– 1814 – 1880; Sjette Bind;
– fra sidene 591 – 599 :
Wexelsen, Frederik Nannestad, Søn af Forvalter ved Hurdalens Glasværk, senere Gaardbruger Wexel Hansen W. (f. i Kristiania 13 Juli 1784, død paa Sukkestad paa Toten 15 Januar 1867) og Marie Lovise Wexels (f. i Kjøbenhavn 8 Juli 1793, død 13 April 1873), blev født i Hurdalen 24 Februar 1818 og blev fra 1828 opdraget i Huset hos Presten W. A. Wexels, der var hans Faders Fætter og hans Moders-Broder.
Han blev Student med Laud fra Kristiania Kathedralskole 1835
– 592 –
og tog theologisk Embedsexamen med samme Karakter i Juni 1840.
Fra Begyndelsen af 1841 til Udgangen af 1846 var han Huslærer paa forskjellige Steder paa Vest- og Østlandet, sidst hos Sogneprest Harbitz i Slidre; dog afbrødes denne Virksomhed ved et halvandet Aars Ophold dels i Kristiania, dels i Drammen, ved hvis lærde Skole han i nogen Tid var konstitueret Lærer, og ved en kortere Rejse til Danmark i 1846.
I Januar 1847 blev han Huslærer hos Sogneprest H. J. Darre i Klæbu, til hvis Personelkapellan han blev udnævnt 18 Juni s. A., og for hvem han overtog en Del af Kristendomsundervisningen ved Seminariet; «her», fortæller han selv (Nord. højskoleblad 1874, S. 415), «under læsningen og samtalerne med de unge mennesker, og under stadig brevveksling med W. A. Wexels, som jeg skylder mere, end jeg kan udsige, opgik lyset mere og mere klart for mig og for flere af mine venner over «den kirkelige anskuelse».
Da Darre 1 Marts 1849 var blevet udnævnt til Biskop, bestyrede W. baade Sognepræstembedet og Seminariet et Aars Tid, indtil C. P. Essendrop kunde overtage Stillingen, og forrettede derefter som Hjælpeprest ved Vor Frue Kirke i Throndhjem, indtil han 10 Maj 1852 blev udnævnt til Sogneprest for Baklandets Menighed i samme By; i denne Stilling virkede han paa mange Maader for Oplysning og et frit Menighedsliv, var saaledes med at stifte det folkelige Samfund «Folkestuen», som bestod fra 1853—1857, samlede deretter en Tid Arbejderne ved Nidelvens mekaniske Værksted til Foredrag og Oplæsning, stiftede Høsten 1858 en Dameforening for Throndhjem og samlede tilslut en af Grundtvigs kirkelige Syn paavirket Venneflok i «Mandagsforeningen», som han ledede i 25 Aar (1857 —1881); i 1857 deltog han i det første nordiske Kirkemøde i Kjøbenhavn.
Den 5 Juli 1867 blev han udnævnt til Hospitalsprest i Throndhjem og 5 April 1879 til residerende Kapellan ved Throndhjems Domkirke, fra hvilket Embede han efter Ansøgning erholdt Afsked 26 Juli 1883.
Han havde oftere søgt om Sognekald paa Landet, men uden Held; nu fik han i 1885 og 1886 Anledning til at forrette som Sogneprest i Overhallen, medens hans nedennævnte Søn V. A. Wexelsen var paa Storthinget, og fra 1890 forrettede han hyppig ved Gudstjenesterne i forskjellige Kirker, saaledes hele Sommeren 1892 som fungerende Sogneprest i Inderøen.
Natten til 28 Marts 1896 døde han i Throndhjem.
Gift 13 Juli 1848 med Inger Desideria Dessen (f. 12 Septbr. 1823, død 26 Oktbr. 1881), D. af Sorenskriver i Guldalen Mads Møller D. (f. 1783, død 10 Juni 1 831) og Nicoline Marie Smith.
[V. A. Wexelsen :] Fra presten Frederik Wexelsens liv og gjerning ved hans ældste søn. Svorkmo 1904. 8. 1 
Portræt, 111 S. — Nekrologer [af Erik Vullum] i Verdens Gang 1896, No. 77; af O. Arvesen i Dagbl. No. 87; af Haakon Aasvejen
– 593 –
i Den 17de Mai No. 56; i Aftpst. No. 206; af O. K. Kuløy i Højskolebladet, Sp. 577—84 (med Portræt). Jfr. Salmonsens ill. Konvers.-Leksikon XVIII. 571 af O. A. Ø.[verland]; Thaulow’s Mskr. i Vidensk. Selsk. i Throndhjem, No. 507 c in-4to, S. 143; norsk Hist. Tidsskr. 4. R. II. 140—41; Aftbl. 1858, No. 261 [af P. Vangen]; Oplandenes Avis 1877, No. 22, 24 (bl. a. af J. G. Blom), 26 (bl. a. af d. s. (den samme/red.)), 27, 28 (bl. a. af Stefan Frich), 33 (bl. a. af Bjørnstjerne Bjørnson). 35 (bl. a. af Bernt Dahl), 37 (bl. a. af Christopher Bruun), 39 (bl. a. af J. G. Blom) og 42 (bl. a. af Bjørnson); Lillehammers Tilskuer 1877, No. 27, 31 og 37 af J. G. Blom, No. 41, 45 og 46; Hamars Stiftstid. 1877, No. 43; Storth. Forh. 1877 VI. Indst. O. l. 26—29; Storthingstid. 1877, Forh. i Odelsthinget, S. 396—401; Bud til Menigmand VIII. 74—77 (med Digt af H. Wexelsen); Magne 1883, S. 58 af Olaf Røst; 1884, S. 83—87 af H. Wexelsen; Storth. Forh. 1884 VI. Indst. S. I. 9; Storthingstid. 1884, Forh. i Storthinget, S. 122—24; Dagbl. 1884, No. 127; Dagspst. 1884, No. 117 (med to Digte, det ene af O.J. Høyem). — En Mindesten paa hans Grav, rejst af Venner fra det hele Land, blev afsløret 20 Juli 1898, jfr. Dagspst. 1898, No. 218 (Taler af Karl Seip og V. A. Wexelsen) og Højskolebl. s. A. Sp. 1089 —96 af Hans Wexelsen.
Syv Prædikener. Chra. 1859. 8. 4 Bl., 78 S. (Anm. af O. A(rvesen) i Afbl. 1860, No. 28).
Salmer og aandelige Sange især til Festerne. (Samlede af W.) Thjm. 1859. 8. — Tredie Oplag. Thjm. 1866. 16. 120 S. («Det af Bakke Menighed benyttede Salme-Tillæg»).
Maria-Hjertets Lykke. Et Ord til unge Kvinder i en Prædiken paa Marias Bebudelses-Dag 1869. Thjm. 12. 24 S.
Hjemmet i det fremmede Land. Prædiken for Sømandsmissionen, holden den 19de Søndag efter Trefoldighed 1871 i vor Frue Kirke i Trondhjem og med et Forord udgiven. Thjm. 1872. 8. 16 S. (Jfr. W’s nærmere Forklaring i Aftbl. 1872, No. 83).
En Smule Redegjørelse i Anledning af den seneste Omtale af «Grundtvigianismen», (Særaftryk af «Bud til Menigmand»). Thjm. 1881. 8. 16 S.
Smaa Vink til Forståelse af et stort Spørgsmaal. Thjm. 1891. 8. 56 S. (Anm. af D. T(hrap) i Kirkl. Lit.-tid. f. d. skand. Lande IV. 127—28).
Om «Tolerance» og «Moral» efter Tidens Leilighed. Thjm. 1892. 8. 59 S.
Sammen med O. A. T. Krogness var han Udgiver af Kirkeligt Folkeblad, Tidsskrift til kristelig Oplysnings Fremme, Aarg. 1—6. Thjm. 1857—1862. 8. 24 No. paa 16 S. aarlig. Heri er af ham : — 1857, S. 6—26 og 33—45 : Den kristne Kirke; S. 86—96 : Et lille Vidnesbyrd om Barnedaaben; S. 97—128 : Statskirkens Oprindelse; S. 209—222 og 225—30 : Til nærmere Forklaring; S. 289—98 : Nøglen; S. 321—22 : Allehelgensdag. —1858, S. 1—9 : I Jesu Navn ! S. 15—16 : Ole Vig; S. 58—60 : Fornøden Oplysning og Rettelse (jfr. S. 30 af H. W(exelsen) (broren Hans W./red.), hvortil Norsk Kirketid, s. A. Sp. 78—79); S. 61—64, 67—73, 81—93, 209—217, 225—36, 241—48, 280—88 og 337—44 : Forsøg til Opklarelse af Begreberne «den kristelige Børnelærdom», den «Lutherske» Oplysning i Salighedssagen m. m.; S. 113—23 : «Han sagde (dem) de Ting, som høre til Guds Rige»; S. 129—37 : Til Konfirmanderne (i Bakke Kirke 1ste Søndag efter Paaske 1858); S. 177—90 : «Vor Kristendom
– 594 –
er ikke en Væren men en Vorden»; S. 218—23 : Hvor elskelige ere dine Boliger, Herre Zebaoth ! S. 329 ff. : Et Ord til Forsvar; S. 336 : Allehelgensdag; S. 353—67 og 369—82 : Er alle Mennesker i sin «naturlige» Tilstand Djevelens Børn ? S. 382—83 : Hans Thorsen Stensrud. — 1859, S. 49—61, 65—80 og 85—91 : Hvorom og hvorledes strides der ? S. 145—52 : Langfredags Minde; S. 152-58 : Ved Kjøbmand Jessen Kvens Kiste, i Bakke Kirke, Paaskelørdag 1859; S. 161—71 og 177—88 : Den jødiske Sabbat og de Kristnes Søndag; S. 204—8 : Ved min lille Piges Grav; S. 257—65 : Nogle Bemærkninger i Anledning af et Par i vort Sprog udgivne papistiske Skrifter; S. 321—32 og 337—45 : Om Mennesket i dets «naturlige» Tilstand. Atter et Forsøg. — 1860, S. 1—9 : Ved Aarsskiftet; S. 27-32 : Erklæring (om hans Forhold til «Symbolerne»); S. 65-76 : Minder fra Juletiden; S. 137—44 : «Konfirmationen»; S. 145—58 : Parabelen om den gode Hyrde; S. 169—73 : For mit Vedkommende (ang. Levninger af «Gudsbilledet»); S. 209—221 : Mere om «det Menneskelige»; S. 234—40 : En liden Betragtning , efter Tidens Leilighed; S. 289—301 : Om
Kirkehistorien; S. 337—43 : Sandhedens Aabenbarelse; S. 353—65 : Nogle Ord om Undervisning i Kristendoms-Kundskaben; S. 369—79 : Giver Gud, hvad Guds er ! —1861, S. 33—47, 81—91, 104—7, 113—17 og 413—23 : Jesus og Kvinden; S. 65—76 : Lidt om Bibelens Udbredelse blandt Hedninger; S. 133—38 : Efterskrift (ang. Troens Ord); S. 153—63 : Prædiken paa almindelig Bededag 1861; S. 217—31 : Om de «kirkelige Efterretninger» m. m. — 1862, S. 100—107 : Efterskrift (ang. Sværmeri); S. 113—23, 209—219, 225—33 og 305—313 : Om Kristendommens Indførelse i England og Norden; S. 124—28 : Nogle Ord ved Enkemadame Olava Siewers’s Jordefærd; S. 161—73 : Maa der nu ikke prekes til Trøst ? S. 220—24, 233—40 og 255—56 : Om og af Bogen «Guds levende Ord i den kristelige Daabspagt»; S. 276—85 og 294—99 : Om Kristi Menighed og Statskirken; S. 321—36 og 337—46 : Zakkeus i Jericho; S. 353—65 : Lidt om de to Pagter og «Testamenter»; S. 382—84 : Et lidet Afskedsord til Læserne.
I Kirkeligt Folkeblad, et Ugeskrift for Kirke og Kristendom, Ny Række — hvoraf han var Medudgiver med O. Arvesen 1867—1870, — 1863, S. 49—54 : Brylluppet i Kana (en Prædiken paa 2den Søndag efter Helligtrekongersdag 1863); S. 116—20 : Et Par Bemærkninger om vort Forhold til Præste-Eden og Ordinations-Løftet (jfr. hertil Et Par Ord af Sch. (d.e.: P. V. Schjelderup i Norsk Kirketid. 1863, Sp. 296—98); S. 177—82 : Nogle Ord om den hellige Skrifts Betydning for Menigheden; S. 218—23 : Matth. 28, 19 og Daabens Indstiftelses-Ord. — 1864, S. 97—101 og 106—9 : Nogle Ord om den saakaldte «glade Kristendom»; S. 135—36 : Ved Frue Petrine Salvesens Kiste (i Throndhjems Sygehus 8de April 1864); S. 306—311 : Et Brev til Udgiveren (om Grundtvigianismen); S. 379—84 og 394—98 : Nogle Ord om den rette Lydelse af Troes-Ordets tredie Artikel. — 1865, S. 241—47 og 250—53 : Kan Gjenfødelsen virkes ved Lærdom, Prædiken, Skrift ? (Betragtninger i Anledning af Evangeliet paa Trefoldigheds-Søndag, Joh. 3, 1—15); S. 376—79 : Smaastykker. — 1866, S. 9—15 : Meddelelser om Konfirmations-Beredelsen; S. 26—30 og 33—36 : Læsefrugter med Bemærkninger. 1. Om det levende Ord. 2. Tre Kvinder; S. 182—84 : Smaastykker (af P. Chr. Kierkegaard, Claudius og Christiani); S. 191—92: Tyskeren Hagenbach om den sande og den falske «Ortodoxi» eller «Rettroenhed» (meddelt); S. 249—51 : Nogle Ord i Sognebaands-Sagen; S. 389—95 : Nogle
– 595 –
Tanker ved Kirkeaarets Begyndelse. —1867, S. 109—112 : Om Fremgangsmaaden ved Evangeliets første Udbredelse» (meddelt); S. 201—4 : Et Forord; S. 209—211 : Brudstykke af en Paaskeprædiken i Bakke Kirke 1867; S. 213—16 0g 304 : Anmeldelser; S. 265—70 : Den hellige Birgitta og Birgittinerne (meddelt); S. 273—77, 305—310 og 331-36 : Om Prædiken og Prædikemaade; S. 313—15 : «Den græsk-danske Mission»; S. 369—74 : Om Kirkens Frihed; S. 397—99 : Et Ord om Kristendom og Filosofi.— 1868, S. 1—13 og 17—28 : Om Kirkens Frihed, II; S. 33—42, 105—111 og 113—22 : Om Prædiken og Prædikemaade, IV—VI; S. 65—75 : Om det «kristelige Liv»; S. 158—60 : Victor Blochs Missionssag; S. 177—88, 193—202 og 209—217 : Om Skriftemaal og Altergang m. m.; S. 263—69 : Vidnesbyrd for kirkelig Frihed; S. 298—304 : Sætersdalen; S. 369—78 og 385—95 : Om Sognebaandets Løsning; S. 411—15 og 417—23 : Aands-Vidnesbyrdet; S. 460—64 : Nogle Ord om en ikke ualmindelig Prædikemaade; S. 517—26 : Grundtvigs Kirkekamp; S. 553—56 : Den (romersk-) katholske Kirkes Stilling for Tiden; S. 561—76 : Nogle Udtalelser om «Kirkeraad», «Kirkeforfatning» m. m.; S. 609—617 : Prædiken paa 10de Søndag efter Trefoldighed.d. A.(1868/red.); S. 721—27 og 753—60 : Om vor Stilling til Medkjæmpere og Modstandere. —1869, S. 1—8 : Herrens Komme og Kjødets Opstandelse; S. 17—24 og 129—37 : Optegnelser efter et Foredrag; S. 86—91 : Nogle Ord i Kirkefriheds-Spørgsmaalet; S. 241—56 : Tilskrift til Venner; S. 353—60 : Tre hengangne Venner (M. Lie, O. Fossum, O. Restan); S. 369—74 og 385—91 : Et Foredrag i Pastoralforeningen i Throndhjem; S. 449—55 og 465—70 : Barmhjertighed og Sandhed; S. 577—85 og 593—601 : Jesus i Nasaret og hans «Bibellæsning» der; S. 721—24 : Ogsaa noget om Tilstanden i Hevne; S. 801—7 : Vilhelm Birkedals Julegave til det norske Folk (jfr. 1870, S. 16). — 1870, S. 65—70 : Om «det Menneskelige»; S. 105-9 : Hvoraf skal vi leve og hvorledes skal vi stride og seire ? (Prædiken paa 1ste Søndag i Fasten 1870); S. 137—41 : Tanker om «Troen», Ordet og Skriften; S. 177-81 og 185—91 : Til Belysning as Dagens Forhandlinger i de saakaldte «Menighedsmøder»; S. 225—40, 265—69, 274—77 og 282—85 : Luther og Grundtvig; S. 257 : Den 8de September (af W. og O. S. Hansen); S. 286 : Uddrag af et Brev til en Ven og Embedsbroder; S. 369—74 : Hvorfor kan vi ikke give efter med Hensyn paa «Troens»
Lydelse ?
Sammen med V. Ullmann, Olaf Røst og H. Wexelsen var han Styrer af Magne, Tidsskrift for kirkelig og folkelig Oplysning, Aarg. 1—5. Thjm. 1882—1886. 4. (Aarg. 5 i 8.). 24 No. á 1 Ark aarlig.
Heri er af ham : 1882, S. 1—5 : «Magne»; S. 15—16 : Santalmissionen ; S. 20—23 : Fra Danmark; S. 28—29 : Et Svar (ang. den realistiske Digtning); S. 33—36 : Lidt om «Lutherdommens» Forhold til den «katholske» Kirke; S. 45—46, 72, 118—20, 128 og 191—92 : Bøger; S. 71 og 80 (ang. en Prædikensamling) ; S. 73—76 : Kristendom og «Kulturmagt»; S. 107—9 : Frygt og Kjærlighed (Brudstykke af en Aftensangsprædiken paa 1ste Søndag efter Trefoldighed 1882); S. 121—23 og 137—41 : Om Konfirmationen; S. 123—26 : Fra Island; S. 168 (om Skrefsrud i Throndhjem); S. 191 : Julen kommer ! —1883, S. 11—13 : Vidnesbyrdet om Kristus (Prædiken sjette Søndag efter Paaske 1882, Joh. Ev. 15, 26—16,) 4); S. 47 (fra Danmark); S. 97—101 : Et Ord (Afskedsord ?) til kristne Venner; S. 112, 119—20, 136, 144, 158—59 og 160 : Bøger; S. 127—28 : En Bemærkning i Anledning af Ullmanns og «en Præsts» Indlæg om Mellemtilstanden
– 596 –
(jfr. S. 143—44); S. 137—38 : Om «Gudsbespottelse»; S. 150—52 : Festen til Grundtvigs Minde; S. 177—80 : Nogle Tanker under «Lutherfesten»; S. 182-83 : Om Luthers Mindefest. —1884, S. 14—15 : Nyt Blad; S. 15—16, 88, 104 og 183 : Bøger; S. 17—19 : Lidt om Muhamedanismen; S. 20—21 : En liden Nyaarsbetragtning; S. 38—39 : Hans Lassen Martensen; S. 54—56 : Lidt om og af et Par Levnetstegninger; S. 124 – 26: Et Brev til «Magnes» Venner; S. 137—40, 150—52, 159—60 og 171—75 : Om Kirken og Statskirken; S. 144 : Til Abonnenter ! S. 181—82 : Ret mærkelige Tegn. —1885, S. 1—4 : Nogle Tanker ved Nytaars-Tid, 1885; S. 13—15 og 18—20 : Et Vennemøde; S. 22—23 og 25—28 : Det onde; S. 23—24, 67 og 167—68: Bøger; S. 24 : Til en Yngling, som studerer Historie (Digt); S. 29-31 : Om Søren Kierkegaard; S. 45—46 : Lidt om Enighed og Sammenslutning mellem Kristne; S. 46—48 og 54—55: Den ebraiske (jødiske) Menighed eller «Folkekirke»; S. 65 : Santal-Missionen; S- 65—66 : Kirkens Bestandighed; S. 66 : Det første Aktstykke mod Trælevæsenet; S. 79: Mission i India; S. 80 (om Aug. Strindberg); S. 86—87 : Strøtanker; S. 105—8 : Hvad trænger vi til for «vor Kirke» ? S. 110—11 : Den mærkelige Bevægelse blandt Jøderne i Syd-Rusland; S. 137 (om Bautastenen over Ole Vig); S. 140—44 og 151—52 : Folkemøder i Ind-Trøndelagen i August 1885: S. 155—58 : Folkemødet i Stjørdalen; S. 161—67 og 169—73 : Strøtanker om «kirkelig frihed», med særligt hensyn til Christopher Bruuns udtalelser i hans tidsskrift «for frisindet kristendom»; S. 173—75 : Mødet i Stjørdalen ved Bautastenen over Ole Vig; S. 176 : Til «Magnes» tingere ! S, 180—82 : Forhandlinger om kirkeforfatningssagen fra aret 1850 til vor tid; S. 185—87 : Til jul ! —1886, S. 1—2 : «Magne»; S. 23—31 : Kundskaber og oplysning; S. 63—64, 115, 125—27, 222—23 og 379—81 : Bøger; S. 107—112 : «Hvad er sandhed ?» S. 129- 32 : Til venner ! S. 137—41 : Er det virkelig saa farligt ? S, 145—51 og 161—69 : Til overvejelse ! (Tanker i ensomme timer); S. 172—75 : Om den hellige skrift; S. 182—92 : Om Bjørnson og den «historiske» bibelkritik; S. 193—202 : Toleranse og aandsfrihed; S. 225—29 : «Moralen og dogmerne»; S. 241—49 og 257—60 : Store mænd; S. 356—62 : Om «Grundtvigianisme», «Nygrundtvigianisme» m. m.
Sammen med Olaf Røst og H. Wexelsen (hans bror/red.) var han Styrer af Kirkeligt Folkeblad (3die Række), der udkom som Fortsettelse af «Magne» med en Halvaargang i 1887 (Thjm. 8. 192 S.). Heri er af ham : S. 1—3: .»Kirkeligt folkeblad»; S. 20—27 og 44—47 : Henrik Steffens.
I W. A. Wexels’s Religiøse Digte er 8 Digte af ham.
I Anthon Bang’s Menigmands Ven har han skrevet nogle smaa Afhandlinger som Bidrag til kirkelig Oplysning for Menigmand.
I Den norske Folkeskole IV (1855), S. 161—68 og 239—46 : Om den «kirkelige Anskuelse». — .3. Række. VII. (1871), S. 129—31, 193—95 og 201—3 : Træk af den islandske Folkedannelse.
I Prædikener af norske Geistlige (Chra. 1856), I. 157—62 : Første Søndag i Faste. — II. 110—16 : Niende Søndag efter Trefoldighed.
I Forhandlingerne paa det første skandinaviske Kirkemøde (Kbh. 1857), S. 45—47 (om de kirkelige Tilstande i Norge, jfr. S. 136—37).
I Almuevennen XX. (1868), Sp. 414—15 : Julen kommer (Digt).
I H. Wexelsen’s Bud til Menigmand 1872, S. 21—28: Folkefester og
– 597 –
Folkeliv i bibelsk og kristelig Lysning; S. 33-41 : Om Johannes Døberen; S. 113—20 og 129—39 : Mindeblade om Bonden Ole Mikkelsen Herjuan. — 1873, S. 1—4 : Nytaaret; S. 17—25, 34—40, 73—80, 113—25, 188—91, 193—202 og 214—24 : N. F. S. Grundtvig; S. 49—63 : Den Enkelte og Menigheden; S. 60—64 : Smaastykker; S. 161—69 : En Afskeds-Fest og et Møde. — 1874, S. 100—102 : Ved Kristen Mules Kiste, den 5te December 1873; S. 209—224 : Kristendom og Skaldskab hos Angelsakserne. — 1875, S. 33—39 og 51—60 : Fra «Vennemødet» i Throndhjem den 5te og 6te Januar 1875; S. 124—26 : Træet og Solstraalerne; S. 145—51, 161—65, 193—202 og 268—71 : Folkemødet paa Lillehammer den 29de og 30te Juni 1875. — 1876, S. 18—29 og 40—48 : Folkehøiskole paa Bynes; S. 121—26 : Folkehøiskolen paa Bynesset; S. 147—53 og 168—76 : Om Propheten Ezechiel og nogle af hans Syner; S. 209—216 : Johan Ernst Gunnerus; S. 273—83 : Gamle Jonetta. — 1877, S. 129—38 : Haabet; S. 231—37 : Nogle Dage paa Frosta. — 1878, No. 22 og No. 23 (S. 353—59) : Minder fra en Danmarks-Reise i August og September 1878. — 1879, S. 113—16 : Ved Fru Juliane Krognes’s Kiste; S. 225—32 : To gode Bøger; S. 273—81 : Om «Troens Ord»; S. 340—51 : Om Familie- og Samfunds-Liv. — 1880, S. 225—31 : Hans Vexelsen og hans Skole. — 1882, S. 49—57 : Om Santal-Missionen; S. 193—204 : Den Sandhedsøgende Nikodemus; S. 213—17 : «Kjærligheden begynder hjemmefra»; S. 257—66 : En Smule Redegjørelse i Anledning af den seneste Omtale af «Grundtvigianismen» (ogsaa udg. i Særtryk, se ovfr.).
I Nordisk højskoleblad 1874, S. 413—21 og 429—37 : Minder fra den norske folkeskole.
I Dansk Kirketidende 1878, Sp. 209—215 : Svar til Pastor Thomas Rørdam (jfr. denne i s. Bl. Sp. 149—57 : Et Spørgsmaal til Norge, i Anl. af W’s, O. Arvesens og V. Ullmanns Gjenmæle i Oplandenes Avis mod B. Bjørnsons Angreb paa Kristendommen, jfr. Svar til Norge af Th. Rørdam Sp. 289—97); Sp. 354— 58 : Endnu et Ord fra Norge (jfr. Ogsaa et Ord fra Norge af C. Wille Sp. 409—410).
I Danskeren VII. (Kolding 1891-92), S. 269—80 og 333—56 : Minder om Vilhelm Andreas Wexels [og hans Vennekreds]. — IX. 193—209 : Minder fra Norge om Vilhelm Birkedal. — X. 247—55 : Vandring i Fjeldbygder. — XI. (1894) 321 —30 : Et «Vennemøde» i en norsk Fjeldbygd. Minder fra Sommeren 1864.
I For Kirke 0g kultur I. (1894), S. 113— 16 : «De Helliges Samfund».
I Morgenbladet 1852, No. 20 (om Skoletvang, jfr. 1851, No. 358). — 1856, No. 345 : Nogle Ord i Anledning af «Norsk Kirketidendes» Polemik mod den «kirkelige Anskuelse».
I Aftenbladet 1857, No. 218 og 219 : Et Ord i Anledning af Beretningerne om det skandinaviste Kirkemøde i Kjøbenhavn i Juli d. A. (med Svar af Th. C. Bernhoft i No. 240). — 1866, No. 253 : Erklæring (om W. A. Wexels’s efterladte Papirer); — 1868, No. 105 : Nogle Ord om Kirkefrihedskampen i Danmark; No. 177 : Opfordring (ang. Wexels’s efterladte Taler). — 1869, No. 57 : Om «Alterbogsdaaben» og Pastor Gunnerus. — 1872, No. 83 : Til nærmere Forklaring (ang. hans udgivne Prædiken «Hjemmet i det fremmede Land»).
I Dagbladet 1873, No. 49 : Et Forsvar, der ser ud som et Angreb (jfr. K. Krogh-Tonning i Luth. Kirketid., N. R (Ny Række/red.). IX. 33—40 og 49-60). — 1875, No. 241 : Angaaende Lillehammermødet.
– 598 –
I Fædrelandet 1880, No. 103 :Til «Fædrelandets» Udgiver (ang. Presternes Politik (jfr. No. 99 og Opland. Avis s. A. No. 143).
I Throndhjems Adressecontors-Efterretninger 1856, No. 35 : Til Læsning i denne Uge (d.e. Anbefaling af «Betragtninger over vor Frelsers store Lidelse» af W. Löhe) (jfr. En Velynder af Krummacher i No. 38. hvortil W.(Wexelsen/red.) i No. 42; jfr. ogsaa 1858, No. 27). — 1859, No. 47 : Et Par Ord om Konfirmationsgaver». —1865, No. 275 (ang. en Beskyldning mod de «kirkelige» Lærere for at negte Bibelen at være Guds Ord, jfr. No. 279 af A. B. Krog og Meddelelse om den hele Strid i Almueskole-Tidende VI. 68—71; W’s og Krog’s Indlæg fremkaldte et særskilt udgivet, anonymt Gjensvar til Hr. Sognepræst Wexelsens og Hr. Skolelærer Krogs Inserater i Adresseavisen angaaende den kirkelige Strid her i Byen», Thjm. 1866. 8. 16 S.). — 1867, No. 12 (Meddelelse om Afholdelse af Forelæsninger til Hjælp for de Arbejdsløse). — 1869, No. 92 : Redegjørelse for mine Ytringer (i Aftbl. s. A.) om «Alterbogsdaaben og Pastor Gunnerus» (jfr. No. 86 og 95 samt Gunnerus i No. 105). — 1872, No. 220A : En aaben Erklæring (om Grundtvig og hans Lære») (jfr. No. 215B og 225A., hvortil Svar af W. i No. 236 og 237, jfr. No. 238). — 1880, No. 163 : Erklæring (om ikke at staa i Forbindelse med en ny billig Middelskole) (jfr No. 171 med Svar af W. i No. 177). — 1883, No. 54 : Et Ord til Forsvar mod Pastor Hvals Kritik (jfr. et Foredrag af A. Hval om Kristendommen og de moderne Frihedsbestræbelser, ref. i s. Bl. No. 47A og 48, Svar af Hval i No. 62, 63 og 64, hvortil Bemærkninger af W. i No. 66).
I Throndhjems Stiftsavis 1869, No. 157 (om Thjms Adr.s Referat af Stiftsmødets Forhandlinger, jfr. Thjms Adr. No. 160). — 1883, 7 Febr. : I Anledning af Opraabet «til Kristendommens Venner i vort Land» (jfr. den dertil knyttede Polemik i Thjms Adr.); No. 269 : Foredrag om «Reformationens Betydning» i Trøndernes Grundlovsforening 10 Novbr. 1883.
I Dagsposten 1878, No. 77 : «Kristelig Strid» (jfr. Sendebrev til W. af Semper idem i No. 92A.); No. 101 og 105 : Kristendom, «Tolerance», «Positivisme»; No. 160, 161 og 162 : Er «Grundtvigianerne» virkelig saa farlige Mennesker ? — 1879, No. 9 : Anm. af O. Funckes Bøger; No. 30 (Anbefaling af Subskription paa H. Brun : Grundtvigs Levnetsløb); No. 33 og 34 : Om Grundtvig og Lessing (Tro og Tvivl) (jfr. Opl. Avis No. 24 af B. B.); No. 67 : Et Alvorsord, fremkaldt ved Bjørnstjerne Bjørnsons sidste Opsats; No. 107 (om Uorden i Hospitalskirken); No. 119 : «Mærk» (d.e. om Daabspagten); No. 250 : Kristendom og Politik (en «enfoldig» Betragtning). — 1880, No. 144 : Anm. af Kristelig Sangskat af S. H.; No. 175 : Endnu en Erklæring (ang. den nye Skole, jfr. No. 169 og 187). — 1883, No. 279 : Anm. af Olaf Røst : Nogle Bemærkninger om H. N. Hauge og hans Retning. — 1884, No. 71 : Til Venner af Santhalmissionen; No. 97 : Til Domkirkens Menighed (Afskedsord); No. 243 : Til Kvindeforeningerne for Santalmissionen ! No. 286 : Anm. af V. Ullmann : Foredrag over Israels Historie; No. 293 : Anm. af L. Schrøder : Evald og Baggesen. —1895, No. 22 : Retskrænkelsen og Straffen; No. 66 : Et Minde fra 1871. N. J. Termansen.
I Nordenfjeldsk Tidende 1886, August : Sagatun-Mødet. — 1888, No. 92 : Charles Kingsley.
I Oplandenes Avis 1875, No. 63 og 85 (om hans Udtalelser paa Lillehammermødet s. A.). — 7876, No. 29: Brevet til Jaabæk fra en Prest (jfr. No. 24
– 599 –
og 36). — 1878, No. 25 : For mit Vedkommende (om Kristendomsstriden med B. Bjørnson); No. 90 : Om folkelig Oplysning; No. 99 (om Folkehøjskolen, jfr. No. 96 af J. A. Bonnevie). —1880, No. 143 : Et velment Alvorsord (om politiske Prædikener);— 1881, No. 105 : Til Anbefaling af Olaf Røst’s Bog : «Af Danmarks Kirkehistorie i vort Aarhundrede».
Han har meddelt forskjellige af W. A. Wexels’s efterladte Skrifter, navnlig i Kirkeligt Folkeblad og i de særskilt udgivne «Treogtyve Taler» (Chra. 1869), som han har forsynet med Forord. — Han besørgede udgivet [Marie Wexelsen’s] «En liden Julegave for Børn» (Thjm. 1858).
Et Digt af ham er oversat paa norsk Landsmaal i Norske songar III. (af Matias Skard), S. 69—70 : Natti seg breidde.
Et Brev fra ham, dat. Thjm. 25 April 1885, er trykt i Breve fra og til C. Hostrup (Kbh. 1897), S. 622—24.