjendtskab til Redal og Wefring).
Af Lars Knudsen Tjødlingen, født i Lyster, indre Sogn, angivelig 1770, og død paa Tjødlingen, øverst i Romsdalen, er der kun trykt en Selvbiografi i «Religiøse Følelser og deres Værd» samt i kristelige Blade enkelte Breve.
Hans Datter har fortalt, at han ogsaa digtede aandelige Sange, samt at flere af dem blev trykte og meget sungne i Haugianernes Forsamlinger i den ældste Tid.
— Daniel Arnesen blev født 1782 i Lyster, indre Sogn, og døde paa sin Eiendom Hole ved Romsdalshornet 1866. Hans Selvbiografi er baade trykt i «Religiøse Følelser» og særstilt udgivet i Skien under Titel : «En
– 798 –
Bekjendelse samt et Brev af Daniel Arnesen».
Der er bevaret en Mængde interessante Skrivelser af ham, hvilke ikke alene er vigtige til Forstaaelse af hans eget Liv, Udvikling og Virksomhed, men ogsaa en rig Kilde til den haugianste Vækkelses Historie.
Han vides tillige at have udarbeidet straks efter Hauges Død en udførlig Fremstilling af dennes Liv og Virksomhed; men den blev desværre ikke trykt og er neppe heller bevaret.
Ved sit fortrolige Kjendstab til Hauge og hans Venner havde han sjeldne Betingelser for at kunne levere et dygtigt Arbeide om Hauge og Vækkelsen idethele.
— Ingebrigt Grendahl var født i Torvik paa indre Nordmøre 1822 og døde paa Tørriset ved Battenfjorden, ikke langt fra sit Fødested, i 1911. Han har udgivet en «Samling af religiøse Breve, skrevne af forskjellige Forfattere i det 19. Aarhundrede», Christianssund 1880.
Til denne Bog har han ogsaa givet forskjellige interessante Meddelelser og Oplysninger, især om Haugianerne paa Nordmøre.
Hans Farbroder, Michel Nielsen Grendahl, blev født i Rennebu 1775 og døde paa Hafsten ved Trondhjem 1849. Han var maaske den mest begavede og fremragende af alle Hauges Venner, med stor og vidtrekkende Indflydelse paa flere Omraader. Han var altid en sjelden stø, agtet og anseet Kristen med en lysende Livsvandel. Foruden en mærkelig Selvbiografi i «Religiøse Følelser og deres Værd» har han i sin sidste levetid udarbeidet, tildels under store Smerter, en meget dygtig Fremstilling : «Om Hans Nielsen Hauges Liv, Virksomhed og dennes Følger», udgivet efter hans Død af Svigersønnen, Overlærer C. L. Simonsen, trykt i Trondhjem 1849.
Ligeledes er Breve fra ham trykte i «Kristendommens Lærdoms-Grunde» III, Christianssand 1804, Side 13 —15 og i «Samling af religiøse Breve», Christianssund 1880, Side 24—27.
— Iver Iversen var født i Lilleelvedalen, dengang Anneks til Tønset i nordre Østerdalen, Aar 1789 og døde i Trondhjem 1878. Han har skrevet et par Smaastykker samt et Indlæg i «Aftenbladet» midt i Sekstiaarene angaaende Biskop P. O. Bugges Opfatning af H. N. Hauge.
Desuden en velskreven Artikel i «Luthersk Kirketidende» for 10. Marts 1867 under Titel : «Endnu lidt om Lægmandsvirksomheden» og desuden givet A. Chr. Bang mange og vigtige Bidrag til Hauge og hans venners Historie ( Mange spredte Oplysninger fra en Række af de Omtaltes Venner og Bekjendte; den nævnte Literatur).
— Af Lars Iversen, født i Voss 1769 og død paa Kjeldmo i Maalselven 1853 findes i «Religiøse Følelser og deres Værd» en interessant Selvbiografi. Han efterlod sig ogsaa færdige til Trykken en Samling Sendebreve til kristelige Venner; de vidner om betydelig Begavelse, et rigt Kristenliv og stor Evne til at lede og veilede. Han var en af sin Tids dygtigste og virksommeste Guds Ords Forkyndere, en fredelig, kjærlig og elskværdig Personlighed, som det er velgjørende at stifte Bekjendtskab med.
— Ole Iversen har leveret en Selvbiografi i Religiøse Følelser og deres Værd». Han var født paa Finset i Reisen og døde i Nykirkens Sogn i Bergen 1847.
— Henrik Mathiesen, født 1780 i Balsfjorden ved Tromsø og død paa Strinden ved Trondhjem 1826, har i «Religiøse Følelser» meddelt sin livshistorie.
— Om Ragnhild Olsdatter vides f. T. ikke mere end det, som meddeles i hendes Selvbiografi i «Religiøse Følelser og deres Værd».
— Hertil kan ogsaa føies, hvad denne Bogs Forf. har udgivet. Efter sin Opdragelse, aandelige Udvikling, Interesser og Virksomhed tilhører han Haugianerne og deler deres Syn og Standpunkt.
— Hauge søgte at tilegne sig mest mulig af boglige Kundskaber, og mange af hans Venner gjorde ligedan; de lod ofte sine Børn studere, og baade Kirke og Videnstab har gjennem dem modtaget Arbeidere af fremragende Dygtighed.
Her mindes om Bisperne Knud Gislesen, A. Grimelund og Chr. Thorkildsen, professor Dr. theol. Sig. V. Odland, Stiftsprovst Gustav Jensen, provsterne Andreas Hauge, M. I. Wefring, J. S. Ulsaker og H. E. Hansen, Sogneprest,
– 799 –
Kirkehistoriker Th. Odland, Generalsekretær L. Dahle, Missionstilsynsmændene G. Stavem og Jørg. Edv. Nilssen, Missionsprest Marcus Dahle, Arkæologen Dr. Ingvald Undseth, Naturforskerne Universitetsstipendiat O. S. Jensen, professor Amund Fjelland, Folketaleren Ole Vig m. fl.