– i boken “Bidrag til den norske Kirkes Historie. Fra Nordahl Bruns Tid”. Kristiania 1884.
Hans Hein Nysom var født i Drammen 4de Februar 1767. Hans Fader var Kjøbmand og født af danske Forældre.
Han blev 20de September 1788 kaldet til Personelkapellan hos Professor Hans Strøm til Eker, blev her til hans Død og bestyrede Kaldet i Naadensaaret og indtil Eftermanden Fredrik Schmidt tiltraadte.
Han skal have været en begavet Mand og en yndet Prædikant, og Fr. Schmidt kunde i sin Tiltrædelsesprædiken henvende sig til ham med følgende Ord : «Ved den Flid og Troskab, hvormed du forrettede dit Kald, vil mit tilkommende Arbeide her meget lettes, og det skal blive mine Bestræbelser at bygge videre paa den gode Grund- vold, du har lagt. Elsket og begrædt forlader du denne Menighed og denne almindelige Yndest, og det at du var Strøms Yndling og Discipel er din bedste Lovtale» (Fallesens Mag. VIII, 393).
Medens han var paa Eker havde han forlovet sig med Elisabet Sofie Neumann (død 1844) hvis Fader var Ejer af Hassel Jernverk. Hun bragte ham nogen Formue, og han kunde saaledes gifte sig 12te August 1799 uden endnu at have faaet nogen fast Stilling.
Han skulde dog snart faa en saadan, idet han 18de December 1799 af Grev F. A. Wedel Jarlsberg
– 346 –
blev kaldet til residerende Kapellan til Vaale og konfirmeret som saadan 21de Marts 1800.
Han maa have vundet den gamle Greves Yndest, da han allerede 27de August 1802 af ham fik Kaldsbrev paa Botne Sognekald ved Holmestrand (konfirmeret 24de Septbr. 1802).
I denne Stilling blev han valgt til Rigsforsamlingen paa Ejdsvold som Repræsentant for Holmestrand. Han gjorde intet af sig i Forsamlingen, hvor han sluttede sig til C. M. Falsen. Man hører ikke noget til ham før ved Kongevalget, da hans Stemme lød saaledes :
«Da det norske Folk ved dets Constitutions Grundlæggelse igjennem sine Repræsentanter har anset en Konge nødvendig, vælger jeg strax med fuldkommen Overbevisning, at det ogsaa er mine Committenters Ønske, Norges nuværende Regent Prinds Christian Fredrik til Norges Konge».
Skjønt Nysom temmelig tidlig fik et godt Embede og havde arvet Formue med sin Hustru, gik han det dog smaat igjennem med sine 7 Børn. Han søgte oftere Forfremmelse, men fik den ikke. Provst Ottesen erklærer, at Ungdommen i hans Menighed havde gjort god Rede for sin Kristendomskundskab, og Biskop Sørensen tilføjer, at intet uden alt godt var ham bekjendt om denne Mand i Henseende til Embedsførelse (B. Svendsens Optegnelser).
Han døde i sit Embede 29de Januar 1831.