– ble viet deler av førstesiden i Drammens-avisen «Tiden» for «Torsdag den 23de marts 1837»; den avholdte borger Peder von Cappelen gikk på Eidsfoss herregård lørdag 11. mars og ble ført til Strømsøe, der han under stor deltagelse ble begravet på familie-gravstedet mandag 20. mars, 9 dager etter bortgangen;
Drammen, den 21de Marts.
Den Dag igaar vil længe mindes af Drammens Indbyggere. Grosserer Peder v. Cappelen, Ridder af VasaOrdenen og hædret med Medaillen for Borgerdaad, uforglemmelig i alle Medborgeres Minde, var ved Døden afgaaet paa Eidsfoss den 11te d. M.
Hans jordiske Levninger bleve hidbragte for at gjemmes i Familiens Gravsted paa Strømsøe.
Dertil var Gaarsdagen bestemt (20. mars/red.), en Dag, der blev ligesaa høitidelig,som Manden var sjelden.
– Drammens Broe, et af Mindesmærkerne om den Afdødes utrættelige Flid, samt andre passende Steder vare paa den Dag prydede med Sørgeflag. – Foruden det indbudne Sørgefølge, talrigt formedelst hans mange Paarørende og Nærforbundne, samlede sig, ligesom ved en fælleds Overeenskomst, et frivilligt Følge, der neppe lod sig tælle, af Drammens 3 Kirkesognes samt adskillige af Omegnens Beboere af alle Borger-Classer; men endnu langt Flere af hver Alder, hvert Kjøn og hver Stand bivaanede Høitideligheden.
Kirken var opfyldt, men kunde ikke rumme de Tilstedeværende. Fra Borgerens forrige Bolig modtoges Liget af Drammens Formandskab, som beredvilligen afløstes af den Kongl. Borgergarde, og derefter af Brand-Corpsers Officierer.
Den Kongl. Vasa-Orden samt Borgerdaads-Medaillen bleve baarne af Ordensmænd. Fra Kirkedøren bares Liget af saamange Embedsmænd, der kunde nærme sig Baaren, op til Alteret, hvor Kisten nedsattes, og Stedets Præst, Hr. Jespersen, som et Udtryk af de Følelser, han antog at leve i Enhvers Bryst, der kjendte den Afdøde, tolkede hans Agtelse for Christendommen, og hans Liv som Vidnesbyrd herom, hans omfattende, gavnrige Virkelyst, samt hans Gjæstfrihed, hvilken, ligesom hans hele Færd, bar Præg af en Livsretning af et høiere og ædlere Slags.
– Derefter førtes, ligeledes af Byens Formandskab, den Hedenfarnes Levninger ud af Kirken, hvor atter BrandCorpset og andre Medborgere, hvoriblandt den Afdødes Verks-Opsynsmænd og Arbeidere, kappedes om at stæde den Høitagtede og Elskelige til hans sidste Hvilested.
Da Liget var nedsænket i Graven, hædredes paany vor sjeldne Medborger ved en hjertegribende Mindetale af Menighedens Sognepræst, Hr. Arup, der i passende Korthed omfattede alt det Gode, som i Sandhed kunde og burde siges om den længe kjendte, høiligen agtede, meget elskede og stedse savnede Peder v. Cappelen.