– var et interessant tidsskrift oppstått blant legfolk øverst i Østerdalen – ut fra Kvikne prestegjeld; dessverre fikk dette bare en kort levetid, siden bladet utkom kun de 2 årene 1867 og 1868. Drivkraften bak dette initiativet var skolemannen, kirkesangeren og bonden Ingebret Nilsen Flotten. Les litt om ham som person her :
For Morgenbladet lørdag 11. mai 1867 er inntatt et innlegg av Ingebret datert 27. april samme vår og sendt fra nettopp Kvikne, i hvilket han imøtegikk et kritisk innlegg i samme avis kort tid tidligere; vi bringer Flottens artikkel nedenfor; 
Angaaende Bladet «Kirkelig Tidende for kristeligt Lægfolk».
En Indsender i Morgenbladet for 5te April d. A. har i sin Artikel «Et lidet Bidrag til Vækkelsens Historie» omtalt mig og den nævnte «Kirkelig Tidende» paa en saadan Maade, at nogle Oplysninger angaaende Bladets Tendens m. M. maaske ikke ere overflødige.
Indsenderen deler «Vækkelsen» i to Slags, hvoraf den ene bærer de Frugter : Hovmodighed, der ofte naar den er forbunden med Uvidenhed, grænser til Frækhed, antager «Præg af Paastaaelighed, Ukjærlighed, Dømmesyge, Ufordragelighed ligeoverfor Anderledestænkende og af Opsætsighed mod lovlig Orden og Øvrighed, naar disse ikke i et og alt smager».
Herpaa anfører han som «nyt Bevis» to Exempler, af hvilke det andet er Udgivelsen af en kirkelig Tidende, der redigeres af mig.
Han har formodentlig ikke seet Bladet, men at «det har været offentliggjort, at en ny kirkelig Tidende er begyndt at udkomme», og skjønt han «ønsker og haaber» at det ikke maa tage en gal Ende med det, er dog dette Haab i Slutningen af hans Artikel gaaet tabt for ham, hvorfor han finder, at forsaavidt Bladet ikke holder sig inden Rimelighedens Grænser, bør enhver Kristen modarbeide det.
Men modarbeide det har jo Indsenderen allerede gjort efter bedste Evne : thi hvem skulde vel ville holde et Blad, der er Produkt af en saadan «Vækkelse» som den nævnte, og som umulig kan være af Gud ?
Det er ogsaa meget underligt at kalde en Bevægelse, der avler saadanne Frugter, er Vækkelse (naar Inds. taler om Vækkelse paa Indset, skjønner jeg ikke, hvad han mener ved Vækkelse. Nogen religiøs Vækkelse der har ikke fundet Sted i de sidste Hundrede Aar. At 3 á 4 Personer i en Menighed af denne henregnes til de «Vakte» – og Flere har der nok ikke været i de sidste 30 Aar, før neppe Nogen, kan ikke kaldes «Vækkelse» i Menigheden).
I den Indbydelse, som for 1 1/2 Aar siden udgik fra nogle Lægmænd i Flaa i Guldalen (Gauldalen/red.) til et Lægmandsmøte sammesteds, var ogsaa opstillet et Spørgsmaal om Udgivelsen af et kirkeligt Blad for Lægfolk eller Menigmand, og i Mødet blev det vedtaget, at man skulde forsøge at faa et saadant i Gang. Hertil valgtes en Bestyrelse, som skulde besørge det videre Fornødne.
Saavidt mig bekjendt, har det aldrig været Meningen, at Bladet «skulde være et Organ for de «Vakte», thi dette tvetydige og ofte misbrugte Navn er ingen adækvat Benævnelse paa en Kristen. Vækkelsen er kun et enkelt Moment i en Kristens Liv, og der gives vist Mange, som ere vakte, men ikke komme til et sandt og sundt Troens Liv i Gud, hvilket dog er deres egen Skyld.
I Subskriptionsindbydelsen heder det, at Bidrag til Bladet vil vorde modtaget med Taknemmelighed fra hvemsomhelst, naturligvis under den Forudsætning, at der ere affattede i en kristelig Aand.
At det «kristelige Lægfolk» skulde kunne benytte Bladet som et «Organ eller Meddelelsesmiddel» — som det ogsaa heder i samme Indbydelse — fulgte saa lige af sig selv.
Efter denne skulde der til Bladets Titel føies «Menigmand», hvilket dog blev forandret til «kristeligt Lægfolk».
Det er ikke sandt, hvad Indsenderen siger, at man vilde have «stærkere Kost» end den, der gives i vore andre religiøse eller kirkelige Blade. Nogen stærkere Udtalelse end den, Luthersk Kirketidende paa sine Steder (f. Ex. II Bind, Side 303) eller Bladet «For Fattig og Rig» tildels indeholder, kan vist den lille kirkelige Tidende ikke komme med.
Mener Indsenderen ved «stærk Kost» at rive ned paa den bestaaende kirkelige Orden eller Opsætsighed mod Øvrigheden, da kan jeg henvise ham til at læse Kirkelig Tidende No. 5 og 8, forsaavidt der er skrevet om Undersaatternes Pligter mod Foresatte.
Det var ikke uden stor Betænkelighed og først efter gjentagne Anmodninger, at jeg lovede «indtil videre» at overtage Redaktionen af dette Blad, der efter Indbydelsen til Subskription skulde udkomme fra Begyndelsen af Juli Maaned f. A., men som efter mit Forslag blev udsat til Nytaar, da jeg vidste, at jeg fra Høsten ingen Udskiftningsarbeider vilde faa udover Vinteren.
Den nævnte Betænkelighed maatte ogsaa forøges ved den Erfaring, jeg oftere har gjort, at man har tillagt mig Skriverier, som jeg ikke har mindste Del i, og hvorpaa der nu er et nyt Exempel, idet Indsenderen siger, at jeg i Almueskoletidenden har angrebet den omarbeidede Forklaring, en Bog, jeg ikke har skrevet noget om i Almueskoletidenden.
— Det har været og er min Agt i Bladet at tale Kristi Kirkes Sag og kun forsaavidt «min og de Vaktes»; heller ikke har jeg om Læsebogen ladet føre nogen Strid, der maa ansees for unyttig (Bogen er ikke engang nævnt), og endnu mindre har jeg forfegtet baptistiske Anskuelser, saa at Indsenderen ikke har det mindste Skin af Ret til — hvad Bladets Indhold angaar — at betegne det som et Supplement til Olaus Nielsens Kirketidende.
Det væsentlige Indhold af de udkomne 8 No. er : En længere historisk Beretning om de betrængte lutherske Kristne i Udlandet, om Konfirmationen, om Undersaatternes Pligter mod Øvrigheden, om den indre Missionsvirksomhed ved Langesundsfjorden, Breve fra Hans Houge og enkelte af hans Venner, en Diakonisseansalt i Christiania, Advarsel mod at indlade sig i Forbindelse med Udvandringsagenter, om «Fredsforeningen i Thime, forskjellige Smaastykker af Luther og af Väktaren, Kirkelige Efterretninger .
No. 9 vil komme til at indeholde om Lutherstiftelsen, om de danske Kirkeforhold, og No. 10 om at Kvinder ei kan ansees berettigede til at tale i gudelige Forsamlinger, Erindring om at eftertænke den en Kristen paahvilende Pligt at understøtte sin Sjælesørger, o.m.
— Jeg tør sige, at dersom alle Blade have holdt saavidt fredeligt Hus inden sine Spalter som den lille kirkelige Tidende hidtil har gjort det, er der vist ingen Grund til at klage over Strid eller for «stærk Kost»; kun skulde jeg ønske at den, der vil give sig af med at bedømme den eller spaa ilde om den, først maatte læse den eller gjøre sig bekjendt med, hvad den indeholder.
Sluttelig bemærkes, at Manuskriptet til Bladet sendes herfra til Throndhjem og der, førend der trykkes efter det, gjennemsees af en eller flere af de Mænd, som have med Bladet at bestille, ligesom det vil blive paalagt Udgiveren eller Bestyrelsen, paa hvis Forlag det udkommer, at sørge for, at idetmindste En af dem læser Manuskriptet, førend det overgives til Trykkeren.
Jeg har overtaget Redaktionen kun for første Halvaar; men forsaavidt Bestyrelsen vælger en ny Redaktør, haaber jeg, at Bladet ikke vil komme til at indeholde «stærkere Kost» end hidtil har været Tilfældet, og som vel Enhver maatte kunne fordøie.
Kvikne, den 27de April 1867. I. Flotten.