frederik julius bech : presentert i «norsk forfatter-lexikon»

– 1814 – 1880; Første Bind – på sidene 181 – 185 :

Bech, Frederik Julius, blev født 8 August 1758 i Midelfart, hvor Faderen Thomas B. var Byfoged, Byskriver og Tolder (død 1759); Moderen hed Else Margrethe From (død 1771).

Ved Faderens Død var han den yngste blandt 14 gjenlevende Søskende (af Ægteparrets 19 Børn), med hvem Moderen sad igjen i trange Kaar.

I sit 13de Aar blev han sat ind i Odense Latinskole, hvorfra han 1779 blev overflyttet

– 182 –

til Odense Gymnasium, der Aaret efter dimitterede ham til Universitetet.

I 1783 tog han theologisk Embedsexamen og modtog kort Tid efter en Post som Huslærer hos Generalvejmester Oberst Krogh paa Munkvold.

1785 blev han — «ved en Hundestreg, hvorfor jeg ikke mere kan agte ham», siger Prof. L. Smith (dette er prest, forfatter og «titulær professor» Laurits Smidt, 1754-94, som kom til Trondhjem som lærer i 1781 og var der til 1785, hvor han også fra 1784 fungerte som  sekretær i det derværende «Videnskabernes Selskab»/red.) i et Brev til Bülow paa Sanderumgaard (L. Daae : Af Joh. v. Bülows Papirer, S. 198 fg.) — ansat som Lærer (i Religion, Historie og Geografi samt Tysk) ved den borgerlige Realskole i Throndhjem, hvorhos han fra 10 Aug. 1787 tillige var Prest ved Hospitalet og Tugthuset sammesteds.

14 Novbr. 1794 blev han udnævnt til Sogneprest til Ørlandet, 16 Marts 1798 til res. Kapellan ved Throndhjems Domkirke, forflyttedes 18 Marts 1803 til Skogns Sognekald, men udnævntes allerede 11 Maj 1804 til Sogneprest til St. Knuds Kirke og Stiftsprovst i Odense.

Heller ikke i denne Stilling forblev han længe, idet han 12 Juli 1805 blev udnævnt til Biskop i Akershus.

I Juli 1804 blev han tilstillet Diplom som Dr . theol. fra Kiels Universitet for en til samme indsendt Afhandling : «Jesu Dom over Miraklers Værd».

Som Prest i Throndhjem virkede kan meget for Skolevæsenets Forbedring der og efter sin Udnævnelse til Biskop tog han sig ogsaa ivrig af Almuskolevæsenet søndenfjelds, i hvilket han indførte «betydelige Reformer og Forbedringer, fast overalt i Stiftet» (Budstikken 1823, Sp. 18). Ogsaa paa andre Omraader viste han stedse megen Virke- og Gavnelyst. Han var saaledes fra 1807 Vicepræses i det topografiske Selskab i Kristiania, deltog virksomt i Grundlæggelsen af «Det kgl. Selskab for Norges Vel», hvis Vicepræses kan var fra dets Oprettelse i Decbr. 1809; og ligesaa var han med at grundlægge «Det norske Bibelselskab», hvis Formand han var fra dets Stiftelse i 1816.

Han var fremdeles Medlem af den (29 Novbr. 1811) i Kjøbenhavn nedsatte kgl. Kommissjon ang. det nye norske Universitets Indretning og af den under 2 Marts 1814 oprettede Komite for Oplysningsfaget og Skolevæsenet, som forestod de Regjeringsanliggender, der senere gik over til Kirkedepartementet, og som derfor blev ophævet 2 Marts 1815.

I 1814 blev han udnævnt til Prokantsler ved det norske Universitet. (Jfr. en i den Anledning i «Intelligentssedlerne» for 18 Febr. 1815 trykt Paskil (= smedeskrift/red.).

Ogsaa i det politiske Liv deltog han. Han var tilstede ved Christian Fredriks Raadslagninger paa Ejdsvold saavel i det mindre Møde i Januar som i det større, mere bekjendte Møde 16 Februar 1814; i sin Beretning om dette sidste karakteriserer Christian Fredrik Biskopen saaledes : «svag som et Rør og skifter Parti, som han bytter Skjorte» (Nielsen : «Bidrag til Norges Historie i 1814», I. 15; jfr. A. Faye : «Norge i 1814», S. 25).

Ved Rigsforsamlingen paa Ejdsvold var han en af de tre Mænd, til hvem Prinsregenten overdrog Prøvelsen af de valgte Repræsentanters Fuldmagter (han var ikke medlem selv/red.).

Han mødte som 3die Repræsentant fra Akershus Amt paa det overordentlige Storthing 1814, hvor han var Medlem af Lagthinget samt af Fuldmagtskomiteen og af

– 183 –

Komiteen til at modtage nærmere Oplysninger af de svenske Kommissærer; det var Bech, som aabnede Realitetsdebatten i Storthingets Møde for lukkede Døre den 20 Oktbr. 1814 med et Foredrag til Forsvar for Foreningen med Sverige.

Bech blev 1810 R. D. O., 1812 Danebrogsmand og 1815 Kommandør af Nordstjerneorden «for sine Bestræbelser for Fattig- og Skolevæsenets Forbedring samt de for Norge gavnlige Sogneselskabers Indretning». Han udførte Karl Johans Kroning i Throndhjems Domkirke 7 September 1818.

Han døde i Oslo 20 December 1822 (64 år gammel/red.).

Gift 4 Juli 1787 med Catharina Charlotte Outber (f. i Kjøbenhavn 1765, død i Bergen 31 Decbr. 1828).

Autobiografi i Bispevielsesacten 1805 og i Fallesens theol. Maanedskrift VI. 329—39 ; Udsigt over (hans) Levnetsløb (uddraget af hans Optegnelser og aftrykt for Venner [ved L. St. Platou]), Chra. 1822, 4 S. fol. [og senere efter et af Forf. berigtiget Exemplar optrykt, med Anm. af J. Chr. Berg, i Budstikken 1823, Sp. 12—23]. Jfr. B. Svendsens Manuskript paa Univ.  Bibl. (4to) I. 251—262; Erslews Forf.-Lex. I. 82—83 og Suppl. I. 87—88; Erlandsens Nordenfj. Gejstlighed S. 305—8; B. Moes Efterretn. om Storthingsmænd S. 20 22; (norsk) Hist. Tidsskrift, 1ste R. fl. St. (se Reg.); Thaarups Nekrolog, H. 2, S. 109-10; Jens Møllers Nyt Theol. Bibl. XX, 292; Rigstidende 1823, No. 1. Bidrag til hans Karakteristik findes — foruden i Samtidens Presse, f. Ex. i Intelligentssedlerne 1815 — i Pavels’s «Dagbogs-Optegnelser 1815— 16», mange Steder (se Reg.); H. Wergelands Constitutions-Historieie I. 45, 85, 94 og Bil. S. 22—24; II. 9, 19, 33, 94 og Bil. 3. 4 og 21; Jac. Aalls Erindringer (2 Udg.), il. St., navnlig 3. 544 fg. ; A. Faye «Norge i 1814» fl. St. (se Reg.); L. Daae : Af Joh. v. Bülows Papirer, 8. 198—99 og samme Forf.s Thjems. Stifts geistl. Historie, S. 198 fg., 214 fg. samt «Det gamle Christiania», S. 282, 294, 322, 325, 327 fg., 344; Udvalg af Breve til R. Nyerup, udg. af L. Daae, S. 59; Fr. Schmidts Dagbøger, fl. St.; Yngvar Nielsens Bidrag til Norges Historie i 1814, I. 15, 21, 25 og samme Forf.s Breve fra Grev Essen, fl. St., navnlig S. XXXIII fg., 30, 81 fg.; M. Birkelands «Bidrag til Norges nyere Historie» (1858), S. 3, og sammes «Selskabet f. N. Vel 1809—1829», S. 1, 15 fg., 46, 51,55, 57, 70, 72 og 80 fg.; P.C.Holsts Optegnelser, fl. St. (se Reg.); J. H. Vogts Optegnelser, S. 84, 86; A. Chr. Bangs «H. N. Hauge og hans Samtid», fl. St., navnlig S. 213; Moes Tidsskr. f. d. n. Personalhist., 1 R., S. 129; N. M. Petersens Bidrag til d. d. Lit. Hist., 2 Udg., fl. St. (se Reg.); Indbydelsesskrift fra Porsgrunds Middelskole 1881, S. 3 fg.

— Hans Portræt er stukket af Flint. 8.

Tale ved hans Indscettelse som Lærer i Realskolen. Thjem. 1785.

Tale paa Kronprindsens Fødselsdag. ib. 1786.

Om Underviisningsvæsenet. ib. 1788. (Optrykt i Minerva» 1788. III. 273 flg.)

Fuldstændigt Indhold af Høimesseprædikener, holdte fra 4 Sønbag efter Trin. 1791 til 3 Søndag efter Trin. 1792 i Hospitalskirken i Tronhjem. No. 1—50 (Udg. anonymt, numervis, uden fælles Titelblad. Rec i L.(Lærde/red.) Efterr. 1794. 1. Jfr. Bibl. Dan. I. 476).

Veiledning til at opdrage en sund, fornuftig, duelig og lykkelig Afkom.

– 184 –

Thjem. 1792. (Rec. 1 L. Efterr. 1794, No. 40). — 2det gjennemsete og forbedrede Oplag. Kbhvn. 1796,

Et Blad for Religion, Moralitet og Sedelighet, et periodisk Skrift, 1799—1801. 16 No. (Ark). 8. Thjem. 1802.

Program til Kongens Fødselsdags Høitideligholdelse i det norske Videnskabers Selskab, id. 1802.

Raad og Advarsel imod Sværmerie. id. 1802. 8. (To Oplag; jfr. Bibl. Dan. I. 251).

Efterretning om Søndagsskolen, med tvende Taler. id. 1803. (Anm. i L. Efterr. 1804, No. 24).

Udsigt over de Lahnske Stiftelser i Odense; udgivet tilligemed en Tale af Biskop Hansen. Odense 1804.

Vink og Veiledning til Forbedring i Fattig- og Skolevæsenet paa Landet i Agershuus Stift, Chra. 1806

Tale paa Cathedralskolens Høresal i Christiania, ibid. 1806. — Ligesaa ibid. 1809.

Bøn (i Anl. af Krigen med England 1807). Chra. 8. 8 S.

Tale i Anledning af den ved Foreningen af Norge og Sverige tilbagevendte Fred. Chra. 1814. 8. 15 S.

Tanker til nærmere Eftertanke om Realisationen og Anvendelsen af Norges beneficerede Gods etc. Chra. 1815. 8. 32 S.

Midler til Tjenestetyendets Forbedring, foreslagne i Selskabet for Agers Sogns Vel. Chra. 1816. 8. 15 S.

Indbydelse til Agershuus Stifts Menigheder at feire den lutherske Reformations tredie Jubelfest (300 år/red.). Chra. 1817. 4. 8 S.

Bispevielse i vor Frelsers Kirke den 27 Julii 1817, da Biskop Bech ordinerede den over Bergens Stift beskikkede Biskop C. Pavels. Chra. 1817. 8. 60 S.

Forslag til Forandring i den for Norge bestemte Kirkedisciplin. Chra. 1821. Folio. 23 S. (Skrevet til Afbenyttelse for det ord. Storthing 1821, for hvilket var fremsat en kgl. Prop. til Lov ang. Religionen og Gejstligheden).

Tale holdt i det Kgl. Selskab for Norges Vel den 6te Februar 1823 af Selskabets Vicepræses. Chra. 1822. 8. 16 + 7 S.

Taler, holdte i vor Frelsers Kirke den 1ste Septbr. 1822. da J. Neumann blev indviet til Biskop over Bergens Stift. Chra, 1822. 8. 32 S.

I periodiske Skrifter før 1814 har han skrevet : I Minerva 1789; IV, 1 flg.: Om Publikums og den offentlige Skolelærers gjensidige Fordringer; 1790, III, 242 fg.: Om det beneficerede Godses Salg ; 1807, I. 54 fg. : Om en ny Lithurgi. — I Hefteskriftet Hermoder No. 2 : Om et norsk Universitets Oprettelse. — I Tiden (utgitt i Drammen/red.) 1808, No. 9, 10, 15, 16 : Forslag om Fattiges Forsørgelse i Kjøbstæder, især med Hensyn paa Christiania (optrykt 1812 i Hist. philos. Saml., Udg. af Selskabet f. N. Vel (Selskabet for Norges Vel/red.), III. l Bd , S. 5—32 med kritiske Bem. af J. Rosted, Sigwardt og N. Wulfsberg ibid. S. 32—70); No. 25 : Ligtale over Enevold Falsen; 1810, No. 43—44 : Ligtale over J. Collett (Johan Collett døde i 1810/red.). — I oeconomiske Samlinger af Selsk. f. Norges Vel I. 1 : Veiledning til Distrikts-Selskaber i Norge til Jordbrugets m. m. Fremme. (Ogsaa særskilt aftrykt; rec. i Lit. Tid. 1813, No. 16). — I Hist. Philos. Samlinger, udg. af Selsk. f. N. V., III (1812) I Bd. S. 113—160 : Forslag til at danne Almuens Ungdoms-

– 185 –

Lærere samt Ideer og Vink til de paa Landet i Norge omgaaende Almue-Skolelæreres hensigtssvarende Dannelse. — Desuden findes flere mindre Arbejder af ham i Fallesens Theol. Maanedsskrift (Prædiken ved hans Bispevielse i Bd. V. 364), i Engelstofts Annaler 1806 og 1809 og i Budstikken (1812, S. 491 fg. : Om en Kjøbstad i Oplandene).

I Budstikken 1 Aarg. (1817—18), No. 1-2, 18-20; 2 Aarg. (1820—21) No. 1—4 og 3 Aarg. Sp. 559—599 er trykt Foredrag og Beretninger af ham ang. Selskabet for Norges Vels Virksomhed.

I Theologisk Tidsskrift, ny Række, VI (1879) S. 477—91 har Dr. A. Chr. Bang (Anton Chr. Bang/red.) ladet trykke et Hyrdebrev af Bech, dateret 23 Januar 1806, efter Grans Prestegjælds Kopibog.

Bech var Medudgiver med J. Neumann og A. Arntzen af «Kongeriget Norges (første) overordentlige Storthings Forhandlinger i Aaret 1814». Chra. 1815. 8. 509 S. (Jfr. Storthings-Efterretn. 1814— 33, I 199).

I 1823 blev der indbudt til Subskription paa «Biskop F. J. Bechs efterladte Prædikener og Taler», men heraf udkom intet.

Skriv inn søkeord..