– minneartikkel inntatt «Torsdag 25. april 1907»; og siden det ikke står annen forfatter av artikkelen under, er det naturlig å regne med at det var redaktøren Ole Jensson Nyhagen (1867-1946) som har skrevet minneordet. Avisen ble startet som et moderat-konservativt talerør i Sandane/Gloppen i 1895 og ble overtatt på eiersiden og redigert av Nyhagen fra 1896;
Klokker ved Domkirkens menighed og redaktør af «Vestlandsposten» Ole Vollan er nat til fredag pludselig af gaaet ved døden, rammet af et slagtilfælde.
Hr. Vollan deltog foregaaende aften i et samvær af geistlige i et privat hjem og var livlig og interesseret som altid. Kortfra sit hjem skildtes han fra biskopen tilsyneladende i bedste velgaaende, men neppe kommen hjem og iseng rammedes han af et slagtilfælde.
Det er et langt og virksomt liv, som her er endt, et liv saa fyldt af bevægelse, at det nok kunde virke energislidende selv paa sterkere konstitutioner end Ole Vollans. Ole Vollan er født i Lyngdal ved Farsund i 1837. Han gjennemgik Stavanger latinskole og tog i 1856 examen artium med «Laudabilis præ ceteris». Derpaa var han i 5 aar huslærer hos godseier Ingier paa Ljan, idet han samtidig studerede theologi og tog i 1861 theologisk embedsexamen med Laudabilis.
De følgende aar var han skolebestyrer, 3 aar paa Hammerfest og 3 aar paa Ringerike, hvorefter han i 1867 ansattes som klokker i Bergen, en stilling han saaledes kom til at indehave i 40 aar.
Men beholdt Vollan lige til sin død sin beskedne klokkerstilling, saa tør det ligesaa vist siges, at han kom til at indtage en ganske særegen stilling blandt landets klokkere. Hans kundskaber, begavelse og udprægede interesser for alt offentligt liv skabte ham en særegen stilling, en indflydelsesrig magtstilling saavel i kirkelig som politisk henseende, og det tør vistnok siges, at det saaatsige alene skyldes tilfældige sammenstødende omstændigheder, at ikke Vollan kom til at spille en mere for det hele land fremtrædende aktiv rolle blandt lederne i vort storthings- og regjeringsliv.
Det gjaldt efter sigende kun en enkelt stemme, at Vollan ikke i 1882, da venstre seirede i byen, kom til at møde som thingmand herfra; han blev suppleant, men kom ikke til at møde.
Istedetfor hændte det besynderlige, at den yderliggaaende del af venstre kom til at beherske Bergens valg helt indtil 1903, medens Vollan sluttede sig til den moderate gruppe, som i 1888 skilte sig ud fra venstre.
Saaledes hændte det, at Vollan først i 1906 som 4de suppleant for Bergen, 69 aar gammel for første gang kom til at tage sæde paa storthinget en kort tid.
Var han i 1882 i sin kraftigste alder kommen med, vilde han vistnok længe have kommet til at fortsætte. Nu var det sent; han lod sig dog ifjor overtale til at lade sig stille som thingkandidat i Sandvikens kreds og deltog selv med krast i valgkampen, men beseiredes af socialisterne.
Ole Vollan stod Jacob Sverdrup meget nær, kom ham vistnok nærmere end nogen anden og arbeidede trofast sammen med ham, saalænge han levede.
Fra 1877-81 var han sammen med Jac. Sverdrup udgiver af det kirkelige reformblad «Ny Luthersk Kirketidende». I flere aar var han medarbeider i «Bergensposten», og fra 1882 i virkeligheden den ledende i «Vestlandsposten», hvis chefredaktør han har været i de sidste 15 aar.
Siden 1895 har Vollan været formand i det moderate partis hovedstyre.
I Bergen har Vollan forlængst tilbage været konstitueret dels som skoleinspektør og dels som skoledirektør, og hans lyst gik vistnok til at erholde skoledirektørstillingen, dengang da skoledirektør Richter i 1876 udnævntes i stillingen.
Under ledigheden ved Richters død konstitueredes han paany, og kastede sig med levende interesse ind i arbeidet, men var nu ikke længer i den alder, at han fast kunde overtage det besværlige embede.
Idethele nærede Vollan sterke interesser paa skolevæsenets omraade; han var medlem af den store skolelovskommission, der udarbeidede skoleloven af 1887 og seminarloven, og han deler saaledes æren og ansvaret for vor folkeskoles udvikling efter disse love.
Af Bergens kommune har Vollan været meget benyttet som medlem af skolestyre og kommunestyre. Ved siden af interesser paa skolens og det politiske livs omraade spillede de kirkelige spørgsmaal sterkt ind i Vollans liv og virksomhed; og det var for dem, der kjendte ham, besynderligt at se, hvorledes den allerede aldrende mand kviknede til og formelig forøgedes i energi og virketrang, da han nu i sine sidste aar atter droges ind i det aktive arbeide med skolespørgsmaal, storthingsliv og det kirkelige reformarbeide.
Han deltog saaledes i det sidste kirkelige landsmøde i Kristiania ihøst og var synlig opkvikket ved at se sine gamle reformplaner atter faa liv.
Men den politiske isolation, hvori Vollan sammen med den moderate gruppe, i en aarrække efter 1888 kom til at staa, gav ham ikke den fulde anledning til i sine bedste aar at udnytte sin hele begavelse og sine kirkelige, pædagogiske og politiske interesser og kundskaber.
Vollan havde en særdeles udstrakt bekjendtskabskreds, ikke alene i vor by og i de vestlandske amter, men over det hele land.
Han var personlig en særdeles behagelig og omgjængelig mand, hvis livlige aand og rige kundskaber altid gjorde en samtale interessant; men ganske særlig vil han mindes med vemod inden de vestlandske kredse, for hvilke han i en aarrække var en kirkelig og politisk leder, og hvilke han kjendte tilbunds, ligesom de kjendte ham og fulgte ham.